{"id":1302,"date":"2026-04-16T12:36:55","date_gmt":"2026-04-16T11:36:55","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1302"},"modified":"2026-06-01T18:54:08","modified_gmt":"2026-06-01T17:54:08","slug":"naar-forskeren-moeder-sin-egen-familiehistorie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1302","title":{"rendered":"N\u00c5R FORSKEREN M\u00d8DER SIN EGEN FAMILIEHISTORIE"},"content":{"rendered":"\n

Marie Meier:
Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten<\/em> (2025), Nord Academic\/Gads Forlag<\/p>\n\n\n\n

I nutidens Danmark er psykisk sygdom og mental sundhed ikke l\u00e6ngere tabu, og antallet af danskere med en diagnose, som relaterer sig til psyken, er st\u00f8t stigende. If\u00f8lge Sundhedsdatastyrelsen havde knap 420.000 personer i perioden 2019-2024 en psykiatrisk diagnose.[1]<\/a> Antallet af p\u00e5r\u00f8rende blev i samme unders\u00f8gelse opgjort til ca. 1.3 mio., og hertil kommer alle de mennesker, der er kolleger, venner eller holdkammerat med et menneske med en psykisk funktionsneds\u00e6ttelse. Kort sagt: De fleste danskere m\u00f8der p\u00e5 et tidspunkt i livet et menneske, der er ber\u00f8rt af psykisk sygdom. Og i b\u00e5de mainstream-medier og p\u00e5 sociale medier st\u00e5r mennesker med psykiske diagnoser frem for at dele deres erfaringer offentligt.[2]<\/a>  <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan har det dog ikke altid v\u00e6ret. I en ny bog unders\u00f8ger Marie Meier, der er ph.d. i historie og postdoc ved Institut for kommunikation ved K\u00f8benhavns Universitet, hvordan synet og oplevelsen af psykiske lidelser har udviklet sig i Danmark igennem de sidste hundrede \u00e5r. Bogen Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten <\/em>er en revideret udgave af Meiers ph.d.-afhandling[3]<\/a> og har ambitionen om at formidle hendes afhandlings forskningsresultater til et bredere publikum ved at give \u201deterfaringshistorisk blik\u201d p\u00e5 psykisk sygdom i den danske velf\u00e6rdsstat.[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Bogen fik i efter\u00e5ret 2025 stor positiv opm\u00e6rksomhed i forskellige danske aviser,[5]<\/a> og dele af denne ros er jeg enig i. Bogen er et interessant indblik i, hvordan opfattelsen af psykisk sygdom har \u00e6ndret sig b\u00e5de i sundhedsv\u00e6senet, for patienten og i samfundet som helhed. Samtidig er bogen ogs\u00e5 en mikrofort\u00e6lling om Meiers egen farmor; et greb, som jeg er kritisk over for, mens andre anmeldere finder netop dette greb interessant. Min kritik vender jeg tilbage til.<\/p>\n\n\n\n

 F\u00f8rst en pr\u00e6sentation af bogens indhold: Den best\u00e5r af tre dele, som er bundet sammen af nedslag i Meiers egen familiehistorie med udgangspunkt i farmorens psykiske sygdom. De tre hovedkapitler er bearbejdede og oversatte versioner af allerede publicerede artikler og antologibidrag. Jeg skal her n\u00e6vne, at jeg i 2024 anmeldte antologien Citizen Categories in the Danish Welfare State: From the Founding Epoch to the Neoliberal Era<\/em> (Syddansk Universitetsforlag, 2021) i Historisk Tidsskrift<\/em> (124:1). I anmeldelsen fremh\u00e6vede jeg Meiers bidrag som s\u00e6rligt interessant, idet hun viser, hvordan sk\u00f8nlitter\u00e6re v\u00e6rker kan v\u00e6re med til at give indblik i erfaringer med psykiatrien p\u00e5 godt og ondt. Sproget i sk\u00f8nlitteraturen er med til at vise, hvordan opfattelsen af patienten og behandlingen \u00e6ndrer sig over tid, en \u00e6ndring som umiddelbart kan v\u00e6re vanskelig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 for folk uden for sundhedsv\u00e6senet. Bidraget udg\u00f8r grundlaget for det f\u00f8rste kapitel i Sygdom og skam<\/em>. Bogens andet hovedkapitel er et studie af patientjournaler fra Jysk Nervesanatorium i perioden 1957-1989. I l\u00e6sningen af disse afd\u00e6kker Meier, hvorledes \u201dpatienternes oplevelser af stedet og deres psykiske udfordringer er forbundet med og \u00e6ndrer sig i forhold til st\u00f8rre kulturelle og politiske udviklinger.\u201d[6]<\/a> Det tredje hovedkapitel har fortielser og tavshed som genstandsfelt, og Meier viser gennem analyser af dybdeg\u00e5ende interviews med p\u00e5r\u00f8rende til mennesker med psykisk sygdom, hvordan oplevelser af psykisk sygdom for b\u00e5de patienter og p\u00e5r\u00f8rende gennem tiden er blevet formet af stilhed.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

ROLLEFORVIRRING
De tre hovedkapitler bliver bundet sammen af Meiers familiefort\u00e6lling med udgangspunkt i farmorens psykiske sygdom og indl\u00e6ggelse p\u00e5 Jysk Nervesanatorium. Med det sidste greb bliver bogen til en meget personlig historie, hvilket b\u00e5de er en styrke og en svaghed. De tre omskrevne akademiske kapitler er i sig selv sp\u00e6ndende og giver et glimrende indblik i psykisk sygdom i velf\u00e6rdsstaten, mens familiefort\u00e6llingen bliver en sammenblanding af genrer. Det g\u00f8r det ogs\u00e5 for Meier selv, idet rollen som professionel forsker st\u00f8der sammen med rollen som sl\u00e6gtsforsker.<\/p>\n\n\n\n

Problemet for Meier opst\u00e5r i det \u00f8jeblik, hun gerne vil dele oplysninger i farmorens patientjournal med l\u00e6seren. Arkivlovens \u00a7 23 lyder: \u201dArkivenheder, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder \u00f8konomiske, forhold, er tilg\u00e6ngelige, n\u00e5r de er 75 \u00e5r gamle\u201d,[7]<\/a> hvorfor farmorens oplysninger ikke m\u00e5 offentligg\u00f8res, da oplysninger om borgeres \u00f8konomi, helbred, sociale og seksuelle forhold beskyttes af loven. Dog er det muligt at f\u00e5 tilgang til arkivalierne ved at overholde visse betingelser som for eksempel anonymisering af de personf\u00f8lsomme oplysninger. Det er imidlertid ikke muligt for Meier b\u00e5de at v\u00e6re sl\u00e6gtsforsker med udgangspunkt i sin egen familie og samtidig v\u00e6re professionel forsker med de muligheder, der ligger i for at f\u00e5 adgang til ellers utilg\u00e6ngelige arkivalier.<\/p>\n\n\n\n

Meier skriver selv f\u00f8lgende om sagsbehandlingen: \u201dSelvom de [Rigsarkivet] vurderer, at forskningsprojektet har samfundsm\u00e6ssig relevans, spiller den historiske tabuisering af psykiske lidelser m\u00e5ske ogs\u00e5 ind p\u00e5 den afg\u00f8rende v\u00e6gtning og afslaget.\u201d[8]<\/a> Derved antyder hun, at sagsbehandlingen har v\u00e6ret pr\u00e6get af subjektiv vurdering. Jeg mener imidlertid, at afslaget er sagligt, idet farmorens personlige oplysninger skal beskyttes, herunder ogs\u00e5 oplysninger om hendes helbred. Jeg finder det uretf\u00e6rdigt at antyde mangel p\u00e5 professionalisme i sagsbehandlingen uden at have bel\u00e6g derfor. Meiers afslag p\u00e5 at m\u00e5tte bryde privatlivets fred er ganske interessant, da sammenst\u00f8det mellem de to roller bliver tydeligt. Den professionelle forsker kunne have anonymiseret oplysningerne og anvendt dem som tilh\u00f8rende en anonymiseret fiktiv kvinde med psykisk sygdom, men denne fremgangsm\u00e5de ville ikke v\u00e6re anvendelig for sl\u00e6gtsforskeren, da det netop er den personlige historie, der er i centrum, n\u00e5r mikrohistorien skal udfoldes.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af afslaget om at offentligg\u00f8re informationer fra farmorens journal, er der flere passager i bogen, hvor det ikke er klart for l\u00e6seren, om informationerne alligevel bliver brugt, eller om de kommer et andet sted fra.[9]<\/a> Dertil kommer ogs\u00e5, at Marie Meier flere steder skriver, at specifikke forhold kan bekr\u00e6ftes eller afkr\u00e6ftes ud fra journalen.[10]<\/a> For mig er det uklart, hvordan Meier konkret har arbejdet med farmorens journal, og det er derfor ogs\u00e5 uklart, om hun i visse tilf\u00e6lde kommer t\u00e6t p\u00e5 at overskride de betingelser, der er fulgt med tilladelsen til at l\u00e6se farmorens journal.<\/p>\n\n\n\n

Sagen viser den eksplicitte forskningsetiske udfordring, vi som faghistorikere st\u00e5r med, for hvordan fort\u00e6ller vi de afd\u00f8des historie, n\u00e5r vi samtidig skal v\u00e6rne om privatlivets fred? Staten har en pligt til at beskytte den enkelte borger, b\u00e5de i livet og i efterm\u00e6let \u2013 og denne pligt kommer f\u00f8r faghistorikerens ret til at offentligg\u00f8re personf\u00f8lsomme informationer, som er yngre end 75 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Det fremg\u00e5r tydeligt af bogen, at det har v\u00e6ret vigtigt for Meier at bringe sin egen familiehistorie i spil for at belyse sygdom og skam i velf\u00e6rdsstaten, og for et bredt publikum er bogen helt klart et indblik ind i en ellers tabuiseret del af danmarkshistorien. Som samtidshistoriker og forsker kan jeg godt undv\u00e6re sl\u00e6gtshistorien, og Meiers forskning giver anledning til at rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad der sker, n\u00e5r fokus flyttes fra det bredere familiehistoriske til sin egen families historie.<\/p>\n\n\n\n

ANNEMARIE BORREGAARD
POSTDOC, PH.D., CAND.SOC.
INSTITUT FOR KULTUR- OG SPROGVIDENSKABER, SDU
ANNBOR@SDU.DK<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Landspatientregisteret pr. 10. november 2024 og CPR-registeret pr. 29. november 2024, Sundhedsdatastyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Thingsted: \u201dKendisser taler \u00e5bent om depression\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Se Meier: The Concealment<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 13.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Se for eksempel Kristeligt Dagblad<\/em> 15.11.2025, Lise Kabell S\u00f8gaard: \u201dHendes farmor var indlagt p\u00e5 nervesanatorium. I familien sagde de, det handlede om gigt.\u201d; Information <\/em>05.12.2025, Mikkel Thorup: \u201dOmsorgen i at holde hemmeligt\u201d; Weekendavisen<\/em> 14.11.2025, Lars Bukdahl: \u201dLidelse og Lise\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 106.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> \u00a7 23, https:\/\/danskelove.dk\/arkivloven\/23<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 160.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Se f.eks. Meier: Sygdom og skam<\/em>, 161.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Meier: Sygdom og skam<\/em>, 160 og 163-64.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Arkivloven, https:\/\/danskelove.dk\/arkivloven\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

Borregaard, Annemarie: \u201cJesper Vestermark K\u00f8ber, Niklas Olsen & Heidi Vad J\u00f8nsson (red.): Citizen Categories in the Danish Welfare State. From the Foun-ding Epoch to the Neoliberal Era, University Press of Southern Denmark, Odense 2021.\u201d, Historisk Tidsskrift<\/em>, 124 (1), 2024, 284-286.<\/p>\n\n\n\n

Bukdahl, Lars, Weekendavisen<\/em>: \u201dLidelse og Lise\u201d, 14.11.2025.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8ber, Jesper Vestermark, Niklas Olsen og Heidi Vad J\u00f8nsson (red.): Citizen Categories in the Danish Welfare State: From the Founding Epoch to the Neoliberal Era<\/em>, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2021.<\/p>\n\n\n\n

Landspatientregisteret pr. 10. november 2024 og CPR-registeret pr. 29. november 2024, Sundhedsdatastyrelsen. I: Heidi Amalie Rosendal Jensen, Michael Davidsen, Anne Vinggard Christensen, Ola Ekhom og Anne Illemann Christensen: Danskernes sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2025<\/em>, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2026. https:\/\/www.sdu.dk\/da\/sif\/rapporter\/2026\/den_nationale_sundhedsprofil_2025 [sdu.dk]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Meier, Marie: The Concealment of Mental Maladies: A History of Experience<\/em>, ph.d.-afhandling, K\u00f8benhavns Universitet, 2022.<\/p>\n\n\n\n

Meier, Marie: Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten<\/em>. K\u00f8benhavn: Nord Academic, 2025.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8gaard, Lise Kabell, Kristeligt Dagblad<\/em>: \u201dHendes farmor var indlagt p\u00e5 nervesanatorium. I familien sagde de, det handlede om gigt.\u201d, 15.11.2025.<\/p>\n\n\n\n

Thingsted, A. S. \u201dKendisser taler \u00e5bent om depression, men for almindelige mennesker forbliver lidelsen et tabu\u201d, Videnskab.dk, 2022, 8. februar: https:\/\/videnskab.dk\/krop-sundhed\/kendisser-taler-aabent-om-depression-men-for-almindelige-mennesker-forbliver-lidelsen-et-tabu\/ (26.03.2026).<\/p>\n\n\n\n

Thorup, Mikkel, Information<\/em>: \u201dOmsorgen i at holde hemmeligt\u201d, 05.12.2025.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

L\u00e6s Marie Meiers replik her.<\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Marie Meier:Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velf\u00e6rdsstaten (2025), Nord Academic\/Gads Forlag I nutidens Danmark er psykisk sygdom og mental sundhed ikke l\u00e6ngere tabu, og antallet af danskere med en diagnose, som relaterer sig til psyken, er st\u00f8t stigende. If\u00f8lge … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1302"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1302"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1302\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1359,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1302\/revisions\/1359"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1302"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1302"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}