{"id":1491,"date":"2026-10-23T13:28:38","date_gmt":"2026-10-23T12:28:38","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1491"},"modified":"2026-10-23T13:28:38","modified_gmt":"2026-10-23T12:28:38","slug":"mellem-familiehistorie-og-historieskrivning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1491","title":{"rendered":"MELLEM FAMILIEHISTORIE OG HISTORIESKRIVNING"},"content":{"rendered":"\n

NYT V\u00c6RK OM DE BALTISKE FLYGTNINGE I DANMARK<\/strong>

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

Brian Traantoft Rasmussen og
Thomas Gr\u00e6sb\u00f8ll Svaneborg:
Flugten fra Stalin – Historien om de baltiske flygtninge i Danmark og den lange vej hjem<\/em>,
Gads Forlag, 2025<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

De tyske flygtninge fylder meget i fort\u00e6llingen om Danmark ved krigens afslutning. Men blandt de mange ankomne var ogs\u00e5 tusinder af ikke-tyske flygtninge med vidt forskellige baggrunde og sk\u00e6bner, hvis historie fortsat er underbelyst p\u00e5 en r\u00e6kke centrale punkter. Sidste \u00e5r udkom imidlertid et nyt v\u00e6rk: Historikeren Brian Traantoft Rasmussen og journalisten Thomas Gr\u00e6sb\u00f8ll Svaneborg har skrevet bogen Flugten fra Stalin – Historien om de baltiske flygtninge i Danmark og den lange vej hjem<\/em>. Bogen handler om et udsnit af de over 250.000 flygtninge, som i Anden Verdenskrigs sidste m\u00e5neder str\u00f8mmede ind i Danmark. Langt de fleste af disse mennesker var tyskere fra Nazitysklands \u00f8stligste egne i det omr\u00e5de, som i dag d\u00e6kker Gdansk og den russiske eksklave Kaliningrad. Derudover var der ogs\u00e5 ca. 30.000 ikke-tyske personer iblandt, som af mange forskellige \u00e5rsager endte i Danmark. Denne bog behandler en r\u00e6kke af de baltiske flygtningesk\u00e6bner.<\/p>\n\n\n\n

ET BIDRAG TIL ET FORTSAT UNDERBELYST EMNE
Der er l\u00f8bende blevet skrevet en del om de s\u00e5kaldte ikke-tyske flygtninge. I bogen Strandingen <\/em>(2022)skildrer Peter Krogsted Nielsen de 1.400 allierede krigsfanger, der den 4. maj 1945 strandede p\u00e5 Langeland, og den lokale indsats for at hj\u00e6lpe dem. Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen beskriver tilsvarende i Skibet fra helvede <\/em>(2021), hvordan en pram med udmarvede fanger fra koncentrationslejren Stutthof ankom til Klintholm Havn p\u00e5 M\u00f8n den 5. maj 1945, og hvordan lokalbefolkningen tog del i redningsarbejdet.[1]<\/a> Disse grupper talte officielt med i betegnelsen \u201dikke-tyske flygtninge\u201d. Imidlertid passer de bedre p\u00e5 det allierede begreb \u201ddisplaced persons\u201d, da der i deres tilf\u00e6lde ikke var tale om personer, der var flygtet fra deres hjemland, men civile ofre og krigsfanger, der var flyttet rundt mod deres vilje af nazisterne. Dette er med til at understrege behovet for en ny klassificering i forskningen om disse mennesker, der var havnet i Danmark omkring krigens slutning, da flygtningebetegnelsen ikke er retvisende for dem alle.<\/p>\n\n\n\n

Om dem, der vitterligt var flygtet til Danmark som f\u00f8lge af Sovjetunionens fremmarch i \u00d8st, er der skrevet en lang r\u00e6kke artikler. S\u00e6rligt relevant om balterne st\u00e5r stadigv\u00e6k Bente Thomsens artikel fra 1978, som udforskede en lang r\u00e6kke aspekter omkring deres baggrund og ophold i Danmark. Endvidere er der Morten Baarvig Thomsens indsigtsfulde og kildem\u00e6ssigt grundige oversigtskapitel om de ikke-tyske flygtninge i antologien De udst\u00f8dte, de uvelkomne og de beundrede<\/em>.[2]<\/a> Dertil er der over \u00e5rene kommet en lang r\u00e6kke unders\u00f8gelser af lokale lejre, som har belyst forskellige aspekter af de ikke-tyske flygtninges baggrund og tilv\u00e6relse i Danmark.[3]<\/a> Denne bog er et interessant bidrag til denne historie, der p\u00e5 trods af flere b\u00f8ger og artikler fortsat er underbelyst p\u00e5 en r\u00e6kke centrale omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

BOGENS INDHOLD
Gennem personlige fort\u00e6llinger f\u00f8lger bogen flygtningene fra flugten og opholdet i Danmark til deres videre liv: Nogle rejste hjem, andre drog videre ud i verden, og nogle blev i Danmark. Personsk\u00e6bnerne er til dels valgt blandt dem, som bogens ene forfatter, Thomas Svaneborg, selv har kendt til gennem sin egen familiefort\u00e6lling. Forfatterne skriver dermed sig selv ind i fort\u00e6llingen, og undervejs f\u00e5r man som l\u00e6ser ogs\u00e5 et direkte indblik i forfatternes proces med at afd\u00e6kke kildemateriale, interviewe \u00f8jenvidner, eksperter m.fl. Her b\u00e6rer bogen i h\u00f8j grad pr\u00e6g af et journalistisk gravearbejde. Andre steder fremst\u00e5r bogen mere som en klassisk historisk unders\u00f8gelse med en diskussion af \u00e5rsager og virkninger. Dertil har bogen en udf\u00f8rlig litteratur- og kildeliste, hvilket g\u00f8r den brugbar for forskere, som vil arbejde videre med de samme v\u00e6rker og arkiver, som forfatterne har anvendt.<\/p>\n\n\n\n

Bogen byder overordnet set p\u00e5 en god l\u00e6seoplevelse. Den er velskrevet, sp\u00e6ndene, informativ og godt struktureret. Dertil er redakt\u00f8rarbejdet veludf\u00f8rt med en grundig korrektur, en dejlig ops\u00e6tning samt velvalgte og interessante billeder. Samtidig er det et fort\u00e6llerm\u00e6ssigt godt greb at binde historien op p\u00e5 en r\u00e6kke personhistorier. L\u00e6seren h\u00f8rer om den farefulde flugt over \u00d8sters\u00f8en blandt andet gennem Melita Krause, der som ni\u00e5rig blev evakueret ombord p\u00e5 skibet Wilhelm Gustloff. Skibet blev 30. januar 1945 ramt af sovjetiske torpedoer, imens tusinder af soldater og flygtninge, heriblandt Melita og hendes mor, stadigv\u00e6k var ombord. Vi h\u00f8rer derp\u00e5 om, hvordan Melita endte i det iskolde vand og blev hevet op af soldater, hvorefter hun mistede bevidstheden i flere dage. B\u00e5de mor og datter overlevede heldigvis s\u00e6nkningen, og de kom senere til en flygtningelejr i Esbjerg.[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6seren l\u00e6rer om hverdagslivet i lejrene og om de mere uheldige episoder, som fandt sted. Blandt andet fort\u00e6ller forfatterne om, hvordan sovjetiske flygtninge i Nymindegablejren havde f\u00e5et adgang til et efterladt tysk v\u00e5bendepot, hvorfra de blandt andet tog h\u00e5ndgranater, som de brugte til at fiske med.[5]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der ogs\u00e5 Hertha, som mistede sin lille pige kort efter ankomsten til Danmark. Hendes historie viser, hvordan flygtningenes tilv\u00e6relse kunne v\u00e6re pr\u00e6get af sorg og savn, mens de bekymrede sig om fremtiden. Efterf\u00f8lgende boede Hertha ved en dansk familie, indtil hun mistede sin status som ikke-tysk flygtning og i stedet blev vurderet som tysk statsborger. I mellemtiden f\u00f8dte hun en s\u00f8n som resultat af en aff\u00e6re med en anden flygtning. Dette gav hende problemer efter at v\u00e6re blevet sendt til Tyskland. Her ville hendes mand knap nok kendes ved hende, og tilv\u00e6relsen var i lang tid h\u00e5rd og kompliceret.[6]<\/a><\/p>\n\n\n\n

BOGENS TILGANG OG MANGLER
Personhistorierne er med til at minde l\u00e6seren om, hvor frygtelig krig er, og hvilke materielle og emotionelle omkostninger flugt kan have. Dette har ogs\u00e5 v\u00e6ret forfatternes erkl\u00e6rede m\u00e5l, da de if\u00f8lge dem selv er inspireret af historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl i at undg\u00e5 \u201dteoretisk parfumering\u201d og i stedet udvide: \u201dl\u00e6serens historiske samfundsforst\u00e5else ved at bruge personlige fort\u00e6llinger og litter\u00e6re greb fra dramaer og tragedier\u201d.[7]<\/a> Dette er lykkedes fremragende. Dog savnes der visse steder flere kildekritiske overvejelser og en skarpere diskussion. Dette er ikke at betragte som et behov for parfumering, men derimod om det, som kunne have gjort bogen mere nuanceret. For n\u00e5r nu forfatterne selv erkl\u00e6rer, at de vil udvide l\u00e6serens samfundsforst\u00e5else, s\u00e5 burde det ogs\u00e5 ske p\u00e5 et solidt og velovervejet kildekritisk og forskningsm\u00e6ssigt grundlag, hvilket indimellem mangler.<\/p>\n\n\n\n

Flere steder f\u00e5r beretningerne lov til at st\u00e5 alene, uden at de s\u00e6ttes ind i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Her kunne de journalistiske interviews med fordel v\u00e6re suppleret af en mere konsekvent kildekritik. Eksempelvis h\u00f8rer vi om den 16-\u00e5rige Laimonis, som syntes, det var h\u00e5rdt at v\u00e6re p\u00e5 markarbejde i Danmark, og at indkvarteringen p\u00e5 g\u00e5rden var d\u00e5rlig. If\u00f8lge hans erindringer boede man bedre p\u00e5 g\u00e5rdene i Letland. Dette bliver imidlertid ikke fulgt op af en skarpere vurdering af, om arbejdsforholdene for flygtningene vitterligt var d\u00e5rlige, eller om forfatterne m\u00e5ske bare har at g\u00f8re med en \u00e6ldre mand, der husker, at det som 16-\u00e5rig ikke var en \u00f8nskv\u00e6rdig tilv\u00e6relse at g\u00e5 til h\u00e5nde p\u00e5 en g\u00e5rd.[8]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Forfatterne bruger ogs\u00e5 flere sider p\u00e5 at beskrive, at de ikke-tyske flygtninges indtog p\u00e5 det danske arbejdsmarked gav problemer.[9]<\/a> \u00c5rsagerne var angiveligt, at de kom ind med en for h\u00f8j startl\u00f8n, og at deres fortid provokerede de socialistiske danske arbejdere. Forfatterne tager imidlertid prim\u00e6rt udgangspunkt i det kommunistiske dagblad Land og Folk<\/em>. De vedkender selv, at bladet m\u00e5ske smurte tykt p\u00e5, men alligevel h\u00f8rer vi meget om konflikter m.m. Det er imidlertid utrov\u00e6rdigt med s\u00e5 spinkelt et kildegrundlag. Det interessante derimod er i virkeligheden historien om, hvordan de danske kommunister forholdt sig til ikke-tyske flygtninge, hvoraf mange var antikommunister, og om aviskampagnen var et led i en st\u00f8rre proces med at miskreditere en gruppe, som var kritiske overfor sovjet-diktaturet.<\/p>\n\n\n\n

1940\u2019ernes danske flygtningepolitik bliver ogs\u00e5 diskuteret med udgangspunkt i flygtningesk\u00e6bner. Bogens forfattere form\u00e5r blandt andet tydeligt at demonstrere, hvor grundigt de danske myndigheder fors\u00f8gte at forhindre ikke-tyske flygtninge i at bos\u00e6tte sig i Danmark. Dette beskrives glimrende b\u00e5de p\u00e5 det politiske plan og med perspektiver til flygtningenes egen situation og oplevelsen af at blive skubbet rundt i systemet.[10]<\/a> Der perspektiveres dog til den britiske Polish Resettlement Act<\/em> fra 1947 som et eksempel p\u00e5, at briterne gik en helt anden og mere humanit\u00e6r vej. Det er dog et urimeligt sammenligningsgrundlag. Dels fordi polakkerne i Storbritannien i h\u00f8j grad havde h\u00f8rt under den polske eksilregering og havde k\u00e6mpet p\u00e5 allieret side, hvorfor Churchill lovede disse mennesker ophold i det britiske imperium efter krigen, dels fordi Attlee-regeringen i f\u00f8rste omgang faktisk ikke \u00f8nskede at efterkomme Churchills l\u00f8fter og i h\u00f8j grad fors\u00f8gte at f\u00e5 polakkerne til at vende tilbage til Polen.[11]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I den mere alvorlige ende er manglen p\u00e5 diskussion om flygtningenes egen baggrund. Vi h\u00f8rer f.eks. om Laimonis \u00e6ldre br\u00f8dre, som var p\u00e5 \u00d8stfronten i SS. Her f\u00e5r flygtningenes ord i h\u00f8j grad lov at st\u00e5 for sig selv, og der bliver ikke diskuteret, om der m\u00e5ske l\u00e5 st\u00f8rre forbrydelser bag deres engagement i SS (s. 30). Flere gange bliver det udlagt som det eneste logiske valg som f\u00f8lge af det sovjetiske overfald p\u00e5 Baltikum i 1939. Det er uomtvisteligt en kompliceret aff\u00e6re, og det er ikke m\u00e5let i denne anmeldelse at v\u00e6re moralsk dommer over, hvad balterne skulle g\u00f8re i stormagtskrigen mellem nazister og kommunister, og det bebrejdes heller ikke forfatterne, at de ikke har taget stilling her. Men der er en del international litteratur, som kunne have nuanceret skildringen. For hvem flygtede? Der var helt bestemt h\u00e6derlige mennesker iblandt flygtningene, som bare ikke \u00f8nskede at leve under sovjetisk bes\u00e6ttelse. Men der er ogs\u00e5 en mere grum historie, som der faktisk bliver hentydet til. F.eks. forklarer bogens forfattere, at der blev ledt efter krigsforbrydere i lejrene. Forfatterne fort\u00e6ller ogs\u00e5 om den s\u00e5kaldte baltersag i Faxeladeplads, hvor danske h\u00e5ndv\u00e6rkere i forbindelse med en renovering af en baltisk flygtningelejr fandt tyske uniformer gemt af lejrens beboere (s. 154). Men der bliver ikke dv\u00e6let meget ved, om de familier, som de selv behandler, og som var i tysk tjeneste, kunne have v\u00e6ret involveret i krigsforbrydelser. Det er en svaghed i bogen, at forfatterne ikke forholder sig direkte til dette.<\/p>\n\n\n\n

Historikeren Henrik Clausen har f.eks. p\u00e5vist, at de lettiske soldater i tysk tjeneste ikke var \u00e9n ensartet gruppe: Nogle meldte sig frivilligt, mens mange blev tvangsudskrevet, navnlig efter indf\u00f8relsen af v\u00e6rnepligt i 1944. Samtidig blev medlemmer af lettiske politienheder, der havde deltaget i Holocaust, senere overf\u00f8rt til Waffen-SS. Blandt andet kom et kompagni fra koncentrationslejren Bobruisk, hvor det havde medvirket til drab p\u00e5 j\u00f8diske fanger, ind i Den Lettiske Legion. Clausen fremh\u00e6ver desuden to tidligere medlemmer af den st\u00e6rkt forbryderiske Arajs Kommando, som opholdt sig i Danmark: Konr\u0101ds Kal\u0113js og enhedens leder Viktors Ar\u0101js, der senere blev d\u00f8mt for medansvar for mindst 13.000 drab. Derfor vurderer Clausen, at nogle af de lettiske soldater i Danmark med stor sandsynlighed havde deltaget i krigsforbrydelser.[12]<\/a> Dertil er der et st\u00f8rre korpus af international litteratur, som viser, at der ved siden af tvangsudskrevne soldater i Baltikum ogs\u00e5 var de ideologisk motiverede, som frivilligt tog del i krigsforbrydelser.[13]<\/a> En n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af potentielle krigsforbrydelser beg\u00e5et af de ikke-tyske flygtninge i Danmark kunne v\u00e6re interessant og relevant. Det ville formentlig ogs\u00e5 v\u00e6re et meget omfattende arbejde, og det skal ikke betragtes som en kritik, at bogens forfattere ikke g\u00e5r i dybden med dette. Til geng\u00e6ld er det beklageligt, at den eksisterende kritiske forskning om krigsforbrydelser beg\u00e5et af baltere i tysk tjeneste ikke bliver taget op, ogs\u00e5 set i lyset af de til tider unuancerede nationale narrativer, der eksisterer i Baltikum om deres SS-veteraners fortid.[14]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Desuden g\u00e5r dem, der blev folketyskere, stort set fri for granskning. Polakker og baltere kunne i visse tilf\u00e6lde f\u00e5 lov at f\u00e5 tysk pas og blive anerkendt som rigsborgere, hvorved de fik en r\u00e6kke privilegier, som deres naboer, der stadig havde status som slaver, ikke n\u00f8d. Det drejede sig typisk om personer, som havde tyske aner og mestrede sproget. Her skal l\u00e6seren if\u00f8lge bogens forfattere dog forst\u00e5, at disse mennesker ofte ikke havde noget valg, stadigv\u00e6k var en form for andenrangsborgere og desuden skulle g\u00e5 i tysk krigstjeneste (s. 106-108). Sidstn\u00e6vnte var forst\u00e5eligt ikke \u00f8nskv\u00e6rdigt, men der mangler imidlertid en n\u00e6rmere uddybning af, hvordan det var at v\u00e6re dem, der ikke fik tysk statsborgerskab i de \u00f8stlige omr\u00e5der. De blev nemlig stemplet som racem\u00e6ssigt underlegne og m\u00e5tte finde sig i fornedrende behandling og begr\u00e6nsede muligheder i forhold til job og uddannelse under nazisterne med risiko for at blive udsat for tvangsarbejde, blive deporteret, henrettet og p\u00e5 anden vis forfulgt. Dertil har blandt andre historikerne Klaus-Peter Friedrich og Gerhard Wolf vist, at i Polen var der bestemt ogs\u00e5 personer, som opportunistisk udnyttede at komme p\u00e5 den tyske folkeliste.[15]<\/a> Selvom der var en r\u00e6kke andre forhold til stede i Baltikum, f.eks. store vandringer af tysksindede baltere til tyske omr\u00e5der efter Sovjetunions annektering 1939-1940, havde det v\u00e6ret oplagt med en mere kritisk vinkel p\u00e5 de privilegier, tyske baltere opn\u00e5ede og i flere tilf\u00e6lde selv ops\u00f8gte.<\/p>\n\n\n\n

ET AFS\u00c6T FOR VIDERE FORSKNING
Med denne bog er vi blevet klogere p\u00e5 de baltiske flygtninge i Danmark og p\u00e5 den bredere problematik omkring de s\u00e5kaldte \u201dikke-tyske\u201d flygtninge. Der er dog fortsat v\u00e6sentlige sider af historien om disse \u201ddisplaced persons\u201d i Danmark, som mangler at blive unders\u00f8gt. F\u00f8rst og fremmest savnes en samlet kortl\u00e6gning af, hvor de opholdt sig, herunder i hvilke lejre og p\u00e5 hvilke arbejdspladser. Der er ogs\u00e5 behov for en n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af forholdet mellem ofre og gerningspersoner blandt flygtningene.<\/p>\n\n\n\n

 Der er ogs\u00e5 behov for mere omfattende studier i b\u00e5de danske og udenlandske arkiver til at belyse, hvordan Danmark h\u00e5ndterede overgangen fra krig til fred \u2013 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som endnu ikke er tilstr\u00e6kkeligt udforsket. En n\u00e6rmere udforskning af emnet vil bidrage til b\u00e5de dansk flygtningehistorie og forst\u00e5elsen af bes\u00e6ttelsestidens eftervirkninger, ikke mindst ved at vise, om erfaringerne med de ikke-tyske displaced persons skabte et erfaringsgrundlag, som siden fik betydning for de organisationer, der arbejdede med flygtninge i efterkrigstidens Europa.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig mangler der et st\u00e6rkere internationalt perspektiv p\u00e5 den danske h\u00e5ndtering set i forhold til behandlingen af de millioner af displaced persons andre steder i Europa. Endelig b\u00f8r det unders\u00f8ges, om h\u00e5ndteringen af de ikke-tyske flygtninge byggede p\u00e5 tidligere danske erfaringer, eksempelvis fra Det Danske Flygtningekontor i Sverige, der under Anden Verdenskrig tog sig af de tusindvis af danske flygtninge d\u00e9r. Eller om der var erfaring, som gik endnu l\u00e6ngere tilbage \u2013 f.eks. mellemkrigstidens hj\u00e6lp til de s\u00e5kaldte wienerb\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Denne fremh\u00e6velse af de tematikker, der fortsat er underudforskede, skal ikke l\u00e6ses som en anke mod bogens forfattere, da meget ligger uden for bogens fokus og form\u00e5l. Den b\u00f8r snarere ses som et udtryk for, at bogen giver en k\u00e6rkommen anledning til at diskutere, forske og skrive videre om et emne, der fortsat er h\u00f8jaktuelt og utilstr\u00e6kkeligt belyst. Selvom bogen s\u00e5ledes ikke er det grundv\u00e6rk, som endnu mangler p\u00e5 omr\u00e5det, er den anbefalelsesv\u00e6rdig. Trods sine begr\u00e6nsninger udg\u00f8r den et v\u00e6rdifuldt bidrag til litteraturen om displaced persons i Danmark og er samtidig b\u00e5de velskrevet og underholdende.<\/p>\n\n\n\n

S\u00d8REN WERTHER KJ\u00c6R RASMUSSEN
POSTDOC, PH.D.
SYDDANSK UNIVERSITET
SORAS@SDU.DK<\/a><\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Clemmensen og Albrektsen: Skibet fra helvede<\/em>; <\/em>Nielsen: Strandingen<\/em>.<\/em><\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Thomsen: \u201cDe baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949\u201d; Thomsen: \u201cDe ikketyske flygtninge i Danmark 1945-1953\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Se blandt andet: Jepsen: \u201cBlandt sovjetiske krigsfanger og flygtninge i Bl\u00e5vandlejren\u201d; J\u00f8rgensen: \u201cBessaraberne p\u00e5 Bornholm 1946-47\u201d; Larsen og Rasmussen: \u201cDe knap s\u00e5 u\u00f8nskede\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin<\/em>, 53-58.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin<\/em>, 132.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin, <\/em>231-233.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin<\/em>, 17.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin<\/em>, 164.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin<\/em>, 167-171.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Rasmussen og Svaneborg: Flugten fra Stalin<\/em>, 219-225.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Nocon: \u201cA Reluctant Welcome?\u201d; Sword: \u201cTheir Prospects Will Not Be Bright\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Clausen: \u201cLettiske Waffen-SS-soldater i Danmark efter 2. Verdenskrig\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Birn: \u201cCollaboration with Nazi Germany in Eastern Europe\u201d; Plavnieks: Nazi Collaborators on Trial during the Cold War<\/em>; Su\u017eied\u0117lis: \u201cThe Military Mobilization Campaigns of 1943 and 1944 in German-Occupied Lithuania\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Stuklis: \u201cRevisionist National Narratives\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Friedrich: \u201cCollaboration in a \u2018Land without a Quisling\u201d; Wolf: \u201cVolk Trumps Race\u201d.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Birn, Ruth Bettina: \u201cCollaboration with Nazi Germany in Eastern Europe: The Case of the Estonian Security Police\u201d, Contemporary European History<\/em>, 10 (2), 2001, 181-98.<\/p>\n\n\n\n

Clausen, Henrik: \u201cLettiske Waffen-SS-soldater i Danmark efter 2. Verdenskrig\u201d, Fra Krig og Fred<\/em>, 2022, 85-112.<\/p>\n\n\n\n

Clemmensen, Jesper og Thomas Albrektsen: Skibet fra helvede: Da Anden Verdenskrigs r\u00e6dsler<\/em> drev i land p\u00e5 M\u00f8n<\/em>, K\u00f8benhavn: Lindhardt og Ringhof, 2021.<\/p>\n\n\n\n

Friedrich, Klaus-Peter: \u201cCollaboration in a \u2018Land without a Quisling\u2019: Patterns of Cooperation with the Nazi German Occupation Regime in Poland during World War II\u201d, Slavic Review<\/em>, 64 (4), 2005, 711-46.<\/p>\n\n\n\n

Jepsen, Harald Hartvig: \u201cBlandt sovjetiske krigsfanger og flygtninge i Bl\u00e5vandlejren\u201d, Opdatering:<\/em> \u00c5rbog for Vardemuseerne og Ringk\u00f8bing-Skjern Museum<\/em>, 2017, 100-24.<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgensen, H.V.: \u201cBessaraberne p\u00e5 Bornholm 1946-47\u201d, Bornholmske Samlinger<\/em>, 4. r\u00e6kke, 1, 2007, 257-77.<\/p>\n\n\n\n

Larsen, Ida Kj\u00e6r og S\u00f8ren Werther Kj\u00e6r Rasmussen: \u201cDe knap s\u00e5 u\u00f8nskede: Allierede flygtninge p\u00e5 Esbjerg Flyveplads 1946-48\u201d, Levende Viden<\/em>, 8 (8), 2021, 66-81.<\/p>\n\n\n\n

Nielsen, Peter Krogsted: Strandingen: Krigsfangerne p\u00e5 Langeland i sommeren 1945<\/em>, Frederiksberg: Frydenlund, 2022.<\/p>\n\n\n\n

Nocon, Andrew: \u201cA Reluctant Welcome? Poles in Britain in the 1940s\u201d, Oral History<\/em>, 24 (1), 1996, 79-87.<\/p>\n\n\n\n

Plavnieks, Richards: Nazi Collaborators on Trial during the Cold War: Viktors Ar\u0101js and th<\/em>e Latvian Auxiliary Security Police<\/em>, Cham: Palgrave Macmillan, 2018.<\/p>\n\n\n\n

Stuklis, Karl: \u201cRevisionist National Narratives in the Memoirs of Estonian and Latvian Waffen-SS Legionnaires\u201d, Journal of Baltic Studies<\/em>, 55 (1), 2024, 197-215.<\/p>\n\n\n\n

Rasmussen, Brian Traantoft og Thomas Gr\u00e6sb\u00f8ll Svaneborg: Flugten fra Stalin – Historien om de<\/em> baltiske flygtninge i Danmark og den lange vej hjem<\/em>, Gads Forlag, 2025.<\/p>\n\n\n\n

Su\u017eied\u0117lis, Saulius: \u201cThe Military Mobilization Campaigns of 1943 and 1944 in German-Occupied Lithuania: Contrasts in Resistance and Collaboration\u201d, Journal of Baltic Studies<\/em>, 21 (1), 1993, 33-52.<\/p>\n\n\n\n

Sword, Keith R.: \u201cTheir Prospects Will Not Be Bright: British Responses to the Problem of the Polish \u2018Recalcitrants\u2019, 1946-49\u201d, Journal of Contemporary History<\/em>, 21 (3), 1986, 367-90.<\/p>\n\n\n\n

Thomsen, Bente: \u201cDe baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949\u201d, Historie\/Jyske Samlinger<\/em>, nyr\u00e6kke, 12 (1-2), 1977-78, 136-58.<\/p>\n\n\n\n

Thomsen, Morten Baarvig: \u201cDe ikketyske flygtninge i Danmark 1945-1953: Displaced Persons i efterkrigstidens Danmark. Leveforhold, resocialisering og udrejse\u201d. I Henrik Lundtofte (red.): De udst\u00f8dte, de uvelkomne og de beundrede: Landsforr\u00e6dere, flygtninge og modstandsfolk efter befrielsen 1945<\/em>, K\u00f8benhavn: Nord Academic\/Gads Forlag 2026, 186-215.<\/p>\n\n\n\n

Wolf, Gerhard: \u201cVolk Trumps Race: The Deutsche Volksliste in Annexed Poland\u201d. I Devin O. Pendas, Mark Roseman og Richard F. Wetzell (red.): Beyond the Racial State: Rethinking<\/em> Nazi Germany<\/em>, Cambridge: Cambridge University Press, 2017, 431-54.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

NYT V\u00c6RK OM DE BALTISKE FLYGTNINGE I DANMARK Brian Traantoft Rasmussen og Thomas Gr\u00e6sb\u00f8ll Svaneborg:Flugten fra Stalin – Historien om de baltiske flygtninge i Danmark og den lange vej hjem,Gads Forlag, 2025 De tyske flygtninge fylder meget i fort\u00e6llingen om … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1491"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1491"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1491\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1493,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1491\/revisions\/1493"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1491"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1491"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1491"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}