{"id":1239,"date":"2025-09-23T12:45:00","date_gmt":"2025-09-23T11:45:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1239"},"modified":"2025-09-23T12:45:00","modified_gmt":"2025-09-23T11:45:00","slug":"danmark-i-det-tyske-storrum-en-opsummering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1239","title":{"rendered":"DANMARK I DET TYSKE STORRUM: EN OPSUMMERING"},"content":{"rendered":"\n

Claus Bryld og Finn \u00d8strup <\/em><\/p>\n\n\n\n

I et debatindl\u00e6g bragt p\u00e5 Temp<\/em>s hjemmeside den 10. juni 2025 kritiserede vi bogen Danmark i det tyske storrum<\/em> af historikeren Steen Andersen.[1]<\/a>  Andersen har i svaret \u2019Kilderne til det, som aldrig skete, bragt i Temp<\/em> den 30. juni 2025, svaret p\u00e5 vores kritik.[2]<\/a> Efter vores indl\u00e6g i Temp<\/em> har debatten yderligere udfoldet sig med artikler i aviserne Information, Weekendavisen<\/em>, Berlingske<\/em> og Kristeligt Dagblad<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af Andersens svar i Temp<\/em> vender vi i dette indl\u00e6g tilbage til vores kritik. Vi vil f\u00f8rst p\u00e5 baggrund af materialet fremh\u00e6vet i hans svar i Temp<\/em> se p\u00e5 hovedsp\u00f8rgsm\u00e5let i debatten, nemlig om der er underlag i kilderne for beretningerne i Danmark i det tyske storrum<\/em>. Vi vil derefter se p\u00e5 andre sp\u00f8rgsm\u00e5l, som har v\u00e6ret fremdraget i debatten.<\/p>\n\n\n\n

DANMARK I DET TYSKE STORRUM: FRI FANTASI?<\/p>\n\n\n\n

Danmark i det tyske storrum<\/em> udkom i 2003. Bogen gav ved udgivelsen anledning til betydelig medieinteresse og har efterf\u00f8lgende ligget til grund for flere fremstillinger af bes\u00e6ttelsestiden.[3]<\/a>  Bogen fokuserer s\u00e6rligt p\u00e5 det arbejde, der blev udf\u00f8rt i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland. Udvalget blev nedsat under Statsministeriet ved slutningen af 1940 og blev sammensat af embedsm\u00e6nd fra forskellige ministerier samt af repr\u00e6sentanter for erhvervsorganisationer. Som formand for udvalget blev udpeget Knud Korst, generaldirekt\u00f8r i Told- og Skattev\u00e6senet.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Steen Andersen afleverede udvalget en redeg\u00f8relse til statsministeren den 29. april 1941. I bogen tales der om \u201dKonklusionen p\u00e5 udvalgets arbejde\u201d samt om \u201danbefalinger\u201d fra udvalget.[4]<\/a>  Det berettes ogs\u00e5 i bogen, at udvalget havde udf\u00e6rdiget \u201ddanske planer om organisering af  Danmarks \u00f8konomi i et Europa under tysk f\u00f8rerskab\u201d.[5]<\/a> Andetsteds tales der i bogen om det \u201ddanske modforslag til en \u00f8konomisk samarbejdsaftale med Tyskland\u201d.[6]<\/a> P\u00e5 bogens bagside h\u00e6vdes det, at \u201dSteen Andersen dokumenterer, hvordan man fra dansk side i 1940-41 udarbejdede hemmelige planer for \u00f8konomisk tilpasning til den tyske nyordning. Planer, der passede ind i Tysklands forestilling om Danmarks plads i et Europa under hagekorset\u201d. Der tales alts\u00e5 eksplicit om \u201dplaner\u201d. <\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Andersens indl\u00e6g i Temp<\/em> (\u201dKilderne til det, som aldrig skete\u201d) handler bogen om \u201dde overvejelser og forslag, som blev formuleret blandt politikere, embedsm\u00e6nd og med medvirken fra repr\u00e6sentanter for erhvervslivet i perioden fra juni 1940 til august 1941\u201d.[7]<\/a> Der tales yderligere i artiklen om \u201ddet danske nyordningsberedskab\u201d, samt om \u201dberedskabsplaner\u201d og \u201dforslag\u201d. Der tales ogs\u00e5 om den \u201ddanske handelspolitik, som den blev formuleret af b\u00e5de Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland og Det r\u00e5dgivende handelspolitiske Udvalg\u201d.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Andersen var der p\u00e5 udvalgets sidste m\u00f8de den 12. maj 1941 \u201denighed om, at arbejdet var gjort f\u00e6rdigt, og at man derfor m\u00e5tte vente og se tiden an\u201d.[8]<\/a> Andetsteds tales der om, at \u201dAdministrationen havde overvejet og forberedt en \u00f8konomisk tilpasning\u201d, og at \u201dUdvalget havde l\u00f8st den opgave, som var blevet p\u00e5lagt fra stats- og udenrigsministeren i efter\u00e5ret 1940, og af den grund blev udvalget ikke indkaldt igen\u201d.[9]<\/a><\/p>\n\n\n\n

I sit indl\u00e6g fremh\u00e6ver Andersen tre papirer, der skulle underst\u00f8tte, at udvalget udarbejdede \u201dhemmelige planer\u201d eller p\u00e5 anden m\u00e5de fremkommer med konklusioner.[10]<\/a> For det f\u00f8rste fremh\u00e6ver han et \u201dmemorandum\u201d, udarbejdet af udvalgets formand den 4. marts 1941. Han omtaler dette memorandum som \u201ddet danske modforslag\u201d, ligesom der tales om \u201dudvalgets anbefaling\u201d vedr\u00f8rende \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland i en anden form end told- og m\u00f8ntunion.[11]<\/a> For det andet omtaler han et \u201dmemorandum\u201d med retningslinjer for et muligt t\u00e6ttere samarbejde med det tyske storrum. Dette \u201dmemorandum\u201d blev dr\u00f8ftet p\u00e5 udvalgets m\u00f8de den 4. april 1941. If\u00f8lge Andersens indl\u00e6g i Temp<\/em> skulle dette andet memorandum indeholde \u201d[l]injen i den danske planl\u00e6gning\u201d samt vise \u201dde strategiske intentioner, som l\u00e5 i udvalgets og andre overvejelser i Udenrigsministeriet i 1941\u201d.[12]<\/a> For det tredje henviser han til, at udvalget den 29. april 1941 afleverede sin \u201dendelige redeg\u00f8relse\u201d eller \u201dafsluttende arbejde\u201d til Stauning. Redeg\u00f8relsen indeholdt if\u00f8lge Andersen \u201dvejledende udtalelser\u201d, der omfattede \u201dnogle mere langsigtede overvejelser om fordele og ulemper ved en officiel dansk tilslutning til Storrummet\u201d.[13]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Det er korrekt, at udvalgets formand Knud Korst den 4. marts 1941 udarbejdede et papir, som vedr\u00f8rte dansk \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland i en anden form end en told- og m\u00f8ntunion.[14]<\/a> Papiret lagde op til, at udvalget skulle foretage detaljerede unders\u00f8gelser af enkelte industrisektorer for herved at belyse muligheden for at im\u00f8dekomme eventuelle tyske \u00f8nsker om \u00f8get afs\u00e6tning af produkter inden for den p\u00e5g\u00e6ldende sektor. Papiret blev fremlagt p\u00e5 et m\u00f8de i udvalget den 11.  marts 1941. Steen Andersen undlader imidlertid at fort\u00e6lle, at formanden p\u00e5 m\u00f8det den 11. marts 1941 omtalte sit opl\u00e6g som \u201dmere skitseagtige Bem\u00e6rkninger\u201d, og at udvalget p\u00e5 m\u00f8det udelukkende accepterede, at der skulle foretages detaljerede unders\u00f8gelser af enkelte industrisektorer, dvs. at udvalget hverken godkendte eller tog afstand fra papiret.[15]<\/a> Det er p\u00e5 denne baggrund forkert \u2013 som det fremf\u00f8res af Steen Andersen \u2013 at omtale det p\u00e5g\u00e6ldende papir som \u201dudvalgets overvejelser\u201d. Formandens \u201dskitseagtige Bem\u00e6rkninger\u201d n\u00e5ede aldrig uden for udvalget.<\/p>\n\n\n\n

Det er tilsvarende korrekt, at udvalgets formand Knud Korst p\u00e5 udvalgets m\u00f8de den 4. april 1941 fremlagde et forslag til en redeg\u00f8relse, der kunne afgives af udvalget til statsministeren. Steen Andersen undlader dog p\u00e5 nyat fort\u00e6lle, at udvalget p\u00e5 samme m\u00f8de ikke kunne n\u00e5 til enighed om Korsts forslag. Det l\u00f8d i referatet fra udvalgets m\u00f8de den 4. april 1941:<\/p>\n\n\n\n

Efter forskellige Bem\u00e6rkninger var man enig om, at det vilde v\u00e6re vanskeligt straks at tage Stilling til Formandens Udkast. Efter nogen Diskussion kom man til det Resultat, at det endnu vilde v\u00e6re for tidligt for Udvalget at afgive en egentlig Bet\u00e6nkning, men at man formentlig vilde kunne im\u00f8dekomme Statsministerens \u00d8nsker, ved at Formanden tilstillede Statsministeren en skriftlig Redeg\u00f8relse for Arbejdet indenfor Udvalget og det Arbejdsprogram, man havde anlagt for den kommende Tids Unders\u00f8gelser.[16]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Det fremg\u00e5r alts\u00e5 af m\u00f8dereferatet, at udvalget ikke kunne freml\u00e6gge nogen bet\u00e6nkning (dvs. det s\u00e6dvanlige slutresultat for udvalgsarbejde), men at man kunne svare Stauning ved at berette om udvalgets hidtidige arbejde og udvalgets planlagte unders\u00f8gelser. Det er alts\u00e5 forkert, n\u00e5r Steen Andersen mener, at man i opl\u00e6gget kan finde \u201dlinjen i den danske planl\u00e6gning\u201d samt udvalgets \u201dstrategiske intentioner\u201d. Det p\u00e5g\u00e6ldende papir n\u00e5ede heller aldrig uden for udvalget.<\/p>\n\n\n\n

I sit indl\u00e6g gentager Steen Andersen sin tidligere p\u00e5stand om, at udvalget den 29. april udarbejdede en endelig redeg\u00f8relse, og at denne redeg\u00f8relse udgjorde udvalgets \u201dafsluttende arbejde\u201d. Vi har diskuteret denne s\u00e5kaldte \u201dendelige redeg\u00f8relse\u201d i vores tidligere indl\u00e6g i Temp<\/em>, hvor vi i et bilag har gengivet den fulde tekst p\u00e5 4\u00bd side.[17]<\/a> Det fremg\u00e5r klart, at der ikke er tale om nogen endelig eller afsluttende redeg\u00f8relse, men derimod et notat til Stauning om det arbejde, der hidtil havde v\u00e6ret udf\u00f8rt i udvalget samt udvalgets arbejdsprogram. Dette svarer ogs\u00e5 til det ovenfor citerede m\u00f8dereferat fra udvalgets m\u00f8de den 4. april 1941. Det hed i udvalgets notat til Stauning, at<\/p>\n\n\n\n

Udvalget kun t\u00f8r paatage sig at fremkomme med vejledende Udtalelser efter meget omfattende og omhyggelige Unders\u00f8gelser, hvilket ganske naturligt vil kr\u00e6ve ret lang Tid.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Steen Andersen skriver i bogen \u201dDanmark i det tyske storrum\u201d samt i artiklen \u201dKilderne til det, som aldrig skete\u201d, at udvalget med notatet af 29. april 1941 kom med \u201dvejledende udtalelser\u201d. S\u00e5ledes skriver han i sin bog, at \u201dudvalget kun turde p\u00e5tage sig at fremkomme med vejledende udtalelser\u201d.[18]<\/a>  Steen Andersen undlader imidlertid at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at udvalget kun turde p\u00e5tage sig at komme med de \u201dvejledende udtalelser\u201d efter \u201dmeget omfattende og omhyggelige Unders\u00f8gelser, hvilket ganske naturligt vil kr\u00e6ve ret lang Tid\u201d. Der er alts\u00e5 i Andersens fremstilling taget dele ud af s\u00e6tningen gengivet ovenfor, s\u00e5ledes at citatet f\u00e5r den modsatte betydning end de historiske akt\u00f8rers hensigt. Sandheden er, at udvalget p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt end ikke turde komme med \u201dvejledende udtalelser\u201d, mens udvalget if\u00f8lge Andersen netop kom med \u201dvejledende udtalelser\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til Andersens fremstilling var der ikke ved udvalgets m\u00f8de den 12. maj 1941 enighed om, at udvalget havde f\u00e6rdiggjort sit arbejde. Tv\u00e6rtimod sluttede referatet fra udvalgets m\u00f8de den 12. maj 1941 med en opfordring fra formanden til medlemmerne om at g\u00f8re \u201dde af ham rejste mere generelle Sp\u00f8rgsmaal\u201d \u201dtil Genstand for Overvejelse\u201d.[19]<\/a> Interesserede kan ved at l\u00e6se referatet overbevise sig om rigtigheden af vore <\/strong>p\u00e5stande. Steen Andersen omtaler heller ikke, at udvalgets sekretariat udarbejdede en analyse af gummiindustrien, som afvises af Industrir\u00e5det ved udgangen af juni 1941.[20]<\/a> I mods\u00e6tning til Steen Andersens p\u00e5stand arbejdede udvalget alts\u00e5 videre ogs\u00e5 efter m\u00f8det den 12. maj 1941.<\/p>\n\n\n\n

Andersens indl\u00e6g i Temp <\/em>udstiller hans manglende kildegrundlag. Her peger han p\u00e5 tre papirer, hvoraf de to er opl\u00e6g fra formanden, som der ikke var enighed om i udvalget, og det tredje var et notat til Stauning om udvalgets hidtidige arbejde og videre arbejdsprogram. I notatet til Stauning blev det \u2013 i strid med Andersens fremstilling \u2013 som n\u00e6vnt p\u00e5peget, at udvalget p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt end ikke var n\u00e5et frem til \u201dvejledende udtalelser\u201d. Andersens beretninger om \u201dhemmelige planer\u201d, \u201dvejledende udtalelser\u201d, \u201danbefalinger\u201d, \u201dforslag\u201d og lignende fra udvalget er alts\u00e5 fri fantasi.<\/p>\n\n\n\n

Som omtalt i vores tidligere indl\u00e6g i Temp<\/em> fremlagde Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland aldrig nogen form for konklusioner, planer, vejledende udtalelser, anbefalinger, forslag eller lignende. Det eneste skriftlige produkt fra udvalget var et notat til Stauning fra 29. april 1941 om udvalgets hidtidige arbejde og fremtidige arbejdsprogram, hvor udvalget udtrykkeliggjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at det p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt ikke kunne fremkomme med nogen form for udtalelse.<\/p>\n\n\n\n

Det er ubegribeligt, at Steen Andersen kan omtale og beskrive planer, der ikke eksisterer. Det er ogs\u00e5 ubegribeligt, at han skriver, at Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland konkluderer at have fuldendt sit arbejde p\u00e5 et m\u00f8de i maj 1941, n\u00e5r det kan konstateres, at arbejdet fortsatte. Som den f\u00f8rste i en r\u00e6kke af unders\u00f8gelser fremlagde udvalgets sekretariat en analyse af den danske gummiindustri, hvilket Industrir\u00e5det i juni 1941 benyttede som anledning til at obstruere det videre arbejde i udvalget. Steen Andersen n\u00e6vner intet om dette.<\/p>\n\n\n\n

Kildematerialet er meget klart og forholdsvis overskueligt. For at overbevise l\u00e6serne griber Steen Andersen til et fejlcitat fra det papir, som han udr\u00e5ber til udvalgets \u201dendelige redeg\u00f8relse\u201d, men som i virkeligheden er et notat til Stauning om udvalgets hidtidige arbejde og arbejdsprogram.<\/p>\n\n\n\n

ANDRE SP\u00d8RGSM\u00c5L REJST I DEBATTEN<\/p>\n\n\n\n

Steen Andersen h\u00e6vder i sit indl\u00e6g, at uenigheden mellem ham og os drejer sig om graden af aktivisme, der udfoldes i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland. If\u00f8lge Steen Andersen udarbejdede udvalget beredskabsplaner, mens vi skulle p\u00e5st\u00e5, at udvalget forberedte forhandlinger med tyskerne p\u00e5 dansk initiativ. Vi har aldrig udtalt os om sp\u00f8rgsm\u00e5let. Som omtalt dokumenterer vi, at udvalget slet ikke udarbejdede nogen form for planer, anbefalinger, forslag eller lignende, herunder heller ikke vedr\u00f8rende positioner, der kunne holdes i beredskab.<\/p>\n\n\n\n

Andersen h\u00e6vder yderligere, at uenigheden mellem ham og os skulle skyldes forskellige opfattelser med hensyn til, hvad der skulle udg\u00f8re en \u201dplan\u201d. Vi har ikke udtalt os om sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n

I vores tidligere indl\u00e6g i Temp<\/em> kritiserede vi yderligere to artikler, som Steen Andersen har skrevet om ingeni\u00f8rfirmaet Kampsaxs samarbejde med briterne i Iran forud for 2. verdenskrig.[21]<\/a> Vi kritiserede, at han i artiklerne beskriver, hvordan Kampsax skulle have indg\u00e5et en aftale med et britisk vekselererfirma, der igen skulle arbejde for det britiske udenrigsministerium, og at firmaet herved fik politisk st\u00f8tte fra briterne. I sit svar til os har Andersen som dokumentation for sin fremstilling gengivet ordlyden fra en direktionsrapport, der omtalte en henvendelse fra et skotsk vekselererfirma.[22]<\/a> Der er imidlertid intet i Steen Andersens fremlagte kildemateriale – eller andet kildemateriale\u2013 som tyder p\u00e5, at Kampsax efterf\u00f8lgende faktisk indgik en aftale med vekselererfirmaet, ligesom der heller ikke er dokumentation for, at vekselererfirmaet skulle arbejde for det britiske udenrigsministerium. Modsat Steen Andersens fremstilling rummer kildematerialet heller ikke noget om, at Kampsax gennem henvendelsen fra vekselererfirmaet blev tilbudt politisk st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n

Steen Andersen har i sit indl\u00e6g til Temp<\/em> samt i mediedebatten tillagt os forskellige ikke-faglige motiver for at kritisere hans forskning. Vi kan bestemt afvise de forskellige p\u00e5st\u00e5ede motiver. Derimod er vi optaget af, at historikere i deres forskning holder sig til kildematerialet og ikke kaster sig ud i fantasier.<\/p>\n\n\n\n

KONKLUSION<\/p>\n\n\n\n

Steen Andersens bog Danmark i det tyske storrum<\/em> fik efter sin publikation i 2003 hurtigt stor udbredelse. Selv kloge hoveder kunne lade sig overbevise af fremstillingen. Bogen indskrev sig i en tiltagende kritik af samarbejds- og forhandlingspolitikken fra yngre bes\u00e6ttelseshistorikeres side. Den var b\u00e5ret af en st\u00e6rkt kritisk holdning til danske politikere og embedsm\u00e6nds forholden sig til Tyskland 1940-41. L\u00e6sere, der ikke kendte de bagvedliggende kilder, kunne blive revet med af denne holdning.<\/p>\n\n\n\n

Gennem bogen kunne l\u00e6sere f\u00e5 det indtryk, at den aktive samarbejdsvilje havde v\u00e6ret st\u00e6rkere, end det faktisk var tilf\u00e6ldet. Hovedindtrykket hos de fleste l\u00e6sere var nok dette, som man ogs\u00e5 kunne se af nogle anmeldelser af Steen Andersens bog. Og dermed  lagde den op til h\u00e5rd, retrospektiv ford\u00f8mmelse af samarbejdsviljen, ogs\u00e5 hos en af dette svars forfattere (Claus Bryld), som det er beskrevet i vores f\u00f8rste indl\u00e6g. At ford\u00f8mmelsen p\u00e5 grundlag af Andersens bog gik for vidt, g\u00e6lder i alt fald den del af samarbejdsviljen, som har med Korst-udvalget at g\u00f8re – som vi har p\u00e5vist det her. Mens det muligvis forholder sig anderledes med Udenrigsministeriets s\u00e5kaldte tysklandseksperter. Der henst\u00e5r en kritisk analyse af Andersens behandling heraf.<\/p>\n\n\n\n

Vi har i denne artikel igen dokumenteret det manglende kildegrundlag for Andersens fremstillinger i Danmark i det tyske storrum<\/em>. Hans nylige debatindl\u00e6g i Temp<\/em> gentager i stort omfang tidligere p\u00e5stande, suppleret af henvisninger til hans \u2013 ikke-trov\u00e6rdige – bog. P\u00e5 denne baggrund mener vi ikke, det giver mening at forts\u00e6tte diskussionen. Vi vil derfor standse med dette indl\u00e6g. Vi vil endnu en gang opfordre eventuelle tvivlere til at s\u00e6tte sig ind i det bagvedliggende, forholdsvis overskuelige, kildemateriale.<\/p>\n\n\n\n

NOTER<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Bryld og \u00d8strup: \u2019Kan vi stole p\u00e5 bes\u00e6ttelsestidshistorikerne?\u2019; Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Andersen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Referencer findes i Bryld og \u00d8strup, \u2019Kan vi stole p\u00e5 bes\u00e6ttelsestidshistorikerne?\u2019. For en beskrivelse af litteraturen om bes\u00e6ttelsestiden henvises til Bryld: \u2019Kampen om historien\u2019, samt Bryld: \u2019Bes\u00e6ttelsesforskningens faser og veje \u2019 En \u00e6ldre beskrivelse findes i Bryld og Warming: \u2019Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a>  Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019, 210-211.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a>  Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019, 258.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019, 264.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Andersen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019, 236.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019, 237.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Andersen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Andersen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Andersen,: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Andersen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Bem\u00e6rkninger om Sp\u00f8rgsmaalet: \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i anden Form end Told- og M\u00f8ntunion. Rigsarkivet, j.nr. 64Dan80y.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Referat af m\u00f8de i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland den 11. marts 1941. Rigsarkivet, j.nr. 64 Dan 80y.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> Referat af m\u00f8de i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland den 4. april 1941. Rigsarkivet, j. nr. 64 Dan 80y.<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Foto af det oprindelige dokument er udlagt p\u00e5 hjemmesiden www.finnostrup.dk<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

[18]<\/a> Andersen: \u2019Danmark i det tyske storrum\u2019, 205.<\/p>\n\n\n\n

[19]<\/a> Referat af m\u00f8de i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland den 12. maj 1941. Rigsarkivet, j. nr. 64 Dan 80y. Referatet fra m\u00f8det den 12. maj 1941 er udlagt p\u00e5 hjemmesiden www.finnostrup.dk<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

[20]<\/a> En detaljeret gennemgang findes i \u00d8strup, \u2019Forliset i Korst-udvalget\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[21]<\/a> Andersen: \u2019Bygningen af Shahens jernbane\u2019; Andersen: \u2019Building for the Shah\u2019.<\/p>\n\n\n\n

[22]<\/a> Kritikken af Steen Andersens fremstilling har tidligere v\u00e6ret fremlagt i \u00d8strup: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: Hvad siger kilderne?\u2019, hvor ogs\u00e5 ordlyden af direktionsrapporten er gengivet. Kritikken i 2009 blev ikke p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt im\u00f8deg\u00e5et af Steen Andersen, jf. Andersen: \u2019For firmaets \u00e6re\u2019.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n

Andersen, Steen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, Lindhardt og Ringhof, 2003.<\/p>\n\n\n\n

Andersen, Steen: De gjorde Danmark st\u00f8rre<\/em>, Lindhardt og Ringhof, 2005.<\/p>\n\n\n\n

Andersen, Steen: \u2019Bygningen af Shahens jernbane\u2019. I Niels Finn Christiansen, Kurt Jacobsen og Mogens R\u00fcdiger (red.): Ole Lange \u2013 fra k\u00e6tter til koryf\u00e6<\/em>, 2007, 137-160.        <\/p>\n\n\n\n

Andersen, Steen: \u2019Building for the Shah\u2019, Enterprise and Society<\/em>, 9, 2008, 637-669.<\/p>\n\n\n\n

Andersen, Steen: \u2019For firmaets \u00e6re\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 547-555.<\/p>\n\n\n\n

Andersen, Steen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019, Temp<\/em>, Debat og anmeldelser, den 30. juni 2025.<\/p>\n\n\n\n

Bryld, Claus: Kampen om historien<\/em>, Roskilde Universitetsforlag, 2001.<\/p>\n\n\n\n

Bryld, Claus: Bes\u00e6ttelsesforskningens faser og veje, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek<\/em>, 26(3), 2013, 41-60.<\/p>\n\n\n\n

Bryld, Claus, og Anette Warring: Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>, Roskilde Universitetsforlag, 1998.<\/p>\n\n\n\n

Bryld, Claus, og Finn \u00d8strup, \u2019Kan vi stole p\u00e5 bes\u00e6ttelsestidshistorikerne\u2019, Temp<\/em>, Debat og anmeldelser, den 10. juni 2025.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: En kommentar\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106(1), 2006, 295-304,<\/p>\n\n\n\n

\u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: Hvad siger kilderne?\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 513-546. <\/p>\n\n\n\n

\u00d8strup, Finn: \u2019Forliset i Korst-udvalget: Erhvervsorganisationerne og samarbejdspolitikken 1940-41\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 116(1), 2016, 31-72.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

CLAUS BRYLD<\/p>\n\n\n\n

PROFESSOR EMERITUS DR. PHIL.<\/p>\n\n\n\n

INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HUMANISTISK VIDENSKAB<\/p>\n\n\n\n

ROSKILDE UNIVERSITET (RUC)<\/p>\n\n\n\n

BRYLD@RUC.DK\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

FINN \u00d8STRUP<\/p>\n\n\n\n

TIDLIGERE PROFESSOR DR. MERC.<\/p>\n\n\n\n

FINNOESTRUP@GMAIL.COM<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Claus Bryld og Finn \u00d8strup I et debatindl\u00e6g bragt p\u00e5 Temps hjemmeside den 10. juni 2025 kritiserede vi bogen Danmark i det tyske storrum af historikeren Steen Andersen.[1]  Andersen har i svaret \u2019Kilderne til det, som aldrig skete, bragt i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1239"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1239"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1239\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1240,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1239\/revisions\/1240"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1239"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1239"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1239"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}