{"id":1172,"date":"2025-07-30T10:08:03","date_gmt":"2025-07-30T09:08:03","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1172"},"modified":"2025-07-30T10:08:23","modified_gmt":"2025-07-30T09:08:23","slug":"holberg-og-den-laerde-republik-en-duplik-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1172","title":{"rendered":"HOLBERG OG DEN L\u00c6RDE REPUBLIK – EN DUPLIK"},"content":{"rendered":"\n

Brian Kj\u00e6r Olesen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Pennen er som bekendt et m\u00e6gtigt sv\u00e6rd. Moderne historikere m\u00e5 bemestre b\u00e5de skrivningens og f\u00e6gtningens kunst, for det h\u00e6nder somme tider, at fagf\u00e6ller krydser klinger og angriber hinandens synspunkter. Sebastian Olden-J\u00f8rgensen er i sin replik til min artikel i Temp<\/em> 29, netop ude og rasle med sablen.[1]<\/a> Det er der i sig selv ikke noget ford\u00e6kt ved. Tv\u00e6rtimod. Historisk videnskab ville v\u00e6re fattigere uden kritik, og derfor tager jeg imod Olden-J\u00f8rgensens engagement med \u00e5bne arme.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensens replik kan l\u00e6ses som en appel til publikum. I kampens hede, m\u00e5 vi forst\u00e5, er f\u00e6gtekunstens gyldne regler blevet brudt. Publikums dom m\u00e5 falde. Der er overordnet to ting p\u00e5 spil i Olden-J\u00f8rgensens indl\u00e6g. For det f\u00f8rste er det faldet Olden-J\u00f8rgensen for brystet, at artiklen g\u00f8r ham til talsmand for en position han ikke genkender. For det andet problematiserer Olden-J\u00f8rgensen det han betegner som min tjekliste. Olden-J\u00f8rgensen er b\u00e5de en grundig og kritisk l\u00e6ser, hvilket ogs\u00e5 dette indl\u00e6g b\u00e6rer pr\u00e6g af. Snittet er imidlertid ikke lige fint hele vejen igennem. Indl\u00e6gget bygger flere steder p\u00e5 problematiske antagelser, ligesom der undervejs tegnes et misvisende billede af min artikel og dens \u00e6rinde. I det f\u00f8lgende vil jeg dels se n\u00e6rmere p\u00e5, hvad Olden-J\u00f8rgensen har skrevet om Holbergs relation til den l\u00e6rde republik, dels vil jeg g\u00e5 i dybden med Olden-J\u00f8rgensens problematisering af min s\u00e5kaldte tjekliste.<\/p>\n\n\n\n

Gentagelsen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen mener ikke, at han har udtalt sig \u201ddirekte om Holbergs relation til den l\u00e6rde republik\u201d. Det mener jeg derimod, at han har. I en artikel fra 2017 tager Olden-J\u00f8rgensen eksempelvis fat i en passage fra Holbergs Dannemarks Riges Historie<\/em>, hvori Holberg laver det, der beskrives som en \u201dmercantilist balance-of-payment gag\u201d.[2]<\/a> Mens fortidens plyndringstogter tilf\u00f8rte landet store rigdomme, havde den rejsende ungdom i Holbergs samtid f\u00f8rt s\u00e5 store rigdomme ud af lande, at regnskabet var ved at v\u00e6re i balance. \u201dWas this a joke? Not at all\u201d, sl\u00e5r Olden-J\u00f8rgensen fast, hvorefter han udl\u00e6gger Holbergs syn p\u00e5 \u201dthe usefulness and wastefulness of grand tours and studies abroad\u201d.[3]<\/a> Videre hedder det, at \u201dThis position is quite puzzling because Holberg himself travelled extensively in his youth and filled his autobiography with amusing anecdotes from his stays in England, France, the Netherlands, Germany and Italy\u201d.[4]<\/a> Mens Holbergs kritik af rejserne tages alvorligt, reduceres rejsebeskrivelserne til anekdoter.<\/p>\n\n\n\n

Dette billede g\u00e5r igen flere steder. Jean Le Clerc var blot \u201det koryf\u00e6, og derfor henviste Holberg til ham og bes\u00f8gte ham\u201d.[5]<\/a> Holberg selv var en moderne, nysgerrig turist: \u201dhe behaved entirely as a modern, curious tourist and he does not seem to have made any friends or connections in the world of scholarship and letters\u201d.[6]<\/a> Det er mods\u00e6tningen, og alts\u00e5 ikke relationerne mellem Holberg og den l\u00e6rde republik, der fremdrages. Dette mods\u00e6tningsforhold forst\u00e6rkes yderligere gennem Olden-J\u00f8rgensens karakteristik af Holbergs personlighed. Her beskrives Holberg som en asocial og ilter ensp\u00e6nder, der foretrak sine b\u00f8gers selskab frem for andre menneskers. Han udvekslede ingen ideer med samtidige skribenter, og interesserede sig mest for hvad andre skrev, n\u00e5r han var i kridthuset.[7]<\/a> Med dette in mente synes jeg egentlig ikke det er forkert at sige, at Olden-J\u00f8rgensen har s\u00e5et tvivl om Holbergs relation til den l\u00e6rde republik og det i en s\u00e5dan grad, at Holberg skrives ud af den l\u00e6rde republiks historie.<\/p>\n\n\n\n

Men Olden-J\u00f8rgensen kan ikke genkende sine egne ord. Han skriver i sin replik, at det t\u00e6tteste han kommer p\u00e5 at sige noget om den l\u00e6rde republik, er n\u00e5r han i sin 2017-artikel skriver, at \u201cHolberg did not write in the official persona of a royal historiographer, or as an antiquarian conversing with kindred spirits in the higher reaches of the international republic of letters\u201d.[8]<\/a> I stedet for at st\u00e5 ved sine ord, fors\u00f8ger Olden-J\u00f8rgensen at bortforklare dem. Formuleringen handler slet ikke om Holbergs \u201dtilknytning til den l\u00e6rde republik\u201d, men er blot et fors\u00f8g p\u00e5 at definere Holberg som historiker. Men det jo netop den l\u00e6rde republik, der her definerer, hvad det vil sige at v\u00e6re antikvar, og dermed tydeligg\u00f8r kontrasten til Holberg, der, som \u201den gentleman historian<\/em>\u201d, ikke var engageret p\u00e5 den front. At Olden-J\u00f8rgensen s\u00e5 ovenik\u00f8bet s\u00f8ger at t\u00f8rre dette skel af p\u00e5 mig, er b\u00e5de urimeligt og misvisende. I mods\u00e6tning til Olden-J\u00f8rgensen har jeg hverken udtalt mig om, hvorvidt det kun var antikvarer, der tilh\u00f8rte den l\u00e6rde republik, eller sluttet fra nogens ord, at Holberg, fordi han nu engang ikke var antikvar, ja s\u00e5 var han heller ikke medlem af den l\u00e6rde republik. Derimod peger jeg i artiklen p\u00e5, at Holberg og Hans Gram repr\u00e6senterede konkurrerende l\u00e6rdomskulturer, der begge fandtes inden for rammerne af den l\u00e6rde republik.[9]<\/a> Den eneste, der opererer med et skel mellem Holberg og den l\u00e6rde republik, er s\u00e5ledes Olden-J\u00f8rgensen selv. Jeg mener derfor ikke, at jeg har brudt f\u00e6gtekunstens regler, n\u00e5r jeg tager Olden-J\u00f8rgensen til indt\u00e6gt for de udsagn om Holberg og den l\u00e6rde republik, han er kommet med.<\/p>\n\n\n\n

Dannelsesrejser og performative selvmodsigelser<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensens andet \u00e6rinde er at problematisere min s\u00e5kaldte tjekliste, dvs. de eksempler jeg kort skitserer for dels at sl\u00e5 fast, at den l\u00e6rde republik ikke blot var en republik for brevskrivere, dels for at indikere, at Holbergs relation til den l\u00e6rde republik var bredere forankret end dannelsesrejserne, artiklens egentlige omdrejningspunkt. Mit argument g\u00e5r i korte tr\u00e6k ud p\u00e5, at den l\u00e6rde republik, frem for at v\u00e6re defineret<\/em> ved brevkorrespondancer alene,[10]<\/a> kan relateres<\/em> til fire forskellige praksisser (brevvekslinger, uddannelsesrejser, deltagelse i l\u00e6rde selskaber og publikationsvirksomhed), som Holberg var i ber\u00f8ring med p\u00e5 forskellige tidspunkter i l\u00f8bet af sin karriere.[11]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Min artikel fokuserer prim\u00e6rt p\u00e5 dannelsesrejserne, men netop dannelsesrejserne, mener Olden-J\u00f8rgensen, rimer d\u00e5rligt med Holbergs kritik af de bekostelige og nyttesl\u00f8se rejser. N\u00e5r jeg s\u00e5ledes \u2013 if\u00f8lge Olden-J\u00f8rgensen \u2013 konkluderer, at Holberg, til trods for at han med alderen blev tiltagende kritisk overfor dannelsesrejserne, \u201dikke principielt havde \u00e6ndret holdning\u201d, men derimod kun kritiserede rejsernes misbrug, s\u00e5 er der \u2013 igen if\u00f8lge Olden-J\u00f8rgensen \u2013 tale om en \u201dharmonisering\u201d, der \u201der sv\u00e6r at sluge\u201d, fordi den s\u00f8ger at udglatte det, Olden-J\u00f8rgensen ser som en \u201duoverstigelig performativ selvmodsigelse\u201d. Artiklens pointe er imidlertid ikke, at Holberg ikke principielt havde \u00e6ndret holdning, men derimod at han ikke principielt afviste dannelsesrejsernes nytte. Derudover peger jeg p\u00e5 at den tidlige s\u00e5vel som den sene Holberg var aktivt engageret i den l\u00e6rde republik. Det, der havde forandret sig, var ikke alene m\u00e5den hvorp\u00e5 dette engagement kom til udtryk, men ogs\u00e5 den l\u00e6rde republik selv. Den republik Holberg m\u00f8dte gennem sine rejser var ikke den samme som den, han s\u00f8gte at revitalisere gennem sine moralfilosofiske skrifter i 1740\u2019erne og 1750\u2019erne. Det er ikke en harmonisering, men tv\u00e6rtimod en kontekstualisering.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Nordenflycht og den filosofiske brevkorrespondance<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen studser ogs\u00e5 over mit eksempel med Holbergs brevkorrespondancer. Som jeg skriver, havde Holberg, selvom han ikke s\u00f8gte at holde kontakten til de l\u00e6rde han m\u00f8dte p\u00e5 sine rejser, andre brevvekslinger. Som eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan korrespondance n\u00e6vner jeg en nu tabt filosofisk brevveksling, som Holberg havde med den svenske digter Hedvig Charlotta Nordenflycht. Olden-J\u00f8rgensen bider her m\u00e6rke i, at jeg omtaler korrespondancen med Nordenflycht som \u00e9n iblandt flere l\u00e6rde brevvekslinger.[12]<\/a> Men Holberg var som bekendt ganske sparsom hvad angik brevskrivning og der findes ikke andre l\u00e6rde<\/em> korrespondancer. Denne uklarhed tager jeg naturligvis p\u00e5 mig. Det er en uheldig formulering, som kan skabe forvirring omkring artiklens argument om, at Holberg, imens han ikke s\u00f8gte at holde kontakt gennem brevveksling til de l\u00e6rde han m\u00f8dte p\u00e5 sine rejser, udvekslede breve med andre, nemlig Nordenflycht. Men uklarheder er nu engang uklarheder, og det er beklageligt.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen stopper imidlertid ikke her, men kaster sig i stedet ud i en kritisk unders\u00f8gelse af hvad vi egentlig ved om Nordenflycht-korrespondancen. If\u00f8lge Olden-J\u00f8rgensen var denne brevveksling, s\u00e5fremt den overhovedet fandt sted, ikke s\u00e6rlig omfangsrig. Olden-J\u00f8rgensens l\u00e6sning starter ikke med Nordenflychts brev (alts\u00e5 den tekst jeg citerer i min artikel), men derimod med hendes digt Viktiga Fr\u00e5gor till en L\u00e4rd, med Auktorens Egit Svar<\/em>, der udkom anonymt i 1744.[13]<\/a> Digtet var med al sandsynlighed adresseret til Holberg, der i f\u00f8rste strofe omtales som \u201dDanmarks ljus\u201d (Nordenflycht omtaler Holberg i lignende vendinger andetsteds),[14]<\/a> men, som Olden-J\u00f8rgensen sl\u00e5r fast, er der hverken noget der tyder p\u00e5 at hun har kendt Holberg personligt inden hun skrev digtet eller at digtets svar er baseret p\u00e5 Holbergs ord. Faktisk tyder det p\u00e5 \u201dat ikke kun digtets sp\u00f8rgsm\u00e5l, men ogs\u00e5 Holbergs \u2019svar\u2019 er skrevet af Nordenflycht\u201d.  Nordenflychts digt udkom i 1746 i en dansk overs\u00e6ttelse, udgivet af Ernst Henrich Berling.[15]<\/a> Netop i forordet henviste Berling til digtet som bel\u00e6g for, at der havde fundet en korrespondance sted mellem Holberg og Nordenflycht.[16]<\/a> Berlings beskrivelse, mener Olden-J\u00f8rgensen, skal man dog ikke ligge for meget i, for digtets svar var jo skrevet af Nordenflycht selv. Det var blot en flittig bogtrykkers salgstrick.<\/p>\n\n\n\n

I sit selvbiografiske brev fra 1745 til Anders Anton Stiernmann omtalte Nordenflycht imidlertid en korrespondance med Holberg om filosofiske tvivlssp\u00f8rgsm\u00e5l. Holberg omtales her som \u00e9n iblandt flere, med hvem Nordenflycht har korresponderet. Der er intet i brevet der tyder p\u00e5, at Nordenflycht har haft sit digt fra \u00e5ret forinden i tankerne, s\u00e5 det er rimeligt at antage, at der har fundet en brevveksling sted. Hvor omfattende denne korrespondance var, finder jeg mindre interessant. Min l\u00e6sning er netop ikke h\u00e6ftet op p\u00e5 brevkorrespondancens omfang. Det centrale, som jeg ser det, er ganske enkelt at Nordenflycht selv n\u00e6vner en brevkorrespondance, alts\u00e5 d\u00e9t, at der fandtes en nu tabt brevveksling, som eksemplificerer denne side af Holbergs bredere engagement i oplysningstidens l\u00e6rde republik. Selv hvis Nordenflycht ikke gjorde meget mere end at sende sit digt til Holberg, der blot kvitterede med en tak \u2013 som Olden-J\u00f8rgensen gisner om \u2013 s\u00e5 h\u00f8rer det ogs\u00e5 med til den l\u00e6rde republiks historie, ligesom det ogs\u00e5 er vigtigt for historien om Holbergs relation til den l\u00e6rde republik, at Thomasius tilsyneladende kun talte om vejret og at Holberg fik en gnaven modtagelse tredje gang han troppede op hos Le Clerc.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen peger endvidere p\u00e5, at Nordenflychts filosofiske tvivl kredsede omkring et sp\u00f8rgsm\u00e5l om Guds n\u00e5de og forsyn. Dette kan jeg sagtens f\u00f8lge. Nordenflycht havde i begyndelsen af 1740\u2019erne oplevet indtil flere personlige ulykker og tragedier. Det gav hun udtryk for i brevet til Stiernmann, hvori hun umiddelbart inden hun n\u00e6vnte Holberg-korrespondancen, beskrev \u201dDessa mina olyckor\u201d og sin \u201dovisshet och misstr\u00f6stan om den Evigas n\u00e5d och f\u00f6rsyn\u201d.[17]<\/a> Samme fortvivlelse kom ogs\u00e5 til udtryk i Nordenflychts Holberg-digt. Her omtale hun for eksempel \u00e6gtef\u00e6llens d\u00f8d og hendes \u201dfortvivlat hj\u00e4rta\u201d,[18]<\/a> ligesom hun betvivlede sj\u00e6lens eksistens efter d\u00f8den,[19]<\/a> for derefter, i det fingerede svar fra Holberg, at forsikre sine l\u00e6sere om, at \u201dSj\u00e4len bliver evigt till\u201d.[20]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Jeg deler imidlertid ikke Olden-J\u00f8rgensens konklusioner. For det f\u00f8rste mener Olden-J\u00f8rgensen, at digtets sp\u00f8rgsm\u00e5l om sj\u00e6lens ud\u00f8delighed ikke stemmer overens med, hvad Holberg mente om dette emne i 1740\u2019erne. I Moralske Tanker<\/em> s\u00e5vel som i det f\u00f8rste bind Epistler<\/em> havde Holberg netop sl\u00e5et p\u00e5 det unyttige i, at spekulere videre om emnet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om sj\u00e6lens ud\u00f8delighed var for Holberg et metafysisk problem, hvorp\u00e5 der ikke fandtes nogen l\u00f8sning. Han mente derfor, at det var bedre at holde sig til biblens ord. \u201dVi vide af Revelation<\/em>\u201d, skrev han i Moralske Tanker<\/em>, \u201dat Aand er noget, som er adskillt fra Legeme, og at Si\u00e6lene ere u-d\u00f8delige. Det maa v\u00e6re os nok\u201d.[21]<\/a> Problemet her er blot, at det forhold at Nordenflycht og Holberg s\u00e5 forskelligt p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om sj\u00e6lens ud\u00f8delighed ikke i sig selv er nogen forhindring for, at den korrespondance Nordenflycht omtalte i sit brev, har fundet sted.<\/p>\n\n\n\n

For det andet peger Olden-J\u00f8rgensen p\u00e5, at korrespondancen ikke var l\u00e6rd, underforst\u00e5et at den hverken handlede om videnskab eller litteratur: \u201dIndikerer Nordenflychts ord overhovedet en l\u00e6rd brevveksling om filosofiske emner? Egentlig ikke\u201d, fastsl\u00e5r han. Begrundelsen for brevvekslingens eksklusion er, \u201dat dens emne ikke rigtig svarer til, hvad man normalt forestiller sig under en l\u00e6rd korrespondance\u201d. L\u00e6rde korrespondancer, m\u00e5 vi s\u00e5ledes forst\u00e5, rummer i Olden-J\u00f8rgensens optik ikke religi\u00f8se emner. Nordenflychts tvivl udsprang af hendes \u201dusikkerhed og mismod ang\u00e5ende Guds forsyn og n\u00e5de\u201d. Korrespondancen var ikke var l\u00e6rd, men derimod udtryk for en \u201deksistentiel krise\u201d. I brevet til Stiernmann omtalte Nordenflycht  imidlertid selv sine grubler som \u201dfilosofiska tvivelsm\u00e5l\u201d og i digtet til Holberg refererede hun til verserende filosofiske diskussioner, hvilket for eksempel fremg\u00e5r af hendes reference til \u201dLocken<\/em>\u201d, en af de centrale akt\u00f8rer i den tidlige oplysnings verserende kontroverser omkring sj\u00e6len.[22]<\/a> Religi\u00f8se og filosofiske sp\u00f8rgsm\u00e5l var t\u00e6t forbundne ikke kun hos Nordenflycht, der portr\u00e6tterede sig selv som en \u201dHerdinna i Norden\u201d,[23]<\/a> men ogs\u00e5 hos Holberg og utallige andre l\u00e6rde republikanere.[24]<\/a> Holberg havde selv oplevet en gennemgribende religi\u00f8s tvivl sidst i 1720\u2019erne,[25]<\/a> og i sine senere skrifter slog han netop til lyd for, at s\u00e5vel filosofiske som religi\u00f8se meninger burde betvivles og unders\u00f8ges. \u201dMan maa f\u00f8rst l\u00e6re at tvivle, f\u00f8rend man maa l\u00e6re at troe\u201d, som han skrev i Moralske Tanker<\/em>.[26]<\/a> Jeg deler s\u00e5ledes ikke Olden-J\u00f8rgensens skel mellem religi\u00f8se problemstillinger og den l\u00e6rde republik. B\u00e5de Nordenflycht og Holberg er eksempler p\u00e5, hvor t\u00e6t knyttede disse var i den tidlige oplysning.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen konkluderer at korrespondancen formentlig overhovedet ikke har fundet sted. Denne konklusion n\u00e5r han frem til gennem en s\u00e5kaldt e silentio<\/em>-slutning. Nordenflycht n\u00e6vner imidlertid selv en korrespondance, og det er det jeg h\u00e6fter mig ved. Vi kender ikke brevvekslingen gennem Holberg, s\u00e5 meget er givet. Og det er muligt, at den udveksling, som Berling omtalte, alene var baseret p\u00e5 Nordenflychts digt. Men det betyder blot, at han ikke har kendt hendes brev til Stiernmann, der f\u00f8rst blev udgivet efter hendes d\u00f8d i 1763. Det var efter Berlings tid; han d\u00f8de i 1750. Korrespondancen kan alts\u00e5 ikke blot affejes med en lidt forhastet e silentio<\/em>-slutning. Jeg kan s\u00e5ledes hverken tilslutte mig de pr\u00e6misser p\u00e5 hvilke Olden-J\u00f8rgensen bygger sin kritik eller de konklusioner han drager deraf.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, La Beaumelle og det forliste samarbejde<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen er endvidere snublet over en detalje i min eksemplificering af Holbergs engagement i tidsskriftslitteraturen og de l\u00e6rde selskaber. Som jeg skrev, bidrog Holberg til tidsskriftlitteraturen og de l\u00e6rde selskaber ved \u201dblandt andet\u201d at levere to afhandlinger til Videnskabernes Selskab, som efterf\u00f8lgende udkom i Selskabets trykte organ.[27]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen mener, at der er er tale om en retorisk strategi, alts\u00e5 noget suspekt, n\u00e5r jeg tilsyneladende beskriver Holbergs to eneste bidrag til tidsskriftslitteraturen som eksempler og peger p\u00e5 at Holberg var aktiv i flere selskaber. Her er dog ikke tale om meget mere end en uklarhed, hvilket naturligvis er beklageligt. Holbergs to afhandlinger eksemplificerer ikke blot hans bidrag til tidsskriftslitteraturen i sn\u00e6ver forstand, men ogs\u00e5 en bredere publikationsvirksomhed. Det er s\u00e5ledes varm luft at tale om en retorisk strategi, der bevidst vildleder l\u00e6seren. Desuden deltog Holberg i flere<\/em> l\u00e6rde selskabers aktiviteter. De er ikke n\u00e6vnt i den passage Olden-J\u00f8rgensen har hevet frem. Derimod n\u00e6vnes de i omtalen af Holbergs sidste rejse til Paris.[28]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen kender godt til dem, for han n\u00e6vner dem selv i sin omtale af Holbergs dannelsesrejser. Men hvorfor ikke her? Hvad er det for en retorisk strategi?<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen udfolder herefter en detaljeret l\u00e6sning af Holbergs relation til Laurent Angliviel de La Beaumelle, med hvem Holberg planlagde et samarbejde sidst i 1740\u2019erne. Omend Olden-J\u00f8rgensen ogs\u00e5 her finder noget malurt, er hans l\u00e6sning i det store hele en, jeg let kan omfavne. Olden-J\u00f8rgensen \u00f8nsker dels en pr\u00e6cisering af, hvorn\u00e5r Holberg og La Beaumelle planlagde et samarbejde, og dels p\u00e5peger han at \u00e5rsagen til deres brud ikke s\u00e5 meget skyldtes divergerende politiske overbevisninger (et synspunkt jeg fremf\u00f8rte med henvisning til Jonathan Israel),[29]<\/a> men snarere var betinget af religi\u00f8se og personlige uoverensstemmelser. Olden-J\u00f8rgensen har i sagens natur kradset lidt dybere i overfladen, end jeg form\u00e5ede at g\u00f8re i den ene s\u00e6tning om Holberg og La Beaumelle, som jeg i artiklen brugte som eksempel p\u00e5 Holbergs bredere engagement i den blomstrende tidsskriftslitteratur. Jeg tager gerne Olden-J\u00f8rgensens pointe om, at bruddet ogs\u00e5<\/em> skyldtes personlige og religi\u00f8se uoverensstemmelser, til mig, men at det skulle betyde, at bruddet kun i mindre grad var betinget af politiske indstillinger, er jeg ikke overbevist om.<\/p>\n\n\n\n

I Epistola X<\/em>, der udkom i f\u00f8rste bind af Holbergs Epistler<\/em> (1748), diskuterede Holberg Frankrigs behandling af Huguenotterne fra Henrik IV over Ludvig XIII og frem til det Nantes-ediktets endelige tilbagekaldelse i 1685 under Ludvig XIV. At denne tematik ber\u00f8rte b\u00e5de religi\u00f8se og politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l slog Holberg allerede fast i brevets \u00e5bning:<\/p>\n\n\n\n

Jeg var for nogle Dage siden udi Selskab med en Fransk Reformered<\/em> her af Staden, som declamerede<\/em> heftig mod den Franske Regierings Forhold mod Huguenotterne<\/em>. Han visede, at samme Forhold stridede saavel mod Guds Ord som imod en sund Politiqve<\/em> og Frankrigs Velf\u00e6rd. Jeg bifaldt ham aldeeles i det f\u00f8rste, saasom jeg stedse haver haft det Principium<\/em>, at Samvittigheds Tvang og Religions<\/em> Forf\u00f8lgelse strider ikke alleene mod Christendom, men end ogsaa mod Humanitet<\/em>. Hvad den anden Post derimod angaaer, da kand derudi siges adskilligt pro<\/em> og contra<\/em>.[30]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Holbergs intervention i denne debat beroede p\u00e5 to hovedargumenter. Dels, mente han, var religi\u00f8s forf\u00f8lgelse uacceptabel b\u00e5de ud fra en kristelig og en menneskelig betragtning, dels var der meget der pegede p\u00e5, at behandlingen af de franske Huguenotter langt hen ad vejen kunne forsvares, netop fordi den tjente en sund politik og Frankrigs velf\u00e6rd. Som Holberg s\u00e5 det, havde Nantes-ediktet forvandlet Frankrig til et tohovedet monster. Huguenotterne havde skabt en stat i staten, der ikke alene kontrollerede sine egne \u201dSt\u00e6der, F\u00e6stninger og Krigsfolk\u201d, men ogs\u00e5 afholdt \u201dRigsdage og Forsamlinger\u201d og lavede \u201dForbund med andre Nationer, som kand v\u00e6re Rigets Fiender\u201d.[31]<\/a> Det kunne derfor forsvares, at Nantes-ediktet blev indskr\u00e6nket, idet denne indskr\u00e6nkelse netop sigtede mod at \u201dkulkaste denne vanskabte Stiftelse\u201d.[32]<\/a> Helten i denne fort\u00e6lling var den \u201dNavnkundige Cardinal Richelieu<\/em>\u201d, der ved sit \u201dMesterstykke\u201d afskaffede det \u201dto-hoved Regiment\u201d som Frankrig var blevet til.[33]<\/a> Der var dog gr\u00e6nser for, hvor meget Holberg kunne acceptere. Mens \u201ddet Nanti<\/em>ske Edicts<\/em> Indskr\u00e6nkelse, hvorved de Reformerede<\/em> bleve satte paa samme Fod, som de andre Franske Undersaattere\u201d var udtryk for en sund og n\u00f8dvendig politik, var forf\u00f8lgelserne af Huguenotterne efter Ludvig XIV\u2019s endelige tilbagekaldelse af Nantes-ediktet udtryk for en helt igennem uforsvarlig politik, \u201den Plet, som aldrig kand aftoes\u201d.[34]<\/a> Alle unders\u00e5tter m\u00e5 v\u00e6re lige overfor regeringen, s\u00e5 langt var Holberg enig. Men i stedet for religi\u00f8s forf\u00f8lgelse kunne Frankrig have vundet mere ved at udvise en \u201dChristelig Tolerance<\/em>\u201d.[35]<\/a> Holbergs \u00e6rinde var s\u00e5ledes mere politisk end religi\u00f8st betonet.[36]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen n\u00e6vner brevet i sin gennemgang, men kun som et skrift La Beaumelle reagerede p\u00e5. La Beaumelles gendrivelse af Epistola X<\/em> var i allerh\u00f8jeste grad ogs\u00e5<\/em> politisk. Holberg, mente La Beaumelle, byggede sin argumentation p\u00e5 en falsk skelnen mellem Nantes-ediktets indskr\u00e6nkning og dets tilbagekaldelse. Ediktet var netop ikke blevet indskr\u00e6nket, men derimod bekr\u00e6ftet ved N\u00eemes-ediktet. De franske konger havde ingen ret til at indskr\u00e6nke Nantes-ediktet, og de anslag imod huguenotterne de afstedkom var udtryk for en absolutistisk og despotisk politik, som Richelieu var arkitekten bag. Det, at Holberg accepterede forf\u00f8lgelsen af huguenotterne i Frankrig ud fra en politisk synsvinkel, fremstod for La Beaumelle som en omfavnelse af en machiavellisk politik \u2013 denne \u201ddoktor i forbrydelser og tyrannernes l\u00e6re\u201d \u2013 og kunne kun fremst\u00e5 som et mesterv\u00e6rk i hoved p\u00e5 dem, der forf\u00e6gtede en uindskr\u00e6nket, arbitr\u00e6r og despotisk kongemagt.[37]<\/a> Prinsen, pegede La Beaumelle p\u00e5, har hverken \u201dret til at svigte sine pligter\u201d eller kaste sine unders\u00e5tter ud i \u201dborgerkrig eller undertrykkelse\u201d.[38]<\/a> Til sidst i sit essay p\u00e5pegede La Beaumelle, ligesom Holberg, at tolerance var den sikreste vej til fred og stabilitet, mens intolerance og religi\u00f8se forf\u00f8lgelser kun f\u00f8rte usikkerhed og ustabilitet med sig.[39]<\/a> Politiske uoverensstemmelser var der s\u00e5ledes nok af mellem La Beaumelle og Holberg \u2013 det f\u00e6lles \u00f8nske om tolerance til trods.<\/p>\n\n\n\n

Det politiske aspekt er imidlertid frav\u00e6rende fra Olden-J\u00f8rgensens gennemgang, der i stedet h\u00e6ftes op p\u00e5 to epistler, hvori Holberg diskuterede forholdet mellem lutheranerne og calvinisterne. I Epistola XXXV<\/em>, der tog udgangspunkt i en samtale Holberg havde med \u201den Reformered<\/em> Mand\u201d om muligheden for en forening af de to trosretninger, afviste Holberg at en s\u00e5dan forening var mulig.[40]<\/a>  Mens den \u201dReformered<\/em> Mand\u201d, der viste sig at v\u00e6re La Beaumelle,[41]<\/a> fremf\u00f8rte det synspunkt, at calvinisterne og lutheranerne ikke afveg fra hinanden \u201dudi Hoved-Poster\u201d, mente Holberg derimod \u201dat de differede<\/em> fra hinanden udi fundamentale<\/em> Troens Artikle\u201d.[42]<\/a> Forskellen udsprang i s\u00e6rdeleshed af calvinisternes l\u00e6re om pr\u00e6destination, der gjorde Gud til \u00e5rsag til synden og dermed stred imod ideen om Guds godhed. Pr\u00e6destination var uforenlig med den evangeliske religion og umuliggjorde en forening af de to trosretninger. I Epistola XXXVII<\/em>, mener Olden-J\u00f8rgensen, havde Holberg allerede forladt dette synspunkt, idet forskellen mellem calvinisterne og lutheranerne nu nedtonedes, alt imens kontrasten til den romersk-katolske kirke blev trukket op. Nok var l\u00e6ren om pr\u00e6destination b\u00e5de \u201dhaard og anst\u00f8delig\u201d, men dommen over denne l\u00e6re var ofte for streng, mente Holberg. Dels havde calvinisternes l\u00e6rdom om pr\u00e6destination ikke til hensigt \u201dat gi\u00f8re GUD Aarsag til Synden\u201d, og dels talte calvinisterne om Guds \u201dGodhed, Hellighed og Bamhiertighed paa samme Maade, som vi andre\u201d.[43]<\/a> For La Beaumelle, som Olden-J\u00f8rgensen understreger, kunne dette vanskeligt forst\u00e5s som andet end en personlig forn\u00e6rmelse.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen forklarer denne \u201dkovending\u201d, som han kalder den, dels med henvisning til Holbergs \u201ddybt rodf\u00e6stede antikatolicisme\u201d, dels med henvisning til det Knud Haakonssen har omtalt som Holbergs \u201dentertainment epistemology\u201d.[44]<\/a> Det er muligt at Holbergs antikatolske indstilling har spillet ind, ligesom det er muligt at l\u00e6se det som et eksempel p\u00e5 Holbergs bestandige leg med synspunkter. Men der er ogs\u00e5 andre m\u00e5der at l\u00e6se det p\u00e5. Olden-J\u00f8rgensen har ret i, at Holberg, i Epistola XXXVII<\/em>, talte anderledes om relationen mellem calvinisterne og lutheranerne, end han gjorde i Epistola XXXV<\/em>. Men m\u00e5ske var det ikke s\u00e5 meget Holbergs synspunkt som emnet, der havde forandret sig. Hvor han i Epistola XXXV<\/em> diskuterede muligheden for en forening af de to kristne trosretninger, handlede Epistola XXXVII<\/em> om, at kl\u00f8ften mellem lutheranisme og katolicisme var st\u00f8rre end skellet mellem lutheranerne og calvinisterne, der dybest set troede p\u00e5 det samme, men dog talte forskelligt om tingene. Skulle man konvertere til den romersk-katolske tro, skulle man alts\u00e5 sluge en del flere kameler end man skulle, hvis man blot tog springet over til calvinisterne. For eksempel m\u00e5tte man acceptere den romersk-katolske kirkes intolerance over for og n\u00e5desl\u00f8se forf\u00f8lgelse af alle, som afveg blot det mindste fra katolicismens \u201dumenneskelige og vanskabte Meeninger\u201d.[45]<\/a> Den intellektuelle kontekst, der dannede ramme om Holberg og La Beaumelles forliste samarbejde var ikke blot religi\u00f8s, men i allerh\u00f8jeste grad ogs\u00e5 politisk.<\/p>\n\n\n\n

I forhold til den \u00f8nskede pr\u00e6cisering af, hvorn\u00e5r det planlagte samarbejde var p\u00e5 tegnebr\u00e6ttet, s\u00e5 er vi her ude i de helt sm\u00e5 petitesser. Efter en ellers udm\u00e6rket gennemgang af Holberg og La Beaumelles personlige forhold pointerer Olden-J\u00f8rgensen, at jeg, i stedet for at skrive \u201dsidst i 1740\u2019erne\u201d, burde have skrevet \u201dsommeren og efter\u00e5ret 1748\u201d. Det har jeg sv\u00e6rt ved at tage seri\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

Forskel og uds\u00e6ttelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen mener ikke, at han har s\u00e5et tvivl om Holbergs medlemskab. Det mener jeg derimod, at han har. Olden-J\u00f8rgensen mener at have identificeret nogle problemer i min analyse af de fire praksisser, som jeg kort skitserer for at vise bredden ikke alene i Holbergs medlemskab, men ogs\u00e5 i den l\u00e6rde republik. Olden-J\u00f8rgensens behandling af Holbergs relation til henholdsvis Nordenflycht og La Beaumelle er forfriskende; et fint udtryk for den slags levende fagkritik, der tjener til at udvikle historiefaget. Jeg deler bare hverken Olden-J\u00f8rgensens pr\u00e6misser eller konklusioner. Det skal der ogs\u00e5 v\u00e6re plads til. Egentlig, tror jeg, er det der adskiller os, at vi vil noget forskelligt b\u00e5de med Holberg og med historievidenskaben i bredere forstand.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvad er det Olden-J\u00f8rgensen vil med Holberg? Olden-J\u00f8rgensen beskriver i sin replik (og man bem\u00e6rker her et stille holdningsskifte) Holbergs medlemskab af den l\u00e6rde republik som atypisk. Dette begrundes med henvisning til Holbergs personlighed, hans \u201dvelkendte st\u00e6rke afsmag for selskabelighed og brevskrivning\u201d. Olden-J\u00f8rgensen har defineret Holberg, men ikke forklaret ham. Denne definition rejser flere problemer, end den afklarer. Olden-J\u00f8rgensen h\u00e6fter definitionen op p\u00e5 Holbergs brevskrivning og selskabelighed, eller, som han nok vil mene, mangel p\u00e5 samme. Men hvad er egentlig bestemmende for, hvor skellet drages mellem det typiske og atypiske? Er det antallet af breve? Antallet af modtagere? Eller hvem man korresponderer med? Handler det om hvor ofte man skriver eller hvor mange besvarelser man f\u00e5r tilbage? Hvordan var Holberg atypisk medlem af den l\u00e6rde republik og hvad vil det overhovedet sige, at v\u00e6re atypisk medlem?<\/p>\n\n\n\n

Fra mit perspektiv peger sp\u00f8rgsm\u00e5let om Holberg og den l\u00e6rde republik imidlertid i en anden retning. Den l\u00e6rde republiks historie handler om andet og mere end tal, om antallet af breve, om antallet af tidsskriftsartikler, om hvor mange og hvor lange rejser man drog p\u00e5, eller om hvor mange selskaber man var medlem af. Disse aspekter er naturligvis ikke irrelevante. Omvendt er det bare heller ikke dem, der er definerende for, hvordan man kan relatere Holberg til denne historie.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er det s\u00e5, Olden-J\u00f8rgensen vil med historievidenskaben? Olden-J\u00f8rgensens m\u00e5de at tilg\u00e5 fortiden p\u00e5, handler f\u00f8rst og fremmest om at definere den. Det er for eksempel det han g\u00f8r, n\u00e5r han identificerer Holberg som atypisk medlem af den l\u00e6rde republik, og det er ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om definitioner, der klinger under overfladen i Olden-J\u00f8rgensens problematisering af de fire praksisser. Olden-J\u00f8rgensen refererer flere steder i sin replik til de fire praksisser som en tjekliste, underforst\u00e5et at det er denne liste, der udstikker kriterierne for, hvorn\u00e5r man kan tale om medlemskab af den l\u00e6rde republik. Det tegner et forkert billede af, hvad jeg g\u00f8r i min artikel.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har hverken s\u00f8gt at definere den l\u00e6rde republik eller at bestemme, hvem der er inde, og hvem der er ude. Jeg synes s\u00e5dan set at artiklen er rimelig klar omkring det forhold, at de fire praksisser er nogle, til hvilke den l\u00e6rde republik relateres<\/em> og at dette er noget, der sker i mods\u00e6tning til en historiografi, der har fors\u00f8gt at definere<\/em> den l\u00e6rde republik som en republik for brevskrivere. Det, jeg hermed s\u00f8ger at indfange, er egentlig blot, at man kunne v\u00e6re medlem p\u00e5 forskellige m\u00e5der, samt at de m\u00e5der hvorp\u00e5 fortidige akt\u00f8rer engagerede sig i den ogs\u00e5<\/em> var med til at tegne, hvad den l\u00e6rde republik var.<\/p>\n\n\n\n

Der er alts\u00e5 hverken tale om kriterier eller nogen definition af den l\u00e6rde republik. Det undrer mig derfor, at Olden-J\u00f8rgensen \u00f8nsker at tilf\u00f8je endnu en dimension til den s\u00e5kaldte tjekliste, nemlig Holbergs humor. Hvis Olden-J\u00f8rgensen mener, at Holbergs humor generelt er vigtig i forhold til at fortolke, hvad Holberg mente om dette eller hint, s\u00e5 skal det st\u00e5 ham frit for (jeg ville g\u00e5 i andre retninger, hvilket jeg har skrevet om andetsteds).[46]<\/a> Men der er langt derfra og s\u00e5 til at opstille humor som et kriterie for medlemskab endsige et definerende aspekt af den l\u00e6rde republik. Det er ikke der, jeg vil hen, hverken med Holberg eller med historievidenskaben som s\u00e5dan. Min aversion mod denne form for historieskrivning, kan m\u00e5ske bedst illustreres med et citat fra Nietzsche: \u201ddefinerbart er kun det, der ikke har nogen historie\u201d.[47]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Berling, Ernst Henrich: \u201dFortale\u201d. I [Nordenflycht, Hedvig Charlotta]: Qvindeligt Tanke-Spill Af en Hyrdinde i Norden, bestaaende i adskillige smukke Vers, tillige med nogle Vigtige Sp\u00f8rsmaale til Hr. Assessor Lud. Holberg<\/em>, K\u00f8benhavn, Ernst Henrich Berling, 1746.<\/p>\n\n\n\n

Billeskov Jansen, F.J.: Kommentarer. I Ludvig Holberg: Epistler<\/em>, 8 bd., redigeret af F.J. Billeskov Jansen, K\u00f8benhavn: H. Hagerup, 1944\u201354.<\/p>\n\n\n\n

Haakonssen, Knud: \u201dIntroduction, Part 2: the Author and the Work\u201d. I Knud Haakonssen og Sebastian Olden-J\u00f8rgensen (red.): Ludvig Holberg (1684-1754): Learning and Literature in the Nordic Enlightenment<\/em>, London: Routledge, 2017. https:\/\/doi.org\/10.4324\/9781315593098-2.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Epistler<\/em>, 8 bd., redigeret af F.J. Billeskov Jansen, K\u00f8benhavn: H. Hagerup, 1944\u201354.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Moralske Tanker<\/em>, redigeret af F.J. Billeskov Jansen, K\u00f8benhavn: H. Hagerup, 1943.<\/p>\n\n\n\n

Israel, Jonathan: The Enlightenment that Failed: Ideas, Revolution, and Democratic Defeat, 1748\u20131830<\/em>, Oxford: Oxford University Press, 2019.<\/p>\n\n\n\n

La Beaumelle, Laurent Angliviel de: La Spectatrice Danois, ou l\u2019Aspasie Moderne<\/em>, Tome I. K\u00f8benhavn: Aux depens de l\u2019Auteur, 1749.<\/p>\n\n\n\n

Marshall, John: John Locke, Toleration and Early Enlightenment Culture: Religious Intolerance and Arguments for Religious Toleration in Early Modern and \u2018Early Enlightenment\u2019 Europe<\/em>, Cambridge: Cambridge University Press, 2006.<\/p>\n\n\n\n

Nordenflycht, Hedvig Charlotta: \u201cBrev till kansli-r\u00e5det och ridd. Hr A.A. von Stiernmann\u201d. I Torkel St\u00e5lmarck (red.): Skrifter, Stockholm: Atlantis, 1996.<\/p>\n\n\n\n

Nordenflycht, Hedvig Charlotta: \u201cFruentimrets F\u00f6rsvar, emot J. J. Rousseau, medborgara i Geneve\u201d. I Torkel St\u00e5lmarck (red.): Skrifter, Stockholm: Atlantis, 1996.<\/p>\n\n\n\n

Nordenflycht, Hedvig Charlotta: \u201cViktiga Fr\u00e5gor till en L\u00e4rd, med Auktorens Egit Svar\u201d. I Torkel St\u00e5lmarck (red.): Skrifter<\/em>, Stockholm: Atlantis, 1996, 28\u201343.<\/p>\n\n\n\n

[Nordenflycht, Hedvig Charlotta]: Qvindeligt Tanke-Spill Af en Hyrdinde i Norden, bestaaende i adskillige smukke Vers, tillige med nogle Vigtige Sp\u00f8rsmaale til Hr. Assessor Lud. Holberg<\/em>, K\u00f8benhavn, Ernst Henrich Berling, 1746.<\/p>\n\n\n\n

[Nordenflycht, Hedvig Charlotta]: Qwinligit Tankespel. Af en Herdinna i Norden<\/em>, Stockholm: Lars Salvius, 1744.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen, Sebastian: \u201cHistory: national, universal and dynastic\u201d. I Knud Haakonssen og Sebastian Olden-J\u00f8rgensen (red.): Ludvig Holberg (1684-1754): Learning and Literature in the Nordic Enlightenment<\/em>, London: Routledge, 2017. https:\/\/doi.org\/10.4324\/9781315593098-10<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen, Sebastian: \u201cIntroduction, part 1: Holberg\u2019s life and career\u201d. I Knud Haakonssen og Sebastian Olden-J\u00f8rgensen (red.): Ludvig Holberg (1684-1754): Learning and Literature in the Nordic Enlightenment<\/em>, London: Routledge, 2017. https:\/\/doi.org\/10.4324\/9781315593098-1<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker<\/em>, K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag, 2015).<\/p>\n\n\n\n

Olesen, Brian Kj\u00e6r: \u201dHolberg in Context: A View from Intellectual History\u201d, 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies<\/em>, 20, 2023, 77\u2013101. DOI:  https:\/\/doi.org\/10.7557\/4.6699<\/p>\n\n\n\n

Olesen, Brian Kj\u00e6r: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik: Et kapitel af Holbergs intellektuelle biografi\u201d, Temp \u2013 tidsskrift for historie<\/em>, 29, 2024, 6\u201331.<\/p>\n\n\n\n

Olesen, Brian Kj\u00e6r: \u201dMonarchism, Religion, and Moral Philosophy: Ludvig Holberg and the Early Northern Enlightenment\u201d, ph.d.-afhandling, European University Institute, Firenze, 2016, doi: 10.2870\/260018.<\/p>\n\n\n\n

Popkin, Richard: The History of Scepticism: From Savonarola to Bayle<\/em>, Oxford: Oxford University Press, 2003. https:\/\/doi.org\/10.1093\/oso\/9780195107678.001.0001<\/p>\n\n\n\n

Simonsen, Dorthe Gert: Tegnets tid: Fortid, historie og historicitet efter den sproglige vending<\/em>, K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag, 2003.<\/p>\n\n\n\n

Thomson, Ann: Bodies of Thought: Science, Religion and the Soul in the Early Enlightenment<\/em>, Oxford: Oxford University Press, 2008. https:\/\/doi.org\/10.1093\/acprof:oso\/9780199236190.001.0001<\/p>\n\n\n\n

Ultee, Maarten: \u201cThe Republic of Letters: Learned Correspondence, 1680-1720\u201d, Seventeenth Century<\/em>, 2 (1), 1987. https:\/\/doi.org\/10.1080\/0268117X.1987.10555263<\/p>\n\n\n\n

BRIAN KJ\u00c6R OLESEN, PH.D.<\/p>\n\n\n\n

MARIE SK\u0141ODOWSKA-CURIE FELLOW<\/p>\n\n\n\n

MORITZ-STERN-INSTITUT,<\/p>\n\n\n\n

GEORG-AUGUST-UNIVERSIT\u00c4T G\u00d6TTINGEN<\/p>\n\n\n\n

BRIAN.OLESEN@UNI-GOETTINGEN.DE<\/p>\n\n\n\n

ABSTRACT<\/p>\n\n\n\n

Holberg and the Republic of Letters \u2013 a Rejoinder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

In his reply to my article, which appeared in Temp<\/em>, no. 29 (2024), Sebastian Olden-J\u00f8rgensen offers a critical discussion of my interpretation of Ludvig Holberg and the Enlightenment republic of letters. Olden-J\u00f8rgensen\u2019s reply has two aims, the first of which is to show that he has never explicitly dealt with the relationship between Holberg and the republic of letters. Yet, as I demonstrate in this rejoinder, Olden-J\u00f8rgensen\u2019s writings contain an abundance of statements about Holberg and the republic of letters, which serves to downplay Holberg\u2019s ties to the commonwealth of learning. The second aim is to problematise what Olden-J\u00f8rgensen mistakenly describes as my checklist, that is, the four distinct practices through which I relate Holberg to the republic of letters: lettered correspondences, travels, participation in learned societies, and a variety of written contributions, including journal articles. While Olden-J\u00f8rgensen is as thorough as he is critical, his objections are both superficial and misconceived. I welcome the effort to dig deeper into the context that surrounded the lost correspondence between Holberg and the Swedish poet Hedvig Charlotta Nordenflycht as well as the reconstruction of the personal aspect of Holberg\u2019s strained relationship with the French Huguenot Laurent Angliviel de La Beaumelle. But I do not, however, share Olden-J\u00f8rgensen\u2019s conclusions, nor the premises upon which they are based. I draw this rejoinder to a conclusion by highlighting some fundamental differences between Olden-J\u00f8rgensen\u2019s and my own approach to Holberg and to the task of historical interpretation more generally. History, for Olden-J\u00f8rgensen, is all about defining the past. This is how he reads my article and why he misunderstands its arguments, and this is what underscores Olden-J\u00f8rgensen\u2019s novel claim that Holberg was an atypical member of the republic of letters. Olden-J\u00f8rgensen defines Holberg, but he does not explain what he means.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 6\u201331.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201dHistory: national, universal, dynastic\u201d, 167<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201dHistory: national, universal, dynastic\u201d, 167.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201dHistory: national, universal, dynastic\u201d, 167.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Olden J\u00f8rgensen: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker<\/em>, 102.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201cIntroduction\u201d, 6.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201dIntroduction\u201d, 9.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201dHistory: national, universal, dynastic\u201d, 162.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Olesen: \u201cLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 13\u201314.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> For denne position se Ultee: \u201cThe Republic of Letters\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Olesen: \u201cLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 8\u201310.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Se Olesen: \u201cLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 9.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Nordenflycht: \u201cViktiga Fr\u00e5gor\u201d, 28\u201343.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Nordenflycht: \u201cViktiga Fr\u00e5gor\u201d, 28; Nordenflycht: \u201cFruentimerets F\u00f6rsvar\u201d, 269.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> [Nordenflycht]: Qvindeligt Tanke-Spill<\/em>, 42\u201355.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> Se Berling: \u201dFortale\u201d, A2recto\u2013verso.<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Nordenflycht: \u201cBrev\u201d, 12\u201313.<\/p>\n\n\n\n

[18]<\/a> Nordenflycht: \u201cViktiga Fr\u00e5gor\u201d, 34.<\/p>\n\n\n\n

[19]<\/a> Nordenflycht: \u201cViktiga Fr\u00e5gor\u201d, 35\u201336.<\/p>\n\n\n\n

[20]<\/a> Nordenflycht: \u201cViktiga Fr\u00e5gor\u201d, 40.<\/p>\n\n\n\n

[21]<\/a> Holberg: Moralske Tanker<\/em>, 118. Se ogs\u00e5 Holberg: Epistler<\/em>, I, 305\u201308.<\/p>\n\n\n\n

[22]<\/a> Nordenflycht: \u201cBrev\u201d, 13; Nordenflycht: \u201cViktiga Fr\u00e5gor\u201d, 32\u201333; Popkin: History of<\/em> Scepticism<\/em>, 257\u201361; Thomson, Bodies of Thought<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[23]<\/a> [Nordenflycht]: Qwinligit Tankespel<\/em>, titelblad.<\/p>\n\n\n\n

[24]<\/a> Marshall, John Locke, Toleration and Early Enlightenment Culture<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[25]<\/a> Se Olesen: \u201dMonarchism\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[26]<\/a> Holberg: Moralske Tanker<\/em>, 42.<\/p>\n\n\n\n

[27]<\/a> Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 9.<\/p>\n\n\n\n

[28]<\/a> Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 22.<\/p>\n\n\n\n

[29]<\/a> Se Israel: Enlightenment that Failed<\/em>, 226.<\/p>\n\n\n\n

[30]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 41\u201342.<\/p>\n\n\n\n

[31]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 42.<\/p>\n\n\n\n

[32]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 43.<\/p>\n\n\n\n

[33]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 42, 43.<\/p>\n\n\n\n

[34]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 44.<\/p>\n\n\n\n

[35]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 44.<\/p>\n\n\n\n

[36]<\/a> Se endvidere Olesen: \u201cMonarchism\u201d, 298\u201399.<\/p>\n\n\n\n

[37]<\/a> La Beaumelle, Spectatrice Danois<\/em>, 424\u201325, citeret 245 (Amusement XLIX).<\/p>\n\n\n\n

[38]<\/a> La Beaumelle, Spectatrice Danois<\/em>, 426 (Amusement XLIX).<\/p>\n\n\n\n

[39]<\/a> La Beaumelle, Spectatrice Danois<\/em>, 426\u201327 (Amusement XLIX).<\/p>\n\n\n\n

[40]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 152.<\/p>\n\n\n\n

[41]<\/a> Se Billeskov Jansen: Kommentarer, VII, 313\u201314.<\/p>\n\n\n\n

[42]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 152.<\/p>\n\n\n\n

[43]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 159.<\/p>\n\n\n\n

[44]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201cDen antikatolske Holberg\u201d; Haakonssen: \u201cIntroduction, part 2\u201d, 18.<\/p>\n\n\n\n

[45]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 163.<\/p>\n\n\n\n

[46]<\/a> Se Olesen: \u201dHolberg in Context\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[47]<\/a> Citeret i Simonsen: Tegnsets tid<\/em>, 252.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Brian Kj\u00e6r Olesen Pennen er som bekendt et m\u00e6gtigt sv\u00e6rd. Moderne historikere m\u00e5 bemestre b\u00e5de skrivningens og f\u00e6gtningens kunst, for det h\u00e6nder somme tider, at fagf\u00e6ller krydser klinger og angriber hinandens synspunkter. Sebastian Olden-J\u00f8rgensen er i sin replik til min … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1172"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1172"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1172\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1177,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1172\/revisions\/1177"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1172"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1172"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1172"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}