{"id":1275,"date":"2026-01-21T08:43:43","date_gmt":"2026-01-21T07:43:43","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1275"},"modified":"2026-06-01T18:59:41","modified_gmt":"2026-06-01T17:59:41","slug":"et-nyt-tvaergaaende-blik-paa-besaettelsen-paa-film-og-tv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1275","title":{"rendered":"ET NYT TV\u00c6RG\u00c5ENDE BLIK P\u00c5 BES\u00c6TTELSEN P\u00c5 FILM OG TV"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

Gunhild Moltesen Agger
Lange skygger. Bes\u00e6ttelsen i film og serier (2025)<\/em>
Nord Academic\/Gads Forlag<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Gunhild Agger, professor emerita og dr.phil i dansk mediehistorie p\u00e5 Aalborg Universitet, er en af dansk medieforsknings mest grundige og originale mediehistorikere og analytikere. Det ser man allerede i hendes disputats, Dansk tv-drama. Arves\u00f8lv og underholdning<\/em> (2005), som graver sig bredt og dybt ned i dansk tv-fiktion efter monopolbruddet i 1988. Det er ogs\u00e5 karakteristisk for Aggers forskning, at hun anl\u00e6gger fundamentale teoretiske perspektiver p\u00e5 sit stof, her bl.a. sp\u00f8rgsm\u00e5let om national identitet og det interkulturelle. I efterf\u00f8lgeren, Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama \u2013 danskhed og transnationalitet<\/em> (2020), ser vi de samme teoretiske og analytiske kvaliteter og fokus p\u00e5 forholdet mellem globalisering og nationalitet siden 1998.<\/p>\n\n\n\n

I sin nye bog Lange skygger. Bes\u00e6ttelsen i film og serier<\/em> fokuserer hun p\u00e5 den fiktive bes\u00e6ttelsesfilm og tv-serie, dvs. de 34 spillefilm (1945-2023) og 10 tv-produktioner (1965-2022), der forel\u00f8big er lavet i Danmark. Det er en ret stor gruppe film og tv-serier at underkaste en grundig analyse. Udover den \u00e6stetiske, narrative og tematiske analyse af filmene og tv-serierne etableres ogs\u00e5 en dialog med et erindringshistorisk perspektiv og den ganske omfattende historiske forskning i bes\u00e6ttelsestiden. M\u00e5ske er den st\u00f8rste skuffelse ved bogen, at s\u00e5 f\u00e5 dokumentarfilm om bes\u00e6ttelsen tages op.<\/p>\n\n\n\n

Trods den grundighed, Agger l\u00e6gger for dagen i det materiale og de analytiske perspektiver, hun bruger, er det alts\u00e5 ikke en bog om hele den danske filmtradition om bes\u00e6ttelsen. Der ligger en opgave og venter p\u00e5 en person, som kan give os bogen om bes\u00e6ttelsen p\u00e5 dansk dokumentarfilm. En analyse af b\u00e5de fiktion p\u00e5 film og tv og dokumentar ville have givet give os et mere nuanceret billede af bes\u00e6ttelsen p\u00e5 dansk film og tv. Det er imidlertid nok en urimeligt stor opgave at kr\u00e6ve af en bog, som i forvejen kommer langt omkring og g\u00e5r grundigt til v\u00e6rks i b\u00e5de filmanalyser og den teoretiske og historiske ramme.<\/p>\n\n\n\n

DEN HISTORISKE FIKTION OG HISTORIEFORSKNINGEN
I bogen etableres der l\u00f8bende en dialog mellem et erindringsperspektiv og den mere traditionelle forskning i bes\u00e6ttelsens historie. Det f\u00f8rste perspektiv knytter sig til forfatteren og hendes generations oplevelse af bes\u00e6ttelsen i deres eget og familiens liv og i hverdagen og medierne. Erindringsperspektivet knyttes ogs\u00e5 til Astrid Erll og den sociologiske erindringsforskning, men ogs\u00e5 personlige b\u00f8ger af historikere som Morten Thing og Claus Bryld og deres opv\u00e6kst i henholdsvis en modstandsfamilie og en nazistisk familie. Der er tale om et erindrings- og hverdagsperspektiv, som man ogs\u00e5 kan finde i Claus Bryld og Annette Warrings Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em> (1998), og denne dimension spiller en vigtig rolle i bogens filmanalyser.<\/p>\n\n\n\n

Ved siden af dette erindringsperspektiv peger Agger (s. 31-40) p\u00e5 en faseopdeling af den danske bes\u00e6ttelsesforskning, en opdeling i fire generationer, som bygger p\u00e5 Hans Kirchhoffs indflydelsesrige artikel i Historisk Tidsskrift <\/em>(2004):<\/p>\n\n\n\n

  1. En konsensusforst\u00e5else<\/em> med v\u00e6gt p\u00e5 modstandskampens betydning, f.eks. repr\u00e6senteret af historikeren J\u00f8rgen H\u00e6strup;<\/li>
  2. En konfliktopfattelse<\/em> med inddragelse af mange modsatte interesser, is\u00e6r repr\u00e6senteret af Kirchhoff selv;<\/li>
  3. En fokusering p\u00e5 de marginaliserede grupper<\/em> (frikorpsfolk, kollaborat\u00f8rer, tyskerpiger og tyske flygtninge), som man ser hos f.eks. Anette Warring;<\/li>
  4. En st\u00e6rkere fokusering p\u00e5 hverdagshistorien<\/em>, som bl.a. findes hos Claus Bundg\u00e5rd Christensen.<\/li><\/ol>\n\n\n\n

    Som film- og medieforsker g\u00e5r Agger ind i bes\u00e6ttelsesfilmenes univers med et dobbelt blik: De bygger p\u00e5 dokumenterbar virkelighed, men de er ogs\u00e5 fiktive fort\u00e6llinger. Men hun forholder sig ogs\u00e5 i sine analyser til de lange linjer i bes\u00e6ttelseshistorien, som historieforskningen pr\u00e6senterer, og som ses i de fire generationer ovenfor. Historieforskningens generationer har givetvis p\u00e5virket den historiske bes\u00e6ttelsesfilm, for vi ved, at instrukt\u00f8rer og manusforfattere ogs\u00e5 kigger mod historieforskningen. Agger citerer ogs\u00e5 den norske filmforsker Gunnar Iversens ofte citerede faseinddeling af den norske bes\u00e6ttelsesfilm: Bes\u00e6ttelsen som traume<\/em> (1946), kollektiv heroisme <\/em>(1946-1962), revisionismen<\/em> (1962-1993) og endelig ekstraordin\u00e6r individuel heroisme<\/em> (1993-2001). Hvor Iversen t\u00e6nker dette som en line\u00e6r udvikling, er der m\u00e5ske snarere grund til at se dem som mere flydende genrer eller hovedtendenser, s\u00e5dan som Agger selv g\u00f8r det med sine tv\u00e6rg\u00e5ende, tematiske undergenrer.<\/p>\n\n\n\n

    Gunhild Aggers pointe med at inddrage den historiske forskning og ogs\u00e5 det erindringshistoriske perspektiv er naturligvis, at begge dele rummer tendenser og forandringer i vores perspektiv p\u00e5 bes\u00e6ttelsen, som ogs\u00e5 g\u00e5r igen i bes\u00e6ttelsesfilmen, men at bes\u00e6ttelsesfilmen n\u00e6ppe kan s\u00e6ttes ind et stramt, kronologisk udviklingsskema. Som Agger selv g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, har der hele vejen v\u00e6ret film, som ikke faldt ind i denne forskningsm\u00e6ssige hovedkategorisering, ligesom der ogs\u00e5 i historieforskningen har v\u00e6ret forskere, der ikke passede ind i den stramme, kronologiske udvikling. En film som Tre \u00e5r efter<\/em> (1948, Johan Jacobsen) br\u00f8d allerede med modstandsperspektivet og fokuserede p\u00e5 de store konflikter og mods\u00e6tning under og efter krigen, ligesom en film som Drengene fra Sankt Petri <\/em>(1991, S\u00f8ren Kragh-Jacobsen) klart fortsatte og fornyede modstandsfilmen. Den fik ogs\u00e5 en st\u00e6rk ren\u00e6ssance med Flammen og Citronen<\/em> (2008, Ole Christian Madsen) som i den grad dyrkede modstandsheltene \u2013 omend med et kritisk perspektiv. Aggers opdeling i historievidenskabelige faser fungerer som link mellem filmenes tematik og forskningens, men Agger bruger hverken Kirchhoffs eller Iversens udviklingsskematik direkte i sine filmanalyser. Hele form\u00e5let med brugen af et tv\u00e6rg\u00e5ende, tematisk analyse perspektiv er, som Agger selv skriver, \u201dat s\u00e6tte produktionerne tematisk i forhold til hinanden, p\u00e5 tv\u00e6rs af den filmhistoriske kronologi\u201d (s.16). Men det betyder ikke, at Iversens og Kirchhoffs kronologi ikke bruges og inspirerer filmanalyserne.<\/p>\n\n\n\n

    Det er en klar styrke, at bogen forholder sig direkte til den historiske forskning og bruger den i analysen og perspektiverne p\u00e5 filmene. Men det er lige s\u00e5 frugtbart, at analyserne ogs\u00e5 har blik for fiktionens s\u00e6rlige frihed i forhold til videnskaben. Agger kalder selv sit analytiske perspektiv for et \u201dtv\u00e6rg\u00e5ende blik\u201d, og det rummer en dybere mening forbundet med film- og tv-mediets evne til at bringe historien ind som en slags dialog mellem det individuelle og det kollektive:<\/p>\n\n\n\n

    [Bogen] udfolder hvordan danske bes\u00e6ttelsesfilm har v\u00e6ret med til at forhandle, hvem vi som danskere tror, vi var \u2013 og er; den viser, hvordan filmmediet har fremstillet brudfladerne mellem det individuelle, det kollektive og det historiske med forskellige appelformer; og den unders\u00f8ger, hvordan den danske bes\u00e6ttelsesfilm har genspejlet og formet erindringen om perioden og alle dens afledte dilemmaer, s\u00e5vel politiske og eksistentielle, som moralske og personlige (s. 16).<\/em><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

    Dermed bliver filmene en del af vores f\u00e6lles historie p\u00e5 b\u00e5de kollektivt og individuelt plan. Filmene bliver til historiske dokumenter, der fordrer en dialog med historieforskningen, men ogs\u00e5 fiktive fort\u00e6llinger i egen ret, der taler ind i vores erindring som danskere og mennesker. Det mere personlige erindringsperspektiv er en del af dette. Vi har vores egen erindring, men vi er jo ogs\u00e5 del af et historisk og nationalt f\u00e6llesskab. Igennem alle analyserne kommer det tydeligt frem, fordi filmene jo netop g\u00f8r historien synlig gennem fiktive karakterer, der spejler en bestemt historie.<\/p>\n\n\n\n

    Men bogen formulerer ogs\u00e5 en tilgang til bes\u00e6ttelsens historie i forhold til de forandringer, der er sket i historieforskningen om bes\u00e6ttelsen, herunder forskningens fokusering p\u00e5 nye temaer. Det tages f\u00f8rst samlet op i det sidste og konkluderende kapitel \u201dLange skygger\u201d, hvor Agger klogt og afbalanceret diskuterer fiktion og fakta: \u201dHistorie er vidensbaseret, mens fiktion er n\u00f8dt til at digte for at levere en overbevisende fort\u00e6lling\u201d (s. 305). Med Aggers egne ord er \u201dfiktionens fornemste opgave er at konkretisere den viden, historien giver p\u00e5 en m\u00e5de, der giver rum for fortolkning og appellerer til forskellige tiders publikum og deres samtids sensibilitet over for historien.\u201d Hun underbygger ydermere dette ved at citere Ole Christian Madsens udsagn om arbejdet med filmen Flammen og Citronen:<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Vi arbejdede ud fra noget, som enten kan dokumenteres fra trov\u00e6rdige, skriftligt materiale eller fra ekstremt trov\u00e6rdige, mundtlige kilder. Men fra dette udgangspunkt skulle vi til geng\u00e6ld ogs\u00e5 have mulighed for fortolkning og dramatisering (s. 307).<\/em><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

    BOGENS FILMANALYTISKE PERSPEKTIV
    Bogens prim\u00e6re analytiske styrke er at fokusere p\u00e5 filmene som film, men samtidig placere dem i en historisk kontekst, og den modtagelse og diskussion filmene har skabt. Filmene analyseres alts\u00e5 prim\u00e6rt som film, men der er ogs\u00e5 klart fokus p\u00e5, hvad filmene siger om bes\u00e6ttelseshistorien, og hvordan det forholder sig til historieforskningen. En ekstra dimension er, at Agger, n\u00e5r det er muligt og relevant, inddrager dokumentarfilm, som kan s\u00e6tte fiktionsfilmen i relief og kritisk perspektiv. Fordelene og perspektiverne ved at inddrage dokumentarfilmen viser Agger selv flere gange i bogen, hvor hun lader en spillefilm og en dokumentarfilm kommentere hinanden.<\/p>\n\n\n\n

    Det g\u00e6lder f.eks. Under sandet <\/em>(2015, Martin Zandvliet) og det dokumentariske materiale, som foreligger, herunder ogs\u00e5 Henrik Hagemans historiske analyse af emnet, Under tvang. Minerydningen ved den jyske vestkyst 1945<\/em> (2005). Agger konkluderer om filmen, der skildrer det danske milit\u00e6rs brug af unge tyske soldater til livsfarlig minerydning, at den meget f\u00f8lelsesladede fremstilling, man finder i filmen, er st\u00e6rkt pr\u00e6get af nutiden, mens en dokumentarfilm som Livsfare \u2013 miner<\/em> (1946) giver et mere n\u00f8gternt billede. Ogs\u00e5 en historiker som Bo Lidegaard var ude med kritik. Den samme analytiske metode g\u00e6lder ogs\u00e5 i forbindelse med Skyggen i mit \u00f8je<\/em> (2021, Ole Bornedal), hvor Simon Bang og Martin Sundstr\u00f8ms dokumentar Angrebet p\u00e5 Shellhuset<\/em> (2013) kommenterer hinanden, s\u00e5 den meget konkrete dokumentariske film s\u00e6ttes overfor Bornedals mere eksistentielle og symbolske, selvom ogs\u00e5 den f\u00f8lger den virkelige handling til en vis gr\u00e6nse.<\/p>\n\n\n\n

    Som allerede p\u00e5peget t\u00e6nker b\u00e5de historikere og filmhistorikere ofte i kronologiske faser. Men jeg finder den tematiske tilgang, Agger v\u00e6lger, utroligt forfriskende og givende. Det skaber simpelthen et nyt blik p\u00e5 bes\u00e6ttelsesfilmen som genre. Det er en forfriskende og ofte overraskende anderledes l\u00e6sning, der kommer ud af at bruge tematiske undergenrer: modstandsfilmen, b\u00f8ddel-offer-filmen, krigskomedien, barndomsfilmen, flugtfilmen og den biografiske bes\u00e6ttelsesfilm.<\/p>\n\n\n\n

    Modstandsfilmen er den f\u00f8rste undergenre, bogen analyserer, og der er da heller ikke nogen grund til at betvivle, at det er den genre \u2013 med dens \u00e6stetiske og tematiske variationer \u2013 der st\u00e5r st\u00e6rkest hele vejen frem til i dag. M\u00e5lt i biografbilletter ser listen s\u00e5dan ud:<\/p>\n\n\n\n

    1. De r\u00f8de enge <\/em>(1. 330.000)<\/li>
    2. Den usynlige h\u00e6r <\/em>(1.049.000)<\/li>
    3. Hvidstengruppen <\/em>(755.000)<\/li>
    4. Flammen og Citronen <\/em>(673.000)<\/li><\/ol>\n\n\n\n

      Som det klart fremg\u00e5r af tallene, er det er alts\u00e5 uden nogen tvivl den dramatiske modstandsfilm, der er mest popul\u00e6r hos publikum.<\/p>\n\n\n\n

      Kapitlet om modstandsfilmen<\/em> tager os fra filmen 9. april <\/em>(2015, Ronni Ezra), <\/em>det tragiske og mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 at standse tyskerne ved gr\u00e6nsen, <\/em>via heroiske klassikere som Den usynlige h\u00e6r <\/em>(1945, Johan Jacobsen)og De R\u00f8de enge<\/em> (1945, Ipsen og Lauritzen)til Drengene fra Sankt Petri <\/em>(1991, S\u00f8ren Kragh-Jacobsen)og De n\u00f8gne tr\u00e6er<\/em> (1991, Morten Henriksen). Til geng\u00e6ld tager kapitlet om offer og b\u00f8ddel os ind i et helt andet univers med danske stikkere, v\u00e6rnemagere, tyskerpiger og den tyske v\u00e6rnemagt, hvor Agger via filosoffer som f.eks. Hannah Arendt og bogen Eichmann i Jerusalem \u2013 en rapport om ondskabens banalitet<\/em> (1963\/2008) diskuterer tanker om ondskaben og den menneskelige side af denne.<\/p>\n\n\n\n

      Filmanalytisk er det Tre Aar efter <\/em>(1948, Johan Jacobsen), Forr\u00e6derne <\/em>(1983, Ole Roos) og Befrielsesbilleder<\/em> (1982, Lars Von Trier), der er i centrum, sammen med den legendariske film En fremmed banker p\u00e5 <\/em>(1959, Johan Jacobsen) om det erotiske forhold mellem en enke og hendes modstandsmands morder. Ogs\u00e5 Den korte sommer<\/em> (1976, Edward Flemming) kommer med her som en film om relationer mellem danskere og tyskere.<\/p>\n\n\n\n

      Afsnittet om bes\u00e6ttelsen som komedie er et underholdende afsnit, som ogs\u00e5 tr\u00e6kker p\u00e5 udenlandske eksempler. Sorte Shara<\/em> (1961, Sven Methling),som Agger selv kalder \u201den social integrationskomedie\u201d (s. 155), handler om de meget forskelligartede danskere, der m\u00e5 holde sammen, da deres Minekrydser MSS1 bliver malet sort for at undslippe tyskerne, men ogs\u00e5 fordi den handler generelt om det danske sammenhold efter 29. august 1943. Filmen balancerer mellem en grundl\u00e6ggende realisme og en komisk-ironisk tone, som minder om periodens popul\u00e6re Soldaterkammerater-film \u2013 med temmelig traditionelle k\u00f8nsroller. En langt mere rendyrket komedie har vi if\u00f8lge Agger med Venus fra Vest\u00f8 <\/em>(1962, Annelise Reenberg), som er en dansk folkekomedie om krig og list p\u00e5 en lille dansk \u00f8, hvor danskere og engl\u00e6ndere snyder tyskerne for en dansk ko, som skulle l\u00e6gge grunden til en ny arisk kv\u00e6grace. Agger peger ogs\u00e5 p\u00e5, at denne film rummer en mere moderne k\u00f8nsrolleproblematik. Krigskomedien er m\u00e5ske ikke den mest interessante genre blandt bogens analyser, men genren h\u00f8rer til og viser en anderledes folkelig side af bes\u00e6ttelsesfilmen.<\/p>\n\n\n\n

      Til geng\u00e6ld er der langt mere tyngde i den geniale id\u00e9 at se bes\u00e6ttelsen gennem b\u00f8rns \u00f8jne. Hovedanalysen vedr\u00f8rer en af de mest originale bes\u00e6ttelsesfilm i det hele taget, nemlig Der var engang en krig <\/em>(1966, Palle Kj\u00e6rulff-Schmidt, Klaus Rifbjerg), som er en poetisk hverdagsskildring om en drengs dr\u00f8mme og fantasier under indflydelse af krigens hverdag. Et s\u00e6rligt greb er de indlagte filmdr\u00f8mme i forskellige tonearter. Et originalt greb i analysen er ogs\u00e5, at Agger peger p\u00e5 sl\u00e6gtskabet med den nordiske filmserie Der var krig i verden <\/em>(DR, 1977).<\/p>\n\n\n\n

      Men et meget st\u00e6rkt eksempel p\u00e5 denne undergenre er en meget grundig og original analyse af Skyggen i mit \u00f8je<\/em> (2021, Ole Bornedal), som b\u00e5de f\u00f8lger den tragiske bombning af Shellhuset og Den Franske skole relativt t\u00e6t, men ogs\u00e5 inds\u00e6tter fiktive figurer, som l\u00f8fter filmen til et eksistentielt niveau. Her f\u00f8lger vi h\u00e6ndelser fra flere b\u00f8rn og unges synsvinkel, og en meget varieret for\u00e6ldregruppe lader os ogs\u00e5 tr\u00e6de ind i krigens hverdagsunivers. Modtagelsen var dog kritisk overfor en tendens til overtydelig symbolik og moraliseren.<\/p>\n\n\n\n

      Den andet meget st\u00e6rke eksempel er en analyse af N\u00e5r befrielsen kommer <\/em>(2023, Anders Walther), som tager et emne op, som ganske vist er belyst i flere dokumentarfilm, men ikke fiktionsfilm: det store problem, den danske befolkning og myndighederne stod med, da tyske flygtninge i krigens sidste m\u00e5neder v\u00e6ltede ind over gr\u00e6nserne. Som s\u00e5 ofte sender filmen ikke bare en historisk besked, men den ber\u00f8rer ogs\u00e5 nutidens flygtningeproblem. Filmens konstruktion med en dreng, som fanges i forholdet mellem sin far og en modstandsmand, og som til sidst tvinger de voksne til at redde en d\u00f8dssyg j\u00f8disk pige, er et fantastisk filmisk greb. Agger fremh\u00e6ver da ogs\u00e5 filmens fundamentale humanisme, hvor faren og drengen kommer i strid med b\u00e5de modstandsfolkene og den almene befolknings vrede mod tyskere som s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

      Bogens sidste to analytiske afsnit handler dels om noget, danskerne er ber\u00f8mte for \u2013evakueringen af de danske j\u00f8der i oktober 1943 \u2013 dels om den biografiske bes\u00e6ttelsesfilm, b\u00e5de om personer som gik nazisternes \u00e6rinde som Jane Horney, modstandsbev\u00e6gelsens helte som Flammen og Citronen og Hvidstengruppen, ofrene for tyskerne som f.eks. Kaj Munk, og vores mand i Amerika, Henrik Kauffmann, som egenh\u00e6ndigt s\u00f8gte at vriste Danmark ud af et ry for at samarbejde med tyskerne. Det er nok et af bogens v\u00e6sentligste analyseafsnit. Derefter ryger vi ind i bes\u00e6ttelsestiden i tv-serier som Matador<\/em> (1978-1982)og Badehotellet<\/em> (2013-2024) og ogs\u00e5 en filmserie som De forbandede \u00e5r 1-2 <\/em>(2020-22, Anders Refn), der f\u00f8rst var t\u00e6nkt som en tv-serie p\u00e5 DR, men som efter at v\u00e6re blevet til en biograffilm endelig ogs\u00e5 endte som en serie i seks afsnit p\u00e5 TV2.<\/p>\n\n\n\n

      Det er ogs\u00e5 et vigtigt element i den m\u00e5de, bogen g\u00e5r til analyserne p\u00e5, at den ogs\u00e5 forholder sig til bes\u00e6ttelsesfilmens topografi og giver svar p\u00e5, hvor filmen foreg\u00e5r i landet, og hvad det siger om vores bevidsthed om bes\u00e6ttelsen. Bes\u00e6ttelsen udspillede sig jo ikke kun i K\u00f8benhavn og p\u00e5 Sj\u00e6lland, selvom en del film udspiller sig der. Badehotellet <\/em>og Matador <\/em>flytter det hele ind i en provinsramme, som giver et andet perspektiv. Vores mand i Amerika<\/em> (2020, Christina Rosendahl) f\u00e5r os til at se det hele fra USA. Og som Agger g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, udspiller de to film om Hvidstengruppen (Hvidstengruppen<\/em>, 2012, og Hvidstengruppen II \u2013 de efterladte<\/em>,2022, Anne-Grethe Bjarup Riis) sig ikke bare i en nordjysk kontekst, den sidste film har ogs\u00e5 kvinder i centrum. Med Aggers egne sammenfattende ord om topografien i filmene:<\/p>\n\n\n\n

      Danmarksbilledet blev s\u00e5ledes gradvist udvidet til at omfatte hele landet \u2013 fra K\u00f8benhavn til Nordjylland, fra den st\u00f8rre provinsby til den mindste \u00f8. Og havet ind i mellem. Samt afgr\u00e6nsningen til det \u00f8delagte Tyskland. Norsk natur blev et sindbillede p\u00e5 stejl norsk modstand. Det danske landskab fremst\u00e5r mere ambivalent. Ligesom det danske v\u00e6gelsind. De industrialiserede byer er sabotagens hjemsted. Det er nemmere at skjule sig i byerne end p\u00e5 landet. Alligevel er moser til modtagesteder, fiskerlejer til flugt og skove til at skjule sig i undervejs vigtige for b\u00e5de det topografiske og det symbolske billede.<\/em><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

      Aggers tv\u00e6rg\u00e5ende blik inddrager alts\u00e5 ogs\u00e5 hele Danmarksbilledets betydning. Samtidig f\u00e5r vi et fremragende overblik over filmenes modtagelse og de temaer og debatter, de giver anledning til. Igennem hele bogen tr\u00e6kker Agger ogs\u00e5 paralleller til ikke bare nordiske film, men ogs\u00e5 amerikanske og europ\u00e6iske. Vi f\u00e5r b\u00e5de indsigt og udsyn.<\/p>\n\n\n\n

      ET HOVEDV\u00c6RK I DANSK FILM- OG MEDIEFORSKNING
      Gunhild Agger har f\u00f8jet endnu en bog til sin serie af hovedv\u00e6rker om dansk tv-fiktion og nu ogs\u00e5 film. Bogen skal fremh\u00e6ves for sin omfattende inddragelse af historiske og teoretiske perspektiver p\u00e5 bes\u00e6ttelsesfilm og tv, for sin innovative, tv\u00e6rg\u00e5ende analyse p\u00e5 tv\u00e6rs af tid i forhold til grundl\u00e6ggende undertemaer. Den skal ogs\u00e5 roses for sin nuancerede diskussion af fiktionens frihedsgrader i forhold den faktuelle historieforskning og tilmed for sine mange og varierede billeder (billedredakt\u00f8r Therese Boisen Haas i samarbejde med forfatteren), der bringer b\u00e5de filmene og den historiske virkelighed t\u00e6ttere p\u00e5 l\u00e6seren. Endelig er bogen velskrevet og velargumenteret.<\/p>\n\n\n\n

      Der skal nok v\u00e6re nogle af hendes tolkninger og synspunkter, der bliver diskuteret i historie- og medieforskningen, men det forhindrer ikke, at man m\u00e5 sige tillykke med en ualmindelig velfunderet, analytisk skarp, og velskrevet bog: et hovedv\u00e6rk i dansk film- og medieforskning.<\/p>\n\n\n\n

      IB BONDEBJERG
      PROFESSOR EMERITUS
      INSTITUT FOR KOMMUNIKATION, KU
      BONDE@HUM.KU.DK<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Gunhild Moltesen AggerLange skygger. Bes\u00e6ttelsen i film og serier (2025)Nord Academic\/Gads Forlag Gunhild Agger, professor emerita og dr.phil i dansk mediehistorie p\u00e5 Aalborg Universitet, er en af dansk medieforsknings mest grundige og originale mediehistorikere og analytikere. Det ser man allerede … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1275"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1275"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1275\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1363,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1275\/revisions\/1363"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1275"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1275"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1275"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}