{"id":1256,"date":"2026-01-16T14:44:43","date_gmt":"2026-01-16T13:44:43","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1256"},"modified":"2026-01-21T08:29:27","modified_gmt":"2026-01-21T07:29:27","slug":"nye-synsvinkler-paa-dansk-kolonihistorie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1256","title":{"rendered":"NYE SYNSVINKLER P\u00c5 DANSK KOLONIHISTORIE"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/a>
Illustration fra bogen, s 95: Sigurd Stef\u00e1nssons islandske kort over Nordatlanten fra 1579<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Florian Jungmann og Martin Krieger (red.):<\/p>\n\n\n\n

D\u00e4nemark als globaler Akteur \u2013 17.-20. Jahrhundert: Koloniale Besitzungen und historische Verantwortung. <\/em>Solivagus Praeteritum, 2024<\/p>\n\n\n\n

Det er opmuntrende med denne tysk redigerede artikelsamling at f\u00e5 et udenlandsk blik p\u00e5 Danmarks kolonihistorie \u2013 et omr\u00e5de, der har v\u00e6ret domineret af udgivelser p\u00e5 dansk, skrevet af danskere og henvendt til danske l\u00e6sere. Bindet vil if\u00f8lge sin bagsidetekst give indblik i det \u201dlille, men dog globale kolonirige,\u201d som Danmark etablerede i det 17. og 18. \u00e5rhundrede, og som udg\u00f8r \u201det lidet kendt kapitel i den europ\u00e6iske ekspansionshistorie.\u201d Florian Jungmann og Martin Krieger er begge tilknyttet Christian Albrechts-universitetet i Kiel, og Krieger har ogs\u00e5 tidligere bidraget med v\u00e6sentlige skrifter, bl.a. om dansk slavehandel i det Indiske Ocean. Lige s\u00e5 positivt er det, at bogen i sit opl\u00e6g knytter an til sp\u00e6ndende og internationalt orienterede nyere danske udgivelser som Bregnsbo og Jensens imperiehistorie, Thode Jensen og Martens\u2019 s\u00e6rnummer om de dansk-norske Vestindiske \u00d8er og Rud og Ivarssons antologi om globale og postkoloniale perspektiver p\u00e5 dansk kolonihistorie.[1]<\/a> Bogen kombinerer videre fint tysk og dansk ved at lade indledningens pr\u00e6sentation af teoretiske definitioner af det koloniale hos forfattere som Michael Zeuske og J\u00fcrgen Osterhammel f\u00e5 f\u00f8lge i samlingens f\u00f8rste artikel af Michael Bregnsbos diskussion af Gr\u00f8nland, Island og F\u00e6r\u00f8ernes status som kolonier af Danmark, af Danmark-Norge eller slet ikke. Redakt\u00f8rerne knytter endvidere an til aktuelle diskussioner om erindringspolitik, afkolonisering og ansvar for fortidens forbrydelser og inddrager et moralsk perspektiv, som det fremg\u00e5r af bogens undertitel og billedet af den overmalede Hans Egede-statue p\u00e5 indledningens f\u00f8rste side.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

Illustration fra bogen, s. 166: Gen\u00e5bningen af den restaurerede \u2019Danish Tavern\u2019 i Serampore <\/p>\n\n\n\n

(foto: Britt Lindemann)<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Artikler om de nordatlantiske kolonier st\u00e5r s\u00e5ledes centralt i samlingen i mods\u00e6tning til det fokus p\u00e5 tropekolonierne i Afrika, Asien og Vestindien, der traditionelt har gjort sig g\u00e6ldende i f.eks. Johannes Br\u00f8ndsteds Vore gamle Tropekolonier<\/em> (1952-3) og Ole Feldb\u00e6k og Ole Justesens Asien og Afrika <\/em>(1980), og redakt\u00f8rerne hylder afl\u00f8seren i Gads fembinds Danmark og kolonierne<\/em> fra 2017 for at g\u00f8re det samme p\u00e5 dansk og tillige inddrage kolonialismens hjemmefront i Danmark og Norge. Jungmann og Krieger pr\u00f8ver ogs\u00e5 at se den danske historiografiske tradition i et lidt dybere perspektiv og mener, at kolonihistorien blev fortr\u00e6ngt eller glemt i skyggen af krigsnederlaget til Preussen og \u00d8strig i 1864, hvor man i Danmark hellere s\u00e5 indad som sm\u00e5stat. De mener en s\u00e5dan glemsel g\u00f8r sig g\u00e6ldende helt frem til 1960\u2019erne, og at den er blevet bakket op af ideer om dansk kolonialadministration som noget s\u00e6rligt og n\u00e6rmest altruistisk godg\u00f8rende i mods\u00e6tning til den, der ud\u00f8vedes af de imperiale stormagter. Man synes her at overse, at der ogs\u00e5 i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede og omkring salget af de Vestindiske \u00d8er til USA i 1917 lod sig meget forskelligartede stemmer h\u00f8re, herunder ogs\u00e5 kolonialistiske. Kay Larsens omfattende forfatterskab om tropekolonierne h\u00f8rer hjemme i denne periode \u2013 De Danske Ostindiske Koloniers Historie<\/em> i to bind er fra 1907-8, Dansk Vestindien<\/em> fra 1928. Ligeledes synes Jungmann og Krieger at g\u00e5 ud fra, at Br\u00f8ndsted og hans fortrinlige medarbejderes Vore gamle Tropekolonier<\/em> f\u00f8rst blev tilg\u00e6ngelig med den syvbinds folkeudgave fra 1967, som de henviser til. De er ikke opm\u00e6rksomme p\u00e5, at Vore gamle Tropekolonier<\/em> oprindeligt udkom i en pragtudgave i to flotte bind i 1952-3 med guldsnit og Ib Andersen-akvareller, som Westermanns Forlag satsede sparepengene p\u00e5 og gik fallit. Det var i h\u00f8j grad et efterkrigsprojekt, der skulle bidrage til at genskabe dansk historisk selvbevidsthed efter 1945. Historien om historiografien er s\u00e5ledes mere kompleks og modsigelsesfuld, og dansk slavehandel og slaveri i de danske kolonier fremst\u00e5r ubesmykket i al sin brutalitet i Gunnar Olsens og Kamma Struwes bidrag til Vore gamle Tropekolonier<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Samlingen af artikler i bogen er en kalejdoskopisk blandet landhandel med meget forskelligartede bidrag \u2013 nogle af dem helt fremragende, andre mere korte og skitseagtige. Det globalhistoriske st\u00e5r tydeligt frem i Simon Rast\u00e9ns artikel om Serampore, der bygger p\u00e5 det f\u00f8rste kapitel i hans ph.d.-afhandling fra 2020 og skildrer byudvikling, planl\u00e6gning og befolkningssammens\u00e6tning fra 1755 til 1845 fra kosmopolitisk vrimmel til indordning efter 1808 under britisk overherred\u00f8mme. Hvor Serampore i den tidlige danske periode if\u00f8lge baptistmission\u00e6ren Joshua Marshman var n\u00e6rmest babylonsk i sin sprogforvirring og pr\u00e6get af en vis lovl\u00f8shed og asylret for fremmede, som danskernes aftale med de mogulske myndigheder i Bengalen gjorde mulig, blev den efter Napoleonskrigene og den britiske bes\u00e6ttelse 1807-8 mere og mere ensrettet under engelsksproget administration. Samtidig overgik danskernes \u00f8konomiske engagement i byen i stadig h\u00f8jere grad til det britiske Ostindiske Kompagni eller til de store bengalske handelshuse danskerne havde samarbejdet med. Rast\u00e9n giver en righoldig og nuanceret fremstilling af samspillet og forskydningerne mellem danske, engelske, britiske og indiske positioner i denne intense og afg\u00f8rende periode og analyserer det pr\u00e6g, danskerne satte p\u00e5 Serampore igennem byplanl\u00e6gning og befolkningspolitik. Den er illustreret med fine arkivfund af kort og prospekter, der viser opdelingen af byen mellem kaster, racer og religioner, men som desv\u00e6rre gengives i for sm\u00e5 og gnidrede reproduktioner til at kunne afl\u00e6ses ordentligt.<\/p>\n\n\n\n

Et andet vigtigt bidrag til bogen er Anna Agnarsd\u00f3ttirs artikel om Island i samme periode og \u00f8ens isolation fra Danmark under Napoleonskrigene og de facto<\/em> britisk styre fra 1807 og frem til Kielerfreden i 1815. Det er godt og oplysende at f\u00e5 Island inddraget her i den danske kolonihistoriske sammenh\u00e6ng, hvilket jo ikke g\u00f8r sig g\u00e6ldende i Gads fem bind om Danmark og kolonierne<\/em> fra 2017. Agnarsd\u00f3ttirs artikel fremh\u00e6ver dog ogs\u00e5, at Island ikke retsligt formelt var en koloni, men var en direkte del af det danske konged\u00f8mme, hvis styre i udstrakt grad var overladt til lokale jordbesiddere eller forpagtet ud til det danske handelskompagni og dets dominerende k\u00f8bm\u00e6nd med ofte brutale konsekvenser for lokale b\u00f8nder og fiskere. Den s\u00e5kaldte \u201dislandske revolution\u201d og tilstr\u00e6bte l\u00f8srivelse havde s\u00e5ledes baggrund i s\u00e5vel britiske interesser i at bryde det dansk-norske monopol som i islandske frustrationer. Ved Kielerfreden i 1815 mente briterne dog ikke at have interesse i en mere permanent overtagelse af Island, som i mods\u00e6tning til Norge forblev del af Danmark. If\u00f8lge Agnarsd\u00f3ttir sparede det Storbritannien for udgifter til udstationering og milit\u00e6r \u2013 dem lod man det sv\u00e6kkede Danmark d\u00e6kke, uden at det nu med Norge forst\u00e6rkede Sverige fik for stor en magtposition i Nordatlanten.<\/p>\n\n\n\n

Artiklen har f\u00f8lgeskab i Martin Kriegers oversigt over Gr\u00f8nlands kolonisering fra nordboerne og vikingerne til det 20. \u00e5rhundrede, fra \u201dskatteland\u201d og strategisk position for kontrol af sejlruter i Nordatlanten til dansk amt og hjemmestyre i det 20. \u00e5rhundrede. Krieger fremh\u00e6ver parallellerne mellem konsolideringen af dansk kolonialisme i Gr\u00f8nland og b\u00e5de Vest- og Ostindien i 1700-tallet. Udsendelsen af Hans Egede i 1721 og erhvervelsen af St. Croix i 1733 falder i samme periode, ligesom ogs\u00e5 inddragelsen af Halle-mission\u00e6rerne i koloniherred\u00f8mmet i Tranquebar. Ligeledes kommer tyske pietiske mission\u00e6rer fra Herrnhut snart efter til at spille en central rolle i s\u00e5vel Gr\u00f8nland som Vestindien og Tranquebar. Tyske eller tysksprogede akt\u00f8rer spillede s\u00e5ledes en central rolle i udviklingen af konglomeratstaten Danmarks imperium.<\/p>\n\n\n\n

Halle-mission\u00e6rerne og deres righoldige arkivalier spiller en betydningsfuld rolle ogs\u00e5 i S. Jeyaseela Stephens bidrag om Tranquebar som dansk koloni i Ostindien, der p\u00e5 glimrende vis anl\u00e6gger en indisk synsvinkel p\u00e5 historien. Her er den danske kolonitid nok vigtig og interessant, men samtidig en m\u00e5ske marginal del af subkontinentets st\u00f8rre historie og mere lokalt af Tanjore-regionens \u00f8konomiske og politiske udvikling. Stephen understreger det danske herred\u00f8mmes skr\u00f8belighed \u2013 dels af traktater med Tanjores fyrster og omgivende indiske magter, dels af andre kolonimagter; franskm\u00e6ndene i Pondicherry, briterne i Madras, og holl\u00e6nderne i Ceylon. Hun fremh\u00e6ver ogs\u00e5, at handelen hjem til Danmark i lange tr\u00e6k var underordnet mellemhandlen med Syds\u00f8stasien, hvor man kunne hente peber og s\u00e6lge slaver i skarp konkurrence med andre europ\u00e6iske kompagnier, men ogs\u00e5 i fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngighed af samarbejde med lokale indiske handelsforetagender p\u00e5 s\u00e5vel Coromandel- som Malabarkysten. Stephen beskriver ogs\u00e5 fint danskernes og Halle-mission\u00e6rernes samarbejde med det britiske kompagni omkring missions-arbejde, uddannelse og alfabetisering, men f\u00e5r m\u00e5ske ikke helt med, hvor tvetydig kernen var i det britiske kompagnis politik: P\u00e5 den ene side ville man im\u00f8dekomme indiske magthaveres interesser ved at forbyde britiske kirker at missionere. P\u00e5 den anden side lod man mission\u00e6rerne fra Tranquebar udbrede evangeliet i de britiske territorier i Indien gennem SPCK \u2013 Society for the Propagation of Christian Knowledge. Hun undlader ogs\u00e5 at beskrive, hvordan Halle-mission\u00e6rerne i Tranquebar b\u00e5de selv havde slaver i overensstemmelse med skik og brug, men samtidig spillede en betydningsfuld rolle for udviklingen af \u201dabolitionisme\u201d \u2013 afskaffelse af slaveri og slavehandel som led i kristelig oplysning. Her blev danskerne i Tranquebar modstr\u00e6bende pionerer fra midten af 1700-tallet ikke mindst p\u00e5 grund af Halle-mission\u00e6rernes indflydelse.<\/p>\n\n\n\n

Dansk-tysk samspil omkring kolonialisme formidlet enten gennem Holsten og hertugd\u00f8mmerne, Gl\u00fcckstadt, Hamborg eller Brandenburg og Preussen er det gennemg\u00e5ende tema i tre andre artikler i bogen af Vivien Specht, Florian Jungmann og Ulrich van der Heyden. Vivien Specht pr\u00e6senterer et metodisk interessant sammenlignende casestudie af to danske 1700-tals kolonisationsprojekter \u2013 p\u00e5 ene side den jyske hede, p\u00e5 den anden side Frederiks\u00f8erne, bedre kendt som Nicobarerne. Specht ser begge projekter som drevet frem af s\u00e5kaldt kameralistisk tankegang, hvor en absolutistisk stat f\u00f8rer kolonialistisk politik til underst\u00f8ttelse af en merkantilistisk \u00f8konomi. Hun fokuserer p\u00e5 den indflydelse, der i K\u00f8benhavn blev ud\u00f8vet af den tyske national\u00f8konom Johann Heinrich Gottlob von Justi og p\u00e5 bestr\u00e6belserne for at f\u00e5 bos\u00e6ttere fra Tyskland til at opdyrke heden og i Indien med afs\u00e6t i Tranquebar at kolonisere de fjerntliggende og lidet kendte Nicobar-\u00f8er. De statsligt inviterede tyske nybyggere skulle bryde heden op til mark og l\u00e6re danskerne at dyrke kartofler, men \u201dkartoffeltyskerne\u201d var uglesete blandt b\u00f8nderne og krigedes indbyrdes. Deres korte og konfliktfyldte historie i Danmark udspillede sig mellem 1759 og 1765, inden det kameralistiske projekt blev opgivet. Historien har f\u00e5et nylig opm\u00e6rksomhed gennem Ida Jessens roman Kaptajnen og Ann Barbara<\/em> fra 2020 og filmatiseringen af den fra 2023 som Bastarden<\/em> af Nikolaj Arcel, der har v\u00e6ret i international distribution. Fors\u00f8get p\u00e5 at lade Herrnhuter-mission\u00e6rer bygge koloni p\u00e5 Frederiks\u00f8erne p\u00e5begyndes nogenlunde samtidig, efter at den danske stat havde afsl\u00e5et deres \u00f8nske om at bygge missioner i Island og i stedet \u2013 til stor fortrydelse for Halle-mission\u00e6rerne \u2013 ladet dem sl\u00e5 sig ned midlertidigt i Tranquebar. Ogs\u00e5 dette projekt blev kortvarigt \u2013 fra 1768 til 1787 \u2013 og fik en s\u00f8rgelig ende, efterh\u00e5nden som mission\u00e6rerne d\u00f8de \u00e9n efter \u00e9n af \u201dNikobarenfieber.\u201d Begge projekter er dramatiske og interessante, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvor interessant det er at sammenligne dem? De er blot to af mange danske reform-projekter i sidste halvdel af 1700-tallet med tysk oplysningsinspiration og st\u00f8ttet af tyske embedsm\u00e6nd og godsejere i Danmark og Hertugd\u00f8mmerne og med den magtfulde Adam Gottlob Moltke som politisk foregangsmand. Der g\u00f8r sig s\u00e5 mange s\u00e6rlige og forskellige omst\u00e6ndigheder g\u00e6ldende omkring de to projekter, at deres f\u00e6lles egenskaber mest begr\u00e6nser sig til den kameralistiske inspiration, og at udbyttet af sammenligningen derfor ikke er s\u00e5 stor.<\/p>\n\n\n\n

Sammenfletningen af dansk og tysk er ogs\u00e5 i centrum i Ulrich van der Heydens artikel om Heinrich Ludwig von Schimmelmann, nev\u00f8 af Heinrich Carl og f\u00e6tter til Ernst Schimmelmann, f\u00f8dt 1743, fra 1768 forvalter af familiens plantager, og fra 1784 (ikke 1785 som angivet i bogen) generalguvern\u00f8r i Dansk Vestindien. Artiklen indledes med en oversigt over forudg\u00e5ende dansk samarbejde med tyskere omkring trekantshandel og kolonier p\u00e5 Guineakysten og i Vestindien, mest mellem det danske Vestindisk-Guineisk Kompagni og det Brandenburgsk-Afrikanske fra 1685 til 1715. Her gav en traktat tyskerne privilegier p\u00e5 St. Thomas, der omfattede ret til at drive en plantage og til at indf\u00f8re slaver fra Guldkysten til eget brug, men f\u00f8rst og fremmest til videresalg til de spanske nabo\u00f8er. De fik herigennem ogs\u00e5 en chance for etablering af en egen tysk koloni, som imidlertid aldrig blev udnyttet af Brandenburg-Preussen efter dets konsolidering som konged\u00f8mme. Til geng\u00e6ld kom medlemmer af den tyske Schimmelmann godsejersl\u00e6gt fra Vorpommern til at h\u00e6vde sig som blandt de rigeste og mest magtfulde danske entrepren\u00f8rer, plantageejere, slavehandlere og politikere. Artiklen g\u00e5r i detaljer med Heinrich Ludwigs virke som plantageforvalter p\u00e5 St. Croix og beskriver bl.a. de jern til br\u00e6ndem\u00e6rkning af slaver med et S i midten omkranset af et hjerte, han fik fremstillet og sendt fra familiens fabrik i Helleb\u00e6k. Van der Heyden peger i konklusionen p\u00e5 Danmark og de baltiske stater som centrale akt\u00f8rer i europ\u00e6isk og global slavehandel.<\/p>\n\n\n\n

Schimmelmann-familien st\u00e5r ogs\u00e5 centralt i Florian Jungmanns artikel om s\u00e5kaldte hof- og kammermorianere i den danske konglomeratstat i det 17. og 18. \u00e5rhundrede. Artiklen diskuterer slaver fra Asien og Afrika (og ogs\u00e5 Gr\u00f8nland), som blev bragt til Europa, hvordan de blev behandlet og handlet med i europ\u00e6iske havnebyer, herunder K\u00f8benhavn, hvad de blev brugt til, og hvilke rettigheder og retslig status de havde. Hvad ang\u00e5r de egentlige hofmorianere, der blev givet til eller erhvervet af kongelige og h\u00f8jadelige familier til morskab eller repr\u00e6sentation, st\u00f8tter Jungmann sig p\u00e5 en artikel af Jorge Izquierdo Diaz fra 2019 om handlen med tjenestefolk fra Tranquebar.[2]<\/a> For det sene 1700-tals vedkommende er det mere Gunvor Simonsen, han tr\u00e6kker p\u00e5, ikke mindst Simonsens artikel om \u201dAfrikanere i 1700-tallets K\u00f8benhavn\u201d.[3]<\/a> Et af de mest interessante eksempler her er de bestr\u00e6belser, der i 1802 udfoldes af Henriette Schimmelmannn \u2013 enke efter den ovenfor n\u00e6vnte generalguvern\u00f8r Heinrich Ludwig \u2013 omkring slaven Hans Jonathan, som hun havde haft med hjem fra Vestindien, men som var l\u00f8bet bort i marts 1801 for melde sig til aktiv kamp mod engl\u00e6nderne p\u00e5 et blokskib under Slaget p\u00e5 Reden. Fru Schimmelmanns bestr\u00e6belser endte for retten, hvor sagen gav anledning til omfattende diskussion som skildret allerede i en underholdende artikel af Knud Waaben fra 1964 om \u201dA. S. \u00d8rsted og negerslaverne i K\u00f8benhavn\u201d.[4]<\/a> Ved retten blev det fremf\u00f8rt, at mens slaveri havde retslig status i Dansk Vestindien, gjaldt noget tilsvarende ikke i Danmark. Alligevel m\u00e5tte en ejendomsret erhvervet lovligt i Dansk Vestindien ogs\u00e5 respekteres i Danmark, s\u00e5dan at fru Schimmelmann \u2013 der ogs\u00e5 havde husbondret over sit tyende Hans Jonathan\u2013 m\u00e5tte have krav p\u00e5 erstatning. Jungmanns fremstilling af sagen er kortfattet, og han mener den illustrerer, hvordan det, han opfatter som \u201dden h\u00e5rdnakkede mytedannelse\u201d om det danske monarki som \u201dAbolitionsvorreiter\u201d, ikke holder stik.<\/p>\n\n\n\n

D\u00e4nemark als globaler Akteur<\/em> indeholder yderligere en fin artikel om Halle- og Herrnhuter-mission\u00e6rernes naturvidenskabelig forskning i Tranquebar af Tobias Delfs og herudover tre sp\u00e6ndende artikler om ark\u00e6ologisk udforskning af dansk kolonihistorie, plantageprojekter og Fort Christiansborg i Ghana af henholdsvis Wazi Apoh og Benedicta Gokah, David Akwasi Mensah Abrampah og Bea Lundt. Sluttelig \u00e9n om h\u00e5ndv\u00e6rk og materiel kulturarv, som den fremst\u00e5r og forvaltes nu i de forhenv\u00e6rende danske kolonier p\u00e5 Jomfru\u00f8erne, der nu er en del af USA.<\/p>\n\n\n\n

Sammenfattende er det en v\u00e6rdifuld udgivelse, der placerer temaer i dansk kolonihistorie i en globalhistorisk sammenh\u00e6ng og g\u00f8r dem tilg\u00e6ngelige for en international diskussion. Samtidig er antologien som n\u00e6vnt en blandet landhandel med meget forskelligartede bidrag, som dog er tematisk forbundne \u2013 bl.a. omkring dansk-tysk interaktion via transnationale mission\u00e6rbestr\u00e6belser og tyske embedsfolks, intellektuelles og godsejerfamiliers indflydelse i dansk \u00f8konomi og kultur, ogs\u00e5 p\u00e5 det kolonihistoriske omr\u00e5de. Her bringer bogen meget prisv\u00e6rdigt udviklinger sammen, der udspiller sig b\u00e5de i og imellem Afrika og de amerikanske Jomfru\u00f8er, i Bengalen og Sydindien, og ogs\u00e5 i nordatlantiske projekter i Gr\u00f8nland og Island og p\u00e5 den jyske hede. Hvor nogle af bogens bidrag er substantielle og fremragende, som f.eks. Bregnsbos, Jungmanns, Rast\u00e9ns, Agnarsd\u00f3ttirs og Stephens kapitler, er andre korte og mere skitseagtigt formuleret. Det er prisv\u00e6rdigt, at bogen bringer en s\u00e5 international kreds af historikere sammen som forfattere med baggrund i b\u00e5de forhenv\u00e6rende kolonier og kolonimagter. Man savner dog en n\u00e6rmere pr\u00e6sentation af forfatterne i korte biografiske noter. Forh\u00e5bentlig vil de frugtbare m\u00f8der og samarbejder, som bogen udspringer af, udvikle sig videre, s\u00e5 vi l\u00e6rer dem n\u00e6rmere at kende i nye publikationer.<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Bregnsbo og Jensen: Det danske imperium<\/em>; Jensen og Martens (red.): \u201dSlavery, Servitude and Freedom\u201d; Jensen og Simonsen: \u201dIntroduction\u201d; Rud og Ivarsson: Globale og postkoloniale perspektiver<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Diaz: \u201dThe Trade in Domestic Servants\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Simonsen: \u201dAfrikanere\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Waaben: \u201dA. S. \u00d8rsted\u201d.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Bregnsbo, Michael og Kurt Villads Jensen: Det danske imperium: Storhed og fald<\/em>, K\u00f8benhavn: Aschehoug, 2004.<\/p>\n\n\n\n

Izquierdo Diaz, Jorge: \u201dThe Trade in Domestic Servants (Morianer) from Tranquebar for Upper Class Danish Homes in the First Half of the Seventeenth Century\u201d, Itinerario<\/em>, 43(2), 2019, 194-217.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, Niklas Thode og Gunvor Simonsen: \u201dIntroduction: The Historiography of Slavery in the Danish-Norwegian West Indies, c. 1950-2016\u201d. I Niklas Thode Jensen og Vibe Maria Martens (red.): \u201dSlavery, Servitude and Freedom: New Perspectives on Life in the Danish-Norwegian West Indies, 1672-1848\u201d, s\u00e6rnummer af Scandinavian Journal of History<\/em>, 41(4-5), 2016, s.\u00a0 475-496.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, Niklas Thode og Vibe Maria Martens (red.): \u201dSlavery, Servitude and Freedom: New Perspectives on Life in the Danish-Norwegian West Indies, 1672-1848\u201d, s\u00e6rnummer af Scandinavian Journal of History<\/em>, 41(4-5), 2016.<\/p>\n\n\n\n

Rud, S\u00f8ren og S\u00f8ren Ivarsson (red.): Globale og postkoloniale perspektiver p\u00e5 dansk kolonihistorie<\/em>, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021.<\/p>\n\n\n\n

Simonsen, Gunvor: \u201cAfrikanere i 1700-tallets K\u00f8benhavn\u201d. I S\u00f8ren Rud og S\u00f8ren Ivarsson (red.): Globale og postkoloniale perspektiver p\u00e5 dansk kolonihistorie<\/em>, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021, 269-299.<\/p>\n\n\n\n

Waaben, Knud: \u201dA. S. \u00d8rsted og negerslaverne i K\u00f8benhavn\u201d, Juristen<\/em>, 12, 1964, 321-343.<\/p>\n\n\n\n

PREBEN KAARSHOLM<\/p>\n\n\n\n

PROFESSOR EMERITUS<\/p>\n\n\n\n

ROSKILDE UNIVERSITET<\/p>\n\n\n\n

PREBEN@RUC.DK<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Florian Jungmann og Martin Krieger (red.): D\u00e4nemark als globaler Akteur \u2013 17.-20. Jahrhundert: Koloniale Besitzungen und historische Verantwortung. Solivagus Praeteritum, 2024 Det er opmuntrende med denne tysk redigerede artikelsamling at f\u00e5 et udenlandsk blik p\u00e5 Danmarks kolonihistorie \u2013 et omr\u00e5de, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1256"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1256"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1256\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1274,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1256\/revisions\/1274"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}