ABSTRACT [DK]

Bertel Nygaard
Retrorock mellem fortid og fremtid i 1970’ernes Danmark

Nyere analyser af kulturelle tidsregimer har peget på et overordnet skift mellem sådanne regimer over hele den vestlige verden i eller omkring 1970’erne. Ifølge de analyser så man en stærk tendens til, at postmoderne præsentisme og præsentistiske tilgange til fortiden trådte i stedet for de fremtidsorienteringer, der havde kendetegnet moderniteten siden 1700-tallet. Den bemærkelsesværdige og i samtiden energisk omdiskuterede nyinteresse for halvtredsernes rock’n’roll-kultur i 1970’erne kan synes at være et eksempel på dette, og i tilbageblik er dette fænomen ofte blevet fremhævet som det punkt, hvor en ny type retrokultur med fokus på de popkulturelle markører for nylige årtier kom til syne.
Ved at undersøge fænomenet i en specifik kontekst, hvori disse kulturelle strømninger blev modtaget og bearbejdet – i dette tilfælde Danmark – kan man undersøge de generelle analyser af skiftende tidsregimer empirisk og derved ikke blot tilføje væsentlige nuancer, men også indarbejde menneskelig agens og subjektive projekter i analyserne. Datidens danske ekkoer af og refleksioner over 1970’ernes halvtredserdyrkelse var ikke en afspejling af et generelt skift mellem tidsregimer. Snarere viser det sig som et felt af omstridte positioner: ukritisk affirmation og kritisk affærdigelse, men også opfattelser af potentielt revolutionær subjektivitet og mere reflekterende brug.


ABSTRACT [UK]

Bertel Nygaard
Retro Rock Between Past and Future in 1970s Denmark

Recent analyses of cultural regimes of temporality have highlighted an overall shift of such regimes occurring roughly in or around the 1970s throughout the Western world. According to such analyses, postmodern presentism and presentist approaches to the past tended to replace the futurist outlooks characterizing modernity since the 18th century. The remarkable revival of 1950s rock and roll culture during the 1970s would seem a case in point, causing much debate and reflection in its time and later often emphasized as the appearance of a new type of retro culture focused on the signals of the pop cultures of recent decades.
Studying the phenomenon in a specific context in which such cultural currents were received and reworked – in casu Denmark – allows us to probe the general claims of shifting regimes of temporality empirically, not only adding crucial nuances, but also inscribing human agency and subjective projects into the analyses. Contemporary Danish echoes of, and reflections on, the fifties revival of the 1970s did not passively mirror a general shift of regimes of temporality. Rather, it reveals a field of contested positions: uncritical affirmation and critical rejection, but also conceptions of potential revolutionary subjectivity and more reflective uses.

Der er lukket for kommentarer.