{"id":1249,"date":"2026-01-06T08:20:48","date_gmt":"2026-01-06T07:20:48","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1249"},"modified":"2026-01-06T08:20:48","modified_gmt":"2026-01-06T07:20:48","slug":"jern-og-blod","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1249","title":{"rendered":"JERN OG BLOD"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

Nationalisme, realisme og det 19. \u00e5rhundredes genkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sning 14. november 2025, Syddansk Universitet<\/strong><\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Rasmus Glenth\u00f8j <\/em><\/p>\n\n\n\n

HISTORIEN I BEV\u00c6GELSE[1]<\/a>
Historien er i bev\u00e6gelse. Det er den altid. Udsagnet kan virke trivielt, men det er det ikke af to \u00e5rsager. For det f\u00f8rste har mennesket en tendens til at tro, at historien har et m\u00e5l. \u00c9t m\u00e5l, som den bev\u00e6ger sig imod, og som filosoffer, teologer, ideologer og politologer enten har h\u00e6vdet kunne n\u00e5s eller allerede er n\u00e5et. Et m\u00e5l, som giver historien, og dermed vores liv, mening. For det andet er historiens bev\u00e6gelse ikke konstant. Det, der har best\u00e5et i \u00e5rtier eller \u00e5rhundreder, kan p\u00e5 f\u00e5 dage eller uger bryde sammen.<\/p>\n\n\n\n

De fleste af os har oplevet ikke blot historiens \u201cafslutning\u201d, men ogs\u00e5 dens genkomst. Nogle husker, hvordan vi i november 1989 gik i seng i \u00e9n verden og v\u00e5gnede i en anden, mens vi alle oplevede det igen i februar 2022. I begge tilf\u00e6lde br\u00f8d verdensordener, som mange tog for givet, sammen, og dage og uger f\u00f8ltes som \u00e5rtier. Men hvor den f\u00f8rste omv\u00e6ltning udl\u00f8ste en optimistisk tidsalder, hvor historien syntes afskaffet, har den anden genoplivet forestillingen om historien som l\u00e6remester.<\/p>\n\n\n\n

Men hvordan forst\u00e5r vi historien, og findes der m\u00f8nstre i den, som kan hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5 de omv\u00e6ltninger, vi oplever? For selvom murens fald st\u00e5r som et enest\u00e5ende eksempel p\u00e5 en geopolitisk omv\u00e6ltning uden krig,[2]<\/a> og vores tids Zeitenwende<\/em> er et historisk brud,[3]<\/a> s\u00e5 er det, at historien skifter gear, intet nyt. Vi har f\u00f8r oplevet fredsoptimisme efter store brud, kun for at se verdensordener kollapse.[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r s\u00e5danne brud indtr\u00e6ffer, kan historien fungere som kompas, men kun hvis vi erkender, at analogier b\u00e5de kan oplyse og forf\u00f8re. Ikke mindst m\u00e5 vi forst\u00e5, at vendepunkter ikke alene forklares med enten<\/em> strukturer, ideologier eller<\/em> akt\u00f8rer, men med samspillet mellem dem. Men f\u00f8r vi kan forst\u00e5 det, m\u00e5 vi f\u00f8rst forst\u00e5 forestillingen om historiens afslutning. En forestilling, som formede vor opfattelse af b\u00e5de fortid og fremtid.<\/p>\n\n\n\n

HISTORIENS AFSLUTNING<\/p>\n\n\n\n

I dens sekul\u00e6re version rummer forestillingen om historiens afslutning, at fornuften driver mennesket til en fredelig verdensorden. I 1795 skrev Kants Til den evige fred<\/em>.[5]<\/a> Her tilsiger fornuften, at mennesker organiserer sig i republikker, hvor borgernes samtykke begr\u00e6nser viljen til krig, og at disse republikker dern\u00e6st slutter sig sammen i et forbund, der sikrer en retsorden mellem staterne og derved fremmer frihed og fred.<\/p>\n\n\n\n

Hvor det hos Kant blot var et ideal, udviklede Hegel det til en historiefilosofi, hvor verdens\u00e5nden igennem dialektiske konflikter blev virkeliggjort i staten.[6]<\/a> Marx overtog Hegels historiesyn og ideen om en afslutning, men vendte det p\u00e5 hovedet, som man siger, og gjorde proletariatets sejr i klassekampen og overtagelse af staten til historiens afslutning.[7]<\/a> Forestillingen om, at historien havde en afslutning, var hverken s\u00e6regen for oplysningstidens rationalisme, romantikkens idealisme eller for marxismen. I den kristne teologi ser vi den allerede i Augustins v\u00e6rk Om Guds stad<\/em>,[8]<\/a> mens vi i ren\u00e6ssancen ser den som et normativt ideal i Thomas Mores Utopia<\/em>.[9]<\/a> N\u00e5r jeg n\u00e6vner More, s\u00e5 er det fordi forestillingen om historiens afslutning netop er utopisk.<\/p>\n\n\n\n

Popper advarede netop under Anden Verdenskrig om, at marxismen med sin determinisme var en farlig utopi, der f\u00f8rte til totalitarisme.[10]<\/a> Aron kaldte den en sekul\u00e6r religion og et opium for intellektuelle.[11]<\/a> Den utopiske tankegang er imidlertid ikke forbeholdt venstrefl\u00f8jen. I den kolde krigs sidste dage lancerede Francis Fukuyama sin Hegel-inspirerede tese: efter f\u00f8rst fascismens og siden kommunismens fald, eksisterede der ikke l\u00e6ngere noget ideologisk alternativ til liberalismen og dens markedskr\u00e6fter. Begivenhedshistorien fortsatte, men den ideologiske historie var afsluttet, da intet andet system fremstod som et trov\u00e6rdigt politisk og \u00f8konomisk alternativ.[12]<\/a> <\/p>\n\n\n\n

Kritikere p\u00e5 tv\u00e6rs af spektret p\u00e5pegede, at Fukuyama overs\u00e5 nationale og ideologiske sp\u00e6ndinger, og at hans determinisme reducerede historiens uforudsigelighed.[13]<\/a> Dermed blev hans tese en utopisk forestilling, hvor liberalismen fremstod som en uafvendelig sluttilstand frem for en skr\u00f8belig historisk konstruktion. Kritikken til trods indfangede Fukuyamas id\u00e9 som f\u00e5 den tids\u00e5nd, der pr\u00e6gede Vesten i det lange 1989, hvor sejrsmagterne troede p\u00e5 et helt, frit og demokratisk Europa. Europ\u00e6erne mente, de havde l\u00e6rt af historien: Samhandel og integration havde gjort fjender til venner, og det europ\u00e6iske fredsprojekt skulle nu udvides mod \u00f8st.<\/em>[14]<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Troen p\u00e5 historiens afslutning var st\u00e6rk, fordi den bekr\u00e6ftede den vestlige selvforst\u00e5else og  is\u00e6r den europ\u00e6iske. Efter 1945 forkastede Vesteuropa magtpolitik og omfavnede en postheroisk verden, hvor krig ikke l\u00e6ngere var politik med andre midler.<\/em>[15]<\/a> Det var kun muligt, fordi USA havde forladt sin traditionelle isolering og garanteret kontinentets sikkerhed. At fredsfort\u00e6llingen hvilede p\u00e5 amerikanske v\u00e5ben, fyldte lidt. Murens fald bekr\u00e6ftede blot en indgroet idealisme, hvor fredsdividenden kunne indl\u00f8ses i troen p\u00e5 geopolitikkens oph\u00f8r.<\/em>[16]<\/a> Ideologiske fronter blev erstattet af en tredje vej,<\/em>[17]<\/a> globalisering og europ\u00e6isk integration. Trods krigene p\u00e5 Balkan blev krig og nationalisme anset som fortid.<\/em>[18]<\/a> Den liberale verdensorden blev opfattet som s\u00e5 stabil, at den ikke l\u00e6ngere kr\u00e6vede forsvar.<\/p>\n\n\n\n

International historie (historiefagets kongedisciplin i det 19. \u00e5rhundrede) blev nedprioriteret, marginaliseret eller omformet til studier af politisk kultur. Krig, stormagtspolitik og verdensordner passede ikke ind i tids\u00e5nden. Denne lykkelige tilstand gjorde, i hegeliansk forstand, historiens sider tomme.[19]<\/a> Som Timothy Snyder har formuleret det, herskede en \u201cuundg\u00e5elighedens politik\u201d: Fremtiden var blot en forl\u00e6ngelse af nutiden, fremskridtets love var kendte, og der fandtes ingen reelle alternativer.[20]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I USA blev sejren i den kolde krig opfattet b\u00e5de som en bekr\u00e6ftelse af amerikansk exceptionalisme og som en kollektiv sejr for Vestens v\u00e6rdier. Det styrkede troen p\u00e5, at den amerikanske model havde universel gyldighed. Internationalt kom denne forestilling til udtryk i den \u201cnye verdensorden\u201d, som Bush senior formulerede under Den F\u00f8rste Golfkrig. En orden, der p\u00e5 den ene side var multilateral gennem FN\u2019s stormagtsforankrede bestr\u00e6belser p\u00e5 at sikre international ret, kollektiv sikkerhed og global integration. Og p\u00e5 den anden side unipol\u00e6r, fordi den hvilede p\u00e5 USA\u2019s vilje og evne til at opretholde ordenen med magt, n\u00e5r det var n\u00f8dvendigt.[21]<\/a> Som Timothy Garton Ash har formuleret det, repr\u00e6senterede den orden, der opstod efter 1989, den endelige fredsslutning efter Anden Verdenskrig.[22]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Forestillingen stod om muligt endnu st\u00e6rkere i Norden, pr\u00e6get af id\u00e9en om et s\u00e6rligt moralsk og politisk f\u00e6llesskab funderet p\u00e5 fred, lighed, velf\u00e6rdsstat, international solidaritet og fredelig udenrigspolitik.[23]<\/a> I Danmarks og Norges tilf\u00e6lde kan denne exceptionalisme f\u00f8res tilbage til 1700-tallets neutralitetspolitik og den s\u00e5kaldte lange fred, n\u00e6ret af forestillingen om, at de to lande allerede havde opn\u00e5et Kants \u201cevige fred\u201d, og blot ventede p\u00e5, at resten af verden blev lige s\u00e5 oplyst.[24]<\/a> Tilsvarende id\u00e9er slog rod i Sverige og Finland. Her blev neutralitet ikke blot kernen i landenes sikkerhedspolitik, men i deres selvforst\u00e5else.[25]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I Norden fandtes hermed allerede en forestilling om, at man havde n\u00e5et historiens afslutning. Den blev bekr\u00e6ftet med den kolde krigs oph\u00f8r og styrket af id\u00e9en om, at resten af verden blot fulgte en nordisk kurs. Selv Fukuyama delte denne opfattelse. Arbejdstitlen p\u00e5 hans to store b\u00f8ger om skabelsen af politisk orden var Getting to Denmark<\/em>.[26]<\/a> I pressen blev det l\u00e6st som et udtryk for, at Danmark,[27]<\/a> og i princippet hele Norden, havde n\u00e5et historiens endem\u00e5l. Den demokratiske velf\u00e6rds- og nationalstat blev i nordisk selvforst\u00e5else netop opfattet som en slags sluttilstand, hvor politiske skillelinjer mest handler om, hvem der bedst kan bevare status quo. At Fukuyama n\u00e5ede samme konklusion, er n\u00e6ppe overraskende, da han bygger p\u00e5 litteratur, der gengav en dansk og nordisk idealistisk konsensusfort\u00e6lling.[28]<\/a><\/p>\n\n\n\n

HISTORIENS GENSTART<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil her ikke g\u00e5 i dybden med, hvorfor disse grundfort\u00e6llinger og denne exceptionalisme er problematiske. Det har jeg gjort andet steds.[29]<\/sup><\/a> Jeg vil heller ikke lave en dybdeg\u00e5ende analyse af stadierne i nedbruddet i den internationale orden og troen p\u00e5 historiens afslutning.[30]<\/sup><\/a> Jeg vil n\u00f8jes med at konstatere, at de begge blev undermineret i 00\u2019erne og optimismen i 10\u2019erne i tiltagende grad blev afl\u00f8st af frygt og forvirring.<\/p>\n\n\n\n

Flere s\u00e5 allerede tidligt, at stormagterne uden for Vesten aldrig havde accepteret den liberale orden.[31]<\/sup><\/a> Alligevel fastholdt Europa illusionen om, at krig h\u00f8rte fortiden til, ved hj\u00e6lp af westsplaining<\/em>, som i tilf\u00e6ldet med Putins M\u00fcnchentale, annekteringen af Krim og i dagene op til fuldskalainvasionen.[32]<\/sup><\/a> Ud fra en liberal vestlig logik, s\u00e5 gav krig ikke l\u00e6ngere mening. Derfor ville Putin ikke invadere l\u00f8d det fra eksperterne. Ruslands invasion og Vestens reaktion gjorde forvitring til kollaps. Historien havde skiftet gear. Fukuyama fastholdt sin teori,[33]<\/sup><\/a> men for de fleste stod det klart, at angrebet endegyldigt genstartede historien. Dens afslutning var en illusion. Som en professor i statskundskab for nylig konstaterede, m\u00e5 man kassere l\u00e6reb\u00f8gerne i international politik fra de sidste tre \u00e5rtier, da de ikke l\u00e6ngere afspejler virkeligheden.[34]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n

Forestillingen om, at man i den globaliserede verden kunne l\u00f8se alle problemer gennem \u00f8get internationalt samarbejde, at der fandtes faste mekanismer inden for international politik, og at alle akt\u00f8rer handlede ud fra, hvad der forekom rationelt ud fra en liberal vestlig logik, afgik ved d\u00f8den den 24. februar 2022. Krigene, der udspringer af terrorangrebet den 7. oktober, har yderligere<\/em> undermineret det globale syds tro p\u00e5 en international retsorden.[35]<\/sup><\/a> Demokrati er for 19. \u00e5r i tr\u00e6k p\u00e5 tilbagetog.[36]<\/sup><\/a> Den sikkerhedsstruktur, som USA opbyggede efter Anden Verdenskrig, er under afvikling anf\u00f8rt af et Amerika, der vender sig bort fra sine liberale allierede.[37]<\/a> I fors\u00f8get p\u00e5 at forst\u00e5 den nye verdensorden, som endnu kun er i sin vorden, griber vi ud efter den eneste empiri, vi ejer: historien. Navnlig dens gamle kongedisciplin.<\/p>\n\n\n\n

N\u00c5R HISTORIEN RIMER<\/p>\n\n\n\n

Forestillingen om historien som l\u00e6remester er lige s\u00e5 gammel som historien selv. Mennesker har altid brugt fortiden som spejl for at forst\u00e5 nutiden. Det g\u00e6lder ikke mindst i krisetider, hvor der er en instinktiv tendens til at bruge fortiden til at kaste lys over det m\u00f8rke, som man befinder sig i.[38]<\/a> Mark Twain siges ofte at have sagt, at historien ikke gentager sig \u2013 men den rimer. Han sagde det aldrig, han skrev det aldrig, men han burde have gjort det, for ordene indfanger en poetisk sandhed.[39]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Gode historiske analogier kan fremme den politiske debat. De kan hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5 nye problemer ved at sammenligne dem med fortiden. De bruges til at genkende m\u00f8nstre, forudse, hvad der kan ske, og pege p\u00e5 mulige l\u00f8sninger. D\u00e5rlige analogier kan omvendt vildlede. Vil man bruge historien som pejlem\u00e6rke, m\u00e5 analogier v\u00e6lges ud fra reel viden om b\u00e5de fortid og nutid \u2013 og med erkendelse af, at ingen<\/em> analogi indfanger alt.[40]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Historien giver os ikke love, men indsigt. Analogier kan advare os mod kostbare fejltagelser.[41]<\/a> Men hvilke fejl skal vi l\u00e6re af og hvilke analogier er relevante? Analogier afspejler altid holdninger og horisont. Det ses i den historiebrug, man m\u00f8der hos politikere, journalister og enkelte politologer  efter februar 2022. Den historie, de kender, er det 20. \u00e5rhundredes, og derfor henter de endnu engang deres analogier fra Mellemkrigstiden, Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil p\u00e5 ingen m\u00e5de afvise analogierne til det 20. \u00e5rhundrede. Tv\u00e6rtimod mener jeg, at der er mangt og meget i dem. Men som alle analogier har de deres begr\u00e6nsninger. Efter F\u00f8rste Verdenskrig lykkedes det aldrig at skabe en stabil regelbaseret verdensorden, mens Den Kolde Krig var pr\u00e6get af en bipolaritet, der adskiller sig fra den multipol\u00e6re verdensorden, vi nu er p\u00e5 vej imod. Der er derfor et behov for at udvide arsenalet af analogier. Vi b\u00f8r ikke begr\u00e6nse os til 1900-tallet, men blandt andet hente inspiration fra det fra det 19. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

DET 19. \u00c5RHUNDREDES GENKOMST<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I det 19. \u00e5rhundrede opstod den f\u00f8rste regelbaserede verdensorden og her br\u00f8d den ogs\u00e5 f\u00f8rste gang sammen. Efter Napoleonskrigene skabte stormagterne i Wien et internationalt system, hvor traktater skulle respekteres, krige undg\u00e5s og ekspansion forhindres. Konflikter blev h\u00e5ndteret p\u00e5 kongresser, konferencer og ved kollektive stormagtsindgreb. Det er derfor hverken overraskende, at koncertsystemet, som det kaldtes, senere tjente som forbillede for b\u00e5de Folkeforbundet og FN,[42]<\/a> eller at fremtr\u00e6dende diplomater og politologer i dag taler om behovet for et nyt wienersystem for at f\u00e5 kollektiv sikkerhed.[43]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Men det er en sejlivet myte, at koncertsystemet overlevede u\u00e6ndret fra Napoleonskrigenes afslutning til F\u00f8rste Verdenskrigs udbrud. Det br\u00f8d reelt sammen med Krimkrigen i 1850\u2019erne. N\u00e5r historikere som Christopher Clark og Miroslav \u0160ediv\u00fd taler om det 19. \u00e5rhundredes genkomst, skyldes det derfor ikke, at vi i dag oplever en ny koncertorden \u2013 men at vor tid deler strukturelle og politiske ligheder med perioden op til dens sammenbrud og de konsekvenser, det medf\u00f8rte.[44]<\/a> \u0160ediv\u00fd har peget p\u00e5 markante ligheder mellem udviklingen op til Krimkrigen i 1853 og den nuv\u00e6rende krise, som forel\u00f8bigt er kulmineret med krigen i Ukraine.[45]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Dengang som nu eksisterede der en regelbaseret orden og spirende internationalisme, men samtidig voksede en geopolitisk realisme frem, hvor stormagter h\u00e6vdede, at sikkerhedsm\u00e6ssige hensyn n\u00f8dvendiggjorde ekspansion. Allerede i 1840\u2019erne varslede kriser som Rhinen-krisen, Svovlkrigen, Opiumskrigen og Osmannerrigets forfald, hvad der var i vente. Ligesom annekteringen af Krim i 2014 vakte tale om geopolitikkens genkomst, voksede realismen frem i 1840\u2019ernes offentlighed.[46]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Trump og hans omgivelser p\u00e5kalder sig Monroe-doktrinen fra 1823 og kr\u00e6ver en vestlig halvkugle fri for rivalers indflydelse,[47]<\/a> mens Rusland som i 1800-tallet g\u00e5r efter at skabe klientstater og bufferzoner i sit n\u00e6romr\u00e5de.[48]<\/a> Christopher Clark har bem\u00e6rket, at The Eastern Question<\/em> er vendt tilbage i forkl\u00e6dning: I 1800-tallet destabiliserede Osmannerrigets sv\u00e6kkelse den europ\u00e6iske orden, hvilket f\u00f8rte til et spil mellem stormagterne om dets territorier.[49]<\/a> Navnlig Rusland fors\u00f8gte at udvide dets indflydelsessf\u00e6re, hvilket f\u00f8rte til krise og krige, herunder Krimkrigen.<\/p>\n\n\n\n

Krimkrigen undergravede troen p\u00e5 kollektiv sikkerhed og tillid til traktater. Sammenbruddet \u00e5bnede et mulighedernes vindue for dem, der ville omkalfatre den eksisterende orden. Resultatet blev et kvart \u00e5rhundrede med krig, hvor Tyskland og Italien blev samlet, og nye nationalstater som Rum\u00e6nien, Serbien, Montenegro og Bulgarien opstod. Krig blev et middel til ekspansion, og erobringer blev i stigende grad legitimeret. Det sikkerhedssystem, der br\u00f8d sammen, blev afl\u00f8st af et klassisk sikkerhedsdilemma med oprustning, rivalisering og skr\u00f8belige alliancer.<\/p>\n\n\n\n

Selvom krig forsvandt fra selve Europa efter 1878, fortsatte ekspansionen i kolonierne. Som Paul Schroeder har vist, skabte denne udvikling et internationalt system, der lagde kimen til F\u00f8rste Verdenskrig.[50]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Parallellerne til i dag findes ikke kun i systemets kollaps, men ogs\u00e5 i politiske iscenes\u00e6ttelser, historiebrug og historieforst\u00e5else.[51]<\/a> Putins ceremoni ved inds\u00e6ttelsen som pr\u00e6sident i 2018 genoplivede zarens ritualer fra 1800-tallet: processionen, patriarkens tilstedev\u00e6relse og symbolerne var hentet direkte fra zartiden.[52]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I USA ses det i Trumps politik og historiebrug. Som et ekko af 1800-tallets forestilling om en manifest destiny<\/em> ser man \u00f8nsket om ekspansion. Gr\u00f8nland fors\u00f8ger man at k\u00f8be som i 1860\u2019erne. Canada bliver ikke fors\u00f8gt erobret som i 1812, men gennem trusler og told fors\u00f8gt indlemmet, hvilket har udl\u00f8st den samme canadiske reaktion mod amerikansk indflydelse som i 1860\u2019erne. Ambitionen om at dominere verdenshandlens knudepunkter, som Panamakanalen, er en direkte parallel til rivaliseringen om ikke blot Panamakanalen, men ogs\u00e5 Suezkanalen i 1800-tallet. Trumps protektionisme finder sin analogi det 19. \u00e5rhundredes \u00f8konomiske nationalisme.[53]<\/a> B\u00e5de Trump og hans st\u00f8tter \u00f8nsker eksplicit at genskabe 1800-tallets Gilded Age<\/em> \u2013 en \u00e6ra pr\u00e6get af enorm \u00f8konomisk v\u00e6kst. Men analogien er mere rammende, end de selv aner.<\/p>\n\n\n\n

Udtrykket stammer fra en satirisk roman af Mark Twain, hvor pointen netop var, at den forgyldte overflade d\u00e6kkede over massiv ulighed, korruption, spekulation og monopoler, hvor rigdommen samlede sig hos en sn\u00e6ver klasse af r\u00f8verbaroner.[54]<\/a> Trumps nye Hvide Hus med guldtoiletter og en planlagt forgyldt balsal finansieret af techbros, hvis interesser Trump varetager, indfanger dermed parallellerne mellem det 19. og 21. \u00e5rhundredes USA.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan hermed tale om det 19. \u00e5rhundredes genkomst i den forstand, at vi i \u00f8jeblikket gennemlever sammenbruddet af en regelbaseret verdensorden ledsaget af en historiebrug, iscenes\u00e6ttelse og politik, der rimer p\u00e5 1800-tallets stormagtspolitik, imperialisme, rivalisering, \u00f8konomiske nationalisme og sociale sp\u00f8rgsm\u00e5l.[55]<\/a> Det g\u00e6lder ogs\u00e5 dyrkelse af store m\u00e6nd, og den betydning de bliver givet for historiens udvikling. Det er ikke overraskende. Det er i krisetider, hvor strukturerne bryder sammen, at individet \u00f8ver st\u00f8rst indflydelse p\u00e5 historien.[56]<\/a><\/p>\n\n\n\n

GEOPOLITIKKENS GENKOMST<\/p>\n\n\n\n

Forestillingen om det 19. \u00e5rhundredes genkomst flugter med opfattelsen af, at krigen i Ukraine markerer en tilbagevenden til geopolitik og realisme. Geopolitik unders\u00f8ger, hvordan geografiske forhold \u2013 som placering, ressourcer og strategiske knudepunkter \u2013 former staters interesser og adf\u00e6rd. Realisme, en teoriretning inden for internationale relationer, ser det internationale system som anarkisk og staters overlevelse og egeninteresse som dets prim\u00e6re drivkr\u00e6fter. I begge tilgange vejer territorium og milit\u00e6r magt tungere end normer, international ret og ideologi.<\/p>\n\n\n\n

Det \u00e5bner for en realpolitik, hvor stormagter agerer frit i egne interessesf\u00e6rer. S\u00e5dan var det i 1800-tallets hierarkiske verdensorden \u2013 og if\u00f8lge flere er det netop denne Trump, Xi Jinping og Putin \u00f8nsker at genskabe. En orden, hvor sm\u00e5 stater underl\u00e6gges store.[57]<\/a> Putins \u00f8nske om at g\u00f8re Ukraine, Georgien og andre tidligere sovjetrepublikker til lydstater[58]<\/a> har en tydelig parallel til 1800-tallet, hvor blandt andet de skandinaviske lande i \u00e5rtier befandt sig i den russiske indflydelsessf\u00e6re. Det gav Rusland afg\u00f8rende indflydelse ikke blot p\u00e5 skandinavisk udenrigs- og indenrigspolitik, men ogs\u00e5 p\u00e5 forfatninger og arvef\u00f8lge helt frem til Krimkrigen. Hele Skandinavien var Finlandiseret.[59]<\/a><\/p>\n\n\n\n

USA holder ikke l\u00e6ngere sit imperium sammen med bl\u00f8d magt, men satser p\u00e5 r\u00e5 realisme og transaktionelle relationer.[60]<\/a> Ligesom efter Krimkrigen er tilliden til traktater afl\u00f8st af oprustning,[61]<\/a>  og troen p\u00e5 v\u00e6rdif\u00e6llesskaber svinder. Hverken Trump, Putin eller Xi Jinping tror p\u00e5, at tidens store sp\u00f8rgsm\u00e5l afg\u00f8res med taler eller flertalsbeslutninger,[62]<\/a> men med magt, studehandler \u2013 og om n\u00f8dvendigt med jern og blod, som det ses i Ukraine. Ligesom for Bismarck, Cavour og Napoleon 3. er traktater, alliancer og fred blot midlertidige midler i Ruslands strategiske spil.[63]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Rendyrket geopolitik og realisme udg\u00f8r imidlertid en en\u00f8jet tilgang til b\u00e5de fortid og nutid. International politik formes ikke kun af magt, ressourcer og teknologi. Historien kan ikke forst\u00e5s alene ud fra en materiel basis; vi m\u00e5 ogs\u00e5 inddrage overbygningen. Det vil sige de id\u00e9er, den kultur og de ideologier, der pr\u00e6ger vores livsverden, samt de individer, der handler i den. Her har n\u00e6ppe nogen ideologi spillet en st\u00f8rre rolle de seneste 250 \u00e5r end nationalismen. Og n\u00e6ppe nogen identitet haft st\u00f8rre betydning end den nationale. Derfor burde nationalismen spille en betydelig rolle i studiet af  international historie og internationale relationer. Men det g\u00f8r den ikke. S\u00e5 hvad er nationalisme, og hvorfor er den vigtig for forst\u00e5elsen af verden af i g\u00e5r, verden af i dag og verden i morgen?<\/p>\n\n\n\n

NATIONALISME<\/p>\n\n\n\n

Standarddefinitionen af nationalisme h\u00e6vder, at det er et politisk princip, der opstod i begyndelsen af det 19. \u00e5rhundrede. Det bygger p\u00e5 id\u00e9en om, at verden naturligt er inddelt i nationer, og at nationalt selvstyre er den eneste legitime styreform.[64]<\/a> Nationalisme forst\u00e5s dermed som en ideologi, der forf\u00e6gter den nationale selvbestemmelsesret og ser verden som best\u00e5ende af nationalstater i tr\u00e5d med FN-pagtens artikel 1. Definitionen indfanger b\u00e5de ideologiens ideal og den kontekst, hvori nationalismestudierne blev formelt institutionaliseret:[65]<\/a> efter 1945, i en afkoloniseret verden pr\u00e6get af en regelbaseret orden, hvor sm\u00e5 nationalstater kunne eksistere.[66]<\/a> Nationalismen fremstod her som en drivkraft for frig\u00f8relse og nedbrydning af imperier.<\/p>\n\n\n\n

En ret, der i teorien ikke blev begr\u00e6nset af ressourcer eller realpolitik, fordi territorial ekspansion blev anset for at h\u00f8re fortiden til. Denne idealistiske forst\u00e5else afspejlede det verdensbillede, feltet opstod i. Men den stemmer d\u00e5rligt overens med den m\u00e5de, ideologien faktisk blev formuleret og praktiseret af politikere, forskere og kunstnere i 1800-tallet og med de nationale bev\u00e6gelsers faktiske ageren f\u00f8r 1945. Den idealistiske forst\u00e5else af nationalisme foruds\u00e6tter, at selv sm\u00e5 folk b\u00e5de har retten og evnen til selvbestemmelse.<\/p>\n\n\n\n

Men den foruds\u00e6tning hviler ofte p\u00e5 det, der kaldes metodologisk nationalisme \u2013 en analytisk tilgang, hvor staten, nationen og samfundet tages for givet som \u00e9n enhed og ses som afkoblet fra de internationale strukturer og magtrelationer, der i virkeligheden former dem. Politik forst\u00e5s dermed prim\u00e6rt som indenrigspolitik, og nationers eksistens og handlekraft analyseres uafh\u00e6ngigt af den globale kontekst. Men nationalismen opstod ikke i et tomrum. I det 19. \u00e5rhundrede udfoldede ideologien sig i en verden af geopolitik, realpolitik og imperialisme. En verden, hvor sm\u00e5 stater sj\u00e6ldent kunne forvente at overleve uden stormagters velvilje eller beskyttelse. Det er sigende, at nationalismens \u00e5rhundrede ikke b\u00f8d p\u00e5 en v\u00e6kst i antallet af stater, men et fald. F\u00f8rst efter F\u00f8rste Verdenskrig steg antallet af europ\u00e6iske nationalstater, mens det uden for Europa f\u00f8rst skete efter Anden Verdenskrig. F\u00f8rst her blev nationalisme og imperialisme adskilt.<\/p>\n\n\n\n

Denne historiske virkelighed afsl\u00f8rer et grundl\u00e6ggende sp\u00e6nd mellem nationalismen som ideal om selvbestemmelse og dens sammenv\u00e6vning med realpolitik og imperialisme. Et paradoks, der kalder p\u00e5 en teoretisk revurdering af hele begrebets historie. Som ideal burde nationalisme v\u00e6re adskilt herfra, men i praksis har ideologien ofte v\u00e6ret forenet hermed. Det vidner ikke blot om en dyb forbindelse mellem verdensordner, ideologi og geopolitik, men ogs\u00e5 om et sikkerhedsmotiv.<\/p>\n\n\n\n

Evnen til at overleve og tjene som bufferstater eller allierede var afg\u00f8rende for de nationalstater, stormagterne tillod at opst\u00e5 i det 19. \u00e5rhundrede og efter F\u00f8rste Verdenskrig. Vil vi forst\u00e5 nationalisme historisk, nytter det ikke at fastholde en idealistisk optik. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 forst\u00e5, hvordan en realistisk tilgang s\u00e5 ud f\u00f8r 1945 ikke blot for historiens skyld, men for at begribe den verden, vi m\u00e5ske bev\u00e6ger os ind i.<\/p>\n\n\n\n

REALPOLITIK OG T\u00c6RSKELPRINCIPPET<\/p>\n\n\n\n

En teori om realistisk nationalisme m\u00e5 afgr\u00e6nses. Den vil ikke kunne forklare alle former for nationalisme, men kan hj\u00e6lpe os til at forst\u00e5 en bestemt historisk-politisk variant \u2013 den, der udfolder sig i en verden pr\u00e6get af frygt, geopolitik og realpolitik snarere end en regelbaseret orden.<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt at understrege, at realpolitik ikke er frav\u00e6r af idealer eller ideologi, men en politik med udgangspunkt i de eksisterende magtforhold. Begrebet realpolitik blev skabt af en liberal tysk nationalist i 1853 som en n\u00f8dvendighedens politik for at realisere en tysk nationalstat.[67]<\/a>  <\/p>\n\n\n\n

Den byggede p\u00e5 erfaringerne fra 1848 og opstod samtidig med Krimkrigen udbrud og Wienersystemets sammenbrud. Derfor m\u00e5tte 1800-tallets nationalistiske realpolitik tage udgangspunkt i en stats ressourcer \u2013 et synspunkt, der genfindes i Eric Hobsbawms id\u00e9 om et t\u00e6rskelprincip indenfor periodens nationalisme. If\u00f8lge Hobsbawm var selvbestemmelsesretten i praksis indskr\u00e6nket til de nationer med tilstr\u00e6kkelig st\u00f8rrelse. If\u00f8lge tidens tankegang havde kun store nationer de kulturelle, \u00f8konomiske, milit\u00e6re og politiske ressourcer til at overleve. Sm\u00e5 nationer m\u00e5tte enten lade sig assimilere eller forene sig for at opn\u00e5 en st\u00f8rrelse, der bragte dem over eksistenst\u00e6rsklen.[68]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I tysk offentlighed tog man for givet, at Danmark m\u00e5tte indg\u00e5 som del af et forenet Tyskland. Danmark havde ikke ressourcerne til at overleve; dets kultur blev set som germansk, og Tysklands strategiske interesser kr\u00e6vede kontrol over Jylland og adgangen til \u00d8sters\u00f8en.[69]<\/a> Danske nationalister erkendte landets begr\u00e6nsede ressourcer, men drog en anden konklusion og s\u00f8gte i stedet at sikre nationens overlevelse gennem en skandinavisk f\u00f8deration.[70]<\/a><\/p>\n\n\n\n

T\u00e6rskelprincippet bygger p\u00e5 id\u00e9en om, at en stats overlevelse afh\u00e6nger af dens st\u00f8rrelse, ressourcer og \u00f8konomiske kapacitet. Det h\u00e6nger t\u00e6t sammen med 1800-tallets \u00f8konomiske nationalisme: Industriel og teknologisk udvikling blev set som en foruds\u00e6tning for politisk styrke og f\u00f8rte til den neomerkantilistisk national\u00f8konomi, der l\u00e5 bag b\u00e5de den tyske toldunion og amerikansk protektionisme. \u00d8konomisk integration blev s\u00e5ledes et sp\u00f8rgsm\u00e5l om national sikkerhed.[71]<\/a><\/p>\n\n\n\n

En stats kapacitet blev m\u00e5lt i produktion, ressourcer og evnen til at overleve i en historisk udvikling, hvor der blev stadig f\u00e6rre, men st\u00f8rre stater. Tankegangen forklarer, hvorfor nationalisme og imperialisme ofte gik h\u00e5nd i h\u00e5nd i 1800-tallet.[72]<\/a> Sm\u00e5stater fors\u00f8gte at vokse eller samle sig for at blive st\u00e6rkere, mens stormagter ekspanderede for at sikre markeder og ressourcer. T\u00e6rskelprincippet har klare paralleller til realismen i international politik: Begge antager en verdensorden uden garantier, hvor staters overlevelse afh\u00e6nger af deres st\u00f8rrelse, ressourcer og kapacitet.[73]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Den klassiske realist E. H. Carr s\u00e5 sm\u00e5 staters selvbestemmelse som et sikkerhedsproblem og pegede p\u00e5 st\u00f8rre enheder som l\u00f8sningen \u2013 i tr\u00e5d med t\u00e6rskelprincippets logik. I mods\u00e6tning til senere realister integrerede Carr nationalismen i sin analyse af internationale relationer.[74]<\/a> En teori om realistisk nationalisme kan derfor forene de to traditioner og forklare, hvordan ideer, magt og overlevelsesstrategier hang sammen \u2013 og stadig g\u00f8r det. Som Charles Tilly formulerede, skabte krige stater og stater krige.[75]<\/a> Staters opst\u00e5en og eksistens er hermed historien om jern og blod<\/em>. De fleste europ\u00e6iske nationalstater opstod gennem krige med stormagtsst\u00f8tte. Det ses ikke blot i samlingen af Tyskland og Italien, men ogs\u00e5 mindre stater, som stormagterne oprettede som buffer- eller lydstater.[76]<\/a> Nationale bev\u00e6gelser s\u00f8gte stormagternes opbakning og tilb\u00f8d sig som allierede.[77]<\/a> Det gjaldt Serbien, Bulgarien og Rum\u00e6nien.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste Verdenskrig ses ofte som gennembruddet for den nationale selvbestemmelsesret. Men i Europa var det fortsat stormagternes interesser og t\u00e6rskelprincippet, der satte rammerne. Jugoslavien og Tjekkoslovakiet blev oprettet som pannationale bufferstater, Ukraine fik ingen nationalstat, og \u00d8strig blev n\u00e6gtet forening med Tyskland.[78]<\/a> Uden for Europa bestod kolonirigerne u\u00e6ndret. F\u00f8rst FN-pagten i 1945 og afkoloniseringen gav gennembruddet for nationalt selvstyre.[79]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Men ligesom realismen har sine begr\u00e6nsninger i forst\u00e5elsen af ideologier som nationalisme, har t\u00e6rskelprincippet ogs\u00e5 sine begr\u00e6nsninger, da det er forankret i historisk materialisme. For at forst\u00e5 nationalismen som politisk kraft m\u00e5 analysen derfor bev\u00e6ge sig ud over den materielle dimension og inddrage id\u00e9er, kultur og politik, der muliggjorde nationalstatens tilblivelse.[80]<\/a> Her ligger udgangspunktet for en teori om realistisk nationalisme \u2013 en tilgang, der forener t\u00e6rskelprincippets og realismens fokus p\u00e5 ressourcer og kapacitet med en forst\u00e5else af politik, identitet og kultur. En teori, der kan hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5 hvordan historien har bev\u00e6get sig og hvor den m\u00e5ske bev\u00e6ger sig hen.<\/p>\n\n\n\n

NATIONALISMENS HIERARKISKE VERDENSORDEN I 1800-TALLET<\/p>\n\n\n\n

1800-tallets liberalisme hyldede selvbestemmelse som det h\u00f8jeste politiske gode. Men dette princip gjaldt kun for de individer og de nationer, der havde de n\u00f8dvendige ressourcer og kulturelle foruds\u00e6tninger til at b\u00e6re det politiske ansvar. Ligesom ikke alle borgere blev anset for kompetente nok til at stemme, blev mindre stater n\u00e6gtet fuld suver\u00e6nitet.[81]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Den industrielle revolution forst\u00e6rkede denne asymmetri: teknologisk og milit\u00e6r udvikling udvidede afstanden mellem stormagter og sm\u00e5stater. Dampskibe, jernbaner og telegrafen mindskede afstande, og teknologisk fremdrift blev lig med styrke, mens stagnation blev lig med svaghed. Det gav i sig selv n\u00e6ring til en undergangsangst blandt mindre nationer: Hvis udviklingen kun bel\u00f8nnede de store og dynamiske, risikerede de sm\u00e5 at blive efterladt.<\/p>\n\n\n\n

Wienersystemet lagde al magten hos de fem stormagter. Mellemstore stater som Spanien f\u00f8lte sig umyndiggjort, mens sm\u00e5stater som Danmark frygtede for deres eksistens. Det gjorde eksistensangst til en drivkraft for tidens nationalisme. Store nationer som tyskerne og italienerne s\u00f8gte samling for at modst\u00e5 fremmed dominans, mens sm\u00e5 som Danmark str\u00e6bte efter sikkerhed gennem f\u00f8derationer eller stormagtsst\u00f8tte. Revolutions- og Napoleonskrigene skabte en udbredt forventning om, at historien bev\u00e6gede sig mod st\u00f8rre og mere komplekse politiske enheder. Fremskridt blev opfattet som en naturkraft, der fremmede sammenl\u00e6gning og centralisering, mens krig og ekspansion blev betragtet som historiens motor.[82]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Nationen blev i stigende grad opfattet som en akt\u00f8r med rettigheder og ansvar i verdenssamfundet \u2013 men kun hvis den kunne demonstrere styrke og evne til selvforsvar. Europas orden blev dermed eksplicit hierarkisk: De st\u00e6rke skabte reglerne, mens de svage k\u00e6mpede for retten til at best\u00e5. Danmark i midten af 1800-tallet udg\u00f8r et eksempel. Den russiske udenrigsminister fastslog over for den danske regering, at en lille stat ikke n\u00f8dvendigvis f\u00e5r ret selv om den har ret.[83]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Den ubetydelige danske kultur m\u00e5tte vige for den st\u00f8rre nations, is\u00e6r n\u00e5r den var storsl\u00e5et som den tyske. St\u00f8rrelse blev hermed ikke blot m\u00e5lt fysisk, men ogs\u00e5 kulturelt, og begge dele p\u00e5virkede begreber som \u00e6re og prestige. En lille nation med en uanselig kultur m\u00e5tte t\u00e5le at blive kr\u00e6nket uden skam, mens store nationer v\u00e6rnede om deres \u00e6re og kr\u00e6vede respekt. Is\u00e6r stormagter forventedes at g\u00e5 i krig, hvis deres \u00e6re blev kr\u00e6nket, som det ses med udbruddet af den fransk-preussiske krig i 1870.<\/p>\n\n\n\n

Det 19. \u00e5rhundrede blev s\u00e5ledes b\u00e5de samlingens og opl\u00f8sningens epoke, hvor politiske realiteter og en forestilling om historisk n\u00f8dvendighed tilsammen pressede sm\u00e5 nationer til at forene sig eller g\u00e5 til grunde. Samtidig styrkede denne udvikling en n\u00f8gtern tilgang til international politik, hvor magt og overlevelse vejede tungere end principper. Den hierarkiske t\u00e6nkning pr\u00e6gede tidens ideologier. T\u00e6nkere som Hegel skelnede mellem \u201chistoriske\u201d og \u201cikke-historiske\u201d nationer \u2013 nogle havde en statslig fortid og blev anset for progressive.[84]<\/a><\/p>\n\n\n\n

                      Andre nationer manglede historie og derfor m\u00e5tte integreres. Marx og Engels videref\u00f8rte denne skelnen og betegnede visse mindre folkeslag som \u201creaktion\u00e6re\u201d og uden fremtid. If\u00f8lge denne logik burde de opsluges af st\u00f8rre, progressive nationer.[85]<\/a> Selv demokratiske idealister som Mazzini forestillede sig et Europa domineret af et begr\u00e6nset antal store nationer eller f\u00f8derationer, hvor de sm\u00e5 m\u00e5tte underordne sig. Forestillingen om national storhed blev knyttet til dannelse, kultur og milit\u00e6r styrke og brugt til at legitimere krav p\u00e5 territorier beboet af \u201clavere udviklede\u201d folk i og is\u00e6r udenfor Europa. National selvbestemmelse blev ikke  betragtet som et universelt princip, men som en ret, der m\u00e5tte fortjenes og retf\u00e6rdigg\u00f8res materielt og kulturelt.[86]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Denne ideologiske rangordning lagde det intellektuelle grundlag for b\u00e5de realpolitisk pragmatisme og den ekspansionistiske imperialisme, der fulgte. Friedrich List forbandt modernisering med kolonisering, og socialdarwinismen gav denne tankegang biologisk legitimitet. Nationer blev opfattet som racer i konkurrence, og krig og ekspansion som naturlige tegn p\u00e5 vitalitet.[87]<\/a> Denne syntese af nationalisme og racet\u00e6nkning fremstillede imperialisme som b\u00e5de en moralsk og politisk n\u00f8dvendighed. 1800-tallets nationalisme blev dermed et tve\u00e6gget sv\u00e6rd: p\u00e5 \u00e9n gang et redskab for folkelig frig\u00f8relse og et middel til undertrykkelse og eksklusion. Verdens uligheder blev forklaret som et resultat af naturens orden. Denne kapacitetsbaserede og hierarkiske nationalisme kom til at definere den internationale orden i det 19. \u00e5rhundrede og lagde rammerne for de magtforhold, konflikter og ideologiske sp\u00e6ndinger.<\/p>\n\n\n\n

REALISTISK NATIONALISME I DET 21. \u00c5RHUNDREDE?<\/p>\n\n\n\n

Verdensordenens sammenbrud har f\u00f8rt til geopolitikkens genkomst, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om det ogs\u00e5 indeb\u00e6rer en tilbagevenden til 1800-tallets nationalisme. Historien gentager sig ikke, men den rimer \u2013 og det ses tydeligt i nationalismens aktuelle udformning. Nutidens nationalisme i international politik adskiller sig markant fra den idealistiske nationalisme, der dominerede efter 1945 og s\u00e6rligt efter 1990.<\/p>\n\n\n\n

International politik bev\u00e6ger sig fra idealistisk mod mere realistisk nationalisme, hvor fokus er p\u00e5 kapacitet, territorium, \u00e6re og respekt. Krigen i Ukraine illustrerer dette skifte: Nationalstaters territoriale integritet og selvbestemmelse er ikke l\u00e6ngere en selvf\u00f8lge. Rusland f\u00f8rer en \u00e5benlys erobringskrig, som flere stater \u2013 herunder Kina \u2013 delvist legitimerer. Samtidig har USA signaleret vilje til at anerkende russiske erobringer som led i en fredsl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

Rusland forener geopolitik med imperialisme og et deterministisk historiesyn. Nationalitet forst\u00e5s hierarkisk snarere end blot kulturelt: Rusland ses som kernen i den slaviske nation, mens Ukraine anses for et folk uden historie \u2013 bondske russere med en falsk bevidsthed.[88]<\/sup><\/a> I denne optik har kun stormagter reel handlekraft, og national storhed m\u00e5les i territorium, ressourcer, \u00e6re og tiltvungen<\/em> respekt.[89]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n

Under Donald Trump ser man en besl\u00e6gtet nationalisme: territorial ekspansion kobles til national sikkerhed, \u00e6re og ressourcer. Men \u00e6re prioriteres over sikkerhed, frihandel viger for \u00f8konomisk nationalisme, og geopolitisk konkurrence ses som et nulsumsspil.[90]<\/sup><\/a> Som i 1800-tallet \u00e5bner dette for, at nationalisme og imperialisme igen kan forenes, og at stormagter kan udnytte nationale l\u00f8srivelsesbev\u00e6gelser til egen fordel.<\/p>\n\n\n\n

Et eksempel er Trump-administrationens fors\u00f8g p\u00e5 at alliere sig med gr\u00f8nlandske nationalister, som ser en strategisk fordel i amerikansk st\u00f8tte til l\u00f8srivelse fra Rigsf\u00e6llesskabet.[91]<\/sup><\/a> Dette viser, hvordan selv sm\u00e5 nationalismer kan blive brikker i stormagtspolitik, og hvordan nationalistiske bev\u00e6gelser kan fors\u00f8ge at udnytte stormagter til egne form\u00e5l. Det \u00e5bner for en sondring mellem forskellige former for realistisk nationalisme, der afh\u00e6nger ikke kun af staters st\u00f8rrelse og position, men af deres historie, kultur og herskende ideologi. I teorier om internationale relationer skelner man mellem offensiv[92]<\/sup><\/a> og defensiv[93]<\/sup><\/a> realisme: f\u00f8rstn\u00e6vnte s\u00f8ger dominans, sidstn\u00e6vnte sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n

Tilsvarende kan man skelne mellem en offensiv realistisk nationalisme, der som i Ruslands tilf\u00e6lde er imperial og ekspansiv, og defensiv realistisk nationalisme, som 1800-tallets skandinavisme. Det er n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt at skandinavismen altid blomstrer i krisetider, og netop nu ser vi en ny b\u00f8lge af nordisk integration p\u00e5 det sikkerhedspolitiske omr\u00e5de. Begge former for realistisk nationalisme bygger p\u00e5 en erkendelse, som ofte mangler i den idealistiske: at national selvst\u00e6ndighed altid er relativ til statens st\u00f8rrelse, og aldrig absolut. Den offensive s\u00f8ger at \u00f8ge selvst\u00e6ndighed gennem ekspansion, mens den defensive fors\u00f8ger at styrke den ved at afgive selvst\u00e6ndighed til pannationale og transnationale samarbejder, f\u00f8derationer og alliancer.<\/p>\n\n\n\n

At unders\u00f8ge samspillet mellem nationalisme og international politik \u2013 i fortid s\u00e5vel som nutid \u2013 understreger behovet for en teori om realistisk nationalisme. Udviklingen af en s\u00e5dan teori kan v\u00e6re med til at forklare, hvordan en verden af nationalstater blev til, og hvordan ideologi, magt og identitet i dag v\u00e6ves sammen i en post-liberal verdensorden.<\/p>\n\n\n\n

ENDEN P\u00c5 HISTORIENS AFSLUTNING<\/p>\n\n\n\n

Francis Fukuyama erkl\u00e6rede i 1989 liberalismens sejr som historiens ideologiske afslutning. I dag ved vi, at historien ikke sluttede. Den skiftede retning. I stedet for universelle spilleregler og varig fred st\u00e5r vi nu over for en verden, der i foruroligende grad minder om det 19. \u00e5rhundrede. Det var i det 19. \u00e5rhundrede, at de moderne former for nationalisme blev skabt, og realpolitik blev flettet sammen med nationalismen i en ideologisk og sikkerhedspolitisk ramme. Denne ramme genopst\u00e5r nu i ny skikkelse.<\/p>\n\n\n\n

Krigen i Ukraine, rivaliseringen mellem stormagter og sammenbruddet af den regelbaserede verdensorden viser, at staters territoriale integritet og selvbestemmelse ikke l\u00e6ngere er givne. Geopolitik er vendt tilbage \u2013 og med den en mere realistisk nationalisme, hvor \u00e6re, hierarki og magt igen tr\u00e6der frem som afg\u00f8rende faktorer. Bismarck konstaterede allerede i 1862, at tidens store sp\u00f8rgsm\u00e5l blev afgjort med jern og blod og ikke med taler.[94]<\/a> Det samme synes at g\u00e6lde Ukraine i dag.<\/p>\n\n\n\n

Walter Russell Mead bem\u00e6rkede i 2014, at Den Kolde Krigs afslutning snarere var den liberale ordens skumring end dens daggry.[95]<\/a> Og som Hegel skrev: Minervas ugle flyver f\u00f8rst i skumringen. En epoke forst\u00e5s f\u00f8rst, n\u00e5r den er ved at forsvinde.[96]<\/a> Den liberale verdensorden er ikke blot under angreb fra sine fjender. Den er undergravet af dens egne vogtere. Forestillingen om historiens afslutning udviklede sig til en utopi, der fik os til at fejll\u00e6se fortiden, undervurdere nutiden og overse fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Rusland, Kina og Iran accepterede aldrig Vestens sejr. De opbyggede m\u00e5lrettet kapaciteter og udfordrede den vestlige orden. Alt imens talte vi om globalisering, rettigheder og normer, og skrev b\u00f8ger om hvorfor Vesten havde vundet. Vi dyrkede vores idealisme og exceptionalisme \u2013 troen p\u00e5 egne s\u00e6rlige dyder, hvad enten det gjaldt amerikansk missionst\u00e6nkning eller nordisk selvgodhed. Uafh\u00e6ngigt hvor sympatisk vi m\u00e5tte finde idealismen i sidstn\u00e6vnte, s\u00e5 hindrer den en n\u00f8gtern analyse af fortid og nutid.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 vi tage h\u00f8jde for i vores forskning, undervisning og politik. Dette er ikke en afvisning af liberalismen. Det er en afvisning af den historiefilosofi, der h\u00e6vdede, at verden bev\u00e6ger sig uundg\u00e5eligt mod frihed og fred. En forskning og politik, der tager udgangspunkt i egen idealisme, underminerer vores sikkerhed, som de seneste \u00e5rtier har vist. En stabil verdensorden kr\u00e6ver vilje, evne og strategisk bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n

Historikeren Paul Schroeder viste netop, hvordan det var den frav\u00e6rende evne til at t\u00e6nke ud fra det internationale system som en helhed, der var en udl\u00f8sende faktor for F\u00f8rste Verdenskrig.[97]<\/a> Derfor m\u00e5 nationalisme ikke kun ses som et idealistisk princip om selvbestemmelse, men ogs\u00e5 som en politisk praksis i en verden pr\u00e6get af usikkerhed, magtforskelle og konkurrence. Netop derfor har vi brug for en teori om realistisk nationalisme.<\/p>\n\n\n\n

En s\u00e5dan teori kan forene betydningen af ressourcer med id\u00e9er og historie, og vise hvordan nationalismen formes i sp\u00e6ndingsfeltet mellem ydre trusler og indre ambitioner. Denne tilgang vil ogs\u00e5 hj\u00e6lpe sm\u00e5 stater som vores med at navigere i et landskab domineret af stormagtspolitik.<\/p>\n\n\n\n

Historiefaget m\u00e5 genvinde sin stemme i denne debat. Vil vi forst\u00e5 det 21. \u00e5rhundrede, m\u00e5 vi tage 1800-tallet alvorligt \u2013 ikke blot som baggrund, men som en analogi. Det kr\u00e6ver, at vi genopdager international historie. Vi m\u00e5 atter studere jern og blod<\/em>. Ikke af lyst, men af n\u00f8dvendighed. At forblive i 90\u2019ernes idealistiske selvtilfredshed er ikke blot naivt. Det er farligt.<\/p>\n\n\n\n

Historiefaget kan imidlertid ikke l\u00f8fte opgaven alene. \u00d8nsker vi at forst\u00e5 samspillet mellem nationalisme og international politik – i fortid s\u00e5vel som nutid – kr\u00e6ver det tv\u00e6rfaglighed. Der m\u00e5 bygges bro mellem historie, internationale relationer og nationalismestudier. For her g\u00e6lder det, at helheden er mere end summen af delene.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let er at etablere et tv\u00e6rfagligt forskningscenter, der med udgangspunkt i det 19. \u00e5rhundrede udvikler en teori for realistisk nationalisme. En teori, der kan v\u00e6re med til at forklare, hvorfor verden ser ud, som den g\u00f8r, tydeligg\u00f8re forskellen p\u00e5 offensiv og defensiv realistisk nationalisme og m\u00e5ske kan hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5, hvad vi har i vente. Det er her, historien rimer. Det er her, vi m\u00e5 begynde at lytte.<\/p>\n\n\n\n

Det var mine ord. Det er mit program. Foran mig st\u00e5r tyve \u00e5rs arbejde. <\/em>Jeg er klar.<\/em><\/p>\n\n\n\n

RASMUS GLENTH\u00d8J<\/p>\n\n\n\n

PROFESSOR, PH.D.<\/p>\n\n\n\n

INSTITUT FOR KULTUR- OG SPROGVIDENSKABER<\/p>\n\n\n\n

SYDDANSK UNIVERSITET<\/p>\n\n\n\n

RASMUSG@SDU.DK<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Bortset fra enkle grammatiske rettelser, s\u00e5 er manuskriptet u\u00e6ndret i forhold til den version, jeg anvendte ved min tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sning den 14. november 2025. Det er blot blevet forsynet med fodnoter, der henviser til den anvendte litteratur samt uddyber og pr\u00e6ciserer enkelte pointer, som ikke lod sig udfolde i forel\u00e6sningen. Form\u00e5let med sidstn\u00e6vnte er at mindske risikoen for misforst\u00e5elser. Forel\u00e6sningen er skrevet til lejligheden, men st\u00e5r p\u00e5 skuldrene af mit arbejde med nationalisme i de senere \u00e5r (se navnlig Glenth\u00f8j: Towards a Realist<\/em>). Det ses navnlig i forel\u00e6sningen anden halvdel.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Clark: The End of Modernity<\/em>, 38.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Ikonomou: History and Policy<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Str\u00e5th: Europe\u2019s Utopias<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Kant: Zum ewigen Frieden<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Hegel: Vorlesungen \u00fcber die Philosophie<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Marx m.fl.: Manifest<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Augustin: Om Guds Stad<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> More: Utopia<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Popper: The Open Society<\/em>. V\u00e6rket blev f\u00f8rst udgivet efter krigens afslutning, men det blev skrevet mellem 1938 og 1944 som et forsvar for demokratiet imod totalitarismen.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Aron: L\u2019Opium des intellectuels<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Fukuyama: The End of History?<\/em>, 3\u201318; Fukuyama: The End of History and the Last Man<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Blandt historikere pegede Eric Hobsbawm (Hobsbawm: Age of Extremes<\/em>, 6), advarede mod den naive tro p\u00e5 en harmonisk eftertid, mens Perry Anderson mente Fukuyamas ide om en sluttilstand var utopisk (Anderson: A Zone of Engagement<\/em>, 279ff). Blandt politologer formulerede Samuel P. Huntington sin tese om civilisationernes sammenst\u00f8d (Huntington: The Clash of Civilizations?<\/em>, \u202f22-49; Huntington: The Clash of Civilizations and the Remaking<\/em>) som et modsvar.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Dette beskrives glimrende af blandt Garton Ash: Homelands<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Sloterdijk: Die schrecklichen Kinder<\/em>, 351\u2013360; Male\u0161evi\u0107: Nationalism and War<\/em>, 1.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> Mead: The Return of Geopolitics<\/em>, 70-71; Mitchell: The return of great-power diplomacy<\/em>, 26-28, 32.<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Giddens: The Third Way<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[18]<\/a> Male\u0161evi\u0107: Nationalism and War<\/em>, 7.<\/p>\n\n\n\n

[19]<\/a> Hegel: Vorlesungen \u00fcber die Philosophie<\/em>, 32.<\/p>\n\n\n\n

[20]<\/a>  Snyder: The Road to Unfreedom<\/em>, 7-8.<\/p>\n\n\n\n

[21]<\/a> Public Papers of the Presidents<\/em>, 1218-22.<\/p>\n\n\n\n

[22]<\/a> Garton Ash: Homelands<\/em>, 155.<\/p>\n\n\n\n

[23]<\/a> Browning m.fl.: Nordic Peace in Question<\/em>. Jf. Aronsson m.fl.: Nordic National Histories<\/em>, 256.<\/p>\n\n\n\n

[24]<\/a> Glenth\u00f8j: P\u00e5 f\u00e6drelandets alter<\/em>, 73ff; Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, 74.<\/p>\n\n\n\n

[25]<\/a> Agius: The Social Construction<\/em>; <\/em>Aunesluoma m.fl.: Neutrality as Identity<\/em><\/p>\n\n\n\n

[26]<\/a> De to b\u00f8ger er The Origins of Political Order<\/em> (2011) og Political Order and Political Decay<\/em> (2014) var Getting to Denmark<\/em>. Se specifikt Fukuyama: Political Order<\/em>, 25-6.<\/p>\n\n\n\n

[27]<\/a> Meaney: Getting to Denmark<\/em>; The Economist: The end of harmony<\/em>; McCormack: Getting to Denmark<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[28]<\/a> Fossat m.fl.: Historier om Danmark<\/em>, 9-13.<\/p>\n\n\n\n

[29]<\/a> Se Glenth\u00f8j m.fl.: Union eller undergang<\/em>; Glenth\u00f8j: Roads not taken<\/em>; Glenth\u00f8j: Fortidens fremtider<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[30]<\/a> Garton Ash (Homelands<\/em>) s\u00e6tter 2022 som datoen, hvor en ny \u00e6ra indtr\u00e6der. Det afspejler en bredere konsensus (se f.eks. Clark: The end of Modernity<\/em>, 40; Hill m.fl.: The World Putin Wants<\/em>, 108-9.<\/p>\n\n\n\n

[31]<\/a> Mead: The Return of Geopolitics<\/em>, 69, 72-4. Jf. Haass: How a World Order Ends<\/em>, 22-3.<\/p>\n\n\n\n

[32]<\/a> MacMillan: Beware of War<\/em>, 204; Macmillan: How Wars Don\u2019t End<\/em>, 54-5.<\/p>\n\n\n\n

[33]<\/a> Fukuyama: Why Ukraine Will Win<\/em>. Et andet sigende eksempel oplevede jeg personligt i juni 2022 p\u00e5 Norske historiedager<\/em>, hvor det var et udbredt synspunkt blandt mine norske kollegaer at Ukraine ville vinde, og at sejren ville f\u00f8re til et liberalt demokrati i Rusland.<\/p>\n\n\n\n

[34]<\/a> Rasmussen: Kass\u00e9r de moderne l\u00e6reb\u00f8ger<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[35]<\/a> Agrawal: The World After Oct. 7<\/em>, online.<\/p>\n\n\n\n

[36]<\/a> Freedom House: Freedom in the World 2025<\/em>; V-Dem Institute: Democracy Report 2025<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[37]<\/a> MacMillan: Making America Alone Again<\/em>, 11\u20132; Walt: Remembering Trump<\/em>, 48.<\/p>\n\n\n\n

[38]<\/a> Crane: Historical Parallels<\/em>, 653.<\/p>\n\n\n\n

[39]<\/a> Twain tilskrives ordsproget \u201dHistory doesn\u2019t repeat itself, but it rhymes\u201d, men der findes intet bel\u00e6g for han nogensinde har skrevet eller sagt det.<\/p>\n\n\n\n

[40]<\/a> Crane: Historical Parallels<\/em>, 654.<\/p>\n\n\n\n

[41]<\/a> MacMillan: Beware of War<\/em>, 204.<\/p>\n\n\n\n

[42]<\/a> Schroeder: The Transformation<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[43]<\/a> Haass: How a World Order Ends<\/em>; Goddard: The Rise and Fall<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[44]<\/a> Clark: Revolutionary Spring<\/em>; Clark: The end of Modernity; \u0160ediv\u00fd: Why we are back<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[45]<\/a> \u0160ediv\u00fd: Why we are back<\/em>; \u0160ediv\u00fd: Kosmopolitischer Idealismus<\/em>, 310.<\/p>\n\n\n\n

[46]<\/a> \u0160ediv\u00fd: The Victory of Realism<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[47]<\/a> Trump: Remarks by President Trump<\/em>; National Security Strategy<\/em> (2017 og 2025).<\/p>\n\n\n\n

[48]<\/a> Toal: Near Abroad<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[49]<\/a> Clark: Ancient rivalries<\/em>; Clark: The end of Modernity<\/em>, 40.<\/p>\n\n\n\n

[50]<\/a> Schroeder: Stealing Horses<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[51]<\/a> Hill m.fl.: The World Putin Wants<\/em>, 121.<\/p>\n\n\n\n

[52]<\/a> Sakwa: The Putin Paradox<\/em>, 45\u201352; Galeotti: We Need to Talk<\/em>, 72\u20136; BBC Monitoring: Kremlin\u2019s Imperial Nostalgia<\/em>. Jeg takker Beatrice de Graaf for at g\u00f8re mig opm\u00e6rksom p\u00e5 lighederne mellem Putins inds\u00e6ttelse i 2018 og det 19. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

[53]<\/a> Suesse: The Nationalist Dilemma<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[54]<\/a> Twain m.fl.: The Gilded Age<\/em>. Om den historiske analogi se Bernsen: Den forgyldte dystopi<\/em>, 8.<\/p>\n\n\n\n

[55]<\/a> Ikonomou: History and Policy<\/em>, 6.<\/p>\n\n\n\n

[56]<\/a> MacMillan: History\u2019s People<\/em>, is\u00e6r kapitel 1 og 3; Kershaw: Personality and Power<\/em>, 14-5; Kissinger: Leadership<\/em>,  xxiii-xxv.<\/p>\n\n\n\n

[57]<\/a> Goddard: The Rise and Fall<\/em>, 18-9.<\/p>\n\n\n\n

[58]<\/a> Hill m.fl.: The World Putin Wants<\/em>, 116-7.<\/p>\n\n\n\n

[59]<\/a> Glenth\u00f8j m.fl.: Scandinavia after Napoleon<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[60]<\/a> Nye: <\/strong>Soft Power<\/em>;Keohane m.fl.:<\/strong>The End<\/em>, 17-8; Haass: How a World Order Ends<\/em>; Haass: The Dangerous Decade<\/em>; Haass: The Politics of Power<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[61]<\/a> \u0160ediv\u00fd: Why we are back<\/em>, 7.<\/p>\n\n\n\n

[62]<\/a> Jf. Clark: The end of Modernity<\/em>, 40.<\/p>\n\n\n\n

[63]<\/a> Giles: Moscow Rules<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[64]<\/a> Kedourie: Nationalism<\/em>, 9; Gellner: Nations and Nationalism<\/em>, 1. Disse klassisk definitioner anvendes til stadighed i dag, se Glenth\u00f8j: Towards a Realist<\/em>, 2-3.<\/p>\n\n\n\n

[65]<\/a> \u00d6zkirimli: Theories of Nationalism<\/em>, 5; Lawrence: Nationalism<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[66]<\/a> At princippet om national selvbestemmelse blev indskrevet i FN-pagten, bet\u00f8d naturligvis ikke, at det blev fuldt ud respekteret i praksis. Det \u00e6ndrer imidlertid ikke ved, at den internationale retsorden, som tog form i 1945, adskilte sig markant fra den tidligere, og at dette fik afg\u00f8rende betydning for, hvilke nationalstater der overhovedet kunne etableres.<\/p>\n\n\n\n

[67]<\/a> Rochau: Grunds\u00e4tze der Realpolitik<\/em>. Om realpolitikkens begrebshistorie se Bew: Realpolitik<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[68]<\/a> Hobsbawm: Nations and Nationalism<\/em>, 31 ff.<\/p>\n\n\n\n

[69]<\/a> List: National System<\/em>, 263-5<\/p>\n\n\n\n

[70]<\/a> List: National System<\/em>, 263-5; Glenth\u00f8j m.fl.: Union eller undergang<\/em>, Glenth\u00f8j m.fl.: Scandinavia after Napoleon<\/em>; Glenth\u00f8j m.fl.: Scandinavia and Bismarck<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[71]<\/a> Hobsbawm, Nations and Nationalism<\/em>, 31; Cohn: Grundlegung der Nationaloekonomie<\/em>; Rothschild: Political economy<\/em>; Suesse, The Nationalist Dilemma<\/em>, 12, 15, 44.<\/p>\n\n\n\n

[72]<\/a> Osterhammel: The Transformation<\/em>, 400 ff.; Suesse: The Nationalist Dilemma<\/em>, 69\u201372, 133 ff.; Cohrs: The New Atlantic Order<\/em>, 64 ff.<\/p>\n\n\n\n

[73]<\/a> Glenth\u00f8j: Towards a Realist<\/em>, 11-2.<\/p>\n\n\n\n

[74]<\/a> Carr: Nationalism and After<\/em>; se ogs\u00e5 Cox: E.H. Carr and Nationalism<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[75]<\/a> Tilly: War Making and State Making<\/em>, 169-91.<\/p>\n\n\n\n

[76]<\/a> Male\u0161evi\u0107: Grounded Nationalisms<\/em>, 195; Glenth\u00f8j m.fl.: Scandinavia after Napoleon<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[77]<\/a> Glenth\u00f8j, Towards a Realist<\/em>, 12-3.<\/p>\n\n\n\n

[78]<\/a> Manela: The Wilsonian Moment<\/em>; Zahra: The Great Departure<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[79]<\/a> Jackson: Quasi-states<\/em>; Hobsbawm: Nations and Nationalism<\/em>, 32.<\/p>\n\n\n\n

[80]<\/a> Glenth\u00f8j, Towards a Realist<\/em>, 6-7.<\/p>\n\n\n\n

[81]<\/a> Kedourie, Nationalism<\/em>, 20-31; Kahan: Liberalism<\/em>; Broers: Europe after Napoleon<\/em>; Vick: Defining Germany<\/em>, 174; Reill: Nationalists<\/em>, 1; Glenth\u00f8j m.fl.: Scandinavia after Napoleon<\/em>, kapitler 2 og 5<\/p>\n\n\n\n

[82]<\/a> Petri: A Short History<\/em>, 104-6; Kedourie: Nationalism<\/em>, 32, 51, 54; Engberg-Pedersen: Empire of Chance<\/em>, 54-6; Vick: Defining Germany<\/em>, 48-65; Meinecke: Machiavellism<\/em>, xviii-xix<\/p>\n\n\n\n

[83]<\/a> Glenth\u00f8j: 1864<\/em>, 218.<\/p>\n\n\n\n

[84]<\/a> Hegel: Vorlesungen \u00fcber die Philosophie<\/em>, 61-2.<\/p>\n\n\n\n

[85]<\/a> Benner: Really Existing Nationalisms<\/em>, kapitel 4.<\/p>\n\n\n\n

[86]<\/a> Varouxakis: \u2018Great\u2019 versus \u2018small\u2019 nations<\/em>, 139 ff; Recchia og Urbinati 2009: 141-142; Kumar 2015: 597-600.<\/p>\n\n\n\n

[87]<\/a> Varouxakis: \u2018Great\u2019 versus \u2018small\u2019 nations<\/em>,145-6; Suesse: Nationalist Dilemma<\/em>, 70.<\/p>\n\n\n\n

[88]<\/a> Hill m.fl.: The World Putin Wants<\/em>, 108-9, 114-5.<\/p>\n\n\n\n

[89]<\/a> S\u00f8ndergaard: Russian negotiating style<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[90]<\/a> Walt: Remembering Trump<\/em>, 48.<\/p>\n\n\n\n

[91]<\/a> TV 2 Nyheder: Gr\u00f8nl\u00e6ndere er noget<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[92]<\/a> Mearsheimer: The Tragedy<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[93]<\/a> Waltz: Theory of International<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[94]<\/a> Bismarck: Reden<\/em>, 139-140.<\/p>\n\n\n\n

[95]<\/a> Mead: The Return of Geopolitics<\/em>, 78\u201379.<\/p>\n\n\n\n

[96]<\/a> Hegel: Grundlinien der Philosophie<\/em>, \u202f28.<\/p>\n\n\n\n

[97]<\/a> Schroeder: Stealing Horses<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Agius, Christine: The Social Construction of Swedish Neutrality: Challenges to Swedish Identity and Sovereignty<\/em>. Manchester: Manchester University Press, 2006. doi: 10.7228\/manchester\/9780719071522.001.0001. https:\/\/doi.org\/10.7228\/manchester\/9780719071522.001.0001<\/a><\/p>\n\n\n\n

Agrawal, Ravi (red.): \u201cThe World After Oct. 7. A Reckoning of the Geopolitical Impacts from the<\/p>\n\n\n\n

Last Two Years of War – and War Crimes\u201d, Foreign Policy<\/em>, 6. oktober 2025, online. https:\/\/foreignpolicy.com\/2025\/10\/06\/stephen-walt-world-after-oct-7\/?utm_source=chatgpt.com<\/a> [(gen)bes\u00f8gt 5. januar 2026].<\/p>\n\n\n\n

Anderson, Perry: A Zone of Engagement.<\/em> London: Verso 1992.<\/p>\n\n\n\n

Aron, Raymond: L\u2019Opium des intellectuels.<\/em> Paris: Calmann-L\u00e9vy 1955.<\/p>\n\n\n\n

Augustin: Om Guds Stad<\/em> [De civitate Dei<\/em>]. K\u00f8benhavn: Gad 1984\u20131986.<\/p>\n\n\n\n

Aunesluoma, Juhana og Johanna Rainio-Niemi, \u201cNeutrality as Identity?\u201d, Journal of Cold War Studies<\/em> 18, nr. 4 (2022). doi: 10.1162\/JCWS_a_00680. https:\/\/doi.org\/10.1162\/JCWS_a_00680<\/a><\/p>\n\n\n\n

Benner, Erica: Really Existing Nationalisms. A Post-Communist View of Marx and Engels.<\/em> London: Verso 2018 [1995]. doi: 10.1093\/0198279590.001.0001. https:\/\/doi.org\/10.1093\/0198279590.001.0001<\/a><\/p>\n\n\n\n

Bernsen, Markus: \u201cDen forgyldte dystopi: Interview med Richard White.\u201d Weekendavisen<\/em>, 13. juni 2025, sektion 1.<\/p>\n\n\n\n

Bew, John: Realpolitik. A History<\/em>. Oxford 2015.<\/p>\n\n\n\n

Bismarck, Otto von: Reden 1847\u20131869<\/em>, bd. 10, red. Wilhelm Sch\u00fc\u00dfler. Berlin: Duncker 1928.<\/p>\n\n\n\n

Broers, Michael: Europe After Napoleon: Revolution, Reaction and Romanticism, 1814\u20131848.<\/em> Manchester: Manchester University Press 1996.<\/p>\n\n\n\n

Christopher S. Browning, Marko Lehti og Johan Strang (red.): Nordic Peace in Question: A Region of and for Peace<\/em> (London: Routledge, 2024). doi: 10.4324\/9781003319115. https:\/\/doi.org\/10.4324\/9781003319115<\/a><\/p>\n\n\n\n

Carr, E. H.: Nationalism and After.<\/em> London: Macmillan 1945.<\/p>\n\n\n\n

Clark, Christopher: Revolutionary Spring: Fighting for a New World 1848\u20131849.<\/em> London: Allen Lane 2023.
\u2014: \u201cAncient rivalries, social panic, revolution \u2026 the 19th century is back.\u201d The Guardian<\/em>, 3. april 2023.
\u2014: \u201cThe End of Modernity. A Crisis Is Unfolding Before Our Eyes \u2013 and Also in Our Heads.\u201d Foreign Policy<\/em>, Summer 2025 (30. juni 2025).<\/p>\n\n\n\n

Cohrs, Patrick O.: The New Atlantic Order. The Transformation of International Politics 1860\u20131933.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 2022. doi: 10.1017\/9781316338988. https:\/\/doi.org\/10.1017\/9781316338988<\/a><\/p>\n\n\n\n

Cohn, Gustav: Grundlegung der National\u00f6konomie<\/em>, bd. 1. Stuttgart: Enke 1885.<\/p>\n\n\n\n

Cox, Richard T.: \u201cE. H. Carr and Nationalism.\u201d Global Intellectual History<\/em> 4, nr. 1 (2021).<\/p>\n\n\n\n

Crane, David: \u201cHistorical Parallels.\u201d Foreign Affairs<\/em> 20, nr. 4 (1942).<\/p>\n\n\n\n

Danmarks Radio: \u201cM\u00f8rklagt: Centrale kilder \u2013 M\u00e6nd med forbindelser til Trump fors\u00f8ger at infiltrere Gr\u00f8nland.\u201d dr.dk<\/em>, 2025 (online). https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/indland\/moerklagt\/centrale-kilder-maend-med-forbindelser-til-trump-forsoeger-infiltrere<\/a> [(gen)bes\u00f8gt 5. januar 2026].<\/p>\n\n\n\n

Engberg-Pedersen, Anders: Empire of Chance: The Napoleonic Wars and the Disorder of Things.<\/em> Cambridge, MA: Harvard University Press 2015.<\/p>\n\n\n\n

Fossat, S\u00f8ren Bloch; Glenth\u00f8j, Rasmus & Martinsen, Lykke K.: \u201cHistorier om Danmark: Danmark og historiens afslutning.\u201d I: Fossat, Glenth\u00f8j & Martinsen (red.), Konfliktzonen Danmark.<\/em> K\u00f8benhavn: Gad 2018.<\/p>\n\n\n\n

Freedom House: Freedom in the World 2025.<\/em> Washington, D.C. 2025.<\/p>\n\n\n\n

Fukuyama, Francis: \u201cThe End of History?\u201d The National Interest<\/em> 16 (1989).
\u2014: The End of History and the Last Man.<\/em> New York: Free Press 1992.
\u2014: The Origins of Political Order.<\/em> New York: Farrar, Straus & Giroux 2011.
\u2014: Political Order and Political Decay.<\/em> New York: Farrar, Straus & Giroux 2014.
\u2014: \u201cWhy Ukraine Will Win.\u201d Journal of Democracy<\/em>, september 2022.<\/p>\n\n\n\n

Galeotti, Mark: We Need to Talk about Putin.<\/em> London: Ebury 2019.<\/p>\n\n\n\n

Garton Ash, Timothy: Homelands. A Personal History of Europe.<\/em> London: Penguin\/Random House 2024 [2023].<\/p>\n\n\n\n

Gellner, Ernest: Nations and Nationalism.<\/em> Oxford: Blackwell 2002 [1983].<\/p>\n\n\n\n

Giddens, Anthony: The Third Way. The Renewal of Social Democracy.<\/em> Cambridge: Polity Press 1998.<\/p>\n\n\n\n

Giles, Keir: Moscow Rules: What Drives Russia to Confront the West.<\/em> London: Chatham House 2019.<\/p>\n\n\n\n

Glenth\u00f8j, Rasmus: P\u00e5 f\u00e6drelandets alter.<\/em> K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag 2007.
\u2014: S\u00f8nner af de slagne.<\/em> K\u00f8benhavn: Gads Forlag 2014.
\u2014: Skilsmissen. Dansk og norsk identitet f\u00f8r og efter 1814.<\/em> Odense: Syddansk Universitetsforlag 2012.
\u2014: \u201cRoads not taken: The Ends of History and the Politics of Inevitability in Norway and Denmark.\u201d Historisk Tidsskrift<\/em> 103, nr. 3 (2022). doi: 10.18261\/ht.101.3.2. https:\/\/doi.org\/10.18261\/ht.101.3.2<\/a>
\u2014: \u201cFortidens fremtider: De nationale valgveje for Danmark 1851\u20131865.\u201d I: Danmark dannes.<\/em> K\u00f8benhavn: Gads Forlag 2026 [under udgivelse].
\u2014: \u201cTowards a realist theory of nationalism<\/em>.<\/em> <\/em>Nations and Nationalism<\/em>: Exploring realpolitik and the threshold principle in nineteenth century nationalism<\/em>\u201d. Nations and Nationalism<\/em>, 31(4), 2025. doi: 10.1111\/nana.13091. https:\/\/doi.org\/10.1111\/nana.13091<\/a><\/p>\n\n\n\n

Glenth\u00f8j, Rasmus & Ottosen, Morten Nordhagen: Union eller undergang. Kampen for et forenet Skandinavien.<\/em> K\u00f8benhavn: Gads Forlag 2021.
\u2014: Scandinavia after Napoleon. The Genesis of Scandinavianism.<\/em> Cham: Palgrave Macmillan 2024. doi: 10.1007\/978-3-031-46561-1. https:\/\/doi.org\/10.1007\/978-3-031-46561-1<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u2014: Scandinavia and Bismarck. The Zenith of Scandinavianism.<\/em> Cham: Palgrave Macmillan 2024. doi: 10.1007\/978-3-031-46557-4<\/a>. https:\/\/doi.org\/10.1007\/978-3-031-46557-4<\/a><\/p>\n\n\n\n

Goddard, Stacie E.: \u201cThe Rise and Fall of Great-Power Competition.\u201d Foreign Affairs<\/em> 104, nr. 3 (2025).<\/p>\n\n\n\n

Haass, Richard: \u201cHow a World Order Ends: And What Comes in Its Wake.\u201d Foreign Affairs<\/em> 98, nr. 1 (2019), 22\u201332.
\u2014: \u201cThe Dangerous Decade. A Foreign Policy for a World in Crisis.\u201d Foreign Affairs<\/em> 101, nr. 5 (2022).
\u2014: \u201cThe Politics of Power. The New Forces and New Challenges.\u201d Harvard International Review<\/em>, Summer 2025.<\/p>\n\n\n\n

Hegel, Georg Wilhelm Friedrich: Vorlesungen \u00fcber die Philosophie der Geschichte.<\/em> Hrsg. Eduard Gans. Berlin: Duncker & Humblot 1837.
\u2014: Grundlinien der Philosophie des Rechts.<\/em> Hrsg. Eva Moldenhauer & Karl Markus Michel. Frankfurt am Main: Suhrkamp 1970.<\/p>\n\n\n\n

Hill, Fiona & Stent, Angela: \u201cThe World Putin Wants: How Distortions About the Past Feed Delusions About the Future.\u201d Foreign Affairs<\/em> 101, nr. 5 (2022), 108\u2013112, 114\u2013122.<\/p>\n\n\n\n

Hobsbawm, Eric J.: Nations and Nationalism since 1780. Programme, Myth, Reality.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 2002 [1992].
\u2014: Age of Extremes. The Short Twentieth Century 1914\u20131991.<\/em> London: Michael Joseph 1994.<\/p>\n\n\n\n

Huntington, Samuel P.: \u201cThe Clash of Civilizations?\u201d Foreign Affairs<\/em> 72, nr. 3 (1993), 22\u201349.
\u2014: The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order.<\/em> New York: Simon & Schuster 1996.<\/p>\n\n\n\n

Ikonomou, Haakon: History and Policy Debrief: Zeitenwende \u2013 Challenges and Paths to Renewed Order.<\/em> Hamburg: K\u00f6rber-Stiftung 2025.<\/p>\n\n\n\n

Jackson, Robert H.: Quasi-states: Sovereignty, International Relations and the Third World<\/em>. Cambridge: Cambridge University Press 1990. doi: 10.1017\/CBO9780511559020.  https:\/\/doi.org\/10.1017\/CBO9780511559020<\/a><\/p>\n\n\n\n

Kahan, Alan S.: Liberalism in Nineteenth-Century Europe.<\/em> Basingstoke: Palgrave Macmillan 2003. doi: 10.1057\/9781403937643. https:\/\/doi.org\/10.1057\/9781403937643<\/a><\/p>\n\n\n\n

Kant, Immanuel: Zum ewigen Frieden.<\/em> K\u00f6nigsberg: Nicolovius 1795.<\/p>\n\n\n\n

Kedourie, Elie: Nationalism.<\/em> 3. udgave. London: Hutchinson 1986 [1. udg. 1960].<\/p>\n\n\n\n

Keohane, Robert O. & Joseph S. Nye Jr.: \u201cThe End of the Long American Century. Trump and the Sources of U.S. Power.\u201d Foreign Affairs<\/em> 104, nr. 4 (juli\/august 2025).<\/p>\n\n\n\n

Kershaw, Ian: Personality and Power.<\/em> London: Allen Lane 2022.<\/p>\n\n\n\n

Kissinger, Henry: Leadership. Six Studies in World Strategy.<\/em> Dublin: Allen Lane 2022.<\/p>\n\n\n\n

Kumar, Krishan: \u201cNationalism and revolution: friends or foes?\u201d Nations and Nationalism<\/em> 21, nr. 4 (2015), 597\u2013600. doi: 10.1111\/nana.12135. https:\/\/doi.org\/10.1111\/nana.12135<\/a><\/p>\n\n\n\n

Lawrence, Paul: Nationalism. History and Theory.<\/em> Basingstoke: Palgrave 2014 [2005].<\/p>\n\n\n\n

List, Friedrich: National System of Political Economy.<\/em> Philadelphia: J. B. Lippincott 1856 [1841].<\/p>\n\n\n\n

MacMillan, Margaret: History\u2019s People. Personalities and the Past.<\/em> London: Profile Books 2017. \u2014: \u201cBeware of War.\u201d I: Crowcroft, Robert (red.), Applied History and Contemporary Policymaking.<\/em> London: Bloomsbury 2022.
\u2014:<\/a> \u201cHow Wars Don\u2019t End.\u201d Foreign Affairs<\/em> 102, nr. 4 (2023).
\u2014: \u201cMaking America Alone Again. History Offers Few Parallels for Washington\u2019s Repudiation of Its Own Alliances.\u201d Foreign Affairs<\/em> (2025).<\/p>\n\n\n\n

Male\u0161evi\u0107, Sini\u0161a: \u201cNationalism and War in the 21st-Century Europe.\u201d Journal of Common Market Studies<\/em> 63, nr. 5 (2025). doi: 10.1111\/jcms.70027. https:\/\/doi.org\/10.1111\/jcms.70027<\/a>
\u2014: Grounded Nationalisms.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 2019. doi: 10.1017\/9781108589451. https:\/\/doi.org\/10.1017\/9781108589451<\/a><\/p>\n\n\n\n

Manela, Erez: The Wilsonian Moment.<\/em> Oxford: Oxford University Press 2007. doi: 10.1093\/oso\/9780195176155.001.0001. https:\/\/doi.org\/10.1093\/oso\/9780195176155.001.0001<\/a><\/p>\n\n\n\n

Marx, Karl & Engels, Friedrich: Manifest der Kommunistischen Partei.<\/em> London 1848.<\/p>\n\n\n\n

McCormack, Win: \u201cGetting to Denmark.\u201d New Republic<\/em>, 30. december 2020.<\/p>\n\n\n\n

Mead, Walter Russell: \u201cThe Return of Geopolitics.\u201d Foreign Affairs<\/em> 93, nr. 3 (2014).<\/p>\n\n\n\n

Meaney, Thomas: \u201cGetting to Denmark. On Francis Fukuyama.\u201d The Nation<\/em>, 24. oktober 2011.<\/p>\n\n\n\n

Meinecke, Friedrich: Machiavellism. The Doctrine of Raison d\u2019\u00c9tat.<\/em> New Haven: Yale University Press 1962.<\/p>\n\n\n\n

Mitchell, A. Wess: \u201cThe Return of Great-Power Diplomacy. How Strategic Dealmaking Can Fortify American Power.\u201d Foreign Affairs<\/em> 104, nr. 3 (2025).<\/p>\n\n\n\n

More, Thomas: Utopia<\/em> [De optimo reipublicae statu<\/em>]. K\u00f8benhavn: Gyldendal 2017.<\/p>\n\n\n\n

National Security Strategy of the United States of America. Washington, D.C.: The White House 2017 og 2025.<\/p>\n\n\n\n

Nye, Joseph S., Jr.: Soft Power: The Means to Success in World Politics.<\/em> London: Hachette 2009.<\/p>\n\n\n\n

Osterhammel, J\u00fcrgen: The Transformation of the World.<\/em> Princeton: Princeton University Press 2014.<\/p>\n\n\n\n

Petri, Rolf.: A Short History of Western Ideology: A Critical Account.<\/em> London: Routledge 2018.<\/p>\n\n\n\n

Popper, Karl: The Open Society and Its Enemies<\/em>, bd. 2. London: Routledge 1945.<\/p>\n\n\n\n

Public Papers of the Presidents of the United States: George Bush 1990, bd. II. Washington, D.C.: GPO 1991.<\/p>\n\n\n\n

Rasmussen, Mikkel Vedby: \u201cKass\u00e9r de moderne l\u00e6reb\u00f8ger.\u201d Weekendavisen<\/em>, 29. august 2025.<\/p>\n\n\n\n

Recchia, Stefano & Urbinati, Nadia (red.): A Cosmopolitanism of Nations.<\/em> Princeton, NJ: Princeton University Press 2009.<\/p>\n\n\n\n

Reill, Dominique K.: Nationalists Who Feared the Nation.<\/em> Stanford: Stanford University Press 2012.<\/p>\n\n\n\n

Rochau, August Ludwig von: Grunds\u00e4tze der Realpolitik. Angewendet auf die staatlichen Zust\u00e4nde Deutschlands.<\/em> 2. udg. Stuttgart: Deutsche Verlags-Anstalt 1972 [1853].<\/p>\n\n\n\n

Rothschild, Emma: \u201cPolitical Economy.\u201d I: Gareth Stedman Jones & Gregory Claeys (red.): The Cambridge History of Nineteenth-Century Political Thought.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 2011.<\/p>\n\n\n\n

Sakwa, Richard: The Putin Paradox.<\/em> London: I. B. Tauris 2020.<\/p>\n\n\n\n

Schroeder, Paul W.: The Transformation of European Politics 1763\u20131848.<\/em> Oxford: Clarendon Press 1994.
\u2014: Stealing Horses to Great Applause. The Origins of the First World War Reconsidered.<\/em> London: Verso 2025.<\/p>\n\n\n\n

\u0160ediv\u00fd, Miroslav: \u201cKosmopolitischer Idealismus\u201d und \u201enationale Realpolitik\u201c. Aspekte der Sicherheitspolitik der deutschen Liberalen zur Mitte des 19. Jahrhunderts.\u201d Historische Zeitschrift<\/em> 320 (2025), 310.
\u2014: The Victory of Realism: The German Quest for International Security 1839\u20131853.<\/em> Leiden: Brill | Sch\u00f6ningh 2024.
\u2014: \u201cWhy we are back in the mid-19th century. The transformation of an international order without a major war.\u201d CHIOS Perspectives<\/em> 1 (2025).<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndergaard, Carsten: \u201cRussian negotiating style. When does the West learn?\u201d Discussion Paper<\/em>, European Policy Centre, 3. november 2025. https:\/\/epc.eu\/publication\/russian-negotiating-style-when-does-the-west-learn\/<\/a> [(gen)bes\u00f8gt 5. januar 2026].<\/p>\n\n\n\n

Sloterdijk, Peter: Die schrecklichen Kinder der Neuzeit.<\/em> Frankfurt am Main: Suhrkamp 2014.<\/p>\n\n\n\n

Snyder, Timothy: The Road to Unfreedom. Russia, Europe, America.<\/em> London: Bodley Head 2018.<\/p>\n\n\n\n

Str\u00e5th, Bo: Europe\u2019s Utopias<\/em> of Peace: 1815, 1919, 195<\/em>1, London: Bloomsbury 2016.<\/p>\n\n\n\n

Suesse, Marvin: The Nationalist Dilemma. A Global History of Economic Nationalism, 1776\u2013Present.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 2023.<\/p>\n\n\n\n

Tilly, Charles: \u201cWar Making and State Making as Organized Crime.\u201d I: Evans, Peter et al. (red.), Bringing the State Back In.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 1985, 169\u2013191.<\/p>\n\n\n\n

The Economist: \u201cThe End of Harmony. How the Benefits of Political Order Are Slowly Eroding.\u201d The Economist<\/em>, 27. september 2014. https:\/\/www.economist.com\/books-and-arts\/2014\/09\/27\/the-end-of-harmony<\/a> [(gen)bes\u00f8gt 5. januar 2026].<\/p>\n\n\n\n

Toal, Gerard: Near Abroad: Putin, the West and the Contest over Ukraine and the Caucasus.<\/em> Oxford: Oxford University Press 2017. doi: 10.1093\/oso\/9780190253301.001.0001. https:\/\/doi.org\/10.1093\/oso\/9780190253301.001.0001<\/a><\/p>\n\n\n\n

Trump, Donald J.: \u201cRemarks by President Trump to the 73rd Session of the United Nations General Assembly, New York, 25 September 2018.\u201d trumpwhitehouse.archives.gov<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

TV 2 Nyheder: \u201cGr\u00f8nl\u00e6ndere er noget, man griner af p\u00e5 amerikansk tv \u2013 her er, hvad Trumps v\u00e6lgere f\u00e5r serveret.\u201d nyheder.tv2.dk<\/em>, 26. marts 2025 (online). https:\/\/nyheder.tv2.dk\/udland\/2025-03-26-groenlaendere-er-noget-man-griner-af-paa-amerikansk-tv-her-er-hvad-trumps-vaelgere-faar-serveret<\/a> [(gen)bes\u00f8gt 5. januar 2026].<\/p>\n\n\n\n

Twain, Mark & Charles Dudley Warner: The Gilded Age. A Tale of Today.<\/em> Hartford: American Publishing Company 1873.<\/p>\n\n\n\n

Varouxakis, Georgios: \u201c\u2018Great\u2019 versus \u2018small\u2019 nations: Size and national greatness in Victorian political thought.\u201d I: Bell, Duncan (red.), Victorian Visions of Global Order.<\/em> Cambridge: Cambridge University Press 2007.<\/p>\n\n\n\n

V-Dem Institute: Democracy Report 2025. 25 Years of Autocratization.<\/em> G\u00f6teborg: University of Gothenburg 2025. https:\/\/v-dem.net\/documents\/54\/v-dem_dr_2025_lowres_v1.pdf<\/a> [(gen)bes\u00f8gt 5. januar 2026].<\/p>\n\n\n\n

Vick, Brian E.: Defining Germany: The 1848 Frankfurt Parliamentarians and National Identity.<\/em> Cambridge, MA: Harvard University Press 2002.<\/p>\n\n\n\n

Walt, Stephen M.: \u201cRemembering Trump.\u201d Foreign Policy<\/em>, Summer 2025, 48.<\/p>\n\n\n\n

Waltz, Kenneth N.: Theory of International Politics.<\/em> Reading, MA: Addison-Wesley 1979.<\/p>\n\n\n\n

\u00d6zk\u0131r\u0131ml\u0131, Umut: Theories of Nationalism. A Critical Introduction.<\/em> 3. udgave. Basingstoke: Palgrave Macmillan 2017. <\/p>\n\n\n\n

Zahra, Tara: The Great Departure. Mass Migration from Eastern Europe and the Making of the Free World.<\/em> New York: W. W. Norton 2016<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nationalisme, realisme og det 19. \u00e5rhundredes genkomst Tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sning 14. november 2025, Syddansk Universitet Rasmus Glenth\u00f8j HISTORIEN I BEV\u00c6GELSE[1]Historien er i bev\u00e6gelse. Det er den altid. Udsagnet kan virke trivielt, men det er det ikke af to \u00e5rsager. For det f\u00f8rste … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1249"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1249"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1249\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1355,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1249\/revisions\/1355"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1249"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1249"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1249"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}