{"id":1329,"date":"2026-05-28T08:17:51","date_gmt":"2026-05-28T07:17:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1329"},"modified":"2026-05-29T18:54:49","modified_gmt":"2026-05-29T17:54:49","slug":"1800-tallets-turisme-overklassens-statusmarkoer-eller-jagten-paa-autentisk-folkekultur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1329","title":{"rendered":"1800-TALLETS TURISME \u2013 OVERKLASSENS STATUSMARK\u00d8R ELLER JAGTEN P\u00c5 AUTENTISK FOLKEKULTUR?"},"content":{"rendered":"\n
\"Mikkel<\/figure>
\n
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Mikkel Venborg Pedersen
Med hertugen p\u00e5 rejse. Turismens begyndelse i Europa<\/em>
Gads Forlag 2026<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

TURISME, STATUSFORBRUG OG HERTUGER
Seniorforsker ved Nationalmuseet Mikkel Venborg Pedersen er kendt for sine grundige og velskrevne studier af historiske elitemilj\u00f8er. Gennem et rigt forfatterskab af artikler, b\u00f8ger og samlev\u00e6rker har han udforsket fyrste- og adelskultur, herreg\u00e5rde, luksusforbrug og kolonihistorie samt i de seneste \u00e5r modehistorie i almindelighed og herremode i s\u00e6rdeleshed. I sin seneste bog tager han p\u00e5 nye eventyr med samfundets eliter i begyndelsen af 1800-tallet, hvor turistrejsen blev etableret som forbrugsgode og statusmark\u00f8r i den europ\u00e6iske overklasse. Med hertugen p\u00e5 rejse. Turismens begyndelse i Europa <\/em>er samtidig en tilbagevenden til hertugerne af Augustenborg, som Pedersen behandlede i sin ph.d.-afhandling fra 2005, Hertuger. At synes og at v\u00e6re i Augustenborg 1700-1850. <\/em>Afhandlingen var opbygget omkring indg\u00e5ende studier af slottet, hoffet, slotsbyen, landskabet og ceremonierne p\u00e5 \u2019hjemmebanen\u2019 i Augustenborg, Als og Slesvig, og man fornemmer, at hertugernes udlandsrejser har rumsteret som et uafsluttet kapitel om internationale forbindelser p\u00e5 \u2019udebanen\u2019 udi datidens centraleurop\u00e6iske kulturomr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Med hertugen p\u00e5 rejse <\/em>er opbygget omkring tre rejser foretaget af hertug Christian II af Augustenborg i 1817-1820, 1843 og 1847, og forfatteren p\u00e5peger, at bogen ogs\u00e5 <\/em>kan l\u00e6ses som en politisk-historisk beskrivelse af hertugens udenrigspolitiske bestr\u00e6belser i \u00e5rene frem mod Tre\u00e5rskrigen 1848-1850, der endte med augustenborgernes ydmygende landsforvisning fra Slesvig og Danmark. Men ligesom i Hertuger<\/em> er de biografiske og politiske begivenheder bogens \u2019klangbund\u2019 snarere end dens egentlige \u00e6rinde, som kommer til syne i dispositionen for bogens seks kapitler.  \u201dRejser og turisme\u201d giver en grundl\u00e6ggende og overskuelig introduktion til turisme i historisk perspektiv og f\u00f8lges af en oversigt over \u201dAugustenborgernes europ\u00e6iske rejser\u201d, <\/em>som redeg\u00f8r for de tre hertugelige rejser, rejsedeltagere, steder, ruter og rejsemotiver samt kilderne til disse. Herefter f\u00f8lger bogens tre tematiske og forbundne kapitler, der hver is\u00e6r belyser forskellige aspekter af 1800-tallets rejser: \u201dMed hestevogn gennem Europa\u201d, \u201dTjenerskabets mange opgaver\u201d og \u201dLivgivende bade og storbyers glans\u201d, hvorefter bogen afsluttes med en kortfattet epilog: \u201dEt nyt liv i Tyskland\u201d, der fort\u00e6ller om augustenborgernes videre sk\u00e6bne i landflygtighed efter 1853.<\/p>\n\n\n\n

De hertugelige rejser, foretaget over et tidsspand p\u00e5 30 \u00e5r i f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet, fungerer som det empiriske fundament og narrative skelet til en kulturhistorisk beskrivelse af turismens historie, der suppleres og underst\u00f8ttes af tidens etiketteb\u00f8ger og udgivne rejsebeskrivelser af forfatterne A. Oehlenschl\u00e4ger, H.C. Andersen og studenten V. A. L\u00e6ss\u00f8e. M\u00e5let er at f\u00f8lge udviklingen gennem en formativ periode, hvor turistrejsen blev etableret som socialt ideal og kulturel praksis: \u201dAt se en (turist)rejse som en kulturel praksis betoner ogs\u00e5, at den er et skabt f\u00e6nomen \u2013 og derfor som alt andet menneskeskabt har en historie, der ogs\u00e5 mere eller mindre bevidst kan bestemme handlingens udf\u00f8relse mange \u00e5r senere\u201d, forklarer forfatteren om bogens ambition (s. 18). Eller med andre ord, p\u00e5 trods af tidsm\u00e6ssige afstande og sociale forskelle vil mange nutidige turistrejsende kunne nikke genkendende til turistm\u00e5l, rejsemotiver og frustrationer, som de udspillede sig for de rejsende for ca. 200 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

TURISME OG TURISMEHISTORIE
Forskningen i turismens historie vandt fodf\u00e6ste i 1970\u2019erne og har overordnet v\u00e6ret delt i to retninger. En \u00f8konomisk-teknologisk tradition har haft fokus p\u00e5 udbredelse og infrastruktur i form af jernbaner, dampskibe, rejseselskaber og guideb\u00f8ger, der satte turismens begyndelse til \u00e5rtierne f\u00f8r og efter 1850.[1]<\/a> Antropologiske og litter\u00e6re tilgange har derimod p\u00e5peget turismens intime sammenh\u00e6ng med romantikkens f\u00f8lsomhed, hvilket rykkede \u2019turismens oprindelse\u2019 adskillige \u00e5rtier bagud til slutningen af 1700-tallet.[2]<\/a> Velhavende engl\u00e6ndere rejste til Frankrig og Italien ansporet af en historisk interesse for antikken og ren\u00e6ssancen, der blandedes med en romantisk dyrkelse af pittoreske landskaber og vilde bjergegne i de schweiziske alper. Som noget nyt begyndte ogs\u00e5 kvinder at deltage i l\u00e6ngere udlandsrejser ofte sammen med mindre\u00e5rige b\u00f8rn. Rejserne blev s\u00e5ledes ogs\u00e5 en performativ demonstration af romantikkens nye familieidealer. <\/p>\n\n\n\n

I bogen refereres b\u00e5de \u201dSveriges f\u00f8rste turist\u201d, C. J. Linnerhielm p\u00e5 hans rejse til Lapland i 1787 og digteren J. W. von Goethes Italiensrejse <\/em>fra 1786-1787 som tidlige repr\u00e6sentanter for disse romantiske rejsende (s. 21). Man kan dog savne danske eksempler som Jens Baggesens europ\u00e6iske rejsebeskrivelse Labyrinthen <\/em>fra 1792-1793 (skrevet efter en studierejse til Tyskland og Schweiz betalt af hertug Frederik Christian 2. af Augustenborg), eller filologen Christian Molbech, som bevidst iscenesatte sine Ungdomsvandringer i mit f\u00f8deland <\/em>fra 1811-1815 som en \u2019lystrejse\u2019 efter tidens nyeste mode. Lystrejse forblev den danske betegnelse indtil ca. 1850, hvor l\u00e5neordet tourist <\/em>vandt indpas og i dansk fremmedordbog fik denne forklaring: \u201den rejsende, der rejser i fremmede lande til sin forn\u00f8jelse eller bel\u00e6ring\u201d. I forl\u00e6ngelse heraf har nogle forskere anskuet turismen som en bestemt m\u00e5de at se og opleve verden, hvor sightseeing ved n\u00f8je udvalgte sev\u00e6rdigheder udtrykker romantikkens l\u00e6ngsel efter uber\u00f8rte landskaber og autentisk folkekultur[3]<\/a> \u2013 emblematisk i de opf\u00f8relser af v\u00e6rtslandets \u2019traditionelle kultur\u2019, som har v\u00e6ret turismens faste f\u00f8lgesvend fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n

Dette \u2019turistblik\u2019 bliver til stadighed vedligeholdt via rejsef\u00f8rere og guideb\u00f8ger og fastholdes gennem \u00e5rhundrederne i malerier, postkort, fotoalbums eller Instagram. Det lykkes Pedersen at styre uden om b\u00e5de den optimistiske, fremskridtsrettede tilgang, der ser turismens historie i lyset af dets globale udbredelse (hurtigere, billigere, l\u00e6ngere v\u00e6k), og den kulturkritiske tilgang, der reducerer f\u00e6nomenet turisme til blot at handle om en flugt fra hverdagen, d\u00f8mt til at mislykkes. Snarere b\u00f8r turistrejsen forst\u00e5s kulturhistorisk i sin helhed og \u201d(…) n\u00e6rmest anses som et laboratorium for livet i det moderne i sin spraglede mangfoldighed\u201d (s. 18).<\/p>\n\n\n\n

TURISME I 1800-TALLET: TRANSPORT, OVERNATNING, SERVICE OG ATTRAKTIONER
Transport udg\u00f8r det allermest grundl\u00e6ggende element ved enhver rejse, og bogens tredje kapitel fort\u00e6ller den fascinerende historie om hestevogne, poststationer og rejsens mange udfordringer s\u00e5som rejsepas, valuta og n\u00f8dvendigheden af v\u00e5ben til at forsvare sig mod landevejsr\u00f8vere. Udbredelsen af hurtige veje og postsystemet revolutionerede i l\u00f8bet af 1700-tallet fjerntransporten p\u00e5 tv\u00e6rs af Europa med kortere og billigere rejser samt daglige, faste afgange mellem de st\u00f8rste byer. Det europ\u00e6iske postsystem n\u00e5ede i 1800-tallet et h\u00f8jdepunkt, hvor rejsende i det meste af Europa med ca. 20 kilometers mellemrum kunne skifte heste for at sikre stabil og hurtig transport.<\/p>\n\n\n\n

De unge augustenborgere benyttede p\u00e5 deres kavalertur 1817-1820 almindelige postvogne og sov p\u00e5 herberger. De store familierejser i 1840\u2019erne foregik derimod med tjenestefolk og som \u2019ekstrapost\u2019 i egne medbragte eller lejede vogne endda med mulighederne for p\u00e5 udvalgte str\u00e6kninger at for\u00f8ge komfort og rejsehastighed med dampskibe og jernbaner. Den omfattende engelsksprogede litteratur om 1800-tallets turisme har naturligt haft de engelske rejsendes ankomst til kontinentet i Calais som udgangspunkt, hvor Italien og Rom stod som deres geografiske og mentale m\u00e5l for rejserne \u2013 en tilgang, som ogs\u00e5 har pr\u00e6get danske turismestudier med udstrakt fokus p\u00e5 tidens kunstnerrejser. Ved at fremdrage helt nyt kildemateriale og sammenholde det med tysk forskningslitteratur viser Pedersen, at denne opfattelse m\u00e5 korrigeres til fordel for et andet og langt mere nuanceret billede af de tidlige danske rejsende, og hvor det tysksprogede og centraleurop\u00e6iske kulturrum spillede en langt vigtigere \u2013 og m\u00e5ske mere genkendelig \u2013 rolle end det eksotiske og fremmedartede Italien. Hvad Calais var for rejsende engl\u00e6ndere, stod metropolen Hamborg for danskere som porten til Europa. Herfra kunne de v\u00e6lge en \u00f8stlig rute til Berlin, Leipzig og Dresden, som de unge hertuger gjorde i 1817. Eller som i 1843 en vestlig rute til Bremen og M\u00fcnster, hvorfra hertugfamilien forbandt sig til Rhinen med byerne D\u00fcsseldorf og Bonn hele vejen til kurbyen Wiesbaden. Som en tredje mulighed valgte hertugen i 1847 at tage turen stik syd til konged\u00f8mmet Hannover og byen Celle, hvortil den ulykkelige dronning Caroline Mathilde var blevet forvist i 1772 efter sin aff\u00e6re med J.F. Struensee. Hendes sk\u00e6bne og tidlige d\u00f8d gjorde byen til et pilgrimsm\u00e5l for danske rejsende i 1800-tallet. <\/p>\n\n\n\n

Turister har brug for service p\u00e5 hoteller og restauranter, men Pedersen bem\u00e6rker som indledning til fjerde kapitel, at de tjenende \u00e5nder \u201d(…) sj\u00e6ldent [er] i fokus i rejsestudierne, hvor de ganske vist optr\u00e6der i stort antal, men som regel \u201dbare er der\u201d\u201d (s. 106). Fordi de hertugelige rejser var arrangeret af hoffets tjenestefolk, hvor hele tre lakajer fulgte med p\u00e5 rejserne som det egentlige tjenerskab, giver de bevarede rejseregnskaber og bilag mulighed for at rette op p\u00e5 denne mangel og samtidig komme helt t\u00e6t p\u00e5 hertugernes opvartning, ophold, indk\u00f8b, mode og souvenirs undervejs p\u00e5 rejsen. Et scoop er bogens pr\u00e6sentation af tidens rejseudstyr i form af kufferter, tasker, punge, frakker, st\u00f8vler og hatte, samt praktikaliteter som skriveredskaber, toiletsager, kikkerter, lysestager, glas, skeer og meget, meget mere. Kombinationen af forfatterens indg\u00e5ende kendskab til augustenborgernes arkiver og Nationalmuseets store samlinger udnyttes her til det alleryderste, hvor de skriftlige kilder og den overleverede materielle kultur p\u00e5 bedste vis informerer og belyser hinanden. Det understreger vigtigheden af, at museerne fortsat prioriterer forskning, der bringer samlingerne i spil op mod grundige arkivstudier.<\/p>\n\n\n\n

Hertugfamilien bes\u00f8gte byer, landskaber og steder, som ogs\u00e5 i dag genkendes som popul\u00e6re turistdestinationer. I 1843 var det fashionable Wiesbaden et af rejsens h\u00f8jdepunkter, mens 1847-rejsen havde det kejserlige Wien som hoveddestination. De to rejser udg\u00f8r tilsammen udgangspunktet for bogens femte kapitel om rejsem\u00e5l og rejsemotiver. Kurbadestederne gennemgik sidst i 1700-tallet en opblomstring, hvor baderejsen til helsebringende kilder for \u2019at tage vandet\u2019 blev en popul\u00e6r \u2013 n\u00e6rmest n\u00f8dvendig \u2013 sommeraktivitet blandt europ\u00e6iske adelige. I den proces blev de, if\u00f8lge forfatteren, \u201dn\u00e6rmest en art turismens udviklingslaboratorier (…) intimt forbundet med rejser mest for forn\u00f8jelsens skyld\u201d (s. 150). Fra badebyerne bredte sig en sightseeing\u2013 og omegnsturisme til landskaber, landsbyer, borge, ruiner og mindesm\u00e6rker, som p\u00e5 den ene side bidrog til at udvikle romantikkens forbindelse mellem natur og kunst, og p\u00e5 den anden side genkendes i nutidens charterturisme, hvor ophold p\u00e5 et all inclusive-ferieresort kombineres med dagsudflugter til omr\u00e5dets sev\u00e6rdigheder (s. 164). Med hoteller, koncerter og promenader var kurbadebyerne desuden centrum for en eksklusiv selskabelighed. De blev forbillede for etableringen af luksuri\u00f8se grand hotels<\/em> i de europ\u00e6iske storbyer, og rejseregnskaberne afsl\u00f8rer, at luksushotellerne var hertugfamiliens foretrukne opholdssteder p\u00e5 f\u00e6rden gennem Europa. Herigennem knyttes forbindelse mellem den tidlige turisme og den hotel- og restaurationsbranche, der i dag udg\u00f8r rygraden i moderne turisme under ben\u00e6vnelsen hospitality. <\/em>Kapitlet afsluttes med hertugens ophold i Wien i sommeren 1847 med adskillige audienser og middage ved kejserhoffet p\u00e5 Sch\u00f6nbrunn. Dette \u2013 forg\u00e6ves \u2013 fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00f8re privat udenrigspolitik bliver overgang til det afsluttende kapitel om augustenborgernes nye tilv\u00e6relse i Tyskland efter 1853, hvor deres dynastiske ambitioner for Slesvig-Holsten havde lidt nederlag.<\/p>\n\n\n\n

OVERKLASSENS STATUSMARK\u00d8R ELLER JAGTEN P\u00c5 AUTENTISK FOLKEKULTUR?
De l\u00e6sere, som v\u00e6lger at f\u00f8lge med hertugen p\u00e5 rejse gennem Europa, er i godt selskab. Det lykkes forfatteren at kombinere den fascinerende historie om hestevogne, poststationer, tjenestefolk, rejseudstyr og luksuri\u00f8s selskabelighed med en syntese over turismens oprindelse i f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet. De tre hertugelige rejser st\u00e5r tydeligt frem som repr\u00e6sentanter for den udvikling, hvor den europ\u00e6iske overklasses udlandsrejser og selskabelighed i sommerens badebyer med koncerter, baller, middage, udflugter og sightseeing blev et veletableret forbrugsideal og en statusmark\u00f8r, som siden bredte sig og blev efterlignet i de \u00f8vrige samfundslag. F\u00f8rst blandt middelklassen, da jernbaner og dampskibe bragte turismen inden for \u00f8konomisk r\u00e6kkevidde, ligesom flyrejser og charter i midten af 1900-tallet indvarslede masseturismens udbredelse. Denne indre sammenh\u00e6ng har uden tvivl v\u00e6ret en v\u00e6sentlig drivkraft i turismens historie men kan n\u00e6ppe st\u00e5 alene.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er nemlig, om ikke kildematerialets begr\u00e6nsede og begr\u00e6nsende perspektiv indsn\u00e6vrer billedet til nogle ret specifikke forhold i den aller\u00f8verste europ\u00e6iske elite. B\u00e5de kavalerturen 1817-1820 og familierejserne i 1840\u2019erne med modtagelse ved europ\u00e6iske fyrstehuse og ophold ved de eksklusive kurbade minder i hvert fald denne l\u00e6ser om tilsvarende studier af adelige rejser, som de kunne v\u00e6re foreg\u00e5et i hertugens for\u00e6ldres eller s\u00e5gar bedstefor\u00e6ldres tid i 1700-tallet. Augustenborgernes rejser var endnu pr\u00e6get af de internationale elitenetv\u00e6rk og adelige dannelsesidealer, der havde v\u00e6ret normdannende ved de europ\u00e6iske hoffer og herreg\u00e5rde i \u00e5rhundreder. De blev forbillede for den del af turismen, der handler om luksus og statusforbrug. Men de nye tourists <\/em>\u2013 med Goethe, Baggesen og Byron som forbilleder \u2013 var pr\u00e6get af en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig inderlighed, som ogs\u00e5 <\/em>indeholdt en kritik af adelens kunstige etikette og overfladiske materialisme. Eksempelvis kunne kurbyerne kritiseres for at s\u00e6lge simpel humbug, som da den danske pr\u00e6st L.M. Wedel gav denne spydige karakteristik af Bad Pyrmont i 1817: \u201d(…) hypokondriske pebersvende, ufrugtsommelige koner, hysteriske fr\u00f8kener, podagraiske statsm\u00e6nd, v\u00e6rkbrudne krigere; kr\u00f8blinge af alle klasser tager herhen, for i det mindste at blive lettede, og alle sp\u00e5es [sic<\/em>] derved lettelse, is\u00e6r p\u00e5 pungen\u201d.[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I afsnittet om koblingen mellem turisme, naturen og nationen udg\u00e5r de beskrevne eksempler alle fra det, som i denne sammenh\u00e6ng kan betegnes borgerlige tourister<\/em>, nemlig A. Oehlenschl\u00e4ger, H.C. Andersen og V.A. L\u00e6ss\u00f8e, og som snarere kontrasterer end underst\u00f8tter hertugens rejseoplevelser ved hoffer, luksushoteller og kurbade. Forholdet m\u00e5 til en vis grad henregnes til den kedelige kildesituation, at dagb\u00f8ger og breve fra hertugens rejser ikke l\u00e6ngere eksisterer. I beskrivelserne tr\u00e6der det dog tydeligt frem, hvordan hertugens forhold til de folkelige og nationale bev\u00e6gelser syntes at v\u00e6re instrumentelt snarere end dybf\u00f8lt. Ligesom hertug Christian II\u2019s politiske ambitioner blev et forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at koble en \u00e6ldre tids dynastiske idealer med en ny tids folkelige krav, kan hertugens rejser i dette perspektiv anskues som en tilbageskuende og endog gammeldags fastholdelse af veletablerede rejseidealer i en periode, hvor nye rejsemotiver og nye ideologiske form\u00e5l med rejserne allerede var brudt igennem. Fra de hertugelige rejser er der et meget langt stykke til studenter og borgere, som hyldede folket og nationen ved de samtidige Himmelbjergfester i 1840\u2019erne, og som lagde grunden til en fuldt udviklet turisme p\u00e5 stedet nogle \u00e5rtier senere. Fra vandreture og herberger til cykelferier, campingpladser, interrail, backpackere og hostels har turismen ogs\u00e5 altid haft en folkelig appel, der handlede om n\u00f8jsomhed, afpr\u00f8vning af egne gr\u00e6nser og s\u00f8gen efter autentiske oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Det \u00e6ndrer ikke ved, at bogens undertitel: Turismens begyndelse i Europa <\/em>er velvalgt. For f\u00f8rste gang foreligger p\u00e5 dansk en udt\u00f8mmende og meget l\u00e6sev\u00e6rdig historisk unders\u00f8gelse af 1800-tallets danske turistrejsende i europ\u00e6isk perspektiv, og en kulturhistorisk analyse af et af de mest gennemtr\u00e6ngende f\u00e6nomener i den moderne verden, nemlig turistrejsen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\n

MIKAEL FRAUSING
HISTORIKER, PH.D FRAUSING.MIKAEL@GMAIL.COM<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

[1]<\/a> Pionerv\u00e6rker indbefatter Burkart og Medlik: Tourism<\/em>; Towner: A Historical Geography of Tourism<\/em>; Brendon: Thomas Cook<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> MacCannell: The Tourist<\/em>; Buzard: The Beaten Track<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Urry: The Tourist Gaze<\/em>; L\u00f6fgren: On Holiday.<\/em><\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Wedel: Badereise til Pyrmont<\/em>, 55.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Brendon, Piers: Thomas Cook: 150 years of popular tourism<\/em>, London: Secker & Warburg, 1991.<\/p>\n\n\n\n

Burkart, Arthur John og Slavoj Medlik (red.): Tourism. Past, Present and Future<\/em>, London: Heinemann, 1981.<\/p>\n\n\n\n

Buzard, James: The Beaten Track: European Tourism, Literature and the Ways to Culture, 1800-1918<\/em>, Oxford: Clarendon Press, 1993.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f6fgren, Ovar: On Holiday. A History of Vacationing<\/em>, Berkeley og Los Angeles: University of<\/p>\n\n\n\n

California Press, 1999.<\/p>\n\n\n\n

MacCannell, Dean: The Tourist. A new theory of the leisure class<\/em>, Berkeley og Los Angeles: University of California Press, 1989.<\/p>\n\n\n\n

Towner, John: A Historical Geography of Tourism 1540-1940<\/em>, Chichester: John Wiley & Sons, 1996.<\/p>\n\n\n\n

Urry, John: The Tourist Gaze. Leisure and Travel in Contemporary Societies,<\/em> London: Sage, 1990.<\/p>\n\n\n\n

Wedel, Lago Matthias: Badereise til Pyrmont, Oldeslohe, Dobberan etc, samt Indretningerne der i Aaret 1814<\/em>, Kj\u00f8benhavn, 1817.<\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

TURISME, STATUSFORBRUG OG HERTUGER Seniorforsker ved Nationalmuseet Mikkel Venborg Pedersen er kendt for sine grundige og velskrevne studier af historiske elitemilj\u00f8er. Gennem et rigt forfatterskab af artikler, b\u00f8ger og samlev\u00e6rker har han udforsket fyrste- og adelskultur, herreg\u00e5rde, luksusforbrug og kolonihistorie … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1329"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1329"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1329\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1356,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1329\/revisions\/1356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1329"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1329"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1329"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}