Steen Andersen<\/p>\n\n\n\n
I en indl\u00e6g i TEMP k\u00f8rer Claus Bryld og Finn \u00d8strup de helt store kanoner i stilling ved at kritisere min bog Danmark i det tyske Storrum<\/em> for ikke at v\u00e6re retvisende. Bogen fra 2003 omhandler de overvejelser og forslag, som blev formuleret blandt politikere, embedsm\u00e6nd og med medvirken fra repr\u00e6sentanter fra erhvervslivet i perioden fra juni 1940 til august 1941. Diskussion er altid velkommen, men desv\u00e6rre er indl\u00e6gget et vidnesbyrd om forfatternes onde vilje og manglende \u00f8nske til at sondre mellem at beg\u00e5 faktuelle fejl og tolke kilderne forskelligt. L\u00e6g dertil, at Bryld og \u00d8strup voldsomt misrepr\u00e6senterer, hvad der faktisk st\u00e5r i mine b\u00f8ger. Men lad os begynde med kritikken.<\/p>\n\n\n\n Bryld og \u00d8strup skriver, at: \u201dProblemet med Steen Andersens fremstilling gengivet ovenfor er, at den er fri fantasi. Udvalget freml\u00e6gger aldrig nogen form for bet\u00e6nkning eller anden form for rapportering, der indeholder planer for en tilpasning af dansk \u00f8konomi til tysk \u00f8konomi i tilf\u00e6lde af en tysk sejr.\u201d Hermed mener de, at min analyse er forkert, at min konklusion er forkert og at jeg misr\u00f8gter kildematerialet. Bryld og \u00d8strup skriver videre: \u201dDer n\u00e6vnes intet om plan\u00f8konomi eller m\u00f8ntunion\u201d, og s\u00e5 forbig\u00e5r jeg if\u00f8lge dem, at den store bekymring skulle v\u00e6re opretholdelsen af dansk landbrugsproduktion. I deres indl\u00e6g citerer Bryld og \u00d8strup min bog p\u00e5 side 254 og anf\u00f8rer, at det er en analyse af udvalgets redeg\u00f8relse til statsministeren den 29. april 1941.<\/p>\n\n\n\n Det er imidlertid ikke en vurdering af redeg\u00f8relsen til statsministeren, de henviser til, men derimod min sammenfatning af den samlede planl\u00e6gning i form af udvalgets arbejde og forslag fra Udenrigsministeriet og politiske udmeldinger. I Bryld og \u00d8strups indl\u00e6g anf\u00f8res det ogs\u00e5: \u201dAndetsteds tales der om, at Danmark kunne v\u00e6re blevet omdannet til et \u201d[s]torgermansk frilandsmuseum\u201d. Hermed m\u00e5 l\u00e6seren forst\u00e5 det s\u00e5dan, at det kunne have v\u00e6ret mit udsagn om udvalgets ambition, men det er forkert. Der st\u00e5r s\u00e5m\u00e6nd det modsatte, nemlig at hensigten var at forhindre Danmark i at blive omdannet til storgermansk frilandsmuseum. P\u00e5 side 267 st\u00e5r der f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Skulle tyskerne have gjort alvor af at gennemf\u00f8re alle Storrumsplanerne, var Danmarks \u00f8konomiske v\u00e6kst sandsynligvis i h\u00f8jere grad end det allerede var tilf\u00e6ldet blevet afh\u00e6ngig af landbrugsproduktionen. V\u00e6ksten i industrisektoren var antageligvis blevet d\u00e6mpet, og fra danske side ville man have pr\u00f8vet at forhindre, at dansk industri blev rullet tilbage i forhold til det dav\u00e6rende niveau for at afv\u00e6rge, at Danmark skulle blive omdannet til et Storgermansk frilandsmuseum.[1]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Det er alts\u00e5 ikke de danske overvejelser eller forslag, som ville kunne aff\u00f8de de radikale \u00e6ndringer, men de tyske planer. Hvordan Bryld og \u00d8strup kan l\u00e6se hen over denne centrale pointe, forst\u00e5r jeg ikke, men lad mig pr\u00f8ve at give et bud.<\/p>\n\n\n\n Problemet med Bryld og \u00d8strups l\u00e6sning er, at de overser \u2013 eller v\u00e6lger ikke at erkende \u2013 at min centrale pointe og konklusion er, at dette udvalgs og andre overvejelser i perioden fra august 1940 til for\u00e5ret og sommeren 1941 sigtede p\u00e5 at undg\u00e5 at blive fanget i radikale tyske planer, som det var sket under forhandlingerne om en m\u00f8nt- og toldunion i august 1940. Bryld og \u00d8strup fremstiller det som om, at jeg argumenterer for, at udvalget skulle have formuleret normative planer med handlingspunkter, men intet kunne v\u00e6re mere forkert. Hele udvalgets arbejde og de \u00f8vrige overvejelser i Udenrigsministeriet gik ud p\u00e5 at undg\u00e5 en m\u00f8nt- og toldunion. Det er hovedm\u00e5let for dansk handelspolitik efter august 1940, og denne linje bliver fastholdt helt frem til 1941. I bogens sammenfatning skriver jeg: \u201dHistorien om det danske nyordningsberedskab viser, at selv under den tyske h\u00f8jkonjunktur var man i Danmark i stand til at sige hertil \u2013 og ikke l\u00e6ngere<\/em>.\u201d[2]<\/a><\/p>\n\n\n\n Dette er en central konklusion i min bog. Yderligere pointerer jeg, at der var bet\u00e6nkeligheder ved udsigten til at skulle v\u00e6re afh\u00e6ngig af at skulle handle med et kontinentaleurop\u00e6isk \u2019storrum\u2019, og at det danske h\u00e5b var en genoptagelse af handel med \u2019tredje land\u2019, dermed underforst\u00e5et det britiske marked efter en krigsafslutning.<\/p>\n\n\n\n Hvad st\u00e5r der faktisk i bogen Danmark i det tyske storrum<\/em>? Bogen handler om det politisk-administrative systems bestr\u00e6belser p\u00e5 at forberede sig p\u00e5 scenarier, som ikke ville v\u00e6re gavnlige for danske interesser. Af den grund er der ikke tale om planer med klare m\u00e5ls\u00e6tninger og handlingspunkter, der skulle iv\u00e6rks\u00e6ttes som en del af en aktivistisk politik. Der er derimod tale om beredskabsplaner. I bogen argumenterer jeg ikke for, at det skulle v\u00e6re forslag eller planer i dansk interesse og fav\u00f8r. Derfor er det ikke blot forkert, men vildledende, n\u00e5r Bryld og \u00d8strup p\u00e5st\u00e5r, at jeg skulle h\u00e6vde, at der findes en aktivistisk plan.[3]<\/a> I bogen redeg\u00f8r jeg for tilblivelsen af overvejelserne og forslagene, hvis m\u00e5l er at afv\u00e6rge det v\u00e6rst t\u00e6nkelige. Eller som udenrigsminister Erik Scavenius sagde det: \u201dDet handler om at fjerne den n\u00e6rmeste fare.\u201d[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n Samarbejdspolitikken var fleksibel og tilpasset krigens konjunkturer og kriser. Dele af politikken var i perioder aktivistisk og ops\u00f8gende for at f\u00e5 forhandlingskontakt og i andre perioder var den afventende og attentistisk. Det indebar, at der b\u00e5de blandt politikere og embedsm\u00e6nd blev formuleret forslag, som for den uindviede kan forekomme overrumplende. N\u00e5r Bryld og \u00d8strup afviser at udvalgets arbejde udg\u00f8r planl\u00e6gning, er det v\u00e6rd at dv\u00e6le ved, hvad en \u2019plan\u2019 eller \u2019planl\u00e6gning\u2019 kan v\u00e6re, n\u00e5r historikerne tolker bes\u00e6ttelseshistorien. Hvorn\u00e5r er noget en overvejelse, og hvorn\u00e5r der det en plan? Hvordan tolker man departementschefstyrets reaktion p\u00e5 efterretningerne om, at bes\u00e6ttelsesmagten forberedte en aktion mod de danske j\u00f8der? Sagen blev behandlet p\u00e5 departementschefm\u00f8det f\u00f8rste gang den 28. september 1943, og dagen efter foreslog Justitsministeriets departementschef, Eivind Larsen, at danske myndigheder burde internere j\u00f8der for at undg\u00e5 deportation. Var det en plan eller et forslag? Vi kender sagen fra referaterne af departementschefm\u00f8derne, og i J\u00f8rgen H\u00e6strups analyse i Til landets bedste \u2013 Hovedtr\u00e6k af departementschefstyrets virke 1943-1945<\/em>,[5]<\/a> er det beskrevet som en \u2019tanke\u2019 og et \u2019forslag\u2019. I Samarbejde og modstand under bes\u00e6ttelsen<\/em> af Hans Kirchhoff bliver departementschefernes overvejelser betegnet \u201dplanen\u201d og \u201dinterneringsplanen\u201d, og den fandtes end ikke som en skriftlig redeg\u00f8relse, men er kun aflejret i referaterne.[6]<\/a> Er den s\u00e5 berettiget til at blive kaldt en \u2019plan\u2019, n\u00e5r vi ikke kender ressourcetildelingen, placeringen af en lejr, og m\u00e5den hvorp\u00e5 j\u00f8derne konkret skulle v\u00e6re interneret? N\u00e5r det g\u00e6lder analysen af samarbejdspolitikken, har vi ikke mange dokumenter, som udg\u00f8r egentlige planer. Med den argumentation som Bryld og \u00d8strup anvender, kan de ligeledes afskrive departementschefernes plan som \u2019ren fantasi\u2019, idet en konkret plan ikke findes i dokumentform med titel. Men det vil nok v\u00e6re en anelse dristigt.<\/p>\n\n\n\n Hvad st\u00e5r der i bogen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n I forhold til det, som jeg ser som det afsluttende arbejde for Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland, er det min konklusion, at redeg\u00f8relsen den 29. april 1941 var udtryk for, at man fra danske side ikke kunne n\u00e5 l\u00e6ngere, og at arbejdet havde v\u00e6ret hypotetisk s\u00e5 l\u00e6nge krigen varede. I analysen peger jeg blandt andet p\u00e5 forskellene mellem de forskellige udkast og den endelige redeg\u00f8relse, som netop afspejler den uvished og usikkerhed, som den politiske udvikling havde aff\u00f8dt. I for\u00e5ret 1941 stod de tyske planer om en \u00f8konomisk nyordning af Europa ikke l\u00e6ngere \u00f8verst p\u00e5 Berlins dagsorden, men fra dansk side havde man gjort sig overvejelser og truffet forberedelser ved at pr\u00f8ve at opn\u00e5 en vis enighed, s\u00e5fremt situationen igen skulle opst\u00e5. Udvalgets opgave var at v\u00e6re forberedt, og det handlede om at kunne afv\u00e6rge og undg\u00e5 en m\u00f8nt- og toldunion. Enhver der kender til arbejdet i centraladministrationen ved, at den slags arbejde forekommer hele tiden.<\/p>\n\n\n\n I Danmark i det tyske Storrum <\/em>st\u00e5r der s\u00e5ledes om redeg\u00f8relsen til statsminister Stauning:<\/p>\n\n\n\n Udkastet til en redeg\u00f8relse blev fremlagt og diskuteret p\u00e5 m\u00f8det den 28. april, men desv\u00e6rre er referatet fra dette m\u00f8de s\u00e6rdeles kortfattet, idet der lakonisk st\u00e5r, at udkastet blev opl\u00e6st og godkendt, efter at der p\u00e5 enkelte punkter var foretaget forskellige rettelser.\u00a0 I Udenrigsministeriets arkiv ligger Sthyrs eksemplar af udkastet med h\u00e5ndskrevne p\u00e5tegninger og forslag til rettelser, og ved at sammenholde dette eksemplar med den endelige redeg\u00f8relse kan en del af m\u00f8dets forhandling rekonstrueres. Forskellen mellem udkast og det endelige memorandum ligger i fremh\u00e6velsen af de usikkerhedsmomenter, som de udenrigspolitiske begivenheder aff\u00f8dte, og de deraf f\u00f8lgende vanskeligheder, udvalget havde med at udstikke retningslinjerne for en aftale. Siden m\u00f8det den 4. april var udsigten til en snarlig krigsafslutning rykket l\u00e6ngere v\u00e6k, eftersom tyskerne den 6. april havde iv\u00e6rksat et angreb p\u00e5 Jugoslavien og Gr\u00e6kenland. Balkanfelttoget var endnu en tysk opvisning i lynkrigens effektivitet, al den stund balkanlandenes h\u00e6re og Storbritanniens ekspeditionskorps blev fejet til side af en velsmurt krigsmaskine. Forventningerne til erhvervsoml\u00e6gninger og deling af markedet blev nuanceret ved at fremh\u00e6ve de vanskeligheder, som dette ville medf\u00f8re i form af forberedende unders\u00f8gelser, men i det store hele var der opslutning til memorandummet.\u00a0 I vejledningen lagde man v\u00e6gt p\u00e5, at udvalgets opgave havde v\u00e6ret hypotetisk, s\u00e5 l\u00e6nge krigen varede, men ud fra statistiske redeg\u00f8relser havde man tilegnet de n\u00f8dvendige foruds\u00e6tninger for udredningen. Til trods for mangel p\u00e5 kendskab til prisudvikling og valutaforhold antog udvalget p\u00e5 forh\u00e5nd, at der var mulighed for en udvidelse af Danmarks eksport og import til og fra Storrummet. Den nyordningsmodel, udvalget anbefalede, l\u00e5 dermed t\u00e6t op af de pragmatiske tanker, som dr. Landfried havde pr\u00e6senteret den 24. april i Det tyske Handelskammer.<\/p> Redeg\u00f8relsen til statsministeren bar pr\u00e6g af, at man fra Tysklandseksperternes side ville g\u00e5 langt for ikke at udfordre den nationale enighed, der var opn\u00e5et sammen med erhvervene. Der skulle ikke tages til initiativer, som igen kunne f\u00e5 erhvervene til at stille sig kritiske over for Udenrigsministeriets linje. Derfor blev det understreget, at udvalget kun turde p\u00e5tage sig at fremkomme med vejledende udtalelser. Redeg\u00f8relsen bar pr\u00e6g af, at der i for\u00e5ret 1941 ikke l\u00e6ngere var det samme tyske pres som i sommeren 1940. Frav\u00e6ret af den umiddelbare tyske trussel om tilslutning til en \u00f8konomisk aftale, som ikke var i Danmarks politiske fav\u00f8r, gav mulighed for, at udvalget kunne fremkomme med nogle mere langsigtede overvejelser om fordele og ulemper ved en officiel dansk tilslutning til Storrummet. Erhvervene var s\u00e6rligt nerv\u00f8se for, at markedet i Storrummet ikke alene kunne udg\u00f8re grundlaget for en tilfredsstillende fremtidig v\u00e6kst. Derfor er det ganske interessant, at redeg\u00f8relsen slog fast, at de \u00f8konomiske forhold, som herskede inden krigen ikke var tilfredsstillende. Hermed betragtede man implicit en dansk tilslutning til Storrummet ud fra en m\u00e5ls\u00e6tning om en bedring af Danmarks \u00f8konomiske stilling.[7]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Som det fremg\u00e5r, er min vurdering, at redeg\u00f8relsen afspejler politisk og \u00f8konomisk uvished, og en erkendelse af, at den \u00f8konomiske nyordning af Europa var udskudt, og at det s\u00e5 l\u00e6nge krigen var uafsluttet ikke ville v\u00e6re muligt at komme l\u00e6ngere med et dansk modforslag til et \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland i en anden form end den frygtede m\u00f8nt- og toldunion. Der var ikke l\u00e6ngere et tysk pres p\u00e5 Danmark for at komme til forhandlingsbordet, og det var lykkedes at f\u00e5 erhvervene til at medvirke til redeg\u00f8relsen. Fra embedsm\u00e6ndenes side \u00f8nskede man ikke at udfordre denne enighed. Antagelsen var, at et \u00f8konomisk storrum under tysk ledelse ville opst\u00e5 efter en afslutning p\u00e5 krigen, men at man fra dansk side i denne situation var st\u00e6rkt interesseret i at kunne handle med tredjelande, og det ville som ovenfor bem\u00e6rket f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re en genoptagelse af samhandlen med Storbritannien. <\/p>\n\n\n\n Intet sted i analysen skriver jeg, at redeg\u00f8relsen af 29. april 1941 var en \u2019plan\u2019, som udvalget samlet set har nogen interesse i. Derimod skriver jeg, at redeg\u00f8relsen ikke kom med konkrete anvisninger. Dermed kan jeg ikke, som Bryld og \u00d8strup ellers p\u00e5st\u00e5r, argumentere for, at der var tale om en konkret plan. Tv\u00e6rtimod lyder det en af bogens konklusioner:<\/p>\n\n\n\n Selvom Danmark erkl\u00e6rede sig villig til at indg\u00e5 i et t\u00e6t \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland, var det ikke p\u00e5 ingen m\u00e5de ensbetydende med, at K\u00f8benhavn havde samme interesser som Berlin. Set fra Danmark drejede det sig i h\u00f8j grad om ikke at afskrive Storbritannien som handelspartner i et Europa efter krigens afslutning, hvis man skulle sikre en solid \u00f8konomisk v\u00e6kst. Redeg\u00f8relsen afspejler det evige dilemma, dansk samarbejdspolitik stod i de f\u00f8rste \u00e5r under den tyske h\u00f8jkonjunktur, eftersom man skulle tage bestik ud fra den tyske magtposition og vise tilpasningsevne, men aldrig s\u00e5 langt, at man afskrev Storbritannien. Uagtet alle realistiske vurderinger af, at det var h\u00f8jst sandsynligt, at krigen ville falde ud til Tysklands fordel i 1941, var der en klar gr\u00e6nse for, hvor langt man fra dansk side ville bev\u00e6ge sig ned af kollaborationens mudrede indr\u00f8mmelsesskr\u00e6nt. Fra dansk side var man villig til at g\u00e5 langt i tilpasningen, men der skulle ikke tages initiativer, som ensidigt knyttede Danmark \u00f8konomisk \u2013 og dermed ogs\u00e5 politisk \u2013 til den tyske side i krigen. Til det sidste skulle man fra dansk side fors\u00f8ge at v\u00e6rne om neutraliteten, og i forholdet til det tyske Storrum, skulle neutraliteten opretholdes ved fortsat at kunne handle med tredjelande uden for det nyordnede Europa. Igen var det kollaborationens r\u00e6son om, at en erkl\u00e6ret vilje til at forhandle, skulle kunne sikre Danmarks s\u00e6rinteresser i forhold til Tyskland, der var rettesnoren for vejledningen til statsministeren. Redeg\u00f8relsen indeholdt ikke nogen anbefaling af, at der fra dansk side skulle udvises nogen initiativer, som kunne resultere i fornyede forhandlinger, s\u00e5 l\u00e6nge krigen var uafsluttet. Indholdet i redeg\u00f8relsen fra Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland var p\u00e5 linje med statsministerens eget budskab om, at Danmark m\u00e5tte stille sig velvilligt afventende over for den nye udvikling i Europa.[8]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Analysen af redeg\u00f8relsen peger p\u00e5, at der var en indre dansk gr\u00e6nse for, hvor langt man skulle g\u00e5 i relation til et muligt \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland, og udvalgets anbefaling var entydigt, at der ikke skulle tages initiativer over for Tyskland. Det burde ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5. Det eneste Bryld og \u00d8strup opn\u00e5r ved at gengive hele redeg\u00f8relsen af 29. april 1941 er, at de udstiller deres selektive l\u00e6sning af min bog.<\/p>\n\n\n\n Dansk tilbagefaldsposition<\/strong><\/p>\n\n\n\n At det hele handler om at have forberedt en tilbagefaldsposition, og have en vis form for afklaring af, hvad man fra dansk side kunne have interesse i, og hvad man fra dansk side for alt i verden skulle undg\u00e5 at havne i, st\u00e5r klart i bogen:<\/p>\n\n\n\n Udvalgets anvisninger og redeg\u00f8relse for, hvordan et \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland kunne konstrueres, blev fremstillet i en af samarbejdspolitikkens roligere perioder, og frav\u00e6ret af tysk pres skal medregnes i vurderingen af anvisningerne og redeg\u00f8relsen. Resultatet af udvalgets arbejde giver en indsigt i den tilpasning som fandt sted i administrationen uden for de politiske kriser. Udvalgets arbejde var ikke en goodwill-skabende konstruktion i det dansk-tyske forhold, da det var et internt dansk fors\u00f8g p\u00e5 at opn\u00e5 enighed om linjerne i en kommende handelspolitik, som anerkendte den foreliggende tyske magtstilling. Embedsm\u00e6ndenes anbefalinger udm\u00e6rkede sig ved, at der her var tale om et resultat af en l\u00e6ngerevarende unders\u00f8gelse og denne gang med en pr\u00e6ciseret m\u00e5ls\u00e6tning for \u00f8je. I april 1941 var der i mods\u00e6tning til administrationens tiltag i juli 1940 opstillet en r\u00e6kke hovedm\u00e5l for dansk deltagelse i et \u00f8konomisk samarbejde. Anbefalingen, som embedsm\u00e6ndene sendte videre til stats- og udenrigsministeren, var rettet mod medvirken i en forhandlingssituation, hvor Danmark skulle fremf\u00f8re sine politiske m\u00e5ls\u00e6tninger for at pr\u00f8ve at v\u00e6re med ved udformningen af et samarbejde. Hermed er arbejdet et udtryk for, at kollaborationen ikke udelukkende var en overlevelsesstrategi, men at den kunne bruges til at f\u00f8re en bestemt politik.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p> Konklusionen p\u00e5 udvalgets arbejde placerer udredningen og r\u00e5dgivningen som en balancegang mellem attentisme og aktivisme. Redeg\u00f8relsen indeholder attentistiske tr\u00e6k ved at fremh\u00e6ve usikkerhedsmomentet i den udenrigspolitiske situation, der g\u00f8r, at man ikke kunne n\u00e5 videre i arbejdet. Attentismens indslag er ikke udtryk for, at danskerne \u00f8nskede at vinde tid, da m\u00e5let her var at indtage en konstruktiv afventende position. Kollaborationslinjen i udvalgets opl\u00e6g var ikke umiddelbart forhandlingss\u00f8gende men sigtede p\u00e5 indflydelse efter krigens oph\u00f8r i den nyordningsproces, som man forventede tyskerne ville iv\u00e6rks\u00e6tte. Da udvalget afgav sin redeg\u00f8relse var krigsafslutningen ikke n\u00e6rt forest\u00e5ende, men realistisk betragtet ville udfaldet v\u00e6re i Tysklands fav\u00f8r. Nyordningssp\u00f8rgsm\u00e5let havde i 1940 v\u00e6ret p\u00e5 den politiske agenda blandt medlemmerne af den handelspolitiske kernegruppe, idet man forventede, at krigens afslutning var inden for r\u00e6kkevidde. I 1941 forventede man, at programmet f\u00f8rst ville blive iv\u00e6rksat efter krigen, men de administrative forberedelser skulle fra dansk side v\u00e6re p\u00e5 plads inden nyordningens p\u00e5begyndelse.[9]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n I bogen sl\u00e5r jeg fast, at en forberedelse af en handelspolitisk tilpasning til Tyskland var fleksibel, og at man fra dansk side l\u00f8bende havde blik for, i hvilken grad det \u00f8konomiske nyordningssp\u00f8rgsm\u00e5l udgjorde et aktuelt punkt p\u00e5 den tyske agenda. Den grundl\u00e6ggende antagelse i udvalgets og Udenrigsministeriets overvejelser var, at der ville komme en eller anden form for nyordning. P\u00e5 trods af politisk og ikke mindst \u00f8konomisk uvished sigtede den danske beredskabsplan p\u00e5 at undg\u00e5 radikale tyske forslag, og udvalgets formand, Knud Korst, pr\u00e6senterede den 4. marts 1941 memorandummet med titlen \u201dBem\u00e6rkninger om Sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i anden Form end Told- og M\u00f8ntunion.\u201d Det danske modforslag, en tilbagefaldsposition, tog forbehold for, at krigen ikke var afsluttet endnu og at der var forhold, som skulle yderligere unders\u00f8ges, men i udvalgets anbefaling om et \u2019\u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i en anden Form\u2019 hed det:<\/p>\n\n\n\n Det ligger n\u00e6rt at forestille sig et saadant Samarbejde i Form af en Overenskomst mellem de to Lande for en vis Aarr\u00e6kke, f.Eks. 5 Aar fra Krigens Slutning at regne, indeholdende:<\/p> 1) Aftale om Clearingforholdet i det hele taget,<\/p> 2) Aftale om K\u00f8b af bestemte Varer i fast Regning til aftalte Pris, f.Eks. Sm\u00f8r til den ene Side og Kul til den anden,<\/p> 3. Aftale om at indr\u00f8mme den anden Parts Eksport\u00f8rer en vis Procentdel eller paa anden Maade bestemt Andel af Markedet<\/p> 4. Aftale om andre gensidige Begunstigelser.<\/p> Saadanne Aftaler kunde formentlig ogsaa siges at v\u00e6re i dansk Landbrugs, Industriens og andre Erhvervs Interesse.[10]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n En anden aftale om en revurdering af clearingforholdet var allerede blevet foresl\u00e5et af Udenrigsministeriets R\u00e5dgivende Handelspolitiske Udvalg i januar 1941 med forslaget om en kroneopskrivning. I dette forslag hed det:<\/p>\n\n\n\n Endvidere har de h\u00f8je tyske Landbrugspriser v\u00e6ret bestemt af de s\u00e6rlige tyske \u00d8nsker om at ophj\u00e6lpe Landbruget for at g\u00f8re Landet selvforsynende. Det er dette kunstige Prisleje, som Danmark under de nuv\u00e6rende s\u00e6regne Forhold er ved at glide ind i, og det er ut\u00e6nkeligt, at dette skal kunne ske, uden at man paa en lang R\u00e6kke Omraader gaar ind i tilsvarende plan\u00f8konomisk Foranstaltninger og statslige Indgreb som Tyskland.[11]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Vurderingen fra Udenrigsministeriets r\u00e5dgivende handelspolitiske Udvalg, hvor ogs\u00e5 Korst var medlem, var, at man fra dansk side ikke ville komme udenom om at skulle tilpasse dansk \u00f8konomi til en plan\u00f8konomi efter tysk m\u00f8nster. I relation til det danske modforslag handlede det om muligheden for at f\u00e5 faste aftale om afs\u00e6tning af dansk sm\u00f8r til det tyske marked. Som det ligeledes var fremg\u00e5et af redeg\u00f8relsen til statsminister Stauning var det springende punkt for Korst-udvalget, hvor meget og til hvilken pris danske landbrugsvarer kunne afs\u00e6ttes til Tyskland efter krigens afslutning. Om dette sp\u00f8rgsm\u00e5l skrev udvalget:<\/p>\n\n\n\n Kan Tyskland efter Krigen aftage en v\u00e6sentlig Del af vort normale Eksportkvantum? Optimistiske Tyskere, f. Eks. Clodius og Ebner, har overfor mig udtalt, at efter Krigen kunde Tyskland aftage hele vort disponible Eksportkvantum \u2013 og vilde ogsaa v\u00e6re villig dertil.<\/p> Hvis det skulde blive muligt at eksportere en v\u00e6sentlig Del af vort Sm\u00f8r til Tyskland, opstaar straks det meget vanskelige Sp\u00f8rgsmaal om Prisen. Et saa stort Kvantum, som der her er Tale om, kan n\u00e6ppe afs\u00e6ttes paa det tyske Marked til den nuv\u00e6rende Pris (315 RM pr. 100 kg ab Mejeri); visse Landbrugslande (Randstaterne og Dele af Polen) er ganske vist faldet ud af Eksport\u00f8rlandenes Kreds, men det er paa den anden Side muligt, at det tyske Landbrugs Leveringsevne kan blive st\u00f8rre efter Krigen.[12]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Udvalgets overvejelser og forslag vidner om, at de tyske nyordningsplaner blev vurderet og anbefalingen var, at vejen frem for Danmark i en forhandlingssituation skulle v\u00e6re en forberedt position for at opn\u00e5 det bedste via konstruktivt samarbejde. I sidste ende ville det v\u00e6re tyskerne som bestemte, men den danske beredskabsplan eller modforslag skulle afv\u00e6rge alle former for unioner og forslag, der kunne true dansk selvst\u00e6ndighed. I bogen g\u00f8r jeg s\u00e5ledes meget ud af at p\u00e5pege, at det var i Udenrigsministeriet, og s\u00e6rligt koncentreret omkring de s\u00e5kaldte \u2019Tysklandseksperter\u2019, at tilpasningsvilligheden var st\u00f8rst. Men selv her er man i for\u00e5ret og sommeren 1941 klar over, at den \u00f8konomiske nyordning er udskudt p\u00e5 ubestemt tid.[13]<\/a> Et dansk modslag blev gennemskrevet og lagt i ministeriets st\u00e5lskab, og man var i 1941 langt bedre forberedt end man havde v\u00e6ret i 1940. Skulle det blive n\u00f8dvendigt sigtede det danske modforslag p\u00e5 at sikre, at:<\/p>\n\n\n\n De to Regeringer vil i Fremtiden ved Ordningen af deres \u00f8konomiske Anliggender venskabeligt underst\u00f8tte hinanden. De vil i f\u00e6lles Interesse tilstr\u00e6be at udbygge deres \u00d8konomi saaledes, at begge Landes produktive Kr\u00e6fter udvikles paa en saadan Maade, at de gensidigt kan supplere hinanden.<\/p> Begge Regeringer vil efter Forhandling med de interesserede Erhvervsgrupper i begge Lande tr\u00e6ffe de Forholdsregler, der er egnet til, med de i f\u00f8rste Stykke n\u00e6vnte Formaal for \u00d8je, at ordne Landbrugs-Skov-brugs, og Fiskeri- og Industriproduktionen og dennes Fordeling i Overenstemmelse med begge Parters Behov.<\/p> Gennem disse Foranstaltninger vil der blive draget Omsorg for, at de forskellige Grene af det danske Erhvervsliv, derunder den danske Industri og det mindre Landbrug kan opretholde sin Besk\u00e6ftigelse.[14]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Analysen i Udenrigsministeriet i for\u00e5ret og sommeren 1941 vurderede, at man fra tyske side ikke ville rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u00f8konomisk nyordning forel\u00f8bigt, og at man fra dansk side ikke havde interesse i at genrejse sp\u00f8rgsm\u00e5let. I min bog st\u00e5r der s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n Den danske politik p\u00e5 det handelspolitiske omr\u00e5de skulle forel\u00f8bigt bero p\u00e5 den attentistiske linje, s\u00e5 l\u00e6nge man ikke var udsat for tysk pres. Fra dansk side var der trukket en klar linje i sandet, man havde internt forberedt et beredskab, som p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der accepterede de tyske nyordningstanker, men man ville ikke g\u00e5 l\u00e6ngere et skridt l\u00e6ngere.[15]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n P\u00e5 udvalgets m\u00f8de den 4. april 1941 meddelte Korst, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om rammerne for et eventuelt fremtidigt \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland havde v\u00e6ret dr\u00f8ftet med Stauning. Korst lod udvalget vide, at regeringen var interesseret i de overvejelser og synspunkter, som var fremkommet. P\u00e5 m\u00f8det fremlagde Korst et memorandum, som rummede retningslinjerne for et muligt t\u00e6ttere med \u2019storrummet\u2019. Antagelsen var, at nyordningen vil komme, men at den ville rumme problemer for dansk \u00f8konomi med hensyn til at afs\u00e6tte landbrugsvarer til \u2019storrummet\u2019 efter en afslutning p\u00e5 krigen. I memorandummet hed det:<\/p>\n\n\n\n 1. En Plan for danske Handelsoverenskomster med andre Lande efter Krigen maa i f\u00f8rste Linje tilsigte at sikre Afs\u00e6tningsmarkeder for danske Landbrugsvarer, dog paa saadanne Vilkaar, at en rimelig industriel Udvikling her i Landet ikke skades.[16]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Planl\u00e6gningen sigtede p\u00e5 at forberede en position, der f\u00f8rst og fremmeste sikrede de bedste afs\u00e6tningsvilk\u00e5r for landbruget, men man var klar over, at en ensidig tilslutning til \u2019storrummet\u2019 p\u00e5 l\u00e6ngere sigt kunne v\u00e6re til ulempe for udviklingen i Danmark. Det afhang blandt andet af muligheden af at kunne afs\u00e6tte landbrugsvarer til en fast pris. Om fremtidsperspektivet i for\u00e5ret 1941 hed det, at:<\/p>\n\n\n\n En saadan st\u00f8rre Samhandel med \u2019Storrummet\u2019 maa altsaa sige i det store og hele at v\u00e6re i dansk \u00d8konomis Interesse. F\u00f8lgelig skulde man fra dansk side str\u00e6be efter at faa Aftaler i denne Retning forberedt. Formentlig maa man regne med, at saadanne Aftaler indtil videre vil komme til at hvile paa Clearing-Grundlag; f\u00f8lgelig maa der tr\u00e6ffes Aftaler om Afregningskursen.<\/p> I \u00f8vrigt matte Aftalerne gaa ud paa:<\/p> a) K\u00f8b og Salg af bestemte Varer i bestemte M\u00e6ngder til bestemte Priser, f.Eks. Sm\u00f8r til den ene Side og Kul til den anden. Denne Del af Aftalerne skulde foregaa under Statsmagternes Garanti for Varernes Afs\u00e6tning paa de aftalte Vilkaar.[17]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Linjen i den danske planl\u00e6gning var p\u00e5 trods af uvished, at man n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte v\u00e6re forberedt p\u00e5 at skulle slutte en aftale med Tyskland om tilknytning til et \u00f8konomisk storrum, og her handlede det om at sikre Danmark fast afs\u00e6tning af landbrugsvarer via salg til faste priser og dermed en tilpasning til den tyske plan\u00f8konomi. Kilden n\u00e6vner eksplicit \u2019en Plan for danske Handelsoverenskomster\u2019 og alene betragtet som levn vidner det om perspektiverne i den danske beredskabsplanl\u00e6gning. V\u00e6lger man at betragte kilden som beretning rummer den klare udsagn om de strategiske intentioner, som l\u00e5 i udvalgets og andre overvejelser i Udenrigsministeriet i 1941. Rationalet var, at der kunne v\u00e6re fordele for Danmark i en tiln\u00e6rmelse til et storrum efter en krigsafslutning, hvis man fra dansk var ordentligt forberedt.<\/p>\n\n\n\n Brylds og \u00d8strups kritik savner med andre ord ethvert bel\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n Med eller uden britisk st\u00f8tte?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Sluttelig indeholder Brylds og \u00d8strups artikel ogs\u00e5 et udsagn om, at jeg skulle have lavet en analyse af firmaet Kampsax\u2019s ageren i december 1938, og at dette skulle v\u00e6re \u201dfri fantasi\u201d. Bryld og \u00d8strup h\u00e6vder, at der ikke \u201dfindes nogen antydning af aftale eller anden form for forst\u00e5else mellem Kampsax og det p\u00e5g\u00e6ldende vekselererfirma, og der er heller ingen st\u00f8tte til synspunktet om, at vekselererfirmaet skulle arbejde for det britiske udenrigsministerium.\u201d[18]<\/a> Det er \u00d8strups vurdering, at der s\u00e5ledes ikke var antydning af noget politisk form\u00e5l med henvendelsen.[19]<\/a><\/p>\n\n\n\n Min analyse er baseret p\u00e5 en m\u00e5nedsberetning fra Kampsax\u2019s direktion fra december 1938. I m\u00e5nedsberetningen st\u00e5r der f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Vi har i dag haft en interessant Henvendelse her paa Kontoret. Da denne Henvendelse dels er et typisk Tidens Tegn, og da den dels indeb\u00e6rer visse Fremtidsmuligheder, skal vi her referere den i korte Tr\u00e6k. Vi har haft bes\u00f8g af en repr\u00e6sentant for et Firma i London, SCOTTISH SECURITIES CORPORATION Ltd., som var sendt herop efter Anbefaling fra den britiske Gesandt her i Byen. Det omtalte Firma er brokers, der er interesseret i at arrangere finansiel Kreditgivning. Som F\u00f8lge af Tyskernes ih\u00e6rdige Anstrengelser rundt omkring har man i England besluttet at tage Kampen op og arbejde efter de samme Retningslinier. Chairman i dette Firma er Sir Georges Clark, en gammel Bekendt af Ingeni\u00f8r Saxild og Undertegnede, idet han i sin Tid var engelsk Ambassad\u00f8r i Ankara. De engelske Myndigheder er interesseret i at knytte Samarbejde med Virksomheder, der er i Forbindelse med Udf\u00f8relsen af st\u00f8rre offentlige Arbejder og med de ledende Industrivirksomheder.[20]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Det er fristende, at lade citatet tale for sig selv, men tilsyneladende er det n\u00f8dvendigt ogs\u00e5 at mejsle dette ud.<\/p>\n\n\n\n Alene bed\u00f8mt som levn kan man udlede, at Kampsax blev ops\u00f8gt at det britiske firma p\u00e5 foranledning af den britiske gesandt i K\u00f8benhavn, Sir Patrick Ramsay. Den britiske ambassad\u00f8r repr\u00e6senterede Foreign Office. Der st\u00e5r endvidere i kilden, at de britiske myndigheder, og dermed Foreign Office er interesseret i at knytte samarbejdsrelationer til private virksomheder, og i dette tilf\u00e6lde Kampsax. Ser man p\u00e5 kilden som beretning giver den os et indblik i den britiske handelspolitik i slutningen af 1938, hvor man i Foreign Office erkendte, at handelsaftalerne ikke var tilstr\u00e6kkelige til at sikre britisk indflydelse, og at britiske firmaer blev brugt til at vinde handelspolitisk indflydelse som modv\u00e6gt til Tysklands indflydelse.[21]<\/a><\/p>\n\n\n\n I Kampsax\u2019 beretning st\u00e5r tydeligt, at direktionen er klar over, at det handler om handelspolitiske interesser, da m\u00e5let er at im\u00f8deg\u00e5 de tyske interesser og at \u201dman i England besluttet at tage Kampen op og arbejde efter de samme Retningslinier\u201d.<\/p>\n\n\n\n Videre i Kampsax\u2019s direktionsberetning st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n Repr\u00e6sentanten kom f\u00f8rst til os. Hvis der til Opf\u00f8relsen af offentlige Anl\u00e6g eller Indrettelsen af Industrivirksomheder eller lignende, f\u00f8rst og fremmest i Skandinavien, men ogsaa i en r\u00e6kke andre Lande (Balkan, Tyrkiet, Persien, etc.) kan knyttes engelske Leverancer, er Engl\u00e6nderne parat til at stille s\u00e6rdeles favorable Kreditbetingelser i Udsigt. Her omtalte man Sp\u00f8rgsmaalet om \u00d8resundsbroen (Jernoverbygningen) for at n\u00e6vne et Eksempel. Engl\u00e6nderne vil gerne knytte Forbindelse med os, saaledes at vi, hvis vi enten her eller andetsteds saa Objekter, hvor et Samarbejde kunne komme i Stand, henvendte os til England. Kredittens St\u00f8rrelse er ubegr\u00e6nset, og Repr\u00e6sentanten udtalte, at medens Engl\u00e6nderne jo hidtil havde v\u00e6ret meget konservative og samtidig dyrere baade med Leverancer og Kreditter, f\u00f8ler de det nu som en N\u00f8dvendighed helt at skifte Politik. Vi diskuterede rent teoretisk f.Eks. Muligheden af at bygge et Silopakhus i Jugoslavien, hvor Tyskland jo allerede har gjort et vist Arbejde. Hvis Kampsax kunde overtage en Kontrakt for Bygningen af en R\u00e6kke Silopakhuse og sikre engelske Maskinfirmaer Maskinleverancerne, vilde man fra engelsk Side v\u00e6re villig til at diskutere Kreditgivningen ikke alene paa det Bel\u00f8b, der svarer til Maskinleverancerne, men ogsaa paa et st\u00f8rre Bel\u00f8b. Disse Tanker er jo ogsaa i de sidste Dage kommet n\u00e6rmere frem ved den engelske Handelsministers Udtalelser i Parlamentet. Saavidt Undertegnede kan se, skulde der foreligge visse Muligheder for os, hvis vi b\u00e6rer os tilstr\u00e6kkelig beh\u00e6ndigt ad, idet det vilde v\u00e6re muligt for os at man\u00f8vrere med engelsk Assistance paa de Steder, hvor Tyskerne fors\u00f8ger at s\u00e6tte ind. Repr\u00e6sentanten n\u00e6vnede ikke noget om deres Renter paa ydet Kredit, men udtalte, at de var fast besluttede paa at yde Kreditten paa saa favorable Betingelser, at lignende Betingelser ikke kunde opnaas andre Steder. Ved Licitationen af \u00d8resundsbroen omtalte vi, at man sikkert kunde laane Pengene i Sverige til 2%, men han mente, at Engl\u00e6nderne var villige til at laane dem endnu billigere.[22]<\/a><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Som det fremg\u00e5r af den interne direktionsberetning, f\u00e5r Kampsax tilbudt en \u201dubegr\u00e6nset\u201d kredit, hvis det danske firma i forbindelse med anl\u00e6gsarbejder vil knytte britiske leverancer til projekterne. Der n\u00e6vnes konkret bygning af silopakhus i Jugoslavien for at im\u00f8deg\u00e5 tyske interesser. I direkt\u00f8r Per Kampmanns analyse st\u00e5r der direkte, at der skulle \u201dforeligge visse Muligheder for os, hvis vi b\u00e6rer os tilstr\u00e6kkelig beh\u00e6ndigt ad, idet det vilde v\u00e6re muligt for os at man\u00f8vrere med engelsk Assistance paa de Steder, hvor Tyskerne fors\u00f8ger at s\u00e6tte ind\u201d. Det kan vanskeligt tolkes som andet end en interesse hos Kampsax for at indg\u00e5 i denne aftale.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 afvise Brylds og \u00d8strups p\u00e5stand om, at dette skulle v\u00e6re fantasi fra min side.<\/p>\n\n\n\n Sammenfatning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bogen Danmark i det tyske storrum<\/em> rummer analyser af de danske forslag og overvejelser om et eventuelt \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland i anden form end en m\u00f8nt- og toldunion. Som vist her og i bogen er kildernes udsagn eksplicitte og entydige, og viser en strategisk intention i planl\u00e6gningen. Bogens hovedpointe er, at det drejede sig om beredskabsplanl\u00e6gning formuleret i et h\u00e5b om, at kunne forhandle p\u00e5 et mere oplyst grundlag, hvis man fra tysk side ville v\u00e6lge at genoptage de \u00f8konomiske nyordningsplaner i 1941. Bogens analyse af redeg\u00f8relsen til statsministeren den 29. april 1941 viser tydeligt, at p\u00e5 grund af den politiske og \u00f8konomiske uvished var udvalget ikke i stand til at fremkomme med et samlet forslag. Min analyse har aldrig h\u00e6vdet, at denne redeg\u00f8relse skulle have udgjort nogen form for \u2019plan\u2019.<\/p>\n\n\n\n Bryld og \u00d8strups l\u00e6sning af bogen vidner om uvilje til at forst\u00e5 bogen og en uv\u00e6rdig bevidst fejll\u00e6sning. Gennemgang af bogens udsagn og kilderne har demaskeret deres \u00e6rende, og i deres bestr\u00e6belse p\u00e5 at k\u00f8re det tunge skyts i stilling er Bryld og \u00d8strup endt med at forl\u00f8be sig med en misrepr\u00e6sentation af min bog. Af den grund m\u00e5 deres miskrediterende \u2019fri fantasi\u2019-stempling afvises som v\u00e6rende udokumenteret. Endelig viser Bryld og \u00d8strup med deres fejlagtige kritik, at de bare grundl\u00e6ggende ikke forst\u00e5r hele beredskabstanken i 1940-41. Kritikken er ikke alene fejlagtig, men den er ogs\u00e5 s\u00e5 usaglig ved ogs\u00e5 at genere andre bes\u00e6ttelsestidshistorikere, som \u00e5benbart alle sammen indg\u00e5r i en stor konspiration. M\u00e5ske skulle de to pensionerede professorer bruge tiden p\u00e5 at klippe deres roser, inden de helt og uigendriveligt \u00f8del\u00e6gger deres efterm\u00e6le.<\/p>\n\n\n\n [1]<\/a> Andersen: Danmark i det tyske storrum,<\/em> s. 267.<\/p>\n\n\n\n [2]<\/a> Andersen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, s. 252.<\/p>\n\n\n\n [3]<\/a> Deres afs\u00e6t er, at jeg skulle fort\u00e6lle en anden historie, der skulle st\u00e5 i mods\u00e6tning til den fremstilling, som er at finde i Henrik S. Nissens disputats Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken<\/em> fra 1973. Dette er p\u00e5 ingen m\u00e5de tilf\u00e6ldet, men Henrik S. Nissen havde blot ikke adgang til arkivalierne, og m\u00e5tte basere sin vurdering p\u00e5 interviews. Henrik S. Nissen har desuden l\u00e6st og kommenteret mit manuskript. Endelig er en del af fort\u00e6llingen om Korst-udvalget i festskrift til Henrik S. Nissen og Hans Kirchhoff.<\/p>\n\n\n\n [4]<\/a> Protokol for m\u00f8det i Samarbejdsudvalget den 13\/8-1940. Parl. Kom. Bilag IV, p. 514.<\/p>\n\n\n\n [5]<\/a> H\u00e6strup: Til landets bedste<\/em>, s. 158-161<\/p>\n\n\n\n [6]<\/a> Kirchhoff: Samarbejde og modstand<\/em>, s. 221-224.<\/p>\n\n\n\n [7]<\/a> Andersen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, s. 205-206.<\/p>\n\n\n\n [8]<\/a> Andersen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, 2003, s. 208.<\/p>\n\n\n\n [9]<\/a> Andersen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, s. 210-211.<\/p>\n\n\n\n [10]<\/a> Bem\u00e6rkninger om Sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i anden Form end Told- og M\u00f8ntunion. Udv. \u00d8konomisk Samarbejde Tyskland: M\u00f8dereferater med bilag (1940-05.1941), den 4. marts 1941. Rigsarkivet (herefter RA).<\/p>\n\n\n\n [11]<\/a> Memorandum vedr\u00f8rende Prisforholdene i Samhandlen med Tyskland. Udenrigsministeriet. Det r\u00e5dgivende handelspolitiske Udvalg, 8. januar 1941. Jnr. 99.F.5\/12DK.1A-1. Udenrigsministeriets Arkiv (herefter UM), og aftrykt i Parl. Kom. Bilag V, p. 454-457; Andersen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, s. 125-126.<\/p>\n\n\n\n [12]<\/a> Bem\u00e6rkninger om Sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland i anden Form end Told- og M\u00f8ntunion, den 4 marts 1941. Udv. \u00d8konomisk Samarbejde Tyskland: M\u00f8dereferater med bilag (1940-05.1941), den 4. marts 1941.RA.<\/p>\n\n\n\n [13]<\/a> Skrivelse fra Mathias Wassard til Knud S. Sthyr den 29. juni 1941 ang\u00e5ende rettelser til forslag. Forhandlinger med Tyskland. Udenrigsministeriet. Det Raadgivende Handelspolitiske Udvalg. Fortrolige Skabssager. Jnr. 64.Dan.80 a\/5. UM.<\/p>\n\n\n\n [14]<\/a> Skitsem\u00e6ssig Udkast til Dansk Modforslag udarbejdet i vedkommende Kontor i Udenrigsministeriet, dateret 16.8.1941. Forhandlinger med Tyskland. Udenrigsministeriet. Det Raadgivende Handelspolitiske Udvalg. Fortrolige Skabssager, 1909-1945, Efterafleveringer, Jnr. 64.Dan.80 a\/5.UM.<\/p>\n\n\n\n [15]<\/a> Andersen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, s. 246.<\/p>\n\n\n\n [16]<\/a> Memorandum, Udvalget for \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland, den 4. april 1941. Jnr. 64 Dan 80y. UM.<\/p>\n\n\n\n [17]<\/a> Memorandum, Udvalget for \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland, den 4. april 1941. Jnr. 64 Dan 80y. UM.<\/p>\n\n\n\n [18]<\/a> Debatindl\u00e6g af Claus Bryld & Finn \u00d8strup: \u201dKan vi stole p\u00e5 bes\u00e6ttelsestidshistorikerne?\u201d, Temp<\/em>.<\/p>\n\n\n\n <\/a> <\/p>\n\n\n\n [20]<\/a> M\u00e5nedsberetning fra Kampsax\u2019s direktion, december 1938. Kampsax Arkiv.<\/p>\n\n\n\n [21]<\/a> Fra britisk side erkender man i 1938, at de overordnede handelsaftaler ikke har v\u00e6ret tilstr\u00e6kkelige i forhold til at reducere den tyske indflydelse i relation til det skandinaviske marked og virksomheder. Briterne erkender, at man fra tysk side har v\u00e6ret langt bedre til at fremme sine handelspolitiske interesser p\u00e5 mikroplan. Jf. Salmon: Scandinavia and the Great Powers<\/em>, s. 312-316.<\/p>\n\n\n\n [22]<\/a> M\u00e5nedsberetning fra Kampsax\u2019s direktion, december 1938. Kampsax Arkiv.<\/p>\n\n\n\n UPUBLICERET MATERIALE<\/strong><\/p>\n\n\n\n Rigsarkivet:<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriets arkiv:<\/em><\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriet: Gruppeordnede sager (1909-1945) Jnr. 64 Dan 80u\/ 1 – Dan 80y<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriet: Gruppeordnede sager (1909-1945) Udenrigsministeriets r\u00e5dgivende handelspolitiske Udvalgs arkiv. Jnr. 99.F .5\/12.<\/p>\n\n\n\n Udenrigsministeriet: Gruppeordnede sager (1909-1945) Danmark-Tyskland: Forhandlinger om \u00f8konomisk samarbejde. Akterne vedr. told- og m\u00f8ntunionsforhandlingerne. Jnr. 64 Dan 80 a\/5.<\/p>\n\n\n\n Statsministeriets arkiv<\/em><\/p>\n\n\n\n Udv. \u00d8konomisk Samarbejde Tyskland: M\u00f8dereferater med bilag (1940-05.1941) 1:<\/p>\n\n\n\n PUBLICERET MATERIALE<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, Lindhardt og Ringhof, 2003.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: De gjorde Danmark st\u00f8rre<\/em>, Lindhardt og Ringhof, 2005.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2018Virksomhedshistorie kontra den nationale jubil\u00e6umshistorie \u2013 svar til Finn \u00d8strup\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106(1), 2006, 305-322.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Bygningen af shahens jernbane\u2019. I Niels Finn Christiansen, Kurt Jacobsen og Mogens R\u00fcdiger (red.): Ole Lange \u2013 fra k\u00e6tter til koryf\u00e6<\/em>, 2007, 137-160. <\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Building for the Shah\u2019, Enterprise and Society<\/em>, 9, 2008, 637-669.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019For firmaets \u00e6re: Svar til Finn \u00d8strup\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 547-555.<\/p>\n\n\n\n Den parlamentariske Kommission, Bilag V, Udenrigsministeriet under Bes\u00e6ttelsen, 1948.<\/p>\n\n\n\n H\u00e6strup, J\u00f8rgen: Til landets bedste \u2013 Hovedtr\u00e6k af departementschefstyrets virke 1943-1945<\/em>, Gyldendal, bd. 1, 1966.<\/p>\n\n\n\n Kirchhoff, Hans: Samarbejde og modstand \u2013 En politisk historie<\/em>, Gyldendal, 2001.<\/p>\n\n\n\n Nissen, Henrik S.: Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken<\/em>, Gyldendal, 1973.<\/p>\n\n\n\n Salmon, Patrick: Scandinavia and the Great Powers 1890\u20131940,<\/em> Cambridge University Press, 1997.<\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: En kommentar\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106(1), 2006, 295-304.<\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: Hvad siger kilderne?\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 513-546. <\/p>\n\n\n\n STEEN ANDERSEN<\/p>\n\n\n\n SENIORFORSKER, PH.D.<\/p>\n\n\n\n RIGSARKIVET<\/p>\n\n\n\n EMAIL:STAN@RIGSARKIVET.DK<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Steen Andersen I en indl\u00e6g i TEMP k\u00f8rer Claus Bryld og Finn \u00d8strup de helt store kanoner i stilling ved at kritisere min bog Danmark i det tyske Storrum for ikke at v\u00e6re retvisende. Bogen fra 2003 omhandler de overvejelser … L\u00e6s resten
\n\n\n\n