6. januar 2014
Temp nr. 7 er udkommet
Abstracts …
Louise Lindhagen:
Forudsigelig fortidig fremtid:
En analyse af Knud J.V. Jespersens tidsopfattelse og peruidosering i Stat og Nation.
Abstract
Artiklen undersøger, hvordan Knud J. V. Jespersen (1942-) konstruerer tidsopfattelsen i Stat og Nation fra 1992. Der lægges især vægt på, hvordan Jespersen bruger periodiseringen til at fremstille argumentet om, at europæisk historie fra middelalderen frem til hans egen nutid (anno 1992) kan ses som en vekselvirkning mellem stabilitet og ustabilitet.
Metodisk bygger artiklen på Reinhart Kosellecks (1923-2006) opfattelse af historisk tid. Der er især lagt vægt på Kosellecks formale kategorier ”erfaringsrummet” og ”forventningshorisonten”. Dertil kommer Kosellecks forståelse af historie som skrevet i tidslag.
Artiklen konkluderer, at tidsopfattelsen i forhold til forventningshorisonten er afgørende for, om Jespersen betegner en periode som stabil. Forventningshorisonten er forudsigelig i perioder af stabilitet, mens den er uforudsigelig i perioder af ustabilitet. Derimod har erfaringsrummet ikke samme funktion. Erfaringsrummet er af Jespersen konstrueret som et strukturelt sammenligningsgrundlag for de forskellige perioder.
Bertel Nygaard:
Teater som massedannelse.
Johan Ludvig Heibergs vaudeviller fra 1820’erne og 1830’erne
Abstract
Den danske digter og redaktør Johan Ludvig Heibergs vaudeviller fra 1820’erne og 1830’erne var lette komedier, der nåede et for tiden stort publikum. Forfatteren betragtede samtidig vaudevillerne som en centralt led i sit ambitiøse, Hegelinspirerede projekt for den bredere offentligheds filosofiske, æstetiske og politiske dannelse. I disse vaudevillers former, budskaber og normer kan man se et særegent, flygtigt møde mellem tidlige borgerlige dannelsesidealer og markedsdreven populærkultur.
René Karpantschof og Flemming Mikkelsen:
Petitioner, adresser og demokrati i Danmark1835-1899
Abstract
”Petitioner, adresser og demokrati i Danmark 1835-1899” undersøger danskernes brug af adressen, dvs. underskriftindsamlinger, i det 19. århundrede. Det gør den på grundlag af en databaseregistrering af 218 større adresser, hvor civile grupper har henvendt sig til rigsdagen, kongen eller andre politiske institutioner med deres kollektive krav og holdning til diverse samfundsspørgsmål. Undersøgelsens ene formål er det rent eksplorative at kortlægge hvilke emner, der har optaget danskerne, hvornår og med hvilken tilslutning. Det andet formål er at belyse samspillet mellem folkelige meningstilkendegivelser og statslige myndigheder i den afgørende periode, hvor det danske demokrati tog sin tidlige form. Som et hovedresultat afviser undersøgelsen enhver forestilling om et enigt og forenet dansk folk, idet 1800-tallets danskere øjensynligt stredes om utallige grundlæggende spørgsmål herunder demokrati, krig og nationens forsvar. Men undersøgelsen viser også, hvordan adressen som aktionsform bidrog til at udbygge og konsolidere demokratiet i bredden og i dybden. I bredden ved at mobilisere befolkningen til den effektive deltagelse i politik, der hører til et moderne demokrati, og i dybden ved at etablere en kanal for dialog mellem befolkning og stat, der bidrog til at smidiggøre den demokratiske styreform.
Hans Schultz Hansen:
Rendsborg, 24. marts 1848
– Prins Frederik af Nørs kup mod helstatens fæstning i Hertugdømmerne
Abstract
Den slesvig-holstenske opstands afgørende revolutionære handling i 1848 var prins Frederik af Nørs kup mod fæstningen i Rendsborg den 24. marts. En rekonstruktion heraf må bygge på samtidige beretninger fra danske officerer og på nogenlunde samtidige beretninger fra slesvig-holstensk side, frem for prinsens upålidelige og tendentiøse erindringer fra 1861.
Kuppet mod fæstningens ca. 1.250 mand blev udført af 250 jægersoldater, som havde sluttet sig til den slesvig-holstenske provisoriske opstandsregering, støttet af ca. 100 civile fra Kiel og omegnen af Segeberg. I spidsen stod regeringens krigsminister, prins Frederik. Kupstyrkerne kom til Rendsborg med jernbanen og kom uhindret ind i fæstningen og overmandede hovedvagten. Prinsen opsøgte den kommanderende general for Hertugdømmerne, G. Lützow, der med stab var indkvarteret i Gouvernementshuset. Lützow overgav nødtvungent sin kommando til prinsen.
Generalen gav ordre til tropperne om at samles ubevæbnet på Paradepladsen. Her meddelte han sin beslutning. Prinsen fremhævede, at den provisoriske regering handlede på vegne af den danske konge, som af folkestemningen i København var blevet påtvunget et nyt ministerium. Prinsen gav dem, som ikke ønskede at tjene den provisoriske regering, mulighed for at træde af. Dette valgte flertallet af officererne, hvoraf nogle forgæves protesterede imod prinsens kup.
Kuppet var ingen risikabel aktion. De danske officerer var uforberedt på en sådan aktion på dette tidspunkt og tvivlede med rette på, om mandskabet ville skyde mod andre soldater fra Hertugdømmerne.
Andreas Marklund:
Dö för Danmark.
Berättelsen om den patriotiska offerdöden i dansk offentlig debatt och populärkultur, 1940-2012
Abstract
Fortællingen om den patriotiske offerdød er et vigtigt element i formningen af nationale identiteter og fællesskaber. Borgere omkommet i krig og konflikter, er i statspropaganda, populærkultur og moderne massemedier, blevet brugt som nationale forebilleder og martyrer. I det danske tilfælde, er det primært 1800-tallets slesvigske krige og modstandskampen i 1940-45, der har leveret nationens martyrer. Disse faldne patrioter er en integreret del af Danmarks nationalmytologiske repertoire, hyldet ved mindehøjtider og andre statsceremonier, men også i sange, film, bøger och blade. Den offentlige interesse for faldne patrioter mindskede successivt fra 1960’erne, men fortællingen om den patriotiske offerdød oplever en renæssance i vore dages Danmark, i det at landets engagement i Afghanistan og internationale konfliktzoner har resulteret i en ny generation af martyrer. Fortællingen om den patriotiske offerdød har en dobbelt funktion i samfundet. Individuelle dødsfald kan forklares og gives mening gennem henvisninger til det nationale, men samtidig indebærer fortællingerne om døden, at nationen i sin tur gives en højere, transcendent betydning.
Henry Nielsen og Kristian H. Nielsen:
Inddæmning og tilbagerulning.
Om danske myndigheders censur af presseomtale af amerikanske militære aktiviter i Grønland, 1951-1963
Abstract
Den massive amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland efter 1951 satte den danske regering i en diplomatisk og demokratisk klemme: Af hensyn til NATO-samarbejdet måtte Danmark strække sig langt for at imødekomme amerikanernes ønsker, men der måtte også tages hensyn til opinionen i Danmark, som var kritisk over for de store amerikanske basebyggerier i Grønland, og den betydelige militære forsøgsvirksomhed, som fandt sted både på og uden for forsvarsområderne i Grønland. Et særligt problem var forbundet med åbningen af nye spektakulære forsvarsanlæg i det kolde nord, fordi det amerikanske militærs ønske om positiv pressedækning af begivenheden kolliderede med den danske regerings ønske om at inddæmme presseomtalen af amerikanernes militære tilstedeværelse i Grønland. Det danske udenrigsministerium forsøgte derfor i årene 1951-63 med vekslende held at udøve diplomatisk censur og damage control i forhold til konkrete journalister og deres historier. Af hensyn til Grønlands udvikling og dansk sikkerhed var de danske myndigheder også interesseret i en form for ideologisk tilbagerulning af de mange historier om den amerikanske militarisering af Grønland ved at opmuntre til presseomtale af den igangværende danske modernisering af Grønland. Det er de danske myndigheders forsøg på inddæmning og delvis tilbagerulning af presseomtale af amerikanske militære aktiviteter i Grønland, der er emnet for denne artikel.
