{"id":1459,"date":"2026-09-09T11:54:26","date_gmt":"2026-09-09T10:54:26","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1459"},"modified":"2026-09-09T12:05:52","modified_gmt":"2026-09-09T11:05:52","slug":"stemmer-fra-jammersminde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1459","title":{"rendered":"STEMMER FRA JAMMERSMINDE"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

Klaus Nielsen, Line Keller Ottosen og Signe D\u00fcring:
Patientstemmer fra Asylet<\/em>
Aarhus Universitetsforlag, 2026 <\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Endelig(!) er der kommet en ny udgivelse om dansk psykiatri \u2013 og ovenik\u00f8bet med et erkl\u00e6ret og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende patientfokus. Med brug af mere end 220 breve skrevet af patienter fra cirka 1850 til 1920 fra Jydske Asyl ved Aarhus er forfatternes overordnede fokus at skrive patienter ind i psykiatrihistorien. Derudover anvendes l\u00f8bende pamfletter og andre skriverier skrevet af henholdsvis en kvindelig patient (Sofie Skotte) fra Middelfart Sindssygehospital samt en mandlig (Ludvig Svenningsen) fra Jydske Asyl. De havde begge v\u00e6ret patienter p\u00e5 de respektive hospitaler, og de var ikke glade for oplevelsen \u2013 for at sige det mildt. Bogens forfattere g\u00f8r ogs\u00e5 brug af patientjournaler, avisartikler, administrationsdokumenter og klagesager, der havnede i Justitsministeriets arkiver. Det er en god id\u00e9 at belyse institutionen s\u00e5vel som brevenes indhold fra andre vinkler, da man ikke kan bruge brevene uden blik for den institutionelle kontekst, de er blevet til i. St\u00f8rstedelen af brevene var blevet tilbageholdt som del af den omfattende censurpraksis, som alle sindssygehospitaler praktiserede.<\/p>\n\n\n\n

Psykiatrihistorie i almindelighed, og dansk psykiatrihistorie i s\u00e6rdeleshed, er til stadighed f\u00f8rst og fremmest en institutions- og l\u00e6gevidenskabelig historie. Det er der kommet mange indsigtsfulde og vigtige bidrag ud af.[1]<\/a> Derudover er feltet ogs\u00e5 beriget med flere v\u00e6rker skrevet af psykiatere med historisk interesse.[2]<\/a> Men som den flittige og indflydelsesrige Roy Porter anf\u00f8rte som en glidende tackling p\u00e5 sit eget felt af medicinhistorikere: \u201dit takes two to make a medical encounter\u201d, underforst\u00e5et: vi mangler de syge i historieskrivningen.[3]<\/a> Patientperspektivet er kun i begr\u00e6nset omfang unders\u00f8gt og ofte i eksisterende v\u00e6rker som illustrationer p\u00e5 medicinsk praksis og tankegang.[4]<\/a> Det nyeste bidrag \u2013 og med stort fokus p\u00e5 erfaringer med sindslidelse b\u00e5de indenfor institutioners mure samt i samfundet generelt \u2013 er Marie Meiers ph.d.-afhandling, der i 2025 blev omskrevet og udgivet som bog.[5]<\/a> Den n\u00e6rv\u00e6rende bog Patientstemmer fra Asylet <\/em>g\u00f8r et seri\u00f8st og vigtigt fors\u00f8g p\u00e5 at indskrive patienter aktivt i institutionshistorien.<\/p>\n\n\n\n

Bogen er delt op i tematiske kapitler, hvor kapitlerne til og med kapitel fire omhandler alt fra hverdagen p\u00e5 asylet, til den behandling de modtog, over hvordan patienterne selv fortolkede deres tilstande. Kapitel fem til syv s\u00e6tter spot p\u00e5 forhold, der samtidigt ogs\u00e5 plagede de psykiatriske institutioner i perioden: anklager om vold, brug af tvangsmidler, (u)muligheden for at klage, og offentlige skandaler, der involverede tidligere patienters indignerede skriverier om forholdene. Endelig tr\u00e6kker bogens forfattere ogs\u00e5 tr\u00e5de til nutiden ved brug af autofiktion, skrevet af forfattere med erfaring fra nutidig psykiatri i kapitel otte.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man l\u00e6ser Patientstemmer<\/em> fra Asylet<\/em>, f\u00e5r man indtrykket af en komplet fejlslagen og sommetider umenneskelig psykiatrisk behandling i perioden. Det er en fort\u00e6lling om \u201dmishandling, overgreb og tvang\u201d, som der skrives i indledningen.[6]<\/a> Patientstemmer fra Asylet <\/em>er en slags \u201dJammersminde\u201d i en Jydske Asyl-version,[7]<\/a> der giver konkret indblik i en dysfunktionel institutionskultur, som oplevet af en r\u00e6kke patienter. Forfatterne bag bogen er fuldt ud klar over, at materialet, bogen beror p\u00e5, kun er en del af patienterfaringerne. Det kunne godt skrives i indledningen og ikke i efterskriftet til bogen, s\u00e5 l\u00e6seren undervejs har det forhold i betragtning under l\u00e6sning. Men p\u00e5 trods af, at fremstillingen givet kildematerialet p\u00e5 den m\u00e5de er ensidig, \u00e5bnes der vha. materialet for flere sp\u00e6ndende perspektiver ved institutionen.<\/p>\n\n\n\n

Bogen er flot og rigt illustreret med b\u00e5de billeder fra Jydske Asyl, patienter og andre relevante illustrationer. Patientportr\u00e6tter, der s\u00e6tter spot p\u00e5 bestemte patienters breve eller pamfletter, bringes l\u00f8bende.<\/p>\n\n\n\n

BAGSIDEN AF MEDALJEN
I den f\u00f8rste del af bogen, der omhandler de daglige aktiviteter p\u00e5 asylet, bruger forfatterne breve samt overl\u00e6gers udgivelser og jubil\u00e6umsskrifter til at vise diskrepansen mellem idealerne og virkeligheden, s\u00e5dan som det kommer til udtryk i patientbrevene. Det er en effektiv analytisk linse.<\/p>\n\n\n\n

Forfatterne beskriver indg\u00e5ende de behandlingsfilosofiske tanker, der l\u00e5 bag prestigebyggeriet i Aarhus. Selve arkitekturen, indretningen og de fysiske omgivelser blev tillagt stor v\u00e6gt i behandlingstilgangen, som den dag i dag heldigvis stadig kan ses i de enorme og pragtfulde bygningskomplekser, staten byggede fra 1852 og frem til efter F\u00f8rste Verdenskrig. Men if\u00f8lge et brev skrevet af tugthusfangen Peder Pedersen, indlagt i 1896, var forholdene som i \u201det frygteligt abepalads\u201d, hvor f\u00e6lles opholdsrum var \u201det r\u00e6dsomt opholdssted\u201d, hvor \u201dpatienterne dampede fra morgen til aften som en nybagt m\u00f8dding og forvandlede luften til en pestagtig kvalmende stank.\u201d[8]<\/a> Der var pladsmangel, stank fra latrinen, st\u00f8j og larm fra urolige patienter. Pedersens beskrivelse st\u00e5r i kontrast til patienter indlagt under andre forhold, hvilket bogen lykkedes rigtig fint med at udfolde og illustrere ved hj\u00e6lp af brevene.<\/p>\n\n\n\n

Patienterne var indlagt p\u00e5 forplejningsklasser \u2013 fra tredje- til f\u00f8rsteforplejning. Langt st\u00f8rstedelen var indlagt p\u00e5 tredje og f\u00e6rrest p\u00e5 f\u00f8rste forplejningsklasse. Et overbevisende argument i bogen er, at ens forplejningsklasse havde stor indflydelse p\u00e5 oplevelsen af asylet fra start til slut. Tredjeforplejningspatienter, som Peder Pedersen, sov p\u00e5 sovesale, mens de \u00f8vrige forplejningsklasser blev indlogeret p\u00e5 enev\u00e6relser eller sammen med en eller to andre patienter p\u00e5 samme klasse.[9]<\/a> Mens indretningen p\u00e5 sovesalene var spartansk med kun natpotten at kaste med, var indretningen p\u00e5 \u00f8vrige klasser i overensstemmelse med, hvordan deres eget hjem kunne se ud.[10]<\/a> Dertil strukturerede forplejningsklasserne ogs\u00e5, hvad og hvor meget man fik at spise \u2013 i breve klager tredjeklassepatienter over b\u00e5de m\u00e6ngde og kvalitet. Arbejdsterapien, som var en vigtig del af behandlingsfilosofien, var i mods\u00e6tning til de andre forplejningsklasser obligatorisk for tredje forplejningsklasse, medmindre tilstanden ikke tillod det. De fik dog en lille l\u00f8n for det. Dertil k\u00e6mpede Jydske Asyl \u2013 som alle \u00f8vrige sindssygehospitaler \u2013 med overbel\u00e6gning, der is\u00e6r m\u00e5tte v\u00e6re til at tage at f\u00f8le p\u00e5 i f\u00e6llesarealerne og sovesalene p\u00e5 tredje forplejningsklasse. L\u00e6ser man \u00e5rsberetninger fra sindssygehospitaler, er det vanskeligt at finde en beretning, hvor overl\u00e6gerne ikke beklager sig over overbel\u00e6gning. Med breve som Peder Pedersens f\u00e5r de fysiske rammer en anden, kv\u00e6lende fornemmelse, der nok ville tage modet fra de fleste.<\/p>\n\n\n\n

Forfatterne behandler ogs\u00e5 bekl\u00e6dningsreglement og fritids- og adspredelsesaktiviteter. Fritids- og adspredelsesmuligheder var s\u00e6rlige arrangementer, der skulle bryde med en ellers yderst struktureret og regelbunden hverdag og bringe en form for oplevelse af normalitet ind p\u00e5 asylet. L\u00e6ser man i samtidige jubil\u00e6umsskrifter fra sindssygehospitalerne, kan man f\u00e5 opfattelsen af et overfl\u00f8dighedshorn af adspredelsesmuligheder for patienter, akkompagneret af fotografier af festlighederne.[11]<\/a> Udover ugentlige gudstjenester blev alle h\u00f8jtider markeret med store fester, m\u00e5nedlige kaffeballer, sommerudflugter og picnic i det gr\u00f8nne, og p\u00e5 Jydske Asyl var der ogs\u00e5 personaleopf\u00f8rte teaterforestillinger for patienterne i den smukke festsal i hovedbygningen. Men adspredelserne fylder if\u00f8lge forfatterne ikke i brevene \u2013 det g\u00f8r hverdagen. I stedet for breve g\u00f8r forfatterne her brug af et kritisk l\u00e6serbrev fra Demokraten,<\/em> skrevet af en plejer efter deltagelse i en fest i 1921. Plejeren var harm over, hvordan der blev gjort forskel p\u00e5 forplejningsklasserne, selv til fest. Tredjeforplejningspatienter m\u00e5tte if\u00f8lge plejeren st\u00e5 op og drikke kaffe og spise deres wienerbr\u00f8d, og uden \u201dteskeer, (\u2026) kunne [plejeren] se fingre, h\u00e5rn\u00e5le o.l. blive brugt til at r\u00f8re i kaffen med (\u2026)\u201d,[12]<\/a> mens f\u00f8rste- og anden forplejning samt institutionens ansatte funktion\u00e6rer var b\u00e6nket op ved \u201dveld\u00e6kkede\u201d borde med fuld service p\u00e5 bordene. Heller ikke til fest kunne man slippe med p\u00e5mindelsen om, at man som tredje forplejningspatient stod anderledes.<\/p>\n\n\n\n

Ang\u00e5ende bekl\u00e6dning skulle tredje forplejningsklasse som de eneste i s\u00e6rligt hospitalst\u00f8j og aflevere eget t\u00f8j og eventuelt m\u00f8nt p\u00e5 lommen ved ankomst. Det er der flere breve, der p\u00e5taler. For heri l\u00e5 der en administrativ hage for tredjeklassepatienter, der \u00f8nskede at forlade institutionen: Sagde overl\u00e6gen nej til udskrivelse, kunne man ikke f\u00e5 udleveret sit t\u00f8j. Forlod man asylet alligevel i hospitalst\u00f8jet, var det betragtet som tyveri. P\u00e5r\u00f8rende kunne f\u00e5 patienten udskrevet, hvis de var vedholdende nok, og i flere breve stilet til p\u00e5r\u00f8rende b\u00f8nfaldt patienter deres p\u00e5r\u00f8rende om at sende eller komme med t\u00f8j, s\u00e5 man kunne forlade institutionen.[13]<\/a><\/p>\n\n\n\n

BEHANDLINGSREGIME
Et andet vigtigt og gennemarbejdet aspekt omhandler tidens konkrete behandlingstiltag og reaktionen herp\u00e5 fra patienterne. Af interessante perspektiver fremh\u00e6vedes det, hvordan behandlingstiltag blev gennemf\u00f8rt uden begrundelse for patienten, og uden at patienten havde indflydelse p\u00e5, om de \u00f8nskede behandlingen eller ej.[14]<\/a> Af gennemg\u00e5ede behandlingstiltag var sengelejet, medicinering (is\u00e6r under tvang), badterapi og hypnose \u2013 udover de almindelige grunds\u00e6tninger om hvile, ro, di\u00e6t og struktur \u2013 grundstammen i behandling af sindssygdomme, inden de somatiske chokterapiers indtog fra 1920\u2019erne blev en del af arsenalet.<\/p>\n\n\n\n

Dog sniger der sig \u00e6rgerlige formuleringer ind i kapitlet, som f.eks.: \u201dSelvom diagnosesystemet i asyltiden ikke var s\u00e5 udbygget og nuanceret, som det er i dag (\u2026)\u201d,[15]<\/a> og \u201dDog var metoderne for at teste for sygdommen [syfilis] p\u00e5 dette tidspunkt langt fra s\u00e5 p\u00e5lidelige, som de er i dag.\u201d[16]<\/a> Det lugter af en progressionsfort\u00e6lling, for er man egentlig den dag i dag voldsomt meget klogere p\u00e5 sindslidelse eller diagnosticering, som i praksis stadig er symptombaseret? Selvom v\u00e6ksten fra dengang til i dag af diagnoser er kolossal, er diagnoserne s\u00e5 stadig ikke bundet op p\u00e5 et por\u00f8st normalitetsbegreb? Kritikere af moderne psykiatri, som eksempelvis Allen Frances, Joanna Moncrieff og Nikolas Rose, mener, at man den dag i dag ikke er grundl\u00e6ggende klogere p\u00e5 sindslidelser og dets oprindelse, og at fortidens behandlingsregime er udskiftet med et, der ikke afviger grundl\u00e6ggende i sin tilgang: en symptomtjekliste og en behandling, der i praksis er somatisk orienteret \u2013 nu bare med tryk p\u00e5 medicinering.[17]<\/a> Psykiatriens genstandsfelt og tilgang er i mods\u00e6tning til somatisk sygdom stadig grundl\u00e6ggende til diskussion, ogs\u00e5 inden for fagets egne r\u00e6kker \u2013 en sp\u00e6nding, der i mindre grad har pr\u00e6get dansk psykiatri, som overordnet har v\u00e6ret biologisk orienteret, men ellers har fuldt professionen fra begyndelsen og har kastet meget forskellige forst\u00e5elser og behandlingstilgange af sig.<\/p>\n\n\n\n

AT HOLDE FAST I SIG SELV
Forfatterne fokuserer ogs\u00e5 p\u00e5 patienters fors\u00f8g p\u00e5 at genvinde kontrollen over egen fort\u00e6lling. Flere patienter anf\u00f8rte nemlig, at de ikke kunne genkende sig selv i de diagnoser, de fik tildelt, og de skriver selv om, hvordan de tolker deres situation. Her fremh\u00e6ver forfatterne, hvordan l\u00e6gepersonale ikke tillagde patienternes fortolkninger nogen betydning i den diagnostiske udredning. Ofte fandt l\u00e6gerne st\u00f8tte og validering i p\u00e5r\u00f8rendes vurderinger, der rangerede over patienten selv i \u201dsandhedsv\u00e6rdi\u201d.[18]<\/a> P\u00e5faldende nok er alle de patienter, hvis skriverier fremh\u00e6ves, litter\u00e6re anlagt og veluddannede \u2013 og ikke indlagt p\u00e5 tredje forplejningsklasse. I to patientportr\u00e6tter s\u00e6ttes der s\u00e6rligt spot p\u00e5 en teolog og en filosof, der i breve til overl\u00e6gen begge fors\u00f8gte at forklare deres tilstande \u2013 forklaringer, der hentes i egen livs- og erfaringsverden. For teologen handlede hans lidelser if\u00f8lge ham selv om grublerier over den kristne synd og tidens seksualmoral, for filosoffen var det et brutalt og korporligt afstraffende skolesystem og en ditto faderfigur, der havde gjort ham \u201dnerv\u00f8s\u201d som voksen. I kapitlet fremh\u00e6ver forfatterne, at ingen af brevskriverne oplevede at komme nogen vegne med deres modstand \u2013 i stedet insisterede overl\u00e6gen p\u00e5 egne diagnostiske kategorier. I filosoffens tilf\u00e6lde fremh\u00e6ves overl\u00e6gens overbevisning om at hans lidelser var somatisk forankret, med henvisning til, at filosoffen var albino. Det er gode eksempler p\u00e5, hvordan forskellige videnssystemer og tankegange kunne g\u00e5 forbi hinanden, og at det var overl\u00e6gens vurdering, der rangerede h\u00f8jest.<\/p>\n\n\n\n

En vigtig pointe, bogens forfattere gentagne gange vender tilbage til, er, hvor vigtigt det var som patient at underl\u00e6gge sig l\u00e6gens autoritet samt institutionens reglementer. B\u00e5de i psykiatrisk tankegang og i praksis p\u00e5 institutionen. Gik man ikke ind p\u00e5 de pr\u00e6misser, kunne opholdet blive en anstrengende aff\u00e6re. F\u00e6lles for st\u00f8rstedelen af brev- og pamfletskriverne var, at det gjorde de p\u00e5 forskellig vis ikke. Det fik mig til at t\u00e6nke p\u00e5 det ber\u00f8mte og meget omdiskuterede studie af den amerikanske Stanford-psykolog Daniel Rosenhan fra 1973, der sendte pseudopatienter ind p\u00e5 12 amerikanske institutioner under p\u00e5skud af, at de h\u00f8rte stemmer.[19]<\/a> Medpatienter til pseudopatienterne r\u00e5df\u00f8rte dem om, hvordan pseudopatienterne skulle opf\u00f8re sig med henblik p\u00e5 at blive udskrevet: Udfordr ikke personalets medicinske evaluering af dig. V\u00e6r samarbejdsvillig, og sig aldrig selv, at du mener, du er rask. De vil ikke tro p\u00e5 dig. Til geng\u00e6ld skulle man bekr\u00e6ftende sige, at man havde v\u00e6ret meget syg, men at man var ved at f\u00e5 det bedre.[20]<\/a> Det var tegn p\u00e5 sygdomsindsigt, som var en vigtig indikator p\u00e5, at man var p\u00e5 vej ud af sin sindssyge tilstand.<\/p>\n\n\n\n

En succesfuld behandling hvilede dengang som i dag p\u00e5 gensidig tillid og at f\u00f8le sig forst\u00e5et og set. Man kunne helt og holdent underkaste sig l\u00e6gens autoritet og viden, eller man kunne udfordre den. Manipulation samt evnen til at lure institutionens interne spilleregler var vigtig \u2013 derfor er bogens beskrivelser af patienternes skuffelse over ikke at f\u00f8le sig set og h\u00f8rt af overl\u00e6gen rammende, og de st\u00e5r som gode eksempler p\u00e5, hvad overl\u00e6gens autoritetstab i patienternes \u00f8jne kunne f\u00e5 af konkret betydning. Det er et af bogens st\u00e6rkeste bidrag, for det viser ganske fint, hvad tillidsbrud kunne f\u00e5 af konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n

TVANG, VOLD OG BRUTALITET
Den anden del af bogen behandler den mere brutale side af psykiatrien: tvangsindgreb, klageret og vold mod patienter beg\u00e5et af personale. En egentlig psykiatrilov kom f\u00f8rst i 1938, som i det store og hele cementerede overl\u00e6gens autoritet i alle aspekter af behandlingen samt bestemmelserne ang\u00e5ende brug af tvang, tvangsindl\u00e6ggelser og tilbageholdelser. Harald Selmer (1814-1879), Jydske Asyls f\u00f8rste overl\u00e6ge og en meget vigtig figur i moderne psykiatri, formulerede ved Jydske Asyls \u00e5bning i 1852 en forordning, der udstak reglerne for driften af asylet, som i praksis blev kopieret af andre statshospitaler. Forfatterne p\u00e5taler overl\u00e6gers ambivalente forhold til brug af tvangsmidler, der betegnes som pragmatisk.[21]<\/a> Et er brug af tvangsmidler som isolationsceller, fastsp\u00e6nding m.v., noget andet var oplevelsen af at v\u00e6re ufrivilligt indesp\u00e6rret eller tvangstilbageholdt, som f.eks. vises ved forfatternes pointer ved det f\u00f8rn\u00e6vnte bekl\u00e6dningsreglement, hvor man i praksis havde vanskeligt ved at forlade institutionen mod overl\u00e6gens r\u00e5d i hospitalst\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

I kapitel seks gennemg\u00e5s 20 identificerede klagesager sendt til Justitsministeriet over behandling fra 1908-1913 fra flere institutioner \u2013 alle afvist. Klagerne kunne omhandle alt fra uretm\u00e6ssig tilbageholdelse eller vold. Det var overl\u00e6gernes modsvar, hvor patientens sindssygdom og dermed utrov\u00e6rdighed var det b\u00e6rende element, der lagde sagerne ned, fremh\u00e6ver forfatterne. At v\u00e6re patient p\u00e5 et sindssygehospital var i sandhed s\u00e5 stigmatiserende, at man som udgangspunkt ikke skulle tro p\u00e5 patienternes udsagn. I et enkelt internt skriveri i Justitsministeriet indr\u00f8mmes det ogs\u00e5, at man ikke havde ressourcer til at unders\u00f8ge sagen n\u00e6rmere.[22]<\/a> Bogens forfattere fremh\u00e6ver ogs\u00e5 den vigtige pointe, at vurderingen af klager af Justitsministeriet blev udliciteret til en ekstern l\u00e6gelig konsulent, der havde v\u00e6ret kollega med mange af de l\u00e6ger, klagesagerne omhandlede.[23]<\/a> Det er velvalgt at unders\u00f8ge klager ad den vej, og jeg h\u00e5ber p\u00e5 flere og st\u00f8rre unders\u00f8gelser i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Det, der dog fylder meget i anden halvdel af bogen, er patienters anklager om vold mod patienter beg\u00e5et af personale \u2013 anklager, der alle kom frem i offentligheden. Med brug af avisartikler, pamfletter og statistiske opg\u00f8relser fra Jydske Asyl og i samtiden samt diskuterede voldssager p\u00e5 forskellige sindssygehospitaler omkring \u00e5rhundredeskiftet s\u00e6ttes der spot p\u00e5 alt fra klager over uretm\u00e6ssig tilbageholdelse p\u00e5 asylet til vold og endda mord (Gandrupsagen, kapitel syv). B\u00e5de vold og mord p\u00e5 patienter blev beg\u00e5et af plejepersonalet, dem, der egentlig havde den daglige kontakt med patienterne og typisk blev rekrutteret blandt oplandets friske piger og karle. De kunne v\u00e6re nogle slette nogle med h\u00e5rde arbejdsvilk\u00e5r: med 16 timers arbejdsdag, d\u00e5rlig l\u00f8n, \u00e9n fridag om m\u00e5neden, ingen ferie, nederst i hierarkiet og uden nogen formel uddannelse eller tr\u00e6ning i, hvordan man skulle h\u00e5ndtere sindssyge mennesker. De spiste og sov tilmed med patienterne. Meget interessant g\u00f8r bogens forfattere brug af plejeans\u00e6ttelsesm\u00f8nstre ved Jydske Asyl, herunder afskedigelser efter anklager for vold samt l\u00e6ngden p\u00e5 plejeres ans\u00e6ttelser. Forfatterne finder en stor udskiftning i plejepersonalet og kommer frem til, at de dygtige og skikkelige plejere hurtigere forlod deres stilling.[24]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Voldsom behandling samt d\u00e5rlige og gode plejere omtales i brevene, og s\u00e6rligt Svenningsens pamflet bruges som materiale, da han indg\u00e5ende beskrev at have set vold beg\u00e5et mod medpatienter af plejepersonale samt uretm\u00e6ssig tvangsbehandling af ham selv. Det fremh\u00e6ves af forfatterne, at klager over vold og overgreb beg\u00e5et af (mandlige) plejere blev afvist af overl\u00e6gen for at beskytte institutionens renomme. Skabelsen af forandring till\u00e6gger forfatterne de patienter, der greb til pennen og brugte offentligheden til at s\u00e6tte spot p\u00e5 forholdene \u2013 mest indflydelsesrig var dog Gandrupsagen, som omhandler en mandlig patient, der pludseligt d\u00f8de under mystiske omst\u00e6ndigheder p\u00e5 Jydske Asyl i 1907. If\u00f8lge Svenningsen var Gandrup d\u00f8d efter at have f\u00e5et t\u00e6sk af plejere. Sagen fik politisk bev\u00e5genhed, og der kom faktisk nogle \u00e6ndringer, som lovf\u00e6stede reglementer for en obligatorisk plejeruddannelse fra 1911.[25]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Der var med andre ord noget grundl\u00e6ggende dysfunktionelt p\u00e5 spil: en forr\u00e5elseskultur, hvor vold avler vold og uro avler uro. Hvor patienter ikke f\u00f8lte sig set, og hvor tilliden til l\u00e6gestaben kunne kn\u00e6kkes af oplevelsen af, at overl\u00e6gen affejede ens indvendinger, hvad end det var over diagnoser, behandlingstiltag eller, i den alvorligere kategori, med decideret volds- og overgrebsanklager.<\/p>\n\n\n\n

KILDERNES BESKAFFENHED OG OVERL\u00c6GENS ROLLE
De egentlige kildeovervejelser kommer f\u00f8rst i et efterskrift. Det skyldes nok bogens intenderede publikum; nemlig alle, der kan have interesse i psykiatrihistorie. Men som skrevet indledningsvist m\u00e5tte kildernes beskaffenhed gerne have v\u00e6ret behandlet i indledningen til bogen. Forfatterne n\u00e6vner selv, at brevskriverne i overv\u00e6gt er fra tredje forplejningsklasse, hvilket un\u00e6gtelig farver oplevelserne. Det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re godt, hvis l\u00e6seren fik indsigt i fordelingen af kritik, neutralitet eller positive syn p\u00e5 asylet i de mere end 220 breves indhold. Hvor repr\u00e6sentative er de mest kritiske breve? Og hvad med alle de breve, der ikke citeres i bogen?<\/p>\n\n\n\n

Derudover er der altid faren for at psykoanalysere patienterne p\u00e5 baggrund af kildernes indhold, som nogle gange bliver lidt spekulativ. Eksempelvis ved portr\u00e6ttet af en trafikassistent fra Glyng\u00f8re, der blev tvangsindlagt p\u00e5 Jydske Asyl i 1897. Efter et l\u00e6ngere detaljeret citat, hvor trafikassistenten skildrede sin egen udl\u00e6gning af h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet op til tvangsindl\u00e6ggelsen, konkluderes det af forfatterne, at han b\u00e5de er \u201dvred og forvirret\u201d, selvom trafikassistenten ikke selv brugte disse eller lignende ord.[26]<\/a> Selv skrev trafikassistenten, at han gjorde \u201dskarp protest\u201d, da han opdagede, at han var bragt til asylet, og at han straks ville udskrives igen.<\/p>\n\n\n\n

Overl\u00e6ger kan nemt f\u00e5 en skurkerolle i en fort\u00e6lling om psykiatrihistorien. Der er nok af besk\u00e6mmende forhold at tale om \u2013 blandt andet fordi psykiatrien som institution rejser sp\u00f8rgsm\u00e5l om tvang, frihed og samtykke, og blandt andet fordi sindslidelse og behandling heraf har v\u00e6ret og stadig er til stor diskussion. Der er heller ingen tvivl om, at psykiatrien ved overgangen til det 20. \u00e5rhundrede generelt led under underfinansiering, et d\u00e5rligt offentligt renomme og en form for faglig depression. Flere elementer, der desv\u00e6rre g\u00e5r igen i dag. Men l\u00e6gestabens mission var ikke at \u00f8del\u00e6gge mennesker. Der findes ogs\u00e5 patientbeskrivelser, der viser, at patienter p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og sted var tilfredse med deres ophold. For nogle var et ophold endda lig med stabilitet og orden. I patientjournaler finder man forholdsvis ofte breve skrevet af patienter, der s\u00f8ger overl\u00e6gens eller en betroet afdelingssygeplejerskes r\u00e5d om forhold i patientens liv efter udskrivelse. Det vidner ogs\u00e5 om, at nogen oplevede en fortrolighed, og venskaber formet under indl\u00e6ggelser mellem b\u00e5de medpatienter og patienter og personale er ogs\u00e5 forholdsvis hyppigt at finde.<\/p>\n\n\n\n

Det \u00e6ndrer ikke ved, at Patientstemmer fra Asylet <\/em>er en k\u00e6rkommen udgivelse, der bringer perspektiver ind i forskningen, som er underbelyst i b\u00e5de international og dansk forskning. Bogen giver et godt indblik i en dysfunktionel institutionskultur, hvor skr\u00f8belig en st\u00f8rrelse tillid er, samt hvor destruktivt det var, hvis tilliden blev brudt \u2013 en skr\u00f8belighed, der blev forst\u00e6rket af den administrative indretning, der var meget lidt gearet til at se institutionerne efter i s\u00f8mmene og overl\u00e6gerne over skuldrene. Her giver brugen af patienternes egne ord en anden analytisk dybde, idet det vises, hvad der kunne v\u00e6re p\u00e5 spil. Det \u00e5bner for nye veje at afs\u00f8ge inden for psykiatrihistorien. Min v\u00e6sentligste kritik g\u00e5r p\u00e5, at materialets beskaffenhed skal deklareres tidligere end i et efterskrift. Det er kun \u00e9n \u2013 omend vigtig \u2013 del af patienthistorien.<\/p>\n\n\n\n

IDA DORPH N\u00d8RSKOV
PH.D.-STUDERENDE
AFDELING FOR HISTORIE OG KLASSISKE STUDIER
AARHUS UNIVERSITET
ID@CAS.AU.DK<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Se f.eks.: M\u00f8llerh\u00f8j: P\u00e5 gyngende grund<\/em>; Bjerrum: \u201cPsykiatri i tidens perspektiv”; Kragh: Det hvide snit<\/em>; Kragh (red.): Psykiatriens historie i Danmark<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Vestergaard: Den klassiske psykiatris historie<\/em>; Vestergaard: Den moderne psykiatris historie<\/em>; Vestergaard: Den ustyrlige psykiatri<\/em>; Rosenberg: Psykiatriens grundlag<\/em>; Mellerg\u00e5rd: Epoker i dansk psykiatri<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Porter: \u201cThe Patient\u2019s View: Doing Medical History from below\u201d, 175.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Se f.eks. Kragh: Sikringen<\/em>; M\u00f8llerh\u00f8j: \u201cEncountering Hysteria: Doctors\u2019 and Patients\u2019 Perspectives on Hysteria in Denmark, 1875\u20141918\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Meier: \u201cThe Concealment of Mental Maladies: A History of Experiences\u201d; Meier: Sygdom og skam. <\/em>Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet, <\/em>7.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Med henvisning til Knud Pontoppidan (1853-1916), overl\u00e6ge ved Kommunehospitalets psykiatriske afdeling i K\u00f8benhavn, og sit af titel ironiserende forsvarsskrift for ham selv og afdelingen efter den offentlige polemik med forfatteren Amalie Skram (1846-1905) i 1890\u2019erne \u2013 en polemik, der fik ham til at opsige sin stilling i K\u00f8benhavn for at blive overl\u00e6ge ved netop Jydske Asyl for en kortere periode. Pontoppidan: 6de Afdelings Jammersminde.<\/em><\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet<\/em>, 29.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 24.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Se f.eks. billede af opholdsrum p\u00e5 anden forplejningsklasse: Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 32.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Se f.eks. Nielsen og Danielsen (red.): Fra Jydske Asyl 1852 til Psykiatrisk Hospital i \u00c5rhus 2002<\/em>; Wimmer (red.): St. Hans Hospital 1816-1916<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet<\/em>, 59.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet<\/em>, 51-56.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 98.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 121.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 96.<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Se f.eks. Frances: Saving Normal: an insider\u2019s revolt against out-of-control psychiatric diagnosis, DSM-5, Big Pharma, and the medicalization of ordinary life; <\/em>Moncrieff: The Myth of the Chemical Cure; <\/em>Rose: Our Psychiatric Future.<\/em> For dansk litteratur, se f.eks. Brinkmann & Petersen (red.): Diagnoser \u2013 Perspektiver, kritik og diskussion<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[18]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 123.<\/p>\n\n\n\n

[19]<\/a> Rosenhan: \u201cOn Being Sane in Insane Places\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[20]<\/a> Gengivelse fra Pietik\u00e4inen: Madness: A History,<\/em> 318-321.<\/p>\n\n\n\n

[21]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra Asylet<\/em>, 153-157.<\/p>\n\n\n\n

[22]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra Asylet<\/em>, 215.<\/p>\n\n\n\n

[23]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra Asylet, <\/em>187.<\/p>\n\n\n\n

[24]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra asylet,<\/em> 157-164.<\/p>\n\n\n\n

[25]<\/a> Jacobsen og Krarup: Vejledning i Sindssygepleje<\/em>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

[26]<\/a> Nielsen m.fl.: Patientstemmer fra Asylet, <\/em>179.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE <\/p>\n\n\n\n

Bjerrum, Merete: Psykiatri i tidens perspektiv: empiriske studier over dansk hospitalspsykiatri i 1930-1990: med s\u00e6rlig henblik p\u00e5 organisatoriske og administrative forhold<\/em>, Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 1998.<\/p>\n\n\n\n

Brinkmann, Svend og Anders Petersen (red.): Diagnoser \u2013 Perspektiver, kritik og diskussion,<\/em> Aarhus: Klim, 2015.<\/p>\n\n\n\n

Frances, Allen: Saving Normal: an insider\u2019s revolt against out-of-control psychiatric diagnosis, DSM-5, Big Pharma, and the medicalization of ordinary life<\/em>, New York: William Morrow, 2013.<\/p>\n\n\n\n

Jacobsen, Aage Thune og Frode Krarup: Vejledning i Sindssygepleje<\/em>, K\u00f8benhavn: Sundhedsstyrelsen, 1910.<\/p>\n\n\n\n

Kragh, Jesper Vaczy: Psykiatriens historie i Danmark<\/em>, K\u00f8benhavn: Hans Reitzel, 2008.<\/p>\n\n\n\n

Kragh, Jesper Vaczy: Det hvide snit: psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983<\/em>, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010.<\/p>\n\n\n\n

Kragh, Jesper Vaczy: Sikringen: forbrydelse, farlighed og foranstaltninger: sikringsafdelingen i dansk psykiatri 1918-2018<\/em>, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2018.<\/p>\n\n\n\n

Meier, Marie: The Concealment of Mental Maladies: A History of Experiences<\/em>, Ph.d.-afhandling, K\u00f8benhavns Universitet, 2021.<\/p>\n\n\n\n

Meier, Marie: Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten, <\/em>K\u00f8benhavn: Nord Academic, 2025.<\/p>\n\n\n\n

Mellerg\u00e5rd, Mogens: Epoker i dansk psykiatri<\/em>, K\u00f8benhavn: Munksgaard, 2000.<\/p>\n\n\n\n

Moncrieff, Joanna: The Myth of the Chemical Cure: a Critique of Psychiatric Drug Treatment<\/em>, Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2009.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8llerh\u00f8j, Jette: P\u00e5 gyngende grund: psykiatriens praksisser og institutionalisering i Danmark 1850-1920<\/em>, Ph.d.-afhandling, K\u00f8benhavns Universitet, 2006.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8llerh\u00f8j, Jette: \u201cEncountering Hysteria: Doctors\u2019 and Patients\u2019 Perspectives on Hysteria in Denmark, 1875\u20141918\u201d, History of Psychiatry,<\/em> 20 (2), 2009, 163\u2013183, https:\/\/doi.org\/10.1177\/0957154X08094853.<\/p>\n\n\n\n

Nielsen, Johannes og Eddie Danielsen (red.): Fra Jydske Asyl 1852 til Psykiatrisk Hospital i \u00c5rhus 2002<\/em>, Risskov: Ovartaci Fonden, 2002.<\/p>\n\n\n\n

Nielsen, Klaus, Line Keller Ottosen og Signe D\u00fcring: Patientstemmer fra asylet<\/em>, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2026.<\/p>\n\n\n\n

Pietik\u00e4inen, Petteri: Madness: A History, <\/em>Abingdon:Routledge, 2015.<\/p>\n\n\n\n

Pontoppidan, Knud: 6de Afdelings Jammersminde, <\/em>K\u00f8benhavn: Th. Linds Efterf\u00f8lger Eckhardt & Frandsen, 1897.<\/p>\n\n\n\n

Porter, Roy: \u201cThe Patient\u2019s View: Doing Medical History from below\u201d, Theory and Society,<\/em> 14 (2), 1985, 175\u201398.<\/p>\n\n\n\n

Rose, Nicholas: Our Psychiatric Future: the Politics of Mental Health<\/em>, Cambridge: Polity Press, 2019.<\/p>\n\n\n\n

Rosenberg, Raben: Psykiatriens grundlag: historie, filosofi og videnskab<\/em>, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2016.<\/p>\n\n\n\n

Rosenhan, David L.: \u201cOn Being Sane in Insane Places\u201d, Science<\/em>, 179 (4070), 1973, 250-258.<\/p>\n\n\n\n

Vestergaard, Per: Den ustyrlige psykiatri: mellem adf\u00e6rdsforstyrrelse og sygdomsproblem – en idehistorisk analyse, <\/em>Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2016.<\/p>\n\n\n\n

Vestergaard, Per: Den moderne psykiatris historie: et essay om sindslidende i velf\u00e6rdsstaten, <\/em>Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2018.<\/p>\n\n\n\n

Vestergaard, Per: Den klassiske psykiatris historie: pioneren Harald Selmer og psykiatriens f\u00f8dsel i Danmark, <\/em>Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021.<\/p>\n\n\n\n

Wimmer, August Nicolai Marius (red.): St. Hans Hospital 1816-1916, <\/em>K\u00f8benhavn: G.E.C. Gads Forlag, 1916.<\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klaus Nielsen, Line Keller Ottosen og Signe D\u00fcring:Patientstemmer fra AsyletAarhus Universitetsforlag, 2026 Endelig(!) er der kommet en ny udgivelse om dansk psykiatri \u2013 og ovenik\u00f8bet med et erkl\u00e6ret og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende patientfokus. Med brug af mere end 220 breve skrevet af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1459"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1459"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1459\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1462,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1459\/revisions\/1462"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1459"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1459"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1459"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}