{"id":1380,"date":"2026-06-19T08:28:49","date_gmt":"2026-06-19T07:28:49","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1380"},"modified":"2026-06-19T08:28:49","modified_gmt":"2026-06-19T07:28:49","slug":"samer-i-1700-tallets-troendelag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1380","title":{"rendered":"SAMER I 1700-TALLETS TR\u00d8NDELAG"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

Tine Berg Floater:
S\u00f8rsamene i rettshistorien f\u00f8r 1814<\/em>
Trondheim: Museumsforlaget 2025 <\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Bogen er et biprodukt af Tine Berg Floaters unders\u00f8gelse af retspraksis p\u00e5 tingene i Stj\u00f8r- og Verdal fogderi i Tr\u00f8ndelag i perioden 1687-1814, Et \u00e5rhundre i retten. Retssaker og r\u00f8verhistorier i Verdal p\u00e5 1700-tallet<\/em>, som udkom i 2021.[1]<\/a> Som titlen antyder, bruger Floater retskilderne til at fort\u00e6lle historier om dagliglivet i et norsk lokalsamfund i 1700-tallet. I denne bog gennemg\u00e5r hun retssager fra fogderiet til at belyse tilstedev\u00e6relsen af samer og deres samliv med nordm\u00e6nd i Tr\u00f8ndelag i perioden. Den aktuelle baggrund for udgivelsen er det norske opg\u00f8r med den historiske undertrykkelse af samerne. I 2023 barslede en af Stortinget nedsat sandheds- og forsoningskommission med en rapport, der indeholder en historisk redeg\u00f8relse for den s\u00e5kaldte fornorskningspolitik, som fra og med 1852 s\u00f8gte at g\u00f8re samer, skogfinner og kvener til nordm\u00e6nd. Dette skete prim\u00e6rt ved at internere samiske b\u00f8rn i kostskoler, hvor de skulle l\u00e6re norsk, men samers rettigheder til rensdyrdrift blev ogs\u00e5 indskr\u00e6nket.[2]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I dag er samerne anerkendt som urfolk med ret til land, men dette har indtil for nylig v\u00e6ret omstridt i det sydsamiske omr\u00e5de. I 1889 fremsatte historikeren Yngvar Nielsen en teori om, at sydsamerne f\u00f8rst kom til Tr\u00f8ndelag og R\u00f8ros-omr\u00e5det i 1600- og 1700-tallet. Teorien afvises i dag af de fleste historikere men dukkede for nylig op under en retssag ang\u00e5ende en plan om at opstille vindm\u00f8ller p\u00e5 Fosen-halv\u00f8en nord for Trondheim, som den norske h\u00f8jesteret endte med at afvise med henvisning til bestemmelsen om minoriteters rettigheder i artikel 27 i FN\u2019s konvention om civile og politiske rettigheder.[3]<\/a> Samerne glimrede ogs\u00e5 ved deres frav\u00e6r i trebindsv\u00e6rket Tr\u00f8ndelags historie<\/em> fra 2005 med henvisning til manglen p\u00e5 skriftlige kilder, hvilket blev kritiseret af ark\u00e6ologerne Jostein Bergst\u00f8l og Gaute Reitan. Konklusionen p\u00e5 den efterf\u00f8lgende debat blev, at der m\u00e5tte forskes mere i den samiske tilstedev\u00e6relse i Sydnorge.[4]<\/a>  Tine Berg Floaters bog r\u00e5der bod p\u00e5 denne mangel ved at malke retskilderne fra 1600- og 1700-tallets Tr\u00f8ndelag for spor af de ca. 500 samer, der if\u00f8lge de s\u00e5kaldte \u2019finnemandtal\u2019 opholdt sig i Sydnorge p\u00e5 den tid.<\/p>\n\n\n\n

Kilderne til unders\u00f8gelsen er tingb\u00f8ger fra bygdetingene, lagtinget i Trondheim og overhofretten i Christiania samt administrative kilder s\u00e5som kirkeb\u00f8ger og l\u00e6gdsruller. Hovedfokus er p\u00e5 Stj\u00f8r- og Verdal og Inder\u00f8y fogderier, som hver indeholdt flere bygdeting. Metodisk har Floater haft det problem, at det er vanskeligt at finde samer i kilderne, da datidens dansk-norske embedsm\u00e6nd ikke var s\u00e5 optaget af etnicitet, som vi er i dag. Det g\u00e6ngse begreb for en same var \u2019finne\u2019, som dog ogs\u00e5 kunne betegne en skogfinne (indvandrede finner), og \u2019jemte\u2019, som dog ogs\u00e5 kunne betegne en svensker fra J\u00e4mtland, og \u2019lappe\u2019. I nogle tilf\u00e6lde har hun kun kunnet identificere en person som same, fordi denne tilf\u00e6ldigvis blev omtalt med en af disse betegnelser i en kilde. F\u00f8rst i \u00e5rene frem mod 1800 er der en tendens til at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 etnicitet, men Floater understreger flere gange, at der ikke er tegn p\u00e5, at samer og nordm\u00e6nd blev forskelsbehandlet i retssystemet. Konklusionen p\u00e5 bogen er da ogs\u00e5, at selvom retssagerne handler om konflikter, vidner beskrivelsen af dagliglivet i disse sager om, at samer og nordm\u00e6nd normalt levede fredeligt sammen. At etnicitet i den dansk-norske helstat ikke har v\u00e6ret s\u00e5 vigtigt passer meget godt med de senere \u00e5rtiers forskning i norsk patriotisme, som f\u00f8rst tonede frem i slutningen af 1700-tallet.[5]<\/a> Dog har Erik Opsahl som argument for det modsatte peget p\u00e5, at man i 1600-tallet begyndte at registrere samer og skogfinner i de s\u00e5kaldte finnemandtal, hvilket antyder, at man ikke ans\u00e5 dem som en del af den norske befolkning.[6]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Det antages normalt, at den typiske same var en nomade, der kun har sat f\u00e5 spor i det administrative kildemateriale. Ikke desto mindre finder Floater samer i skattelister, i kirkeb\u00f8ger og i l\u00e6gdsruller. Der var ikke vandt\u00e6tte skodder mellem det samiske og det norske samfund, da samer giftede sig med nordm\u00e6nd og stod faddere ved norske b\u00f8rns d\u00e5b. Mange samer var bofaste og levede af jagt og fiskeri eller tjente hos norske b\u00f8nder. Administrativt var de nomadiske samer dog undtaget reglerne om at vise pas og nadverbeviser ved krydsning af sognegr\u00e6nser. Da gr\u00e6nsen mellem Norge og Sverige blev fastlagt i 1751, fik samerne desuden ret til at krydse gr\u00e6nsen i det s\u00e5kaldte Lappekodicil, der delte S\u00e1pmi i en norsk og svensk del.<\/p>\n\n\n\n

Den pietistiske pr\u00e6st Thomas von Westen iv\u00e6rksatte i 1716 en missionsvirksomhed blandt samerne i samarbejde med det nye missionskollegium i K\u00f8benhavn, som skulle udbrede den lutheranske tro i de dansk-norske kolonier. Parallellen til koloniseringen af Gr\u00f8nland ses ved, at von Westen ogs\u00e5 st\u00f8ttede den nordnorske pr\u00e6st Hans Egedes plan om at missionere der.[7]<\/a> Ligesom p\u00e5 Gr\u00f8nland foregik missionsvirksomheden blandt samerne i Tr\u00f8ndelag med indf\u00f8dte kateketer, der kunne udbrede den lutherske tro p\u00e5 samernes eget modersm\u00e5l. Som eksempel p\u00e5 en af disse \u2019finnel\u00e6rere\u2019 fort\u00e6ller Floater historien om Sjurs Sjursen, der i 1738 blev d\u00f8mt til to \u00e5rs f\u00e6stningsarbejde i Trondheim for at true sognepr\u00e6sten Elias Eliassen Heltberg med t\u00e6sk. \u00c5rsagen til Sjursens vrede var, at pr\u00e6sten havde afskediget ham fra en stilling som omgangsl\u00e6rer blandt de samiske rensdyrnomader p\u00e5 fjeldet, fordi han drak og var et d\u00e5rligt eksempel for sine elever. I forl\u00e6ngelse af denne historie sl\u00e5r Floater dog fast, at selvom samer optr\u00e6der i sager om druk og slagsm\u00e5l, er der ikke tegn p\u00e5, at de var mere fordrukne end nordm\u00e6nd. Det var dog en udbredt fordom i samtiden, hvorfor von Westen foreslog et udsk\u00e6nkningsforbud for samer i 1723.<\/p>\n\n\n\n

I resten af bogen fort\u00e6ller Floater en r\u00e6kke lige s\u00e5 sp\u00e6ndende historier fundet i retskilderne, der tilsammen tegner billedet af den sydsamiske kultur i 1700-tallet. Typisk for den kulturhistoriske brug af retskilder bruges der prim\u00e6rt eksempler fra strafferetten. Floaters beskrivelse af periodens norske retsv\u00e6sen tager udgangspunkt i traditionel norsk historieskrivning, hvor \u2019Dansketiden\u2019 ses som et tilbageskridt i forhold til den gammelnorske ret. Magnus Lagab\u00f8tes landslov fra 1274 beskrives som \u201dhuman\u201d i sammenligning Christian 5\u2019s Norske Lov fra 1687, som var baseret p\u00e5 dansk ret og indf\u00f8rte en \u201dbrutal retspleje\u201d til Norge. If\u00f8lge Floater blev lovene ogs\u00e5 fortolket mere rigidt af de danske dommere, som indtog de norske retter, da Norge blev et lydrige i 1536. Dette var dog ikke en s\u00e6rnorsk udvikling. B\u00e5de den danske og norske strafferet blev mere brutal med indf\u00f8relsen af mosaisk strafferet efter reformationen. For eksempel blev der i 1537 indf\u00f8rt d\u00f8dsstraf for drab, men b\u00e5de i Danmark og Norge udnyttede man op gennem 1500-tallet lovgivningens undtagelser til fortsat at sone drab med mandebod.[8]<\/a> Endelig blev d\u00f8dsstraffen for tyveri afskaffet i Norske Lov. Den norske lovkommission havde ellers forg\u00e6ves fors\u00f8gt at f\u00e5 bibeholdt d\u00f8dsstraffen for indbrud fra \u00e6ldre norsk ret.[9]<\/a> Floater n\u00e6vner, at den danske ret indf\u00f8rte tortur, til trods for at tortur officielt var forbudt og kun brugt undtagelsesvist.[10]<\/a> De specifikke forhold omkring samernes forhold til retsplejen var, at det var vanskeligt at st\u00e6vne samer, som strejfede omkring p\u00e5 fjeldet med deres rensdyr. Samer optr\u00e5dte heller ikke som retsvidner p\u00e5 tingene, men der blev udn\u00e6vnt samiske \u201dfinnelensm\u00e6nd\u201d. Kirketugt udgjorde en udfordring, da det var vanskeligt for pr\u00e6sterne at kontrollere de nomadiske samers kirkegang og s\u00e6delighed. Konflikter mellem samer synes ogs\u00e5 at v\u00e6re bilagt indbyrdes uden om retten.<\/p>\n\n\n\n

Samer var traditionelt kendte for deres magiske evner med at signe og \u2019gande\u2019 (en s\u00e6rlig form for samisk sort magi). Ved udsendelsen af Norske Lov i 1687 var de store heksejagter forbi, som havde kostet mange nordm\u00e6nd og samer livet. I 1674 endte den sidste heks p\u00e5 b\u00e5let i Tr\u00f8ndelag. Det var en samisk kvinde ved navn Finn-Kirsten, der blev aftvunget sin tilst\u00e5else under tortur efter at v\u00e6re blevet d\u00f8mt til d\u00f8den for andre forbrydelser. Selvom b\u00e5lstraffen for dj\u00e6vlepagt var bibeholdt i Norske Lov, blev de fleste troldfolk nu kendt skyldige i det nye gerningsindhold, \u201dindbildte kunster\u201d, hvor straffen var livsvarigt f\u00e6ngsel. I 1711 blev den 80-\u00e5rige Valborg Gundersdatter dog forvist af lagtinget til Nordlandene for at have haft til hensigt at skade folk med \u201dindbildte kunster\u201d, da der ikke var et tugthus i Trondheim. For hvid magi var straffen forvisning fra kongens riger og lande, men ogs\u00e5 her var retspraksis mild. Samen Thor Pedersen blev i 1697 d\u00f8mt for at bruge \u201dmist\u00e6nkelige kunster\u201d til at helbrede folk, men da han var en gammel mand, n\u00f8jedes man med at forvise ham fra fogderiet. Sagerne fra Tr\u00f8ndelag vidner om tendensen til at se trolddom som folkelig overtro og den deraf f\u00f8lgende mildere retspraksis, som ogs\u00e5 kendes fra de sene trolddomsprocesser i Danmark.[11]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Floater gennemg\u00e5r desuden en r\u00e6kke sager om vold og drab, som involverede samer enten som vidner, gerningsm\u00e6nd eller ofre. I halvdelen af sagerne i Tr\u00f8ndelag stak gerningsm\u00e6ndene eller -kvinderne af fra varet\u00e6gtsarresten. Samiske fanger gemte sig typisk p\u00e5 fjeldet som Skarel Olsen, der i 1734 stak af fra sin varet\u00e6gtsarrest hos lensmanden efter at v\u00e6re d\u00f8mt til to \u00e5rs arbejde p\u00e5 f\u00e6stningen i Trondheim for et uagtsomt drab p\u00e5 en samisk dreng under en andejagt. Den stakkels lensmand fandt aldrig den bortl\u00f8bne same men d\u00f8de af anstrengelserne under efters\u00f8gningen i de norske og svenske fjelde. Den samiske kvinde Berit Pedersdatter blev i perioden 1777-1783 id\u00f8mt flere tugthusstraffe for urolig adf\u00e6rd under hendes og andre samers rejser langs kysten. I forbindelse med denne sag beskrev fogeden samerne som et uciviliseret folk uden \u201ddisciplin\u201d og afsk\u00e5ret fra det borgerlige samfund p\u00e5 enhver m\u00e5de. En sag fra 1693 om en norsk nybyggers massedrab p\u00e5 en samisk handelsmand og hans familie vidner ogs\u00e5 om sp\u00e6ndinger mellem de to befolkningsgrupper. Ikke desto mindre konkluderes det, at konflikterne mellem norske b\u00f8nder og samiske rensdyrnomader handlede om ressourcer og ikke etnicitet. Dog er der mange kildecitater, der udtrykker fordomme om samer, og undertrykkelsen af samer dengang og nu har vel ogs\u00e5 involveret kampe om ressourcer.<\/p>\n\n\n\n

Ud fra en sn\u00e6ver synsvinkel kunne man sp\u00f8rge, om dette lille hj\u00f8rne af den norsk-samiske historie er relevant for danske l\u00e6sere? Svaret er ja, da den norske historie i unionstiden h\u00e6nger sammen med den danske historie, som Rasmus Glenth\u00f8j har p\u00e5peget.[12]<\/a> Man kan ogs\u00e5 argumentere for, at den \u2019indre\u2019 kolonisering af Nordnorge er en overset del af dansk kolonihistorie, som blev udeladt af Gads fembinds-v\u00e6rk om samme, fordi v\u00e6rkets kolonidefinition kr\u00e6vede afstand til moderlandet.[13]<\/a> Som n\u00e6vnt var der ikke den store forskel mellem den samtidige missionsvirksomhed i S\u00e1pmi og i Gr\u00f8nland. De danske myndigheder omtalte det ogs\u00e5 som en \u201dColonisering\u201d, da man i slutningen af 1700-tallet bosatte norske nybyggere i det indre Troms.[14]<\/a> Mathias Danbolt har desuden argumenteret for, at man kan tale om en \u201dfordanskning\u201d af S\u00e1pmi i 1700-tallet, da der var planer om at missionere p\u00e5 dansk, og fordi Finnmarken og samerne blev omtalt som danske.[15]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Floater m\u00e5 roses for sit store arbejde med at st\u00f8vsuge kilderne for omtaler af samer og derved bidrage til at give sydsamerne en plads i historien. Selvom jeg er en stor fan af mikrohistorie, m\u00e5 jeg dog indr\u00f8mme, at det af og til er vanskeligt at holde styr p\u00e5 de mange person- og stednavne, is\u00e6r n\u00e5r man ikke er stedkendt. Her kunne et kort have hjulpet. Alt i alt giver de mange sm\u00e5 historier dog et fascinerende indblik i dagliglivet i denne del af det dansk-norske tvillingrige i 1700-tallet.<\/p>\n\n\n\n

J\u00d8RGEN M\u00dcRHMANN-LUND
POSTDOC, PH.D
CENTER FOR ERHVERSRET OG OFFENTLIG REGULERING
K\u00d8BENHAVNS UNIVERSITET
JML@JUR.KU.DK<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Floater: Et \u00e5rhundre i retten.<\/em><\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Sannhet- og forsoningskommisjonen, https:\/\/www.stortinget.no\/globalassets\/pdf\/sannhets–og-forsoningskommisjonen\/rapport-til-stortinget-fra-sannhets–og-forsoningskommisjonen.pdf<\/a><\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> H\u00f8yesterettsdom 11. oktober 2021, https:\/\/www.domstol.no\/no\/hoyesterett\/avgjorelser\/2021\/hoyesterett-sivil\/hr-2021-1975-s\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Bull m.fl. (red.): Tr\u00f8ndelags historie<\/em>; Bergst\u00f8l og Reitan: \u201dSamer p\u00e5 Dovrefjell i vikingtiden\u201d; Bull og Stugu: \u201dOm samer i det s\u00f8rlige Norge\u201d; Hermandstrand: \u201dS\u00f8rsamisk historie\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Se bl.a. Storsveen: Norsk patriotisme f\u00f8r 1814<\/em>; Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, 27-46, 62-64.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Opsahl: \u201d\u201dNorge [\u2026] thette rige som vort federne rige og land\u201d\u201d, 106-107.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Bob\u00e9: Hans Egede<\/em>, 22-23.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Se bl.a. Sandmo: \u201cThe History of Violence\u201d; Netterstr\u00f8m: \u201cCriminalization of Homicide\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Sandvik: \u201dForholdet mellem Danske og Norske Lov\u201d, 26.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Om den undtagelsesvis brugte tortur, se Krogh: Den skarpe inkvistion<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Elleby: Den satans tumult<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, 47.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Brimnes m.fl.: (red.): Danmark<\/em>, 6.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Sannhets- og forsoningskommissionen, 166-167.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Danbolt: \u201dGr\u00e6nsen g\u00e5r her\u201d.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE                <\/p>\n\n\n\n

Bergst\u00f8l, Jostein og Gaute Reitan: \u201dSamer p\u00e5 Dovrefjell i vikingtiden\u201d, (Norsk) Historisk Tidsskrift<\/em>, 87, 2008, 9-27. Doi:10.18261\/ISSN1504-2944-2008-01-02<\/a><\/p>\n\n\n\n

Bob\u00e9, Ludvig: Hans Egede. Gr\u00f8nlands mission\u00e6r og kolonisator<\/em>. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1944.<\/p>\n\n\n\n

Brimnes, Niels m.fl. (red.): Danmark. Danmark og kolonierne<\/em>. K\u00f8benhavn, Gads Forlag, 2017.<\/p>\n\n\n\n

Bull, Ida, Olav Skevik, Kalle Sognsnes og Ola Svein Stugu (red.): Tr\u00f8ndelags historie<\/em> Bd. 1-3, Trondheim: Tapir Akademisk Forlag, 2005.<\/p>\n\n\n\n

Bull, Ida og Ola Stein Stugu: \u201dOm samer i det s\u00f8rlige Norge\u201d, (Norsk) Historisk Tidsskrift<\/em>, 87, 2008, 657-664.<\/p>\n\n\n\n

Danbolt, Matthias: \u201dGr\u00e6nsen g\u00e5r her. Metodisk nationalisme og omfordeling af ansvar i historieskrivningen om koloniseringen af S\u00e1pmi\u201d. I Rud, S\u00f8ren og S\u00f8ren Ivarsson (red.): Globale og postkoloniale perspektiver p\u00e5 dansk kolonihistorie<\/em>. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021, 197-235.<\/p>\n\n\n\n

Domstol.no: \u201dH\u00f8yesteretts dom 11. oktober 2021\u201d, HR-2021-1975-S: https:\/\/www.domstol.no\/no\/hoyesterett\/avgjorelser\/2021\/hoyesterett-sivil\/hr-2021-1975-s\/<\/a> (18.05.2026).<\/p>\n\n\n\n

Elleby, Maria \u00d8sterby: Den satans tumult. Heksejagt i h\u00f8jesteret<\/em>, K\u00f8benhavn: Gads Forlag, 2026.<\/p>\n\n\n\n

Floater, Tine Berg: Et \u00e5rhundre i retten. Rettsaker og r\u00f8verhistorier fra Verdal p\u00e5 1700-tallet<\/em>, Tr\u00f8ndelag, Oslo: Forlaget Volveikja, 2021.<\/p>\n\n\n\n

Glenth\u00f8j, Rasmus: Skilsmissen. Dansk og norsk identitet f\u00f8r og efter 1814<\/em>, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2012.<\/p>\n\n\n\n

Hermandstrand, H\u00e5kon: \u201dS\u00f8rsamisk historie\u201d, (Norsk) Historisk Tidsskrift<\/em>, 88, 2009, 485-491.<\/p>\n\n\n\n

Krogh, Tyge: Den skarpe inkvistion. Tortur i Danmark \u2013 og dens ofre,<\/em> K\u00f8benhavn: Gads Forlag 2022.<\/p>\n\n\n\n

Netterstr\u00f8m, Jeppe B\u00fcchert: \u201cCriminalization of Homicide in Early Modern Denmark (16th<\/sup> \u2013 17th<\/sup> Centuries)\u201d, Scandinavian Journal of History<\/em>, 42, 2017, 459-475.<\/p>\n\n\n\n

Opsahl, Erik: \u201d\u201dNorge [\u2026] thette rige som vort federne rige og land\u201d. Norsk identitet i Lydriketida (1537-1660)?\u201d (Norsk),<\/em> Historisk Tidsskrift<\/em>, 81, 2002, 81, 99-118.<\/p>\n\n\n\n

Sandmo, Erling: \u201cThe History of Violence in the Nordic Countries\u201d, Scandinavian Journal of history<\/em>, 25, 2000, 53-68.<\/p>\n\n\n\n

Sandvik, Gudmund: \u201dForholdet mellem Danske og Norske Lov\u201d. I Tamm, Ditlev (red.): Danske og Norske Lov i 300 \u00e5r. Festskrift udgivet i anledning af 300\u00e5ret for udstedelsen af Christian V\u2019s Danske Lov,<\/em> K\u00f8benhavn: Jurist- og \u00d8konomforbundets Forlag 1983, 19-34.<\/p>\n\n\n\n

Sannhet- og forsoningskommisjonen: Sannhet og forsoning \u2013 grunnlag for et opgj\u00f8r med fornorskningspolitikk og urett mot samer, kvener\/norskfinner og skogfinner. Rapport til Stortingets presidentskap 1. juni 2023<\/em>.
https:\/\/www.stortinget.no\/globalassets\/pdf\/sannhets–og-forsoningskommisjonen\/rapport-til-stortinget-fra-sannhets–og-forsoningskommisjonen.pdf<\/a> (18.05.2026)<\/p>\n\n\n\n

Storsveen, Odd Arvid (red.): Norsk patriotisme f\u00f8r 1814<\/em>, Kult skriftserie, Oslo: Norges forskningsr\u00e5d, 1997.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tine Berg Floater: S\u00f8rsamene i rettshistorien f\u00f8r 1814Trondheim: Museumsforlaget 2025 Bogen er et biprodukt af Tine Berg Floaters unders\u00f8gelse af retspraksis p\u00e5 tingene i Stj\u00f8r- og Verdal fogderi i Tr\u00f8ndelag i perioden 1687-1814, Et \u00e5rhundre i retten. Retssaker og r\u00f8verhistorier … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1380"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1380"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1380\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1382,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1380\/revisions\/1382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1380"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1380"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}