{"id":1475,"date":"2026-09-25T14:32:42","date_gmt":"2026-09-25T13:32:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1475"},"modified":"2026-09-28T09:11:42","modified_gmt":"2026-09-28T08:11:42","slug":"i-dokumentarens-skygge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1475","title":{"rendered":"I DOKUMENTARENS SKYGGE?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

Henrik Knudsen:
I Kryolittens Skygge. Minen, Magten og Fjordens Folk<\/em>
Aarhus Universitetsforlag, 2026<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Der er tre sp\u00e6ndende fort\u00e6llinger, som filtres sammen i de seneste \u00e5rs debat om den danske kryolitudvinding i Gr\u00f8nland. Dokumentaren Orsugiak \u2013 Gr\u00f8nlands Hvide Guld <\/em>fra 2025 udg\u00f8r den f\u00f8rste. Den fors\u00f8gte at komme med et modsvar til en dominerende dansk forestilling om, at Gr\u00f8nland har v\u00e6ret og fortsat skulle v\u00e6re en underskudsforretning for den danske stat. Dokumentaren unders\u00f8gte den danske profit fra kryolitminen i Ivittuut og konkluderede, at denne svarede omtrent til en oms\u00e6tning p\u00e5 de sidenhen berygtede 400 mia. kr. Orsugiak <\/em>havde premiere i Katuaq Bio i Nuuk den 8. februar 2025 og kunne tilg\u00e5s p\u00e5 dr.dk<\/em> dagen efter. Det efterf\u00f8lgende postyr omkring dokumentaren inkluderede et samr\u00e5d med kulturministeren p\u00e5 initiativ fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, DR\u2019s beslutning om at afpublicere dokumentaren den 19. februar samt fyringen af den ansvarlige chefredakt\u00f8r. I Gr\u00f8nland var dav\u00e6rende formand for Naalakkersuisut M\u00fate B. Egede med til at eskalere konflikten om dokumentaren, da han som modsvar til den danske modtagelse udtalte, at Danmarks \u00e5rlige bloktilskud til Gr\u00f8nland p\u00e5 4 mia. b\u00f8r betragtes som \u201den afdragsordning efter kryolitminen\u201d.[1]<\/a> Alt dette har medvirket til den anden fort\u00e6lling: dokumentarens efterliv som erindringskonflikt. I d\u00e9n fort\u00e6lling blev der i den politiske og offentlige debat i Danmark fokuseret p\u00e5 at fremstille dokumentaren som usaglig og f\u00f8lelsesladet, og denne danske reaktion p\u00e5 dokumentaren blev fra gr\u00f8nlandsk side i h\u00f8j grad set som et eksempel p\u00e5 manglende vilje til at indg\u00e5 i en ligev\u00e6rdig diskussion om de to landes forbundne kolonihistorie. Med bogen I Kryolittens Skygge. Minen, Magten og Fjordens Folk <\/em>\u00f8nsker den danske historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet Henrik Knudsen at bidrage med en tredje fort\u00e6lling, nemlig et opg\u00f8r med eksisterende dansk historiografi om kryolitminen i Ivittuut og dens konsekvenser for befolkningen i Arsukfjorden i Sydgr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

AT SKRIVE SIG OP IMOD NOGET USAGT
Knudsens arbejde med bogen begyndte i 2020, alts\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r Orsugiak<\/em>sinstrukt\u00f8rduo i forl\u00e6ngelse af deres arbejde med dokumentarserien Historien om Danmark og Gr\u00f8nland <\/em>(2022) besluttede sig for at lave en dokumentar med fokus p\u00e5 kryolitminen i Ivittuut.[2]<\/a> Men fordi bogen udkom i k\u00f8lvandet p\u00e5 den intense debat om dokumentaren, bliver den l\u00e6st ind i skyggen af netop d\u00e9n debat. Bogen udg\u00f8r dermed ogs\u00e5 en anledning til at anl\u00e6gge et kritisk tilbageblik p\u00e5 den voldsomme danske reaktion p\u00e5 dokumentaren og sp\u00f8rge, om der var nogle nuancer, som blev overset midt i et allerede ansp\u00e6ndt \u00f8jeblik i den gr\u00f8nlandsk-danske relation i for\u00e5ret 2025?<\/p>\n\n\n\n

Den danske kryolitudvinding i Ivittuut er udf\u00f8rligt blevet beskrevet i tidligere dansk forskningslitteratur. Men Knudsen kritiserer netop tidligere historiografi om udvinding af Gr\u00f8nlands \u201dhvide guld\u201d for en tendens til at beskrive minedriften i Ivittuut som en aktivitet, der var isoleret fra den oprindelige befolkning i Arsukfjorden. S\u00e6rligt kritisk g\u00e5r han til bindet Gr\u00f8nland. Den Arktiske Koloni<\/em> fra det kolonihistoriske fembindsv\u00e6rk udgivet i 2017, som if\u00f8lge ham glider for let henover b\u00e5de gennemgribende danske fors\u00f8g p\u00e5 at isolere minebyen og disse tiltags hyppigt manglende effekt:<\/p>\n\n\n\n

[I bogens] lys fremst\u00e5r b\u00e5de mineselskabet og koloniadministrationen som fuldkomment eksemplariske og perfekte koloniale akt\u00f8rer. Det er s\u00e5 pittoresk og smukt, at det n\u00e6sten kun kan v\u00e6re et glansbillede. Lokalbefolkningen og dens forhold til minen spiller ikke nogen fremtr\u00e6dende rolle i den n\u00e6vnte fremstilling.[3]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Hvor tidligere dansk forskning har beskrevet kryolitudvindingen som en fort\u00e6lling om \u201ddriftige danske m\u00e6nd, erhvervsliv, industri, kapital og opfindsomhed\u201d,[4]<\/a> fors\u00f8ger Knudsen at skabe en fort\u00e6lling, der ogs\u00e5 pr\u00e6senterer de enorme konsekvenser, som minedriften havde for lokalbefolkningen \u2013 og hvordan lokale gr\u00f8nlandske akt\u00f8rer b\u00e5de udnyttede mulighederne, der kom med minedriften, og gjorde modstand mod danske magtud\u00f8velser i omr\u00e5det.[5]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Bogens gennemg\u00e5ende fokus p\u00e5 udviklingen i f\u00f8dsler, seksuelt overf\u00f8rte sygdomme og prostitution i Arsukfjorden er et overbevisende modsvar til tidligere fremstillinger af kryolitminen som et lukket dansk samfund uden n\u00e6vnev\u00e6rdig kontakt til de gr\u00f8nlandske beboere i omr\u00e5det. Knudsen beskriver, at omkring halvdelen af b\u00f8rn f\u00f8dt i Arsukfjorden i perioden 1864-1872 havde danske f\u00e6dre ansat ved kryolitbruddet.[6]<\/a> Indtil 1870\u2019erne havde m\u00f8der mellem Arsukfjordens oprindelige befolkning og danske arbejdere prim\u00e6rt konsekvenser for de kvinder, der stod alene tilbage med b\u00f8rn f\u00f8dt udenfor \u00e6gteskab, n\u00e5r danske minearbejdere, l\u00e6ger og andre ansatte ved kryolitbruddet vendte tilbage til Danmark efter kortere ophold i Ivittuut. Men da udbrud af syfilis og gonorr\u00e9 forekom i Ivittuut som det f\u00f8rste sted i Gr\u00f8nland, blev det af danske l\u00e6ger beskrevet som de gr\u00f8nlandske kvinders skyld, selvom den afg\u00f8rende forskel p\u00e5 Arsukfjorden og det \u00f8vrige Gr\u00f8nland var de danske m\u00e6nd, der rejste til og fra kryolitbruddet.[7]<\/a> Udbruddene af k\u00f8nssygdomme bet\u00f8d, at befolkningen i Arsuk i 49 \u00e5r p\u00e5 dansk initiativ var afsk\u00e5ret fra resten af Gr\u00f8nland som konsekvens af beliggenheden i n\u00e6rheden af kryolitminen.[8]<\/a> Den danske rationalisering af l\u00f8sningen p\u00e5 problemet med k\u00f8nssygdomme leder tankerne hen p\u00e5 en forskningsartikel af antropolog og lektor i nordiske studier og sprogvidenskab Naja Dyrendom Graugaard, medie- og kulturforsker Victoria Pihl S\u00f8rensen og ph.d.-studerende Josefine Lee Stage fra 2025, som argumenterer for, at den danske spiralkampagne var et resultat af et racialiseret og k\u00f8nnet blik p\u00e5 gr\u00f8nlandske kvinder \u2013 et blik, der if\u00f8lge Knudsens bog lader til at have v\u00e6ret veletableret allerede i tilf\u00e6ldet med Arsukfjordens befolkning i 1870\u2019erne.[9]<\/a> Som Knudsen selv skriver: \u201dDet l\u00e6gelige blik og det koloniale blik gik her op i en h\u00f8jere enhed\u201d.[10]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Knudsens bog viser overbevisende, atder i unders\u00f8gelser af minedriften i Arsukfjorden b\u00f8r fokuseres p\u00e5 konsekvenser af interaktion mellem danske og gr\u00f8nlandske akt\u00f8rer. Men en af bogens svagheder er, at den ikke pr\u00e6sterer at reflektere over, hvorfor <\/em>dette ikke er blevet gjort i den historiografi, som bogen kritiserer. For historien om kryolitminen i Ivittuut er sv\u00e6r at forene med forestillingen om Danmark som en godartet kolonimagt eller med fort\u00e6llingen om, at danske indsatser i Gr\u00f8nland konsekvent er sket i den bedste mening. Disse mere erindringshistoriske perspektiver p\u00e5 forholdet mellem Gr\u00f8nland og Danmark er beskrevet dybdeg\u00e5ende af forskere som eksempelvis id\u00e9historiker Astrid Nonbo Andersen, litterat Kirsten Thisted, historiker Iben Bj\u00f8rnsson, historiker Ebbe Volquardsen og kulturforsker Lill-Ann K\u00f6rber eller gennem mere popul\u00e6rtformidlende fremstillinger s\u00e5som Tine Brylds I den Bedste Mening <\/em>(1998) eller Anne Kirstine Hermanns Imperiets B\u00f8rn <\/em>(2021). Men alle f\u00f8rn\u00e6vnte referencer er frav\u00e6rende i Knudsens bog. Den st\u00f8rre fort\u00e6lling om Danmark og Gr\u00f8nland, som bogen kan ses som en reaktion p\u00e5, forbliver dermed usagt. Netop koblingen mellem Knudsens grundige analyse af kryolitminens betydning for Arsukfjorden og g\u00e6ngse forestillinger om den dansk-gr\u00f8nlandske historie havde styrket bogens argument og evne til at placere eksemplet med Arsukfjorden i en bredere kontekst af fort\u00e6llinger om dansk-gr\u00f8nlandsk kolonihistorie.<\/p>\n\n\n\n

SAMTALEN, DER FORSVANDT I POLEMIK
Der er centrale forskelle p\u00e5 dokumentaren og Knudsens bog, men dokumentaren er alligevel blevet brugt som et karikeret bagt\u00e6ppe for ros til I Kryolittens Skygge<\/em> for eksempel i det f\u00f8lgende uddrag fra Weekendavisen<\/em>s anmeldelse:  <\/p>\n\n\n\n

Vil man blive klogere p\u00e5 kryolitudvindingen i Gr\u00f8nland, b\u00f8r man glemme den omstridte DR-dokumentar og i stedet l\u00e6se seniorforsker Henrik Knudsens uhildede fort\u00e6lling om et kul\u00f8rt kapitel i den danske kolonifortid (\u2026). Kontrasten til det aktivistiske makv\u00e6rk, der st\u00f8ttede sig p\u00e5 en talblind kolonialismeforsker, er sl\u00e5ende.[11]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Her bliver det pr\u00e6senteret, som om udgangspunktet for de to eksempler p\u00e5 formidling af historien om kryolitminen er det samme, hvilket er en absolut fejlslutning. Dokumentaren er et udtryk for andre fagligheder end Knudsens bog, da den godt nok har et historisk fokus men er instrueret af den danske journalist Claus Pilehave og den dansk-gr\u00f8nlandske filminstrukt\u00f8r Otto Rosing. Desuden har antropologen Naja Dyrendom Graugaard en gennemg\u00e5ende rolle som v\u00e6rt i l\u00f8bet af dokumentaren. En journalistisk-antropologisk vinkling vil n\u00f8dvendigvis v\u00e6re anderledes end en historikers blik p\u00e5 kolonihistorien. Der er ogs\u00e5 vigtige formatforskelle mellem bogen og dokumentaren \u2013 sidstn\u00e6vnte er blot 55 minutter lang og intenderet popul\u00e6rtformidlende, hvorimod Knudsens bog er en 350 siders t\u00e6tpakket gennemgang af detaljer, kilder og et v\u00e6ld af historiske akt\u00f8rer. Det skaber et andet potentiale for nuancer \u2013 men ogs\u00e5 en historisk fremstilling, der af og til fortaber sig i sidespor og detaljer i stedet for at styrke et overordnet argument.<\/p>\n\n\n\n

Dokumentaren er skarpere vinklet end bogen og fremst\u00e5r som et tydeligt modsvar til fort\u00e6llingen om Gr\u00f8nland som v\u00e6rende en underskudsforretning for Danmark. Men det afslutningsvise fokus p\u00e5 den specifikke danske fortjeneste fra kryolitminen er medvirkende til, at Orsugiak<\/em> l\u00f8ber af sporet i l\u00f8bet af det sidste kvarters spilletid og ender med at skygge for det gode formidlingsarbejde, den udf\u00f8rer i sine f\u00f8rste 40 minutter.[12]<\/a> D\u00e9t valg b\u00e6rer noget af ansvaret for den efterf\u00f8lgende erindringskonflikt \u2013 b\u00e5de i Danmark, hvor diskussionen kom til at omhandle dokumentarens manglende saglighed (med udgangspunkt i kontroversen om forst\u00e5elsen af de 400 mia. kr.) og i Gr\u00f8nland, hvor flere politikere insisterede p\u00e5 rigtigheden og vigtigheden i det specifikke bel\u00f8b p\u00e5 400 mia. og dermed ogs\u00e5 var medskyldige i at centrere diskussionen om den sidste del af dokumentaren. Det havde v\u00e6ret mere overbevisende, hvis skaberne bag Orsugiak <\/em>havde turdet st\u00e5 fast p\u00e5 den indledende dagsorden om at nuancere g\u00e6ngse fort\u00e6llinger i stedet for at lade dokumentaren blive polemisk henimod slutningen. For der b\u00f8r ikke herske nogen tvivl om, at minen i Ivittuut var en ekstremt lukrativ forretning for private danske erhvervsfolk \u2013 og for den danske stat som i 1940 overtog halvdelen af Kryolitselskabet \u00d8resund A\/S, hvilket Knudsen beskriver som \u201den \u00f8konomisk malkeko for staten\u201d.[13]<\/a> Den pr\u00e6cise fortjeneste kunne lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret underordnet for dokumentarens argument, for faktum er, at kryolitminen udg\u00f8r et solidt eksempel p\u00e5 en \u00e5rsag til Danmarks historiske \u00f8konomiske interesse for Gr\u00f8nland. Som Knudsen selv skriver:<\/p>\n\n\n\n

Marmorkirken ville fx aldrig have v\u00e6ret opf\u00f8rt uden C.F. Tietgens indt\u00e6gter fra kryolitindustrien. Viggo Jarls Kollegium ville ikke v\u00e6re der og ligge s\u00e5 smukt p\u00e5 en vej i Virum. Og kunstneren Viggo Jarl, der lagde navn til dette eksklusive kollegiebyggeri, ville ikke i 1920\u2019erne og 1930\u2019erne kunne have levet et overd\u00e5digt luksusliv i Paris og Cannes.[14]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Hvis man mangler flere eksempler p\u00e5 den betydning, kryolit havde for Danmark, s\u00e5 kan man sp\u00f8rge sig selv, hvorfor der ligger en \u2019Ivigtutvej\u2019[15]<\/a> i b\u00e5de Aarhus, Aalborg og Esbjerg, hvorfor Nyk\u00f8bing Falster har en \u2019Arsukvej\u2019, eller hvorfor der har ligget en \u2019Kryolitvej\u2019 i Herlev. I et land uden s\u00e6rlig mange eksempler p\u00e5 erindring af kolonihistorien i det offentlige rum udg\u00f8r disse vejnavne ret sl\u00e5ende eksempler p\u00e5, at der historisk har<\/em> v\u00e6ret udbredt viden om kryolitminen og dens betydning for Danmark.<\/p>\n\n\n\n

DE OVERSETE NUANCER
Dokumentaren kommer, ligesom Knudsens bog, ind p\u00e5 de menneskelige konsekvenser, som minedriften havde for Arsukfjordens befolkning. Dav\u00e6rende medlem af folketinget for Inuit Ataqatigiit (IA) Aaja Chemnitz beskrev Orsugiaks <\/em>eksempler p\u00e5 konsekvenser af dansk tilstedev\u00e6relse i Gr\u00f8nland som afg\u00f8rende for, at dokumentaren fik stor betydning for mange gr\u00f8nl\u00e6ndere. Fort\u00e6llingen om effekten af tilstedev\u00e6relsen af danske m\u00e6nd p\u00e5 midlertidigt ophold i Ivittuut r\u00e6sonnerede for eksempel med de juridisk faderl\u00f8se f\u00f8dt i Gr\u00f8nland i perioden 1914-1974.[16]<\/a> Dokumentaren blev genudsendt i Nuuk den 25. januar 2025, alts\u00e5 seks dage efter afpubliceringen, og direkt\u00f8ren for Katuaq-biografen i Nuuk forsvarede genfremvisningen med ordene: \u201dVi \u00f8nsker at inddrage den gr\u00f8nlandsktalende befolkning og sikre, at de har mulighed for at se og forst\u00e5 filmen (\u2026). Nu hvor underteksterne er f\u00e6rdige, viser vi filmen igen, s\u00e5 ingen g\u00e5r glip af, hvad debatten handler om.\u201d[17]<\/a> Rosing modtog i september 2025 Innersuaq-prisen (\u00e5rets gr\u00f8nlandske instrukt\u00f8r) til Nuuk Internationale Filmfestival for sit arbejde med Orsugiak<\/em>,og dokumentaren er efter afpubliseringen bl.a. blevet vist til Indigenous People\u2019s Film Festival Copenhagen i 2025 og blev, da den ikke l\u00e6ngere kunne ses p\u00e5 DR, gjort tilg\u00e6ngelig i en r\u00e6kke nordeurop\u00e6iske lande samt Canada af International Sami Film Institute. Beslutningen om at afpublicere dokumentaren var en fejlman\u00f8vre fra DR\u2019s side og er en stor del af \u00e5rsagen til, at dokumentaren nu lever videre som et eksempel p\u00e5 en indtil videre uforsonlig erindringskonflikt mellem Danmark og Gr\u00f8nland. Dokumentarens efterliv er blevet en eksemplificering af manglende dansk vilje til at indg\u00e5 i en ligev\u00e6rdig samtale om, hvordan fort\u00e6llinger om forholdet mellem Danmark og Gr\u00f8nland kan genforhandles \u2013 b\u00e5de fordi genstanden for diskussionen blev fjernet, da dokumentaren blev afpubliceret, og fordi danske politikere og debatt\u00f8rer glemte at lytte til, hvad der faktisk gjorde, at dokumentaren fik stor betydning for et gr\u00f8nlandsk publikum. Og sidstn\u00e6vnte kan ikke koges ned til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om de 400 mia. kr. <\/p>\n\n\n\n

Sammenfattende er Knudsens bog en grundig historisk gennemgang af den danske mineaktivitet i Ivittuut og dennes konsekvenser for den gr\u00f8nlandske befolkning i Arsukfjorden. Det er et veldokumenteret fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re op med tidligere danske historiografiske traditioner \u2013 omend det kunne have v\u00e6ret givende for Knudsen at placere sin fort\u00e6lling om Arsukfjorden og sit opg\u00f8r med tidligere perspektiver i et bredere erindringshistorisk fokus gennem referencer til forskning i fort\u00e6llinger om den dansk-gr\u00f8nlandske kolonihistorie. Det er desuden bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at flere af de nuancer, bogen bidrager med til historien om kryolitudvinding i Ivittuut, er meget lig temaerne, der tages op i den f\u00f8rste del af Orsugiak<\/em>. S\u00e5 med til anbefalingen om at l\u00e6se Knudsens bog, hvis man \u00f8nsker en detaljeret historisk gennemgang af m\u00f8det mellem inuit og danskere i Arsukfjorden, h\u00f8rer ogs\u00e5 en opfordring til at se eller gense Orsugiak <\/em>og at reflektere kritisk over den danske reaktion p\u00e5 dokumentaren.<\/p>\n\n\n\n

THEA BLADT
PH.D.-STUDERENDE
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND, HISTORIE
AARHUS UNIVERSITET
T.BLADT@CAS.AU.DK<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Futtrup: \u201dGr\u00f8nlandsk Regeringsleder.\u201d<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Albrecht: \u201dInstrukt\u00f8r bag \u2019Gr\u00f8nlands Hvide Guld\u2019.\u201d<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge. Minen, Magten og Fjordens Folk<\/em>, 17.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge<\/em>, 14.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge,<\/em> se eks. s. 115.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge, <\/em>81.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge, <\/em>106.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge, <\/em>21.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Graugaard m.fl.: \u201dColonial Reproductive Coercion and Control in Kalaallit Nunaat.\u201d<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge<\/em>, 168<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Boye: \u201dApartheid, Syfilis og Harmonika.\u201d<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Orsugiak<\/em>, 00:44:21-00:00:46:20.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge, <\/em>268.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Knudsen: I Kryolittens Skygge,<\/em> 14-15.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> \u2019Ivigtut\u2019 er den danske stavem\u00e5de for Ivittuut.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> Jenvall og Baltsen: \u201dGr\u00f8nlandsk Advarsel.\u201d<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Reimer-Johansen: \u201dKatuaq viser kontroversiel dokumentar.\u201d<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Albrecht, Jakob: \u201dInstrukt\u00f8r bag \u2019Gr\u00f8nlands Hvide Guld\u2019: \u201dPludselig var det en historie, der blev til nutidspolitik\u201d\u201d, Journalisten.dk, <\/em>18.12.2025 (05.09.2026).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Boye, Asker Hedegaard: \u201dApartheid, Syfilis og Harmonika,\u201d Weekendavisen, <\/em>22.05.2026 (05.09.2026).<\/p>\n\n\n\n

Futtrup, L\u00e6rke Rahr: \u201dGr\u00f8nlandsk Regeringsleder: Bloktilskuddet er en Afdragsordning for Kryolitminen\u201d, DR,<\/em> 11.02.2025 (05.09.2026).<\/p>\n\n\n\n

Graugaard, Naja Dyrendom, Victoria Pihl S\u00f8rensen og Josefine Lee Stage: \u201dColonial Reproductive Coercion and Control in Kalaallit Nunaat: Racism in Denmark\u2019s IUD Program,\u201d NORA<\/em>, udgivet online, 2025, doi: 10.1080\/08038740.2024.2427817<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Jenvall, Line og L\u00e6rke B\u00f8geholt Baltsen: \u201dGr\u00f8nlandsk Advarsel: Dokumentar-retr\u00e6te har l\u00f8st \u00e9t problem, men f\u00e5et et andet til at vokse sig endnu st\u00f8rre,\u201d DR,<\/em> 20.02.2025 (05.09.2026).<\/p>\n\n\n\n

Knudsen, Henrik: I Kryolittens Skygge. Minen, Magten og Fjordens Folk<\/em>, Aarhus: Aarhus
Universitetsforlag, 2026.<\/p>\n\n\n\n

Pilehave, Claus og Otto Rosing: Orsugiak \u2013 Gr\u00f8nlands Hvide Guld<\/em>, Wintertales, 2025, lejet gennem viaplay.dk.<\/p>\n\n\n\n

Reimer-Johansen, T\u00f4rtia: \u201dKatuaq viser kontroversiel dokumentar,\u201d Sermitsiaq, <\/em>21.02.2025 (05.09.2026).<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Henrik Knudsen:I Kryolittens Skygge. Minen, Magten og Fjordens FolkAarhus Universitetsforlag, 2026 Der er tre sp\u00e6ndende fort\u00e6llinger, som filtres sammen i de seneste \u00e5rs debat om den danske kryolitudvinding i Gr\u00f8nland. Dokumentaren Orsugiak \u2013 Gr\u00f8nlands Hvide Guld fra 2025 udg\u00f8r den … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1475"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1475"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1475\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1486,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1475\/revisions\/1486"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1475"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1475"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1475"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}