{"id":327,"date":"2014-01-06T09:53:51","date_gmt":"2014-01-06T08:53:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.temphist.dk\/?p=327"},"modified":"2014-08-26T13:41:57","modified_gmt":"2014-08-26T12:41:57","slug":"327","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=327","title":{"rendered":""},"content":{"rendered":"

6. januar 2014<\/em><\/p>\n

Temp nr. 7 er udkommet<\/h2>\n

Abstracts \u2026<\/h3>\n

<\/p>\n

Louise Lindhagen:
\nForudsigelig fortidig fremtid:
\nEn analyse af Knud J.V. Jespersens tidsopfattelse og peruidosering i Stat og Nation<\/em>.<\/h3>\n

Abstract<\/em>
\nArtiklen unders\u00f8ger, hvordan Knud J. V. Jespersen (1942-) konstruerer tidsopfattelsen i Stat og Nation<\/em> fra 1992. Der l\u00e6gges is\u00e6r v\u00e6gt p\u00e5, hvordan Jespersen bruger periodiseringen til at fremstille argumentet om, at europ\u00e6isk historie fra middelalderen frem til hans egen nutid (anno 1992) kan ses som en vekselvirkning mellem stabilitet og ustabilitet.
\nMetodisk bygger artiklen p\u00e5 Reinhart Kosellecks (1923-2006) opfattelse af historisk tid. Der er is\u00e6r lagt v\u00e6gt p\u00e5 Kosellecks formale kategorier \u201derfaringsrummet\u201d og \u201dforventningshorisonten\u201d. Dertil kommer Kosellecks forst\u00e5else af historie som skrevet i tidslag.
\nArtiklen konkluderer, at tidsopfattelsen i forhold til forventningshorisonten er afg\u00f8rende for, om Jespersen betegner en periode som stabil. Forventningshorisonten er forudsigelig i perioder af stabilitet, mens den er uforudsigelig i perioder af ustabilitet. Derimod har erfaringsrummet ikke samme funktion. Erfaringsrummet er af Jespersen konstrueret som et strukturelt sammenligningsgrundlag for de forskellige perioder.<\/p>\n

\n

Bertel Nygaard:
\nTeater som massedannelse.
\nJohan Ludvig Heibergs vaudeviller fra 1820\u2019erne og 1830\u2019erne<\/h3>\n

Abstract<\/em>
\nDen danske digter og redakt\u00f8r Johan Ludvig Heibergs vaudeviller fra 1820\u2019erne og 1830\u2019erne var lette komedier, der n\u00e5ede et for tiden stort publikum. Forfatteren betragtede samtidig vaudevillerne som en centralt led i sit ambiti\u00f8se, Hegelinspirerede projekt for den bredere offentligheds filosofiske, \u00e6stetiske og politiske dannelse. I disse vaudevillers former, budskaber og normer kan man se et s\u00e6regent, flygtigt m\u00f8de mellem tidlige borgerlige dannelsesidealer og markedsdreven popul\u00e6rkultur.<\/p>\n

\n

Ren\u00e9 Karpantschof og Flemming Mikkelsen:
\nPetitioner, adresser og demokrati i Danmark1835-1899<\/h3>\n

Abstract<\/em>
\n\u201dPetitioner, adresser og demokrati i Danmark 1835-1899\u201d unders\u00f8ger danskernes brug af adressen, dvs. underskriftindsamlinger, i det 19. \u00e5rhundrede. Det g\u00f8r den p\u00e5 grundlag af en databaseregistrering af 218 st\u00f8rre adresser, hvor civile grupper har henvendt sig til rigsdagen, kongen eller andre politiske institutioner med deres kollektive krav og holdning til diverse samfundssp\u00f8rgsm\u00e5l. Unders\u00f8gelsens ene form\u00e5l er det rent eksplorative at kortl\u00e6gge hvilke emner, der har optaget danskerne, hvorn\u00e5r og med hvilken tilslutning. Det andet form\u00e5l er at belyse samspillet mellem folkelige meningstilkendegivelser og statslige myndigheder i den afg\u00f8rende periode, hvor det danske demokrati tog sin tidlige form. Som et hovedresultat afviser unders\u00f8gelsen enhver forestilling om et enigt og forenet dansk folk, idet 1800-tallets danskere \u00f8jensynligt stredes om utallige grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l herunder demokrati, krig og nationens forsvar. Men unders\u00f8gelsen viser ogs\u00e5, hvordan adressen som aktionsform bidrog til at udbygge og konsolidere demokratiet i bredden og i dybden. I bredden ved at mobilisere befolkningen til den effektive deltagelse i politik, der h\u00f8rer til et moderne demokrati, og i dybden ved at etablere en kanal for dialog mellem befolkning og stat, der bidrog til at smidigg\u00f8re den demokratiske styreform.<\/p>\n

\n

Hans Schultz Hansen:
\nRendsborg, 24. marts 1848
\n\u2013 Prins Frederik af N\u00f8rs kup mod helstatens f\u00e6stning i Hertugd\u00f8mmerne<\/h3>\n

Abstract<\/em>
\nDen slesvig-holstenske opstands afg\u00f8rende revolution\u00e6re handling i 1848 var prins Frederik af N\u00f8rs kup mod f\u00e6stningen i Rendsborg den 24. marts. En rekonstruktion heraf m\u00e5 bygge p\u00e5 samtidige beretninger fra danske officerer og p\u00e5 nogenlunde samtidige beretninger fra slesvig-holstensk side, frem for prinsens up\u00e5lidelige og tendenti\u00f8se erindringer fra 1861.
\nKuppet mod f\u00e6stningens ca. 1.250 mand blev udf\u00f8rt af 250 j\u00e6gersoldater, som havde sluttet sig til den slesvig-holstenske provisoriske opstandsregering, st\u00f8ttet af ca. 100 civile fra Kiel og omegnen af Segeberg. I spidsen stod regeringens krigsminister, prins Frederik. Kupstyrkerne kom til Rendsborg med jernbanen og kom uhindret ind i f\u00e6stningen og overmandede hovedvagten. Prinsen ops\u00f8gte den kommanderende general for Hertugd\u00f8mmerne, G. L\u00fctzow, der med stab var indkvarteret i Gouvernementshuset. L\u00fctzow overgav n\u00f8dtvungent sin kommando til prinsen.
\nGeneralen gav ordre til tropperne om at samles ubev\u00e6bnet p\u00e5 Paradepladsen. Her meddelte han sin beslutning. Prinsen fremh\u00e6vede, at den provisoriske regering handlede p\u00e5 vegne af den danske konge, som af folkestemningen i K\u00f8benhavn var blevet p\u00e5tvunget et nyt ministerium. Prinsen gav dem, som ikke \u00f8nskede at tjene den provisoriske regering, mulighed for at tr\u00e6de af. Dette valgte flertallet af officererne, hvoraf nogle forg\u00e6ves protesterede imod prinsens kup.
\nKuppet var ingen risikabel aktion. De danske officerer var uforberedt p\u00e5 en s\u00e5dan aktion p\u00e5 dette tidspunkt og tvivlede med rette p\u00e5, om mandskabet ville skyde mod andre soldater fra Hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\n

\n

Andreas Marklund:
\nD\u00f6 f\u00f6r Danmark.
\nBer\u00e4ttelsen om den patriotiska offerd\u00f6den i dansk offentlig debatt och popul\u00e4rkultur, 1940-2012<\/h3>\n

Abstract<\/em>
\nFort\u00e6llingen om den patriotiske offerd\u00f8d er et vigtigt element i formningen af nationale identiteter og f\u00e6llesskaber. Borgere omkommet i krig og konflikter, er i statspropaganda, popul\u00e6rkultur og moderne massemedier, blevet brugt som nationale forebilleder og martyrer. I det danske tilf\u00e6lde, er det prim\u00e6rt 1800-tallets slesvigske krige og modstandskampen i 1940-45, der har leveret nationens martyrer. Disse faldne patrioter<\/em> er en integreret del af Danmarks nationalmytologiske repertoire, hyldet ved mindeh\u00f8jtider og andre statsceremonier, men ogs\u00e5 i sange, film, b\u00f8ger och blade. Den offentlige interesse for faldne patrioter mindskede successivt fra 1960\u2019erne, men fort\u00e6llingen om den patriotiske offerd\u00f8d oplever en ren\u00e6ssance i vore dages Danmark, i det at landets engagement i Afghanistan og internationale konfliktzoner har resulteret i en ny generation af martyrer. Fort\u00e6llingen om den patriotiske offerd\u00f8d har en dobbelt funktion i samfundet. Individuelle d\u00f8dsfald kan forklares og gives mening gennem henvisninger til det nationale, men samtidig indeb\u00e6rer fort\u00e6llingerne om d\u00f8den, at nationen i sin tur gives en h\u00f8jere, transcendent betydning. <\/p>\n

\n

Henry Nielsen og Kristian H. Nielsen:
\nIndd\u00e6mning og tilbagerulning.
\nOm danske myndigheders censur af presseomtale af amerikanske milit\u00e6re aktiviter i Gr\u00f8nland, 1951-1963<\/h3>\n

Abstract<\/em>
\nDen massive amerikanske milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Gr\u00f8nland efter 1951 satte den danske regering i en diplomatisk og demokratisk klemme: Af hensyn til NATO-samarbejdet m\u00e5tte Danmark str\u00e6kke sig langt for at im\u00f8dekomme amerikanernes \u00f8nsker, men der m\u00e5tte ogs\u00e5 tages hensyn til opinionen i Danmark, som var kritisk over for de store amerikanske basebyggerier i Gr\u00f8nland, og den betydelige milit\u00e6re fors\u00f8gsvirksomhed, som fandt sted b\u00e5de p\u00e5 og uden for forsvarsomr\u00e5derne i Gr\u00f8nland. Et s\u00e6rligt problem var forbundet med \u00e5bningen af nye spektakul\u00e6re forsvarsanl\u00e6g i det kolde nord, fordi det amerikanske milit\u00e6rs \u00f8nske om positiv pressed\u00e6kning af begivenheden kolliderede med den danske regerings \u00f8nske om at indd\u00e6mme presseomtalen af amerikanernes milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Gr\u00f8nland. Det danske udenrigsministerium fors\u00f8gte derfor i \u00e5rene 1951-63 med vekslende held at ud\u00f8ve diplomatisk censur og damage control<\/em> i forhold til konkrete journalister og deres historier. Af hensyn til Gr\u00f8nlands udvikling og dansk sikkerhed var de danske myndigheder ogs\u00e5 interesseret i en form for ideologisk tilbagerulning af de mange historier om den amerikanske militarisering af Gr\u00f8nland ved at opmuntre til presseomtale af den igangv\u00e6rende danske modernisering af Gr\u00f8nland. Det er de danske myndigheders fors\u00f8g p\u00e5 indd\u00e6mning og delvis tilbagerulning af presseomtale af amerikanske milit\u00e6re aktiviteter i Gr\u00f8nland, der er emnet for denne artikel.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

6. januar 2014 Temp nr. 7 er udkommet Abstracts \u2026<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/327"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=327"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/327\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":330,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/327\/revisions\/330"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=327"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=327"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=327"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}