Sebastian Olden-J\u00f8rgensen<\/p>\n\n\n\n
Brian Kj\u00e6r Olesen har reageret p\u00e5 min replik til hans essay om Holberg og den l\u00e6rde republik i TEMP <\/em>29 (2004). Man kan forst\u00e5 p\u00e5 hans svar, at jeg er noget af en pedant og ogs\u00e5 lidt af en mimose. Det har jeg det fint med, for det kan l\u00e6serne nok selv bedst vurdere. Olesen svarer ogs\u00e5 vidtl\u00f8ftigt p\u00e5 mine konkrete kritikpunkter, men da han stort set ikke bringer nye kilder eller argumenter p\u00e5 bane, ser jeg ingen grund til at gentage eller pr\u00e6cisere min opfattelse undtagen p\u00e5 et enkelt punkt: N\u00e5r jeg afslutningsvis pl\u00e6derer for at tage Holbergs humor i betragtning, s\u00e5 er det selvf\u00f8lgelig ikke for at tilf\u00f8je et punkt til tjeklisten for den l\u00e6rde republik, men for at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 et tr\u00e6k ved Holbergs person, der pr\u00e6ger alt, han var og gjorde, inklusive forholdet til den l\u00e6rde republik. Jeg synes dog stadig, det er pudsigt, at jeg bliver gjort til eksponent for en hel, galt afmarcheret fl\u00f8j i Holberg-forskningen, n\u00e5r jeg aldrig har givet udtryk for standpunktet direkte. Har jeg mon s\u00e5 ikke indirekte givet udtryk for det? Tja, ikke hvis jeg selv skal sige det, og man kunne jo h\u00e6vde, at den videnskabelige diskussion fortrinsvis b\u00f8r tage udgangspunkt i eksplicitte udsagn. Eller for at tale hermeneutisk: Man skal v\u00e6re varsom med at aftvinge en tekst svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, den ikke stiller.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r jeg overhovedet svarer, skyldes det, at Olesen til slut stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dS\u00e5 hvad er det, Olden-J\u00f8rgensen vil med Holberg?\u201d og kort derefter: \u201dHvad er det s\u00e5 Olden-J\u00f8rgensen vil med historievidenskaben?\u201d Sidstn\u00e6vnte falder uden for rammerne af et kort svar i TEMP<\/em>, men det det kan godt undre, at Olesen er i vildrede med hensyn til, hvad jeg vil med Holberg. Jeg vil selvf\u00f8lgelig \u2013 ligesom han \u2013 forst\u00e5 Holberg s\u00e5 korrekt, pr\u00e6cist og kongenialt som muligt, i den aktuelle sammenh\u00e6ng: hans forhold til den l\u00e6rde republik!<\/p>\n\n\n\n Her har jeg dog \u00e5benbart misforst\u00e5et ikke kun Holberg, men ogs\u00e5 mig selv. If\u00f8lge Olesen handler min \u201dm\u00e5de at tilg\u00e5 fortiden p\u00e5 \u2026 f\u00f8rst og fremmest om at definere den\u201d, ja \u201dOlden-J\u00f8rgensen har defineret Holberg, men ikke forklaret ham\u201d, og i replikkens afsluttende ord illustrerer Olesen sin \u201daversion mod denne form for historieskrivning\u201d med et Nietzsche-citat. Det er st\u00e6rke ord, m\u00e5 man sige, men er de ogs\u00e5 sande? Ogs\u00e5 det m\u00e5 l\u00e6seren nok i sidste ende afg\u00f8re med sig selv, men personligt f\u00f8ler jeg trang til at udbryde, at jeg hverken har defineret eller forklaret Holberg, i hvert fald ikke i egentlig forstand. Hvis man har lyst til at se, hvordan et aktuelt fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re netop dette kan se ud, kan jeg henvise til Ole Thomsens Besindig rebel. Ludvig Holbergs liv og v\u00e6rk<\/em> (763 sider, Aarhus Universitetsforlag 2024).<\/p>\n\n\n\n Jeg har derimod diskuteret<\/em> forskellige punkter i Holbergs liv og v\u00e6rk, i dette tilf\u00e6lde i forhold til den l\u00e6rde republik, men i andre sammenh\u00e6nge i relation til ham som historiker. Det har jeg gjort p\u00e5 den i humanistisk videnskab helt almindelige m\u00e5de, nemlig ved at relatere<\/em> ham til almene begreber, nogle fra Holbergs samtid, andre fra moderne forskning, men for alle begreber g\u00e6lder, at de i sagens natur m\u00e5 defineres, hvis vi skal vide, hvad vi taler om. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Begreber defineres<\/em>, adf\u00e6rd forklares<\/em>, mennesker karakteriseres og forst\u00e5s<\/em>, ogs\u00e5 Holberg s\u00e5 godt vi nu kan. Dette synes \u2013 i parentes bem\u00e6rket – ogs\u00e5 at v\u00e6re den metode, Olesen selv bekender sig til, men som han \u00e5benbart opfatter som det modsatte af min tilgang. Ogs\u00e5 her m\u00e5 jeg resigneret konstatere, at s\u00e5dan kan man \u00e5benbart opfatte det, jeg har skrevet, men jeg h\u00e5ber, de fleste andre l\u00e6ser det mere i tr\u00e5d med min egen intention.<\/p>\n\n\n\n Summary<\/strong><\/p>\n\n\n\n Brian Kj\u00e6r Olesen\u2019s rejoinder to my comments on his essay on Holberg and the Republic of Letters is wordy and ad hominem <\/em>but does not add much substance to his argument. Hence a detailed refutation would make little sense, and the reader must judge for himself. However, Olesen ends his reply with speculations about what I am up to with Holberg and with historical interpretation in general. Olesen claims that I aim at defining Holberg, not explaining him, and he declares his aversion to that. I can only wonder at Olesen\u2019s reading for I have aimed at nothing else than to discuss certain points in Holberg\u2019s life and letters by means of clearly defined concepts, some derived from Holberg\u2019s own time, others from modern scholarship. In other words: Concepts are defined (how else can we explain what we mean and argue about it?), actions are explained, and human beings are understood \u2013 as far as possible, and that goes for Holberg too. I think this comes very close to Olesen\u2019s own ambition.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sebastian Olden-J\u00f8rgensen Brian Kj\u00e6r Olesen har reageret p\u00e5 min replik til hans essay om Holberg og den l\u00e6rde republik i TEMP 29 (2004). Man kan forst\u00e5 p\u00e5 hans svar, at jeg er noget af en pedant og ogs\u00e5 lidt af … L\u00e6s resten