Steen Andersen<\/p>\n\n\n\n
Lad det blive sl\u00e5et fast fra f\u00f8rste f\u00e6rd: De forslag, som Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland udf\u00e6rdigede, blev aldrig realiseret, da implementeringen af den tyske \u00f8konomiske nyordning af Europa ikke l\u00e6ngere stod \u00f8verst p\u00e5 Tysklands dagsorden i for\u00e5ret 1941. Sejrsrusen fra sommeren 1940 havde fortaget sig, og den endelige udformning af det europ\u00e6iske Grossraumwirtschaft<\/em> m\u00e5tte vente, til krigen var afsluttet sejrrigt. Selvom udvalgets arbejde ikke udm\u00f8ntede sig i praktiske tiltag, rummer det alligevel et interessant aspekt af samarbejdspolitikkens historie.<\/p>\n\n\n\n I endnu et indl\u00e6g kritiserer Claus Bryld og Finn \u00d8strup min bog Danmark i det tyske storrum <\/em>fra 2003. Ligesom deres f\u00f8rste indl\u00e6g er deres nye replik igen et vidnesbyrd om forfatternes tvivlsomme vilje til at l\u00e6se og forst\u00e5 en bog. De pr\u00e6senterer ellers sig selv som historikere, der blot vil have skrevet en historie, der kan dokumenteres. Derfor er det tragikomisk at granske deres egen praksis, som tydeligt viser, at Bryld og \u00d8strup voldsomt misrepr\u00e6senterer, hvad der faktisk st\u00e5r i min bog. Lad os endnu en gang begynde med kritikken. I deres seneste indl\u00e6g skriver Bryld og \u00d8strup:<\/p>\n\n\n\n I bogen tales der om \u201dKonklusionen p\u00e5 udvalgets arbejde\u201d samt om \u201danbefalinger\u201d fra udvalget. Det berettes ogs\u00e5 i bogen, at udvalget havde udf\u00e6rdiget \u201ddanske planer om organisering af Danmarks \u00f8konomi i et Europa under tysk f\u00f8rerskab\u201d.\u00a0 Andetsteds tales der i bogen om det \u201ddanske modforslag til en \u00f8konomisk samarbejdsaftale med Tyskland\u201d.\u00a0 P\u00e5 bogens bagside h\u00e6vdes det, at \u201dSteen Andersen dokumenterer, hvordan man fra dansk side i 1940-41 udarbejdede hemmelige planer for \u00f8konomisk tilpasning til den tyske nyordning. Planer, der passede ind i Tysklands forestilling om Danmarks plads i et Europa under hagekorset\u201d. Der tales alts\u00e5 eksplicit om \u201dplaner\u201d.[1]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n N\u00e5r Bryld og \u00d8strup i deres kritik af en bog m\u00e5 gribe efter et halmstr\u00e5 i form af bogens bagsidetekst, fornemmer man tydeligt niveauet for deres kritik. Bryld og \u00d8strups udsagn er baseret p\u00e5 bogens side 210-211, og lad os derfor se p\u00e5, hvad der faktisk st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n Konklusionen p\u00e5 udvalgets arbejde placerer udredningen og r\u00e5dgivningen som en balancegang mellem attentisme og aktivisme. Redeg\u00f8relsen indeholder attentistiske tr\u00e6k ved at fremh\u00e6ve usikkerhedsmomentet i den udenrigspolitiske situation, der g\u00f8r, at man ikke kunne n\u00e5 videre i arbejdet. Attentismens indslag er ikke udtryk for, at danskerne \u00f8nskede at vinde tid, da m\u00e5let her var at indtage en konstruktiv afventende position. Kollaborationslinjen i udvalgets opl\u00e6g var ikke umiddelbart forhandlingss\u00f8gende men sigtede p\u00e5 indflydelse efter krigens oph\u00f8r i den nyordningsproces, som man forventede tyskerne ville iv\u00e6rks\u00e6tte. Da udvalget afgav sin redeg\u00f8relse var krigsafslutningen ikke n\u00e6rt forest\u00e5ende, men realistisk betragtet ville udfaldet v\u00e6re i Tysklands fav\u00f8r.[2]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Jeg s\u00e6tter min lid til, at l\u00e6serne af Temp<\/em> med al tydelighed kan se, at Bryld og \u00d8strup sk\u00e6rer deres pointer s\u00e5 skarpt, at de selv falder p\u00e5 deres eget sv\u00e6rd uden at vide det. Som det fremg\u00e5r tydeligt af ovenst\u00e5ende, er det min vurdering, at situationen i for\u00e5ret 1941 er pr\u00e6get af uvished, og n\u00e5r jeg taler om en \u2019konklusion\u2019 handler det sammenfattende om, at udvalgets overvejelser b\u00e5de kunne anvendes attentistisk, men kunne ogs\u00e5 bruges aktivistisk, hvis der havde v\u00e6ret politisk vilje til det. Bogens vurdering er imidlertid, at i for\u00e5ret 1941 er den politiske og \u00f8konomiske situation pr\u00e6get af uvished og et frav\u00e6r af tysk pres. Af den grund er forventningen, at nyordningssp\u00f8rgsm\u00e5let er udsat til efter en krigsafslutning. <\/p>\n\n\n\n Bryld og \u00d8strup skriver ogs\u00e5, at der \u201dberettes (\u2026)i bogen, at udvalget havde udf\u00e6rdiget \u2019danske planer om organisering af Danmarks \u00f8konomi i et Europa under tysk f\u00f8rerskab\u2019\u201d. Men i bogen st\u00e5r der i sammenh\u00e6ng:<\/p>\n\n\n\n Selvom de danske planer om organisering af Danmarks \u00f8konomi i et Europa under tysk f\u00f8rerskab aldrig blev realiseret, rummer planerne og arbejdet med nyordnings\u00f8konomien et interessant aspekt af samarbejdspolitikkens historie. Udredningsarbejdet giver nemlig et vink om, hvordan dele af det politiske og administrative lederlag betragtede landets dav\u00e6rende stilling og muligheder. Hvis Tyskland gik ud af krigen som den sejrende magt, gjaldt det om, at man ikke blev fanget i \u201dradikale\u201d tyske planer, som kunne vise sig skadelige for dansk \u00f8konomi og politisk selvst\u00e6ndighed.[3]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Analysen i bogen sl\u00e5r fast, at udredningsarbejdet sigtede p\u00e5 at have et dansk beredskab p\u00e5 plads s\u00e5ledes, at man ikke skulle risikere at blive trukket uforberedt ind i nye forhandlinger s\u00e5ledes, som det var sket i august 1940 i forbindelse med forhandlingerne om told- og m\u00f8ntunionen i Berlin.<\/p>\n\n\n\n Der er n\u00e6rmest tragisk at l\u00e6se videre, da Bryld og \u00d8strup h\u00e6vder, at jeg i mit indl\u00e6g i Temp<\/em> skulle have skrevet: \u201dI sit indl\u00e6g fremh\u00e6ver Andersen tre papirer, der skulle underst\u00f8tte, at udvalget udarbejdede \u201dhemmelige planer\u201d eller p\u00e5 anden m\u00e5de fremkommer med konklusioner\u201d[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n Intet sted i mit indl\u00e6g n\u00e6vner eller skriver jeg dog noget om \u2019hemmelige planer\u2019. Det m\u00e5 alts\u00e5 enten v\u00e6re udtryk for mangel p\u00e5 faglig pr\u00e6cision eller afspejle bevidst misrepr\u00e6sentation. Men her overlader jeg det trygt til Temps<\/em> l\u00e6sere ved selvsyn at bed\u00f8mme niveauet i Bryld og \u00d8strup indl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n TILBAGEFALDSPOSITION<\/p>\n\n\n\n Problemet med Bryld og \u00d8strups l\u00e6sning er, at de overser \u2013 eller v\u00e6lger ikke at erkende \u2013 at min centrale pointe og konklusion er, at dette udvalgs og andre embedsmandsovervejelser i perioden fra august 1940 til for\u00e5ret og sommeren 1941 sigtede p\u00e5 at undg\u00e5 at blive fanget i radikale tyske planer. Bryld og \u00d8strup fremstiller det som om, at jeg skulle have argumenteret, at udvalget skulle have formuleret normative planer med handlingspunkter. Hele udvalgets arbejde og de \u00f8vrige overvejelser i Udenrigsministeriet g\u00e5r ud p\u00e5 at undg\u00e5 en m\u00f8nt- og toldunion. I bogens sammenfatning skriver jeg: \u201dHistorien om det danske nyordningsberedskab viser, at selv under den tyske h\u00f8jkonjunktur var man i Danmark i stand til at sige hertil \u2013 og ikke l\u00e6ngere.”[5]<\/a>\u00a0<\/p>\n\n\n\n Dette er en central konklusion i min bog. Yderligere pointerer jeg, at der var bet\u00e6nkeligheder ved udsigten til at skulle v\u00e6re afh\u00e6ngig af at skulle handle med et kontinentaleurop\u00e6isk \u2019storrum\u2019, og at det danske h\u00e5b var en genoptagelse af handel med \u2019tredje land\u2019, og dermed underforst\u00e5et det britiske marked efter en krigsafslutning.<\/p>\n\n\n\n Den grundl\u00e6ggende antagelse i udvalgets og Udenrigsministeriets overvejelser var, at der ville komme en eller anden form for nyordning. P\u00e5 trods af politisk og ikke mindst \u00f8konomisk uvished sigtede den danske planl\u00e6gning og overvejelser p\u00e5 at kunne afv\u00e6rge radikale tyske forslag, og udvalgets formand, Knud Korst, pr\u00e6senterede den 4. marts 1941 forslaget med titlen \u201dBem\u00e6rkninger om Sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i anden Form end Told- og M\u00f8ntunion.\u201d Det danske modforslag eller tilbagefaldsposition tog forbehold for, at krigen ikke var afsluttet endnu og at der var forhold, som skulle yderligere unders\u00f8ges, men i udvalgets anbefaling om et \u2019\u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i en anden Form\u2019 hed det:<\/p>\n\n\n\n Det ligger n\u00e6rt at forestille sig et saadant Samarbejde i Form af en Overenskomst mellem de to Lande for en vis Aarr\u00e6kke, f.Eks. 5 Aar fra Krigens Slutning at regne, indeholdende:<\/p> 1) Aftale om Clearingforholdet i det hele taget.[6]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n En anden aftale om en revurdering af clearingforholdet var allerede blevet foresl\u00e5et af Udenrigsministeriets R\u00e5dgivende Handelspolitiske Udvalg i januar 1941 med forslaget om en kroneopskrivning. I dette forslag hed det:<\/p>\n\n\n\n Endvidere har de h\u00f8je tyske Landbrugspriser v\u00e6ret bestemt af de s\u00e6rlige tyske \u00d8nsker om at ophj\u00e6lpe Landbruget for at g\u00f8re Landet selvforsynende. Det er dette kunstige Prisleje, som Danmark under de nuv\u00e6rende s\u00e6regne Forhold er ved at glide ind i, og det er ut\u00e6nkeligt, at dette skal kunne ske, uden at man paa en lang R\u00e6kke Omraader gaar ind i tilsvarende plan\u00f8konomisk Foranstaltninger og statslige Indgreb som Tyskland.[7]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Vurderingen fra Udenrigsministeriets R\u00e5dgivende Handelspolitiske Udvalg, hvor Knud Korst ogs\u00e5 var medlem, var, at man fra dansk side ikke ville komme udenom om at skulle tilpasse dansk \u00f8konomi til en plan\u00f8konomi efter tysk m\u00f8nster. I relation til det danske modforslag handlede det om muligheden for at f\u00e5 faste aftaler om afs\u00e6tning af dansk sm\u00f8r til det tyske marked. Som det ligeledes var fremg\u00e5et af redeg\u00f8relsen til statsminister Stauning var det springende punkt for Korst-udvalget, hvor meget og til hvilken pris danske landbrugsvarer kunne afs\u00e6ttes til Tyskland efter krigens afslutning.<\/p>\n\n\n\n Selv hvis man tager afs\u00e6t i det materielle kildebegreb, og alene v\u00e6lger at betragte kilderne som levn st\u00e5r det tydeligt, at udvalgsarbejdet blev set som et planl\u00e6gningsarbejde af de samtidige akt\u00f8rer. Den 4. april 1941 fremlagde formanden Knud Korst et forslag, hvori det blandt andet hed, at:<\/p>\n\n\n\n 1. En Plan for danske Handelsoverenskomster med andre Lande efter Krigen maa i f\u00f8rste Linje tilsigte at sikre Afs\u00e6tningsmarkeder for danske Landbrugsvarer, dog paa saadanne Vilkaar, at en rimelig industriel Udvikling her i Landet ikke skades.[8]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Slutter vi ud fra kilden som et levn, kan vi konstatere, at udredningsarbejdet havde som opgave at formulere beredskabsplanl\u00e6gning efter en krigsafslutning, som formentlig ville betyde et styrket Tyskland. Det memorandum, som blev fremlagt den 4. april 1941 i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland, udpegede hovedm\u00e5let for dansk handelspolitik efter krigens afslutning som det at sikre afs\u00e6tning af danske landbrugsvarer. Som det fremg\u00e5r af kilden, udgjorde udsigten til ensidigt at v\u00e6re afh\u00e6ngig af et tysk domineret \u2019storrum\u2019 et problem, da det formentlig kun ville v\u00e6re de store danske landbrug, som ville v\u00e6re rentable, og for det \u00f8vrige danske erhvervsliv kunne dette medf\u00f8re tilbagegang. Derudover m\u00e5tte man fra dansk side i for\u00e5ret 1941 yderligere im\u00f8dese, at det h\u00f8je prisniveau p\u00e5 landbrugsvarer ikke kunne opretholdes efter en krigsafslutning. N\u00e5r vi objektivt kan konstatere, at kilden betragtet som levn rummer et vidnesbyrd om planl\u00e6gning betyder det, at Bryld og \u00d8strups p\u00e5stand om \u2019fri fantasi\u2019 alene m\u00e5 leve hos dem selv.<\/p>\n\n\n\n I \u00f8vrigt v\u00e6lger Bryld og \u00d8strup at besk\u00e6re citatet fra udvalgets m\u00f8de den 4. april 1941 s\u00e5 det fremst\u00e5r p\u00e5 en m\u00e5de, der giver indtryk af, at der ikke blev opn\u00e5et enighed. Man m\u00e6rker deres tendens, n\u00e5r de har sk\u00e5ret den sidste s\u00e6tning fra, hvor der st\u00e5r: \u201dDet vedtoges, at Formanden skulde udarbejde Udkast til en saadan Skrivelse til Statsministeren, saaledes at dette kunde forel\u00e6gges Medlemmerne til Udtalelse.\u201d[9]<\/a> Dermed forbig\u00e5r Bryld og \u00d8strup, at udvalget opn\u00e5ede enighed om, at der skulle udarbejdes en redeg\u00f8relse til statsministeren.<\/p>\n\n\n\n Endelig fremf\u00f8rer Bryld og \u00d8strup, at jeg i min bog ikke skulle anf\u00f8re, at udvalget ikke var i stand til at fremkomme med anbefalinger eller konkrete vejledninger. Det m\u00e5 bero p\u00e5 endnu en fejll\u00e6sning af min bog, da jeg netop eksplicit skriver, at redeg\u00f8relsen til statsministeren den 29. april 1941 ikke indeholder ikke indeholdt nogen anbefaling. I bogen st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n Selvom Danmark erkl\u00e6rede sig villig til at indg\u00e5 i et t\u00e6t \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland, var det ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de ensbetydende med, at K\u00f8benhavn havde samme interesser som Berlin. Set fra Danmark drejede det sig i h\u00f8j grad om ikke at afskrive Storbritannien som handelspartner i et Europa efter krigens afslutning, hvis man skulle sikre en solid \u00f8konomisk v\u00e6kst. Redeg\u00f8relsen afspejler det evige dilemma, dansk samarbejdspolitik stod i de f\u00f8rste \u00e5r under den tyske h\u00f8jkonjunktur, eftersom man skulle tage bestik ud fra den tyske magtposition og vise tilpasningsevne, men aldrig s\u00e5 langt, at man afskrev Storbritannien (\u2026) Redeg\u00f8relsen indeholdt ikke nogen anbefaling af, at der fra dansk side skulle udvises nogen initiativer, som kunne resultere i fornyede forhandlinger, s\u00e5 l\u00e6nge krigen var uafsluttet.[10]<\/a>\u00a0<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Dermed har jeg i min analyse af redeg\u00f8relsen til statsminister Stauning understreget den uvished, som kendetegnede udvalgets vurdering og den hypotetiske karakter, udredningen havde. Det er beklageligt, at Bryld og \u00d8strup ikke form\u00e5r at l\u00e6se, hvad der faktisk st\u00e5r i min bog. De to professorer forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent misrepr\u00e6sentation af min vurdering af redeg\u00f8relsen, idet de skriver, at: \u201dI sit indl\u00e6g gentager Steen Andersen sin tidligere p\u00e5stand om, at udvalget den 29. april udarbejdede en endelig redeg\u00f8relse, og at denne redeg\u00f8relse udgjorde udvalgets \u201dafsluttende arbejde\u201d.[11]<\/a> Hermed f\u00e5r de det til at fremst\u00e5 som om, at det er min konklusion, at arbejdet er f\u00e6rdigt og afsluttet. Det er p\u00e5 ingen m\u00e5de det, jeg skriver. Derimod p\u00e5pegede jeg uvisheden og det umulige i at kunne komme videre p\u00e5 grund af den politiske situation. Det, jeg faktisk skrev i Temp<\/em>, indeholdt f\u00f8lgende vurdering:<\/p>\n\n\n\n I forhold til det, som jeg ser som det afsluttende arbejde for Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland, er det min konklusion, at redeg\u00f8relsen den 29. april 1941 var udtryk for, at man fra dansk side ikke kunne n\u00e5 l\u00e6ngere, og at arbejdet havde v\u00e6ret hypotetisk s\u00e5 l\u00e6nge krigen varede. I analysen peger jeg blandt andet p\u00e5 forskellene mellem de forskellige udkast og den endelige redeg\u00f8relse, som netop afspejler den uvished og usikkerhed, som den politiske udvikling havde aff\u00f8dt. I for\u00e5ret 1941 stod de tyske planer om en \u00f8konomisk nyordning af Europa ikke l\u00e6ngere \u00f8verst p\u00e5 Berlins dagsorden, men fra dansk side havde man gjort sig overvejelser og truffet forberedelser ved at pr\u00f8ve at opn\u00e5 en vis enighed, s\u00e5fremt situationen igen skulle opst\u00e5.[12]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Min vurdering er, som det tydeligt fremg\u00e5r, at man havde fors\u00f8gt at g\u00f8re sig nogle overvejelser og opn\u00e5 en grad af konsensus mellem embedsv\u00e6rk og erhvervsorganisationer, men man kan ikke komme videre, da krigen er uafsluttet.<\/p>\n\n\n\n AFVENTENDE POSITION I FOR\u00c5RET 1941<\/p>\n\n\n\n I min fremstilling har jeg understreget, at erhvervsorganisationerne og s\u00e6rligt Industrir\u00e5det kun modvilligt gik ind i arbejdet. S\u00e6rligt Industrir\u00e5det havde v\u00e6ret kritikere af udenrigsminister Erik Scavenius\u2019 fors\u00f8g p\u00e5 at forhandle om en m\u00f8nt- og toldunion. Men der var opn\u00e5et en konsensus i udvalget, da det stod klart, at arbejdet sigtede p\u00e5 at undg\u00e5 en m\u00f8nt- og toldunion og i stedet afs\u00f8ge muligheden for at \u00f8konomisk samarbejde i en anden form. Samme dag, som udvalget sendte en redeg\u00f8relse til statsministeren, afholdt erhvervsorganisationerne et m\u00f8de med deltagelse af Industrir\u00e5det, Landbrugsr\u00e5det, Grosserer-Societetetets Komite, Dansk Dampskibsrederiforening, Provinshandelskammeret, F\u00e6llesrepr\u00e6sentationen for dansk Haandv\u00e6rk og Industri, Andelsudvalget, Dansk Fiskeriforening og endelig Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d. P\u00e5 dette m\u00f8de tiltr\u00e5dte alle erhvervsorganisationerne redeg\u00f8relsen til statsministeren. Dette skete efter, at Gustav Hartz fra Industrir\u00e5det havde givet en redeg\u00f8relse for udvalgets arbejde, og havde ladet forst\u00e5, at Stauning havde \u00f8nsket en redeg\u00f8relse fra udvalget formentligt foranlediget af stadige foresp\u00f8rgsler fra tysk side, hed det. I referatet stod der:<\/p>\n\n\n\n Et udkast til denne Skrivelse havde v\u00e6ret dr\u00f8ftet paa Udvalgets M\u00f8de den 28. April; Erhvervsorganisationernes Repr\u00e6sentanter havde udsat deres endelige Godkendelse af Udkastet til Sagen havde v\u00e6ret dr\u00f8ftet med Organisationerne.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Afskrifter af det n\u00e6vnte Udkast (Bilag) blev omdelt og gennemg\u00e5et. Ved en paaf\u00f8lgende indgaaende Dr\u00f8ftelse var der fra alle Sider Enighed om at godkende, at Erhvervsorganisationernes Repr\u00e6sentanter i Udvalget tiltr\u00e5dte det n\u00e6vnte Udkast.[13]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Der var dermed opn\u00e5et en vis form for konsensus mellem embedsv\u00e6rk og erhvervsorganisationerne, og der kan ikke konstateres obstruktion fra Industrir\u00e5det. Derimod bidrog Industr\u00e5det til udvalgets arbejde med en st\u00f8rre rapport p\u00e5 22 sider om tyske karteller den 15. maj 1941.[14]<\/a> Endelig er det ogs\u00e5 utopisk at tro, at Industrir\u00e5det ville kunne diktere dansk handelspolitik i sp\u00f8rgsm\u00e5let om et eventuelt \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland. Dette blev tydeligt demonstreret i maj-juni 1941, da Danmark efter tyske henvisninger indgik en aftale om handel med \u2019tredjelande\u2019 i form af en fornyet handelsaftale med Sverige.[15]<\/a> Dette skete uden erhvervsorganisationernes vidende. I de vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ogs\u00e5 vedr\u00f8rte relationen til Tyskland, styrede Udenrigsministeriets Handelspolitiske Afdeling sagerne egenh\u00e6ndigt.[16]<\/a><\/p>\n\n\n\n Udvalget holdt, hvad der skulle vise sig at blive det sidste m\u00f8de den 12. maj 1941. Sekretariatet indkaldte ganske enkelt ikke til flere m\u00f8der. P\u00e5 udvalgets sidste m\u00f8de blev det dr\u00f8ftet, hvilke handelspolitiske instrumenter der skulle tilvejebringes i Danmark for at l\u00f8se de opgaver, \u201dsom vil blive Resultatet af den nye Form for Handelsaftaler, der i Fremtiden maa regnes med\u201d.[17]<\/a><\/p>\n\n\n\n Det er ikke Industrir\u00e5dets modstand, som g\u00f8r udfaldet men en beslutning p\u00e5 langt h\u00f8jere plan i Udenrigsministeriet efter man har forh\u00f8rt sig hos tidligere udenrigsminister P. Munch.[18]<\/a> En central konklusion om den danske position i maj 1941 st\u00e5r i min bog: \u201dFra dansk side var der trukket en klar linje i sandet, man havde internt forberedt et beredskab, som p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der accepterede de tyske nyordningstanker, men man ville ikke g\u00e5 l\u00e6ngere et skridt l\u00e6ngere.\u201d[19]<\/a><\/p>\n\n\n\n Beredskabsplanl\u00e6gning er ikke det samme som \u2019aktiv samarbejdsvilje\u2019, som Bryld og \u00d8strup fors\u00f8ger at p\u00e5dutte min bog \u2013 men der var tale om en attentistisk samarbejdsstrategi. Efter Udenrigsministeriets interne redeg\u00f8relse for forhandlingerne om told- og m\u00f8ntunionen udarbejder den Handelspolitiske Afdeling et gennemskrevet et gennemskrevet modforslag, som skulle kunne sikre Danmark i en eventuel forhandlingssituation. Det danske modforslag skulle bruges til at afv\u00e6rge en m\u00f8nt- og toldunion. I forslaget stod der blandt andet:<\/p>\n\n\n\n De to Regeringer vil i Fremtiden ved Ordningen af deres \u00f8konomiske Anliggender venskabeligt underst\u00f8tte hinanden. De vil i f\u00e6lles Interesse tilstr\u00e6be at udbygge deres \u00d8konomi saaledes, at begge Landes produktive Kr\u00e6fter udvikles paa en saadan Maade, at de gensidigt kan supplere hinanden.[20]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n For samtidens akt\u00f8rer var dette ikke \u2019fri fantasi\u2019, men et stykke beredskabsplanl\u00e6gning. Som levn fort\u00e6ller det os, at samtidens akt\u00f8rer formulerede et udkast til et dansk modforslag. Sluttelig fastholder Bryld og \u00d8strup, at jeg i en analyse af ingeni\u00f8rfirmaet Kampsax skulle h\u00e6vde uden dokumentation, at et britisk vekselererfirma skulle have relation til det britiske udenrigsministerium, Foreign Office. I direktionsberetningen fra Kampsax fra december 1938 st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n Vi har i dag haft en interessant Henvendelse her paa Kontoret. Da denne Henvendelse dels er et typisk Tidens Tegn, og da den dels indeb\u00e6rer visse Fremtidsmuligheder, skal vi her referere den i korte Tr\u00e6k. Vi har haft bes\u00f8g af en repr\u00e6sentant for et Firma i London, SCOTTISH SECURITIES CORPORATION Ltd., som var sendt herop efter Anbefaling fra den britiske Gesandt her i Byen.[21]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Selv gennem en levnsslutning kan vi udlede, at det p\u00e5g\u00e6ldende britiske vekselererfirma er sendt i byen af den britisk gesandt i K\u00f8benhavn, Sir Patrick Ramsay, og dermed det britiske udenrigsministerium. Videre st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n Det omtalte Firma er brokers, der er interesseret i at arrangere finansiel Kreditgivning. Som F\u00f8lge af Tyskernes ih\u00e6rdige Anstrengelser rundt omkring har man i England besluttet at tage Kampen op og arbejde efter de samme Retningslinier. Chairman i dette Firma er Sir Georges Clark, en gammel Bekendt af Ingeni\u00f8r Saxild og Undertegnede, idet han i sin Tid var engelsk Ambassad\u00f8r i Ankara. De engelske Myndigheder er interesseret i at knytte Samarbejde med Virksomheder, der er i Forbindelse med Udf\u00f8relsen af st\u00f8rre offentlige Arbejder og med de ledende Industrivirksomheder.[22]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Det fremg\u00e5r tydeligt, at vekselererfirmaet indg\u00e5r som en del af den britiske handelspolitiske indsats for at im\u00f8deg\u00e5 tyske interesser, og der st\u00e5r eksplicit, at de \u2019de engelske myndigheder\u2019 er interesseret i et samarbejde med Kampsax, og ligefrem tilbyder rentefri kredit.[23]<\/a> Med afs\u00e6t i en klassisk Erslevs \u2019slutning fra virkelighed\u2019 kan vi derfor konkludere, at det britiske firma arbejdede for det britiske udenrigsministerium. At Bryld og \u00d8strup ikke kan se, at henvendelsen handler om handelspolitiske interesser udstiller fint deres m\u00e5de at l\u00e6se kilder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n SAMMENFATNING<\/p>\n\n\n\n Hvad er der kommet ud af denne forlorne debat? I deres kritik af min bog er det blevet tydeligt, at Bryld og \u00d8strup har reintroduceret en primitiv version af det materielle kildebegreb, som anskuer kilden som et objekt, der indeholder et antal oplysninger til kortl\u00e6gning af, hvad der skete i fortiden. Det er kun de oplysninger, som eksplicit fremg\u00e5r af kilden, der m\u00e5 indg\u00e5 i historieskrivningen. Men det er en meget en\u00f8jet version af det materielle kildebegreb, som bliver anvendt af dem i deres antikverede og rustne tilgang, da de ganske enkelt afviser kilder, som blot er \u2019papirer\u2019, der ikke kan bruges til at n\u00e5 frem til historiens essens, og de tydeligvis st\u00e6digt holder fast i, at en kilde kun indeholder nogle meget fastt\u00f8mrede svar. I mine svar har jeg derfor flere steder vist, at deres l\u00e6sning af kilderne er helt sk\u00e6v ved faktisk at vise, hvad der st\u00e5r i kilderne ved at komme deres tilgang i m\u00f8de og betragte kilderne sn\u00e6vert som levn, eller \u2019slutning fra virkelighed\u2019, som Erslev betegnede det. Selv med denne tilgang er det er tydeligt, hvor det k\u00f8rer af sporet for Bryld og \u00d8strup.<\/p>\n\n\n\n Min bog og \u00f8vrige arbejder er derimod skrevet ud fra en funktionel tilgang til kilderne, idet de anskues som afs\u00e6t for de oplysninger, man som forsker kan f\u00e5 ud af en kilde, hvilket er afh\u00e6ngigt og styret af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der stilles. Men en kilde skal tolkes. N\u00e5r vi skriver historie, kan vi ikke p\u00e5ber\u00e5be os, at der kun findes \u00e9n tolkning af kilden, og at vi har monopol p\u00e5 udl\u00e6gningen. Derfor er Brylds og \u00d8strups \u2019fri fantasi\u2019-stempling helt ved siden af og kan i bedste fald v\u00e6re en diskussion om tolkning, men ikke om tingene findes eller ej. Denne debat viser endnu en gang, at de to kildebegreber er gensidigt udelukkende, eller i hvert fald i den primitive form, som Bryld og \u00d8strup l\u00e6gger for dagen visse steder deres tilgang.<\/p>\n\n\n\n Omvendt har Bryld og \u00d8strup andre steder tydeligvis intet behov for at dokumentere deres p\u00e5stande. I deres f\u00f8rste indl\u00e6g i Temp<\/em> h\u00e6vdede de skr\u00e5sikkert: \u201dDet var med afs\u00e6t i Steen Andersens bog, at Anders Fogh Rasmussen i talen fra august 2003\u201d kritiserede samarbejdspolitikken og legitimerede dansk krigsdeltagelse i Irak.[24]<\/a>\u00a0 Her var det materielle kildebegreb forduftet for Bryld og \u00d8strup for en stund, da det ikke kan dokumenteres. Siden deres indl\u00e6g i Temp<\/em> blev dette synspunkt ogs\u00e5 fremf\u00f8rt redaktionelt i Dagbladet Information<\/em> \u2013 et udsagn, avisen Information siden har m\u00e5ttet beklage.[25]<\/a> Det s\u00e6tter fint Bryld og \u00d8strups p\u00e5stand i relief. M\u00e5ske skulle de v\u00e6re stoppet, mens legen var god.<\/p>\n\n\n\n NOTER<\/p>\n\n\n\n [1]<\/a> Bryld og \u00d8strup: \u201dDanmark i det tyske storrum: En opsummering\u201d, 1.<\/p>\n\n\n\n [2]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 210f.<\/p>\n\n\n\n [3]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 252.<\/p>\n\n\n\n [4]<\/a> Bryld og \u00d8strup: \u201dDanmark i det tyske storrum: En opsummering\u201d, 2.<\/p>\n\n\n\n [5]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 256.<\/p>\n\n\n\n [6]<\/a> Bem\u00e6rkninger om Sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i anden Form end Told- og M\u00f8ntunion. Udv. \u00d8konomisk Samarbejde Tyskland: M\u00f8dereferater med bilag (1940-05.1941), den 4. marts 1941. Rigsarkivet (herefter RA).<\/p>\n\n\n\n [7]<\/a> Memorandum vedr\u00f8rende Prisforholdene i Samhandlen med Tyskland. Udenrigsministeriet. Det r\u00e5dgivende handelspolitiske Udvalg, 8. januar 1941. Jnr. 99.F.5\/12DK.1A-1. Udenrigsministeriets Arkiv (herefter UM), og aftrykt i Parl. Kom. Bilag V, p. 454-457; Andersen: Danmark i det tyske storrum, 125f.<\/p>\n\n\n\n [8]<\/a> Memorandum, Udvalget for \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland, den 4. april 1941. Jnr. 64 Dan 80y. UM.<\/p>\n\n\n\n [9]<\/a> Referat af m\u00f8de i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland den 4. april 1941, j.nr. 64 Dan 80y. UM. Understregning i originalen.<\/p>\n\n\n\n [10]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 207f.<\/p>\n\n\n\n [11]<\/a> Bryld og \u00d8strup: \u201dDanmark i det tyske storrum: En opsummering\u201d, 3.<\/p>\n\n\n\n [12]<\/a> Andersen: \u201dKilderne til det, som aldrig skete\u201d, 5.<\/p>\n\n\n\n [13]<\/a> Referat af Erhvervsorganisationernes M\u00f8de, Tirsdag den 29. April 1941 Kl. 11 afholdtes der M\u00f8de mellem Erhvervsorganisationerne. Samarbejde ml. Erhvervsorganisationer. Heriblandt m\u00f8dereferater og f\u00e6lleshenvendelser, 1937-1947 \u2013 Sager vedr. bes\u00e6ttelses\u00e5rene. Arkivnr. 10564 (Hartz, Gustav E.). RA.<\/p>\n\n\n\n [14]<\/a> Skrivelse fra Industrir\u00e5det, underskrevet af direkt\u00f8r Gustav E. Hartz, til kontorchef Sven E. Netterstr\u00f8m, den 15. maj 1941; Memorandum vedr\u00f8rende Organisation og Kartellering i tysk Industri efter 1933. Samarbejde ml. Erhvervsorganisationer. Heriblandt m\u00f8dereferater og f\u00e6lleshenvendelser, 1937-1947 \u2013 Sager vedr. bes\u00e6ttelses\u00e5rene. Arkivnr. 10564 (Hartz, Gustav E.). RA.<\/p>\n\n\n\n [15]<\/a> Skrivelse til Statsminister Th. Stauning fra Andelsudvalget, Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d, Dansk Dampskibsrederiforening, Dansk Fiskeriforening, De Samvirkende Danske Husmandsforeninger, F\u00e6llesrepr\u00e6sentationen for Dansk Haandv\u00e6rk og Industri, Grosserer-Societetets Komite, Industriraadet, Landbrugsraadet, Provinshandelskammeret, den 11. juni 1941. Samarbejde ml. Erhvervsorganisationer. Heriblandt m\u00f8dereferater og f\u00e6lleshenvendelser, 1937-1947 \u2013 Sager vedr. bes\u00e6ttelses\u00e5rene. Arkivnr. 10564 (Hartz, Gustav E.). RA.<\/p>\n\n\n\n [16]<\/a> \u201dVedr\u00f8rende Beklagelserne over Samarbejdet med Hensyn til Forberedelserne af Handelsaftaler har man her ikke andre positive Eksempler end det af Dem kendte med hensyn Schweiz, men jeg vil i \u00f8vrigt mene, at at det ligger saaledes, at Vanskelighederne i v\u00e6sentlig Grad opstaar ved, at der efter de forberedende M\u00f8der i Varedirektoratet, men inden Sagen dr\u00f8ftes endeligt i Udenrigsministeriet med Erhvervsorganisationerne, har fundet Forhandlinger Sted mellem Udenrigsministeriet og de tyske Myndigheder paa en Maade, som faktisk binder Udenrigsministeriet og g\u00f8r de sidstn\u00e6vnte Forhandlinger med Erhvervsorganisationerne temmelig illusoriske\u201d. Jf. Skrivelse til generalsekret\u00e6r, A. H\u00f8gsbro Holm, fra Sven Netterstr\u00f8m, Industrir\u00e5det, den 28. august 1941. Samarbejde ml. Erhvervsorganisationer. Heriblandt m\u00f8dereferater og f\u00e6lleshenvendelser, 1937-1947 \u2013 Sager vedr. bes\u00e6ttelses\u00e5rene. Arkivnr. 10564 (Hartz, Gustav E.). RA.<\/p>\n\n\n\n [17]<\/a> Referat af m\u00f8det i Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland den 12. maj 1941. Industrir\u00e5dets redeg\u00f8relse om de tyske kartelordninger blev udsendt den 19. maj 1941 til udvalgets medlemmer. Jnr. 64.Dan.80y. UM.<\/p>\n\n\n\n [18]<\/a> Skrivelse fra Mathias Wassard til Knud S. Sthyr den 29. juni 1941 ang\u00e5ende rettelser til forslag. Forhandlinger med Tyskland. Udenrigsministeriet. Det Raadgivende Handelspolitiske Udvalg. Fortrolige Skabssager. Jnr. 64.Dan.80 a\/5. UM; Munch: Erindringer, <\/em>bd. 1, 143-145 og 153.<\/p>\n\n\n\n [19]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 246.<\/p>\n\n\n\n [20]<\/a> Skitsem\u00e6ssig Udkast til Dansk Modforslag udarbejdet i vedkommende Kontor i Udenrigsministeriet, dateret 16.8.1941. Forhandlinger med Tyskland. Udenrigsministeriet. Det Raadgivende Handelspolitiske Udvalg. Fortrolige Skabssager, 1909-1945, Efterafleveringer, Jnr. 64.Dan.80 a\/5.UM.<\/p>\n\n\n\n [21]<\/a> M\u00e5nedsberetning fra Kampsax\u2019s direktion, december 1938. Kampsax Arkiv.<\/p>\n\n\n\n [22]<\/a> M\u00e5nedsberetning fra Kampsax\u2019s direktion, december 1938. Kampsax Arkiv.<\/p>\n\n\n\n [23]<\/a> Jf. Salmon: Scandinavia<\/em>, 312-316.<\/p>\n\n\n\n [24]<\/a> Bryld og \u00d8strup: \u201dKan vi stole p\u00e5 bes\u00e6ttelseshistorikerne?\u201d, 1. P\u00e5standen om, at bogen Danmark i det tyske storrum<\/em> skulle udg\u00f8re grundlaget for dav\u00e6rende statsminister Anders Fogh Rasmussens tale den 29. august 2003 blev oprindeligt fremf\u00f8rt uden kildehenvisning i Bryld: \u201dBes\u00e6ttelsesforskningens faser og veje\u201d, 53.<\/p>\n\n\n\n [25]<\/a> Dagbladet Information <\/em>27.6.2025 og 11.7.2025.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n UPUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n Rigsarkivet:<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriets arkiv:<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriet: Gruppeordnede sager (1909-1945) Jnr. 64 Dan 80u\/ 1 – Dan 80y<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriet: Gruppeordnede sager (1909-1945) Udenrigsministeriets r\u00e5dgivende handelspolitiske Udvalgs arkiv. Jnr. 99.F .5\/12.<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriet: Gruppeordnede sager (1909-1945) Danmark-Tyskland: Forhandlinger om \u00f8konomisk samarbejde. Akterne vedr. told- og m\u00f8ntunionsforhandlingerne. Jnr. 64 Dan 80 a\/5.<\/p>\n\n\n\n Statsministeriets arkiv<\/p>\n\n\n\n Udv. \u00d8konomisk Samarbejde Tyskland: M\u00f8dereferater med bilag (1940-05.1941)<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n PUBLICERET MATERIALE<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, K\u00f8benhavn: Lindhardt og Ringhof, 2003.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: De gjorde Danmark st\u00f8rre<\/em>, K\u00f8benhavn: Lindhardt og Ringhof, 2005.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2018Virksomhedshistorie kontra den nationale jubil\u00e6umshistorie \u2013 svar til Finn \u00d8strup\u2019, Historisk Tidsskrift, 106(1), 2006, 305-322.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Bygningen af shahens jernbane\u2019. I Niels Finn Christiansen, Kurt Jacobsen og Mogens R\u00fcdiger (red.): Ole Lange \u2013 fra k\u00e6tter til koryf\u00e6<\/em>, K\u00f8benhavn, Gyldendal, 2007, 137-160. <\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Building for the Shah\u2019, Enterprise and Society<\/em>, 9, 2008, 637-669.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019For firmaets \u00e6re: Svar til Finn \u00d8strup\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 547-555.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Kilderne til det, som aldrig skete\u2019, TEMP, Debat og anmeldelser, den 30. juni 2025; https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1163<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus: Bes\u00e6ttelsesforskningens faser og veje, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek<\/em>, 26(3), 2013, 41-60.<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus, og Finn \u00d8strup, \u2019Kan vi stole p\u00e5 bes\u00e6ttelsestidshistorikerne\u2019, TEMP, Debat og anmeldelser, den 10. juni 2025; https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1151<\/p>\n\n\n\n Den parlamentariske Kommission, Bilag V, Udenrigsministeriet under Bes\u00e6ttelsen, 1948.<\/p>\n\n\n\n H\u00e6strup, J\u00f8rgen: Til landets bedste \u2013 Hovedtr\u00e6k af departementschefstyrets virke 1943-1945<\/em>, K\u00f8benhavn: Gyldendal, bd. 1, 1966.<\/p>\n\n\n\n Kirchhoff, Hans: Samarbejde og modstand \u2013 En politisk historie<\/em>, K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2001.<\/p>\n\n\n\n Nissen, Henrik S.: Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken<\/em>, K\u00f8benhavn: Gyldendal, 1973.<\/p>\n\n\n\n Munch, P.: Erindringer. Bind 7: 1939-1942: optegnelser fra og om bes\u00e6ttelsestiden, 1. del ,bd. I, 1939 -42, K\u00f8benhavn, Ny Nordisk Forlag, 1967.<\/p>\n\n\n\n Salmon, Patrick: Scandinavia and the Great Powers 1890\u20131940<\/em>, Cambridge; Cambridge University Press, 1997.<\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: En kommentar\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106(1), 2006, 295-304.<\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: Hvad siger kilderne?\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 513-546.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n STEEN ANDERSEN<\/p>\n\n\n\n SENIORFORSKER, PH.D.<\/p>\n\n\n\n RIGSARKIVET<\/p>\n\n\n\n EMAIL:STAN@RIGSARKIVET.DK<\/p>\n\n\n\n Steen Andersen Lad det blive sl\u00e5et fast fra f\u00f8rste f\u00e6rd: De forslag, som Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland udf\u00e6rdigede, blev aldrig realiseret, da implementeringen af den tyske \u00f8konomiske nyordning af Europa ikke l\u00e6ngere stod \u00f8verst p\u00e5 Tysklands dagsorden i … L\u00e6s resten
\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"