{"id":1365,"date":"2026-06-08T08:42:19","date_gmt":"2026-06-08T07:42:19","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1365"},"modified":"2026-06-08T09:52:20","modified_gmt":"2026-06-08T08:52:20","slug":"velfortalt-fremstilling-af-kvindelige-kunstneres-dybe-roedder-i-historien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1365","title":{"rendered":"VELFORTALT FREMSTILLING AF KVINDELIGE KUNSTNERES DYBE R\u00d8DDER I HISTORIEN"},"content":{"rendered":"\n<div class=\"wp-block-media-text alignwide is-stacked-on-mobile\"><figure class=\"wp-block-media-text__media\"><img loading=\"lazy\" width=\"503\" height=\"677\" src=\"https:\/\/www.temphist.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/Schmidt_1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-1366 size-full\" srcset=\"https:\/\/www.temphist.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/Schmidt_1.png 503w, https:\/\/www.temphist.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/Schmidt_1-223x300.png 223w\" sizes=\"(max-width: 503px) 100vw, 503px\" \/><\/figure><div class=\"wp-block-media-text__content\">\n<p>Sara Alfort:<br><em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em><br>Gads Forlag, 2025<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator\"\/>\n\n\n\n<p>F\u00f8rst kom den syregr\u00f8nne bog om de damer, der var for meget, og derefter den lysende gule bog om de damer, der fik nok.<a href=\"#_ftn1\">[1]<\/a> Begge b\u00f8ger omhandler kvindelige forfattere i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og de ligger derfor t\u00e6t op ad forfatter Sara Alforts eget faglige udgangspunkt som mag.art. i litteraturhistorie. Med den nyeste udgivelse, indbundet i hot pink, bev\u00e6ger Alfort sig over i kunsthistorien og fort\u00e6ller om de kvindelige billedkunstnere, der til en vis grad oplevede, at tr\u00e6erne faktiske voksede ind i himlen.<a href=\"#_ftn2\">[2]<\/a> Selvom de fremstillede kvinder ikke l\u00e6ngere er forfattere men billedkunstnere, er m\u00e5let og metoden p\u00e5 sin vis den samme: at n\u00e6rstudere kilderne, s\u00e6rligt de skriftlige, for at komme t\u00e6t p\u00e5 de kvinder, der arbejdede aktivt og skabte v\u00e6rker og betydning i deres egen tid, men som efterh\u00e5nden er faldet ud af den etablerede historie. Alfort l\u00f8ser denne opgave metodisk grundigt, fagligt overbevisende og i et meget medrivende sprog. De visuelle kilder kunne med fordel have spillet en mere fremtr\u00e6dende rolle, men fremstillingens fundament st\u00e5r st\u00e6rkt uanset.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00c5 REJSE MED DE KVINDELIGE KUNSTNERE<br>Indholdsfortegnelsen afsl\u00f8rer med det samme, at vi skal rundt i Europa i anden halvdel af 1800-tallet i hovedtr\u00e6k fra 1864 til 1889. Hvor de foreg\u00e5ende b\u00f8ger om kvindelige forfattere var organiseret kronologisk og efter personer, er denne bog organiseret kronologisk og efter geografi. Den geografiske organisering g\u00f8r det allerede indledningsvist tydeligt, at de kvindelige danske kunstnere i h\u00f8j grad m\u00e5tte til udlandet for at uddanne og udvikle sig \u2013 og at de i h\u00f8j grad gjorde netop det. Efter at have rejst med kunstnerne rundt til blandt andet Stockholm, M\u00fcnchen og Paris bliver det ogs\u00e5 meget tydeligt, at bogens geografiske organisering ogs\u00e5 bliver en kortl\u00e6gning af, hvor det gav mening for kvinderne at opholde sig i fors\u00f8get p\u00e5 at \u00f8ge deres faglige muligheder og personlige frihed. Den med Akademiet forbundne Kvindeskole, som var Kunstakademiet i K\u00f8benhavns afdeling for kvinder, blev oprettet i 1888, og f\u00f8rst i 1908 kunne kvinderne formelt optages p\u00e5 Kunstakademiet. Den reelle ligev\u00e6rdige adgang til undervisningen kom dog f\u00f8rst endnu senere. Uddannelsesmulighederne i K\u00f8benhavn var s\u00e5ledes begr\u00e6nset til private undervisere.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi f\u00f8lger b\u00e5de danske, svenske og norske kunstnere rundt i Europa. Nogle af kunstnerne er meget gennemg\u00e5ende som f.eks. Sofie Holten og Eva Bonnier, mens der er andre, vi kun m\u00f8der enkelte gange eller enkelte steder. De fleste af dem m\u00f8der vi dog i flok, og netop oplevelsen af gruppedannelser, mylder og mangfoldighed er i sig selv en v\u00e6sentlig pointe i bogen. Det er tydeligt, at der var mange kvindelige kunstnere, og at de arbejdede aktivt b\u00e5de i f\u00e6llesskab og p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n<p>Allerede efter det f\u00f8rste kapitel, hvor vi har v\u00e6ret med kunstnerne i Stockholm, st\u00e5r det klart, at den danske kunstscene ikke just var f\u00f8rende, og at uddannelsesmulighederne for kvindelige danske kunstnere var st\u00e6rkt begr\u00e6nsede, hvis ikke de rejste ud af landet. Det st\u00e5r ogs\u00e5 lysende klart, at det netv\u00e6rk, der var etableret kunstnerne imellem, havde helt afg\u00f8rende betydning for deres muligheder. Kvinderne fremstilles som progressive, st\u00e6rke og udads\u00f8gende, s\u00e5 man efterlades imponeret over deres ambitioner, men ogs\u00e5 med fornemmelsen af, at det var en s\u00e6rlig personlighedstype, der karakteriserede mange af disse kunstnere. Man skal i hvert fald v\u00e6re gjort af et s\u00e6rligt stof, n\u00e5r man, som Elise Konstantin-Hansen, insisterer p\u00e5 at deltage i den prisopgave, som Det Danske Kunstakademi \u00e5bent udskrev, selvom man formelt ikke engang havde adgang til at uddanne sig d\u00e9r p\u00e5 grund af sit k\u00f8n.<a href=\"#_ftn3\">[3]<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Den geografiske opbygning og kortl\u00e6gningen af uddannelsessteder og arbejdsophold p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser rummer ogs\u00e5 en vigtig og tydelig pointe om infrastruktur i kunstverdenen. Vi f\u00e5r pr\u00e6senteret, hvordan M\u00fcnchen var en magnet for kunstnere fra hele Europa heriblandt mange kvinder, der etablerede kunstnergrupper og feedbackf\u00e6llesskaber, at Paris var et uddannelsesmekka med sine mange private kunstakademier og udstillingsmuligheder p\u00e5 Salon de Paris, og at det afsondrede arbejdsf\u00e6llesskab i Grez-sur-loing havde stor betydning for oplevelsen af ligev\u00e6rd og af at have et arbejdsliv som billedkunstner. Samtidig g\u00f8res det klart, at de fleste kvindelige kunstneres arbejdsrejser blev betalt p\u00e5 pr\u00e6cis samme m\u00e5de som deres mandlige kollegers: med stipendier, ved salg eller med underst\u00f8ttelse fra familien derhjemme.<\/p>\n\n\n\n<p>I det afsluttende kapitel er vi hjemme igen, og her bindes sl\u00f8jferne<sub>,<\/sub> s\u00e5 vidt muligt, p\u00e5 kvindernes personlige og professionelle historier. Hvor de foreg\u00e5ende kapitler zoomede helt ind p\u00e5 f\u00e5 kvinder, et enkelt sted i en kort \u00e5rr\u00e6kke, bliver blikket l\u00f8ftet lidt mere mod slutningen. Her synligg\u00f8res det for alvor, hvor us\u00e6dvanligt det var, at kvinderne arbejdede og fors\u00f8rgede sig selv \u2013 og at nogle af dem ovenik\u00f8bet fortsatte med det, selvom de var blevet gift. Man bliver straks nysgerrig p\u00e5, om dette mulighedsrum mon ogs\u00e5 eksisterede i andre af de \u00e6stetiske discipliner i denne periode.<\/p>\n\n\n\n<p>KRITISK L\u00c6SNING I VELFORTALT FORM<br>Med den geografiske bev\u00e6gelse opl\u00f8ses den etablerede kanonisering til en vis grad, fordi der ikke tages udgangspunkt i en bestemt underviser eller en bestemt gruppe af etablerede kunstnere, som der ellers er en vis kunsthistorisk tradition for i Danmark.<a href=\"#_ftn4\">[4]<\/a> Alfort viser med dette greb, at der er en vej ind i udforskningen af de kunstnere og motivtyper, som er faldet ud af en relativt fastl\u00e5st kanon. Det ekspliciteres dog ogs\u00e5 l\u00f8bende, at vejen ikke er let, og at kildegrundlaget til tider er b\u00e5de mangelfuldt og meget forskelligartet.<a href=\"#_ftn5\">[5]<\/a> Den stramme organisering i kronologi og geografi har uden tvivl gjort det n\u00f8dvendigt at sk\u00e6re rigtig meget fra om de kunstnere, der ikke var p\u00e5 det rette sted i den rette tid i forhold til fremstillingens tilrettel\u00e6ggelse, men de mange krydsl\u00e6sninger viser samtidig, at forfatteren har et meget stort og grundigt overblik over det samlede materiale, som der er prioriteret i.<\/p>\n\n\n\n<p>Den eksplicitte pr\u00e6sentation af det metodiske arbejde i prologen og det konkrete arbejde med kildematerialet i fremstillingens kapitler viser, at der er arbejdet b\u00e5de kritisk og funktionelt med at l\u00e6se de mange arkivalier direkte og indirekte i fors\u00f8get p\u00e5 at afd\u00e6kke og forst\u00e5 nye sammenh\u00e6nge og udviklinger. Der er ikke kun arbejdet med kilder, der omhandler kvindernes v\u00e6rker og kunstproduktion, men ogs\u00e5 med et v\u00e6ld af materiale, der giver et indblik i deres levede liv, og som dermed fort\u00e6ller om dem som kunstnere, om deres personlige pr\u00e6ferencer og deres faglige strategier. De mange grundige og gode beskrivelser af kvindernes hverdagsliv \u2013 hvordan de indretter sig i sm\u00e5 lejligheder og atelierer, og hvordan de tilrettel\u00e6gger deres dag med at spise ude og arbejde meget<sub>\u00ad <\/sub>\u2013 giver samlet set en overbevisende indsigt i, hvordan de stod p\u00e5 egne ben, og hvordan de arbejdede og virkede p\u00e5 lige fod med deres mandlige kolleger.<\/p>\n\n\n\n<p>Fremstillingen bygger p\u00e5 meget grundige studier af et omfattende skriftligt kildemateriale. Som det fremg\u00e5r af litteraturlisten, best\u00e5r materialet prim\u00e6rt af trykte og upublicerede kildesamlinger, som befinder sig p\u00e5 en r\u00e6kke forskellige institutioner i hele Norden. Bogen er ikke en klassisk kunsthistorisk fremstilling, idet billedmaterialet ikke udg\u00f8r et st\u00f8rre eller b\u00e6rende kildegrundlag. Enkelte \u2013 n\u00f8je udvalgte, fornemmer man \u2013 billeder er dog kommet med, men personligt havde jeg gerne set endnu flere af kunstnernes v\u00e6rker. I samspillet mellem nye arkivalske opdagelser og i arbejdet med kunstnernes v\u00e6rker i museernes samlinger opst\u00e5r der nemlig en vigtig katalysator i kendskabet til disse kvinder. Begge genstandstyper er derfor n\u00f8dvendige for at forst\u00e5 omfanget af deres udvikling, muligheder og indflydelse.<a href=\"#_ftn6\">[6]<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Der er dog kun relativt f\u00e5 billeder med, og det fremg\u00e5r ikke, hvorfor dette valg er truffet. I praksis giver det udm\u00e6rket mening, fordi fremstillingen ikke fokuserer p\u00e5 kunstnernes v\u00e6rker men p\u00e5 deres virke. En usagt pointe kan dog nok handle om, at der er overleveret relativt f\u00e5 v\u00e6rker fra kvinderne \u2013 dette understreges ogs\u00e5 ved, at der l\u00f8bende henvises til billeder, som kvinderne omtaler i deres breve, men som siden er g\u00e5et tabt.<a href=\"#_ftn7\">[7]<\/a> Selvom billederne ikke udg\u00f8r hovedkilden for fremstillingen, s\u00e5 havde det v\u00e6ret b\u00e5de metodisk og indholdsm\u00e6ssigt sp\u00e6ndende, hvis de visuelle kilder havde f\u00e5et en mere fremtr\u00e6dende plads. Dette skal ikke forst\u00e5s som et behov for egentlige billedanalyser, men n\u00e5r der eksempelvis frems\u00e6ttes en antagelse om, at kvindernes nye livsstil og levemuligheder \u201dtr\u00e5dte frem i deres v\u00e6rker\u201d, havde det v\u00e6ret godt at kunne underbygge med konkrete visuelle eksempler.<a href=\"#_ftn8\">[8]<\/a> Enkelte steder henvises der dog til visuelle kilder som eksempelvis en skitsebog, der giver et indblik i, hvilke undervisningsmuligheder kvinderne havde i M\u00fcnchen: at male efter n\u00f8gen mandlig model, hvilket var ut\u00e6nkeligt i K\u00f8benhavn.<a href=\"#_ftn9\">[9]<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Kaster man sig over illustrationslisten, bliver det meget tydeligt, at institutionalisering og indlemmelse i museumssamlinger har stor betydning for, om man overlever i kunsthistorien. Langt de fleste af de billeder, der er gengivet, tilh\u00f8rer museer \u2013 og gid det ogs\u00e5 fremgik, om v\u00e6rkerne har v\u00e6ret i samlingerne l\u00e6nge, eller om de er indk\u00f8bt for relativt nylig som et led i et fornyet blik p\u00e5 kunsthistorien, kunstnerne og p\u00e5 motivtyper.<\/p>\n\n\n\n<p>NYT BIDRAG TIL ET FELT I UDVIKLING<br>Det er befriende, at der ikke er en underliggende diskurs i fremstillingen om, at kvinderne graves frem eller opdages, men at man i stedet fornemmer, at de har v\u00e6ret s\u00e5 allestedsn\u00e6rv\u00e6rende, at de slet ikke er til at komme uden om, n\u00e5r man besk\u00e6ftiger sig med denne periode. Ophobningen af de mange kvinder, og hastigheden hvormed de bliver behandlet i fremstillingen, er en effektiv og overbevisende m\u00e5de at tydeligg\u00f8re, hvor mange kvindelige kunstnere der var overalt.<\/p>\n\n\n\n<p>Denne bog er derfor ikke samme type projekt som Katy Hessels <em>The Story of Art without Men, <\/em>der ellers har skabt stor international opm\u00e6rksomhed omkring sk\u00e6vvridningen i kunsthistorien,for hos Alfort handler det ikke om at sortere nogen fra men derimod om at stille nye typer af sp\u00f8rgsm\u00e5l, som naturligt giver plads til andre historier og til andres historier.<a href=\"#_ftn10\">[10]<\/a> Det er s\u00e5ledes kunstnerne, infrastrukturen, betingelserne og de formelle og uformelle netv\u00e6rk, der er i centrum for unders\u00f8gelsen.<\/p>\n\n\n\n<p>Bogen er en genl\u00e6sning af b\u00e5de kendt og ukendt kildemateriale og af kunstnernes kontekst \u2013 og bidraget er derfor ikke en genopdagelse men en blotl\u00e6ggelse af de konkrete forhold. Der er arbejdet grundigt ikke bare med publicerede \u201dl\u00f8srevne citater\u201d<a href=\"#_ftn11\">[11]<\/a> fra breve og dagb\u00f8ger, men med at starte forfra p\u00e5 kildematerialet med nye sp\u00f8rgsm\u00e5l og unders\u00f8gelser. Alfort er hverken den f\u00f8rste eller eneste til at g\u00f8re dette, og forfatteren l\u00e6gger da heller ikke skjul p\u00e5, at hun dels st\u00e5r p\u00e5 skuldrene af \u00e6ldre projekter, og at hun desuden selv indg\u00e5r i faglige netv\u00e6rk, der har haft stor betydning for hendes egne muligheder og unders\u00f8gelser. Det er i den forbindelse vigtigt at fremh\u00e6ve det betydelige forsknings- og formidlingsarbejde, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af de danske universiteter og kunstmuseer, og som p\u00e5 fin vis opst\u00e5r i de faglige milj\u00f8er, der kan etableres omkring en udstilling. B\u00e5de forskningsudgivelser og kunstudstillinger har inden for de seneste \u00e5r besk\u00e6ftiget sig med en del af disse kunstnere og temaer.<a href=\"#_ftn12\">[12]<\/a> Og breder man blikket lidt ud, har der i det hele taget v\u00e6ret en dansk forskningsinteresse for de kunstnere fra 1800-tallet, der enten aldrig blev en del af den danske kunsthistorie, eller som bevidst er blevet skrevet ud af den.<a href=\"#_ftn13\">[13]<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r Alfort beskriver, hvordan kunstneren Sofie Holten ud over at v\u00e6re billedkunstner ogs\u00e5 skrev reportager og kunstkritik for danske aviser og var \u201den stemme man lyttede til p\u00e5 parnasset\u201d,<a href=\"#_ftn14\">[14]<\/a>og n\u00e5r hun understreger den enorme magt, som kunstneren Bertha Wegmann havde i sin samtid som bl.a. jury- og bestyrelsesmedlem og som underviser, bliver man ogs\u00e5 bevidst om de detaljer og mellemregninger, der over \u00e5rene er faldet ud af historien.<a href=\"#_ftn15\">[15]<\/a> Mellemregninger, som Den Hirschsprungske Samling naturligvis godt kendte, da de k\u00f8bte Wegmanns <em>Portr\u00e6t af Marie Triepcke<\/em> i 2021, men som den bredere kulturoffentlighed tydeligvis ikke kendte \u2013 eller anerkendte. Auktionsprisen var den h\u00f8jeste, der var givet for et v\u00e6rk af en kvindelig kunstner, og k\u00f8bet resulterede i en intens offentlig debat om, hvorvidt v\u00e6rket faktisk var pengene v\u00e6rd, eller om det snarere handlede om aktivistiske kvindelige museumsdirekt\u00f8rer, der insisterede p\u00e5 at k\u00f8be kvindelige kunstnere uanset v\u00e6rkernes kvalitet.<a href=\"#_ftn16\">[16]<\/a> Men debatten om, hvad der er god kunst, finder ikke kun sted i hovedstadsavisernes kultursektioner, den foreg\u00e5r ogs\u00e5 i de faglige milj\u00f8er p\u00e5 museer og universiteter, hvor pr\u00e6misserne b\u00e5de udfordres og forankres, og hvor definitionsmagten i h\u00f8j grad stadig befinder sig. Alfort beskriver, hvordan kunsthistoriker og museumsdirekt\u00f8r Karl Madsen kun medtog en enkelt kvinde i sit indflydelsesrige v\u00e6rk om dansk kunsthistorie fra 1901.<a href=\"#_ftn17\">[17]<\/a> Med f\u00e5 v\u00e6sentlige publikationer kan en hel gruppe af kunstnere dermed hurtigt bev\u00e6ge sig fra forsiden til bagsiden af historien. Alfort er s\u00e5ledes bevidst om den historiografiske magt, og derfor bliver man ekstra nysgerrig p\u00e5 de beslutninger, der ligger til grund for hendes til- og fravalg af kunstnere, men denne refleksion fylder desv\u00e6rre ikke meget. Det er tydeligt, at Alfort skriver sig op imod en etableret forestilling om, at tidens kvindelige kunstnere prim\u00e6rt udgjordes af kunstnerhustruer, der malede blomster, men at det kun er en br\u00f8kdel af virkeligheden. Vi f\u00e5r dog ikke svar p\u00e5, om der slet ikke var nogle forsm\u00e5ede hustruer, der aldrig n\u00e5ede videre end til at male blomster, og som er valgt fra i denne sammenh\u00e6ng, netop fordi de lever op til den etablerede forestilling om den begr\u00e6nsede, ordin\u00e6re kvindelige kunstner.<\/p>\n\n\n\n<p>MELLEM FAGBOG OG FORMIDLING<br>De ekstraordin\u00e6re kvinder og de ekstraordin\u00e6re situationer er derimod tydelige helt fra starten, hvor beskrivelsen af et fejlregistreret portr\u00e6t p\u00e5 Skovgaard Museet fungerer som et b\u00e5de relevant og f\u00e6ngende anslag.<a href=\"#_ftn18\">[18]<\/a> Alfort arbejder i det hele taget aktivt med at g\u00f8re fortiden levende gennem sanselige beskrivelser som f.eks. denne:<\/p>\n\n\n\n<p>Hver formiddag hen ad klokken 10 gik Br\u00f8ndum ud p\u00e5 den brolagte gade, der om natten var oplyst af gaslygter. Hun fortsatte hen ad Skindergade, hvor lyden af klaprende hestehove og hestevogne, der skramlede hen over brostenene, m\u00e5 have givet genlyd mellem bygningerne. Hun n\u00e5ede ned til Gammeltorv og fortsatte videre ned ad Vestergade ud til Halmtorvet (i dag R\u00e5dhuspladsen), der p\u00e5 gamle fotografier kan ses som en stor, \u00e5ben, brolagt plads med tr\u00e6er og ventende droscher. P\u00e5 kort fra 1876 kan man se, at n\u00e5r man gik videre fra Halmtorvet, n\u00e5ede man til voldene, det f\u00e6stningsanl\u00e6g, der stadig l\u00f8ber rundt om K\u00f8benhavn hernede ved Vesterport. Br\u00f8ndum m\u00e5 v\u00e6re fortsat ud forbi Tivoli, hvor musikere spillede i haven.<a href=\"#_ftn19\">[19]<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Og s\u00e5dan forts\u00e6tter beskrivelsen, der helt tydeligt er funderet i et bredt kildemateriale, og som g\u00f8r beskrivelsen sanselig og skaber gode billeder p\u00e5 nethinden uden behov for fiktionalisering. Det er et enormt effektivt formidlingsgreb, og det g\u00f8r det let at f\u00f8lge med i h\u00e6lene p\u00e5 kvinderne. Bogen er i det hele taget meget velskrevet i et let og medrivende sprog. Der er god fremdrift i teksten, og man f\u00f8ler sig taget i h\u00e5nden og f\u00f8rt t\u00e6t p\u00e5 de kvindelige kunstneres liv og f\u00e6rden. Bogen er helt fri for un\u00f8dvendige fagtermer og faglige ekskurser, hvilket ogs\u00e5 er n\u00f8dvendigt, for bev\u00e6gelsen rundt mellem de mange kvinder og lokaliteter er h\u00e6sbl\u00e6sende nok i sig selv.<\/p>\n\n\n\n<p>Der er ingen fodnoter i fremstillingen, men til hvert kapitel er tilknyttet et uddybende og grundigt afsnit, der pr\u00e6senterer de pr\u00e6cise kilder og den konkrete litteratur, som kapitlet bygger p\u00e5. Man er s\u00e5ledes ikke i tvivl om, hvordan man skal komme videre, hvis man vil bruge fremstillingen som afs\u00e6t for videre unders\u00f8gelser. Efter det omfattende noteafsnit f\u00f8lger en litteraturliste opdelt efter publiceret litteratur, upublicerede brevsamlinger og avisartikler, herefter kommer en illustrationsliste med ejerangivelser og afslutningsvist et fyldigt personregister. Det er s\u00e5ledes let at orientere sig i fremstillingen og g\u00f8re sig bekendt med grundlaget for den.<\/p>\n\n\n\n<p>Bogen er alts\u00e5 ikke en tung forskningspublikation\u00ad \u2013 den er langt mere let og fort\u00e6llende i sin fremstillingsform. Omvendt er den s\u00e5 afgjort heller ikke en fiktionalisering af kunstnernes liv. Den l\u00e6gger sig derimod et b\u00e5de sv\u00e6rt og fint sted mellem grundig fagbog og medrivende formidling.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-right\">SALLY SCHLOSSER SCHMIDT<br>MUSEUMSINSPEKT\u00d8R, PH.D.<br>MUSEUM S\u00d8NDERJYLLAND<br>SASC@MSJ.DK<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref1\">[1]<\/a> Alfort: <em>Damer der var for meget<\/em>; Alfort: <em>Damer der fik nok<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref2\">[2]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref3\">[3]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 147.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref4\">[4]<\/a> Madsen: <em>Kunstens historie i Danmark,<\/em> skrevet i 1901-07, har haft afg\u00f8rende betydning for kanoniseringen af dansk kunst. For nyere eksempler se f.eks. Monrad: <em>Dansk guldalder<\/em> og s\u00e6rligt bogserien <em>Ny dansk kunsthistorie<\/em> bd. 1-10, redigeret af Peter Michael Hornung i perioden 1993-1996.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref5\">[5]<\/a> Alfort:<em> Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>,37.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref6\">[6]<\/a> De mange v\u00e6sentlige resultater understreger dermed ogs\u00e5 vigtighed af, at ogs\u00e5 de skriftlige arkiver, der knytter sig til kunsthistorien, g\u00f8res tilg\u00e6ngelige og bliver brugt. Ny Carlsbergfondets omfattende projekt <em>Kilder til dansk kunsthistorie<\/em> er en vigtig brik i dette arbejde.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref7\">[7]<\/a> Det g\u00e6lder f.eks. Rambuschs maleri <em>De fem kloge og de fem d\u00e5rlige jomfruer<\/em>, der omtales s. 189, og Sofie Holtens billede, der var udstillet p\u00e5 Salonen i Paris jf. Alfort:<em> Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 193.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref8\">[8]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 164.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref9\">[9]<\/a> Se f.eks. Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 57.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref10\">[10]<\/a> Hessel: <em>The Story of Art without Men<\/em>. Bogen er ogs\u00e5 udgivet p\u00e5 dansk, men for en mere konkret dansk sammenh\u00e6ng, se i stedet Pohl: <em>Gennembrud<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref11\">[11]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 11.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref12\">[12]<\/a> Se f.eks. forsknings- og udstillingsprojekterne Bierlich og \u00d8stergaard (red.): <em>Against All Odds<\/em>; Bech og R\u00f8nberg (red.): <em>Kvindernes moderne gennembrud<\/em>. En r\u00e6kke monografiske udstillinger fra de senere \u00e5r om bl.a. Bertha Wegmann, Anna Ancher, Marie Kr\u00f8yer og Anne Marie Carl Nielsen l\u00e6gger sig i t\u00e6t forbindelse til disse projekter. Den netop publicerede Sandbye og Lien (red.): <em>Striving for Independence <\/em>besk\u00e6ftiger sig i stedet med kvindelige fotografer men anl\u00e6gger et lignende kilde- og netv\u00e6rksbaseret blik p\u00e5 materialet.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref13\">[13]<\/a> Fra de seneste \u00e5r, se f.eks.: Christensen: <em>Guldalderens billedverden<\/em>; Vejlby (red.): <em>Den anden guldalder<\/em>; Krogh (red.): <em>I nederlagets skygge<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref14\">[14]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 131. Se ogs\u00e5 s. 9 om det paradoksale i kvindernes forsvinden p\u00e5 trods af deres \u00e5benlyse tilstedev\u00e6relse og faglige magt i samtiden.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref15\">[15]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 274.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref16\">[16]<\/a> Se f.eks.: <em>Weekendavisen<\/em> 15.1.2021, Poul Pilgaard Johnsen: \u201dkitsch eller kunst\u201d<em>.<\/em> Derudover blev diskussionen f\u00f8rt an p\u00e5 kunsthistoriker Lennart Gottliebs Facebook-profil.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref17\">[17]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 10.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref18\">[18]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 7.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"#_ftnref19\">[19]<\/a> Alfort: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, 31.<\/p>\n\n\n\n<p>PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n<p>Alfort, Sara: <em>Da tr\u00e6erne voksede ind i himlen<\/em>, K\u00f8benhavn: Gads Forlag, 2025.<\/p>\n\n\n\n<p>Alfort, Sara: <em>Damer der fik nok<\/em>, K\u00f8benhavn: Gads Forlag, 2024.<\/p>\n\n\n\n<p>Alfort, Sara: <em>Damer der var for meget<\/em>, K\u00f8benhavn: Gads Forlag, 2022.<\/p>\n\n\n\n<p>Bech, Inge Lise Mogensen og Lene B\u00f8gh R\u00f8nberg (red.): <em>Kvindernes moderne gennembrud<\/em>, K\u00f8benhavn: Den Hirschsprungske Samling, Randers: Randers Kunstmuseum og Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2024.<\/p>\n\n\n\n<p>Bierlich, Emilie Boe og Cecilie H\u00f8gsbro \u00d8stergaard (red.): <em>Against All Odds: Historiske kvinder og nye algoritmer<\/em>, K\u00f8benhavn: Statens Museum for Kunst, 2024.<\/p>\n\n\n\n<p>Christensen, Charlotte: <em>Guldalderens billedverden<\/em>, K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2019.<\/p>\n\n\n\n<p>Hessel, Katy: <em>The Story of Art without Men,<\/em> London: Hutchinson Heinemann, 2022.<\/p>\n\n\n\n<p>Johnsen, Poul Pilgaard, <em>Weekendavisen<\/em>: \u201cKitsch eller kunst\u201d, 15.01.2021.<\/p>\n\n\n\n<p>Krogh, Sine (red.): <em>I nederlagets skygge<\/em>: andre kunsthistorier om 1800-tallet, Haderslev: Museum S\u00f8nderjylland, 2023.<\/p>\n\n\n\n<p>Madsen, Karl (red.): <em>Kunstens historie i Danmark<\/em>\u00b8 K\u00f8benhavn: Alfred Jacobsen, 1901-07.<\/p>\n\n\n\n<p>Monrad: Kasper: <em>Dansk guldalder: Lyset, landskabet og hverdagslivet<\/em>, K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2013.<\/p>\n\n\n\n<p>Pohl, Eva: <em>Gennembrud: Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag<\/em>, K\u00f8benhavn: Strandberg, 2021.<\/p>\n\n\n\n<p>Sandbye, Mette og Sigrid Lien (red.): <em>Striving for Independence: Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920,<\/em> Berlin:De Gruyter, 2026.<\/p>\n\n\n\n<p>Vejlby, Anna Schram (red.): <em>Den anden guldalder: Johan Ludvig Lund over alle gr\u00e6nser, <\/em>K\u00f8benhavn: Den Hirschsprungske Samling, 2019.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator\"\/>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sara Alfort:Da tr\u00e6erne voksede ind i himlenGads Forlag, 2025 F\u00f8rst kom den syregr\u00f8nne bog om de damer, der var for meget, og derefter den lysende gule bog om de damer, der fik nok.[1] Begge b\u00f8ger omhandler kvindelige forfattere i slutningen &hellip; <a href=\"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1365\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1365"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1365"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1375,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1365\/revisions\/1375"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}