ABSTRACT [DK]

Rens Van Munster & Casper Sylvest
Bomben og bæredygtigheden Om atomalderens betydning for forståelsen af menneske og natur

I sin kerne henviser bæredygtighed til økonomisk, social og politisk udvikling, hvor naturens eller planetens evne til at regenerere sig selv ikke overvældes af mødet med intensiveret menneskelig aktivitet. Industrialiseringen har stået centralt i diskussionen af forholdet mellem menneske og natur – enten som frelser eller skurk. I dette bidrag skitserer vi en supplerende genealogi, der udvider forståelsen af bæredygtighed som fænomen og prioritet. Vi forskyder fokus fra produktionsmidlerne i retning af destruktionsmidlerne og særligt atomvåbenteknologien, der dominerede den Kolde Krig. Analysen fremhæver teknologiens indirekte og ikke-intenderede politiske effekter. Vi viser, hvordan kernevåben har påvirket miljøhistorien og været med til at forme ideen om bæredygtighed.
Centralt i denne historie står viden om planetens grundlæggende dynamikker og en orientering mod globale fremtider. Vi følger udvidelsen af viden(skab), rum og tid på tre forbundne områder: samspillet mellem militarisering og opbygning af viden om jordens geofysiske processer, politiseringen af videnskabelig usikkerhed og risici forbundet med radioaktivitet samt intellektuelle og anti-atomvåbenbevægelsers gradvise bevægelse mod et mere ”økocentrisk” verdenssyn. De faktorer bidrog til en orientering mod fremtiden centreret om planetens skrøbelighed og krav om forsigtighed i menneskets omgang med naturen. De udgør ofte oversete, men centrale elementer i et moderne, mangetydigt og til tider udflydende bæredygtighedsbegreb.


ABSTRACT [UK]

Rens Van Munster & Casper Sylvest
The Bomb and Sustainability – On the Importance of the Nuclear Age for Human-Nature Relations

At its core, sustainability refers to economic, social, and political development that does not overwhelm the ability of nature or the planet to regenerate itself in the face of intensified human activity. Industrialisation has been central to discussions of sustainability – either as saviour or villain. Here, we sketch a complementary genealogy that expands this narrative and shifts focus away from the means of production towards the means of destruction, especially the nuclear weapons technologies that dominated the Cold War. The article emphasises the indirect and unintended political effects of these technologies in bringing about knowledge of the planet’s fundamental dynamics and an orientation towards global futures. We track the expansion of knowledge/science, space and time in three overlapping areas: the interplay between militarisation and new knowledge about the earth, the politicisation of scientific uncertainty in debates about radioactivity, and the gradual shift among intellectuals and anti-nuclear movements towards a more “ecocentric” worldview. These factors contributed to an orientation towards the future centred on the fragility of the planet and calls for caution in human-nature relations. While often neglected, they form a part of a modern, ambiguous and sometimes fluid concept of sustainability.