{"id":1304,"date":"2026-04-16T12:36:34","date_gmt":"2026-04-16T11:36:34","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1304"},"modified":"2026-06-01T18:56:44","modified_gmt":"2026-06-01T17:56:44","slug":"replik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1304","title":{"rendered":"REPLIK"},"content":{"rendered":"\n

ETISKE DILEMMAER I HISTORIEFAGET \u2013<\/strong> ET FORSVAR FOR AT INDDRAGE EGEN HISTORIE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Marie Meier<\/em><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst vil jeg gerne takke Annemarie Borregaard for anmeldelsen af min bog og give hende ret i, at man med rette kan stille sig kritisk over for brugen af min farmors livshistorie i Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten<\/em>. Men s\u00e5 mener jeg, at kritikken b\u00f8r rette sig mod den overordnede beslutning om at inkludere hendes historie, som den kan fort\u00e6lles gennem mine egne erindringer, min farfars dagbog og samtaler med hendes b\u00f8rn, og ikke alene omfatte den kortfattede omtale af hendes journal i bogens slutning.<\/p>\n\n\n\n

Min farmors historie havde betydning for mit forskningsprojekt, endnu inden jeg gik i gang. Det var min viden om, hvordan hun blev f\u00f8dt som en hemmelighed uden for \u00e6gteskabet, og hvordan det p\u00e5 mange m\u00e5der formede hendes livsforl\u00f8b og sind, der i f\u00f8rste omgang motiverede mig til at s\u00f8ge ph.d.-stillingen som del af det kollektive forskningsprojekt \u201cFamiliehemmelighedernes politik i den danske velf\u00e6rdsstat\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I ph.d.-processen var jeg flere gange i tvivl om, hvorvidt jeg skulle lade min egen familiehistorie indg\u00e5 som kilde, men valgte p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt ikke at bringe den i spil. Jeg havde rigeligt at se til med de metodiske udfordringer, der f\u00f8lger ved at insistere p\u00e5 et tv\u00e6rfagligt perspektiv og mit valg om at kombinere s\u00e5 forskellige kilder som sk\u00f8nlitteratur, patientjournaler og interviews.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg i processen med afhandlingen erfarer fra min far, at min farmor ogs\u00e5 har v\u00e6ret indlagt p\u00e5 Jysk Nervesanatorium ved Vejle Fjord \u2013 hvis journaler jeg netop er i f\u00e6rd med at unders\u00f8ge \u2013 og jeg gennem samtaler med hendes b\u00f8rn og min fars nedskrevne erindringer finder ud af mange flere detaljer om hendes livsforl\u00f8b og kampe med sindet, bliver det mere og mere oplagt at inddrage hendes historie som brik i unders\u00f8gelsen af, hvordan psykisk sygdom er blevet oplevet og behandlet forskelligt over tid \u2013 b\u00e5de i familiens intime rum og i de rammer, velv\u00e6rdsinstitutionerne s\u00e6tter. S\u00e6rligt fordi jeg fornemmer, at hendes historie minder om de mange andre livssk\u00e6bner, jeg har mellem h\u00e6nderne, og som blandt andet handler om ensomme husm\u00f8dre, der k\u00e6mper med at finde en selvst\u00e6ndig identitet og mening med tilv\u00e6relsen i slutningen af 1950\u2019erne og 1960\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog f\u00f8rst, da min ph.d.-afhandling er afsluttet og forsvaret, at jeg s\u00f8ger om tilladelse til at se min egen farmors journal. Jeg f\u00e5r nemlig fat i en dagbog, min farfar har skrevet, hvor indl\u00e6ggelsen og tiden omkring den beskrives i detaljer, og her kan jeg derfor se det pr\u00e6cise \u00e5rstal for hendes indl\u00e6ggelse, s\u00e5 de lettere kan finde journalen frem blandt de 13.874 andre.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst et \u00e5rs tid efter, jeg har haft min farmors journal i h\u00e5nden, beslutter jeg at omskrive min afhandling til en bog p\u00e5 dansk, hvor jeg v\u00e6lger at bruge min egen familiehistorie som et ekstra spor og en r\u00f8d tr\u00e5d, der l\u00f8ber gennem bogen og binder de andre kapitler sammen. Det er fra starten intentionen, at bogen skal noget andet end afhandlingen. Jeg \u00f8nsker, at den skal n\u00e5 bredere ud og kunne l\u00e6ses af et ikke akademisk publikum. Jeg nedtoner de teoretiske og metodiske afsnit, og jeg udvider ogs\u00e5 med brug af flere kilder og samtaler.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg er ved vejs ende i omskrivningen, f\u00e5r jeg den tanke at afrunde bogen med korte parafraser fra min farmors journal, idet tekstbidderne, selvf\u00f8lgelig stadig formuleret og gengivet af l\u00e6gerne, kunne bringe hendes egen stemme lidt tydeligere frem i fort\u00e6llingen og samtidig afspejle de andre fort\u00e6llinger fra Jysk Nervesanatorium p\u00e5 en meget fin m\u00e5de. Samtidig kunne brugen af min farmors journal v\u00e6re metodisk interessant, fordi m\u00f8det med journalen i kombination med min erindring og familieanekdoterne potentielt kunne v\u00e6re med til at synligg\u00f8re de ting, der ikke<\/em> st\u00e5r i journalen, og dermed belyse patientjournalen lidt grundigere som genre og kilde.<\/p>\n\n\n\n

Min vurdering er her, at der ikke er nye oplysninger om hendes sociale, private forhold eller \u00f8konomi, som ikke allerede er kendte fra mine andre kilder, og at en s\u00e5dan brug af journalen derfor p\u00e5 ingen m\u00e5de vil udstille eller kompromittere hende yderligere i forhold til, at jeg allerede bruger hendes livshistorie, tv\u00e6rtimod. Derfor s\u00f8ger jeg om at m\u00e5tte bruge journalen i en offentlig fremstilling, men f\u00e5r, som konsekvens af \u00a7 23 om privatlivets fred, desv\u00e6rre afslag.<\/p>\n\n\n\n

Det er jeg \u00e6rgerlig over, da jeg, som jeg skriver, mener, at \u201dde nuancerede gengivelser af min farmors aldersrelaterede problemer ville kunne genkendes af mange kvinder i dag\u201d.[1]<\/a> Jeg fors\u00f8ger derfor at g\u00f8re indsigelse, men Rigsarkivet og Region Midtjylland fastholder afslaget, som jeg naturligvis m\u00e5 acceptere. Jeg s\u00e6tter ikke sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den professionelle behandling af sagen. Jeg funderer dog over, om forsigtigheden i forhold til at omg\u00e5s reglen ogs\u00e5 kan skyldes det faktum, at det er en patientjournal, og at psykisk sygdom historisk har v\u00e6ret noget, man har v\u00e6ret meget forsigtig med at tale om og f\u00e5 frem i lyset, hvilket falder helt i tr\u00e5d med mit fokus.<\/p>\n\n\n\n

Bogen f\u00e5r alts\u00e5 ikke den afslutning, jeg oprindeligt havde t\u00e6nkt mig at skrive. Jeg n\u00f8jes med at n\u00e6vne journalen og forl\u00f8bet og bringer ingen oplysninger frem, jeg ikke allerede har kendskab til fra kilder uden for journalen, herunder min farfars dagbog, min fars nedskrevne erindringer og min egen erindring. Der citeres ikke fra journalen, og jeg skriver kun, at den bekr\u00e6fter mig i, at min farmor var glad for at v\u00e6re p\u00e5 sanatoriet, hvilket hendes b\u00f8rn ogs\u00e5 har fortalt mig \u2013 og at hun blev behandlet for gener, der blev koblet sammen med overgangsalderen, hvilket min farfar, med reference til deres husl\u00e6ges vurdering, ogs\u00e5 har skrevet om i dagbogen.[2]<\/a> Derfor mener jeg ikke, at jeg overskrider de betingelser, der fulgte med tilladelsen til at se journalen.<\/p>\n\n\n\n

Beskrivelsen af min farmors liv i bogen vil dog altid forblive fattig og ufuldst\u00e6ndig i forhold til den person, hun var, og det fulde liv, hun levede. At tr\u00e6kke p\u00e5 andres livshistorier i fort\u00e6llinger er altid fyldt med etiske dilemmaer, som man m\u00e5 forholde sig til, b\u00e5de som forsker og privatperson. Jeg har derfor v\u00e6ret i konstante overvejelser om det vidnesbyrd, jeg bringer frem, vil yde hende respekt. Som jeg skriver i bogens afslutning, var det \u201dogs\u00e5 med en vis ambivalens, at jeg valgte at bruge min egen familiehistorie. P\u00e5 den m\u00e5de bidrager jeg til den aktuelle fascination og blotl\u00e6ggelse af fortiden, som jeg samtidig er lettere kritisk overfor\u201d.[3]<\/a> Jeg har derfor gentagne gange v\u00e6ret i dialog med hendes b\u00f8rn, der ogs\u00e5 har l\u00e6st og godkendt alle passager, der er skrevet med udgangspunkt i b\u00e5de min farmors og deres historier.<\/p>\n\n\n\n

De etiske dilemmaer, som historikere altid m\u00e5 arbejde med, n\u00e5r vi konstruerer fort\u00e6llinger om fortiden, har optaget mig meget under min forskning. Med kollegerne fra forskningsprojektet har jeg v\u00e6ret med til at skrive om netop det. I artiklen \u201dEthics in history: Introducing conceptual tools for research practises\u201d, der udkommer inden l\u00e6nge i tidsskriftet Rethinking History<\/em>, argumenterer vi for, at historiefaget er en disciplin gennemsyret af etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Vi mener, at alle historikere derfor m\u00e5 operere med en etisk sensibilitet, og vi foresl\u00e5r pejlem\u00e6rkerne synlig\/usynlig \u2013 kritisk\/muligg\u00f8rende til kontinuerligt at reflektere over de effekter og affekter, der skabes, n\u00e5r vi fortolker og fremstiller fortiden. Vi opfordrer til, at historikeren ved alle repr\u00e6sentationer af fortiden overvejer, hvad godt de f\u00f8rer med sig, og om den samme repr\u00e6sentation ogs\u00e5 kan have uheldige, ikke intenderede effekter. Pr\u00e6cis det sp\u00f8rgsm\u00e5l har jeg stillet mig selv og overvejet grundigt i arbejdet med min bog.<\/p>\n\n\n\n

Borregaard skriver, at hun godt kunne undv\u00e6re den personlige historie. Men for mig at se er fort\u00e6llingen om min farmor ikke blot et retorisk greb, der g\u00f8r l\u00e6sningen mere n\u00e6rv\u00e6rende. Min endelige vurdering var, at hendes livshistorie i sin helhed bidrager som en v\u00e6sentlig selvst\u00e6ndig brik i bogen, fordi de ting, hun k\u00e6mpede med, og de systemer, hun m\u00f8dte under de forskellige indl\u00e6ggelser \u2013 naturligvis fortalt gennem min begr\u00e6nsede synsvinkel \u2013 kunne v\u00e6re med til at generere nye indsigter p\u00e5 tv\u00e6rs af kapitlerne og de andre kilder. Derudover er brugen af min egen familiehistorie ogs\u00e5 med til at understrege, hvor alment det er at k\u00e6mpe med psykisk sygdom. Modtagelsen af bogen og den resonans, jeg har m\u00f8dt i samtaler efterf\u00f8lgende \u2013 og ikke mindst de skriftlige henvendelser fra \u00e6ldre mennesker, der kan genkende sig selv i historien \u2013 synes at bekr\u00e6fte mig i, at valget, trods de etiske dilemmaer, var det rigtige.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil gerne afslutte med at sige, at jeg er glad for, at Annemarie Borregaard rejser problematikken og dermed peger p\u00e5 den h\u00e5rfine og sv\u00e6re balance mellem at v\u00e6re forsker og privatperson. Inspireret af blandt andre professor i feministiske studier Maria Tamboukou vil jeg mene, at det er umuligt at holde de to roller 100 procent adskilt.[4]<\/a> Man m\u00e5 i stedet v\u00e6re bevidst om, hvordan man bliver p\u00e5virket, og hvilke konsekvenser ens fort\u00e6llinger f\u00f8rer med sig \u2013 og ikke mindst v\u00e6re transparent omkring sine valg og fravalg. Det mener jeg ogs\u00e5, at jeg har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n

MARIE MEIER
POSTDOC, PH.D.
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION, K\u00d8BENHAVNS UNIVERSITET
MAME@HUM.KU.DK<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 161.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 160-161.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 169.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Se f.eks. Tamboukou: \u201cArchival Research\u201d; Tamboukou: \u201cFeeling Narrative in the Archive\u201d; Tamboukou: \u201cReassembling Documents of Life in the Archive\u201d.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATIERIALE<\/p>\n\n\n\n

Meier, Marie: Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten<\/em>, Gads Forlag\/Nord Academic, 2025.<\/p>\n\n\n\n

Nyegaard, Niels, Caroline Nyvang, Martina Koegeler-Abdi, Marie Meier og Karen Vallg\u00e5rda: \u201cEthics in history: Introducing conceptual tools for research practises\u201d, Rethinking History<\/em> – The Journal of Theory and Practice<\/em>,2026 (under udgivelse).<\/p>\n\n\n\n

Tamboukou, Maria: \u201cArchival Research: Unravelling Space\/Time\/Matter Entanglements and Fragments\u201d, Qualitative Research: QR<\/em> [London, England], vol. 14, no. 5, October 2014, 617-33, https:\/\/doi.org\/10.1177\/1468794113490719<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Tamboukou, Maria: \u201cFeeling Narrative in the Archive: The Question of Serendipity\u201d, Qualitative Research: QR<\/em> [London, England], vol. 16, no. 2, April 2016, 151-66, https:\/\/doi.org\/10.1177\/1468794115569563<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Tamboukou, Maria: \u201cReassembling Documents of Life in the Archive\u201d, The European Journal of Life Writing<\/em>, vol. 6, April 2017, 1-19, https:\/\/doi.org\/10.5463\/ejlw.6.215<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ETISKE DILEMMAER I HISTORIEFAGET \u2013 ET FORSVAR FOR AT INDDRAGE EGEN HISTORIE Marie Meier F\u00f8rst vil jeg gerne takke Annemarie Borregaard for anmeldelsen af min bog og give hende ret i, at man med rette kan stille sig kritisk over … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1304"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1304"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1304\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1361,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1304\/revisions\/1361"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1304"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1304"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}