Tim Knudsen<\/p>\n\n\n\n
Den 15. marts 2025 stod en opsigtsv\u00e6kkende boganmeldelse i Kristeligt Dagblad skrevet af faghistorikeren Steen Andersen. Den var en nedsabling af en anden historikers bog, den israelsk-f\u00f8dte professor Ilan Papp\u00e9s bog En kort historie om Israel-Pal\u00e6stina-konflikten<\/em>, udgivet p\u00e5 Forlaget Klim. Kristeligt Dagblad<\/em> fulgte op med en forsideartikel skrevet af den historikeruddannede journalist Niels Hein. I artiklen betegnedes Papp\u00e9 blandt andet som v\u00e6rende i alliance med jihadismen.<\/p>\n\n\n\n Af tre grunde fangede dette nummer af Kristeligt Dagblad i s\u00e6rlig grad min opm\u00e6rksomhed. Jeg har siden 1994 offentliggjort samlet 531 artikler, kronikker og anmeldelser i Kristeligt Dagblad<\/em>. Dertil kommer talrige interviews i avisen. Senest et forsideinterview den 12. februar 2025. Mit s\u00e6rlige forhold til Kristeligt Dagblad<\/em> bygger p\u00e5 en forventning om, at avisen holder en h\u00f8j presseetisk standard.<\/p>\n\n\n\n For det andet havde jeg tidligere s\u00f8gt efter en bog, som Steen Andersen if\u00f8lge sin offentliggjorte publikationsliste havde udgivet p\u00e5 Cambridge University Press i New York i 2015 med titlen Building for the Axis And Allies \u2013 Danish Multinational Construction Companies in Crisis and War, 1919-1947<\/em> p\u00e5 350 sider. Da jeg ikke kunne finde bogen, skrev jeg til forlaget. I 2023 svarede forlaget, at man ikke<\/em> havde udgivet den bog. Jeg fandt det besynderligt. Efter den 23. marts 2025 har Steen Andersen tilf\u00f8jet p\u00e5 publikationslisten, at den er \u201dafsendt\u201d. Alts\u00e5: F\u00f8rst efter i ti \u00e5r at have st\u00e5et som udgivet er bogen m\u00e5ske<\/em> under udgivelse.<\/p>\n\n\n\n For det tredje gjorde jeg en bizar erfaring med Steen Andersen, da han i Politiken<\/em> den 10. juni 2023 anmeldte sidste bind af mit fembindsv\u00e6rk Statsministeren.<\/em> Her blev bl.a. Irakkrigen i 2000\u2019erne behandlet. I anmeldelsen klagede Steen Andersen over, at jeg angiveligt lod \u201dMogens Lykketoft erkl\u00e6re, at Fogh \u2019kastede sand i \u00f8jnene p\u00e5 mig\u2019 i tiden op mod Irak-beslutningen.\u201d Efter et fors\u00f8g p\u00e5 at svare udenom m\u00e5tte Steen Andersen indr\u00f8mme, at de citerede ord slet ikke fandtes i den anmeldte bog<\/em>. Den 15. juni 2023 skrev Politiken<\/em> s. 2, at ordene ikke fandtes i bogen. Steen Andersen undskyldte dog aldrig for fejlen.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde alts\u00e5 oparbejdet en vis skepsis over for Steen Andersen. Det er Steen Andersen og Kristeligt Dagblad<\/em>, der har bevisbyrden for beskyldningerne mod Papp\u00e9. Jeg kender ikke ret meget til Papp\u00e9. Det f\u00f8lgende er derfor alene en unders\u00f8gelse og en vurdering af, om den p\u00e5g\u00e6ldende anmeldelse og den opf\u00f8lgende artikel gav bel\u00e6g for b\u00e5de den h\u00e5rde bed\u00f8mmelse af bogen og beskyldningerne mod Ilan Papp\u00e9s faglige integritet.<\/p>\n\n\n\n Om boniteten af Steen Andersens anmeldelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n Steen Andersen skrev i sin anmeldelse, at Ilan Papp\u00e9 \u201dhar sl\u00e5et sit navn fast ved at udgive sm\u00e5 letl\u00e6selige v\u00e6rker om konflikten p\u00e5 omkring 150 sider\u201d. Pixi-b\u00f8ger, kaldte Andersen dem. Men Papp\u00e9 er professor ved universitetet i Exeter og har udgivet b\u00f8ger p\u00e5 prestigefyldte forlag som Macmillan Press, Routledge, Yale University Press og Cambridge University Press. Hans bog Lobbying for Zionism<\/em> fra 2024 er if\u00f8lge udgiveren Oneworld Publications p\u00e5 608 sider. Hans A History of Modern Palestine<\/em> var allerede i f\u00f8rsteudgaven p\u00e5 333 sider og er siden udkommet i udvidede versioner. Bogen Ethnic Cleansing of Palestine<\/em> fra 2006 var p\u00e5 313 sider i f\u00f8rsteudgaven. Det er misvisende at pr\u00e6sentere Papp\u00e9 udelukkende som forfatter af Pixi-b\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n I anmeldelsen skrev Steen Andersen: \u201dPapp\u00e9 er p\u00e5 ingen m\u00e5de en pryd for sit fag, men springer ud som historisk fagkonsulent for Hamas.\u201d Om det er berettiget at kalde ham \u201dhistorisk fagkonsulent for Hamas\u201d, kan jeg ikke vide. Jeg ved kun, at Steen Andersen ikke giver det mindste konkrete bel\u00e6g for p\u00e5standen. Efter min mening burde anmelderredakt\u00f8r Michael Bach Henriksen have grebet ind og have bedt Steen Andersen om enten at bel\u00e6gge disse \u00e6reskr\u00e6nkende p\u00e5stande eller udelade dem.<\/p>\n\n\n\n Steen Andersen konkluderede at \u201dbogens legitimering af den 7. oktober-pogromen burde falde ind under en paragraf for terrorforherligelse\u201d. Hans bel\u00e6g for denne konklusion var en passage, hvor Papp\u00e9 fort\u00e6ller, at mange af de pal\u00e6stinensere, der deltog i terrorangrebet 7. oktober 2023 er vokset op med belejring og tilbagevendende bombardementer. Og s\u00e5 skriver Papp\u00e9 som en slags tankeeksperiment: “Vi kan ikke v\u00e6re s\u00e5 sikre p\u00e5, at vi, hvis vi havde v\u00e6ret udsat for det samme traume uden nogen l\u00f8sning i sigte, ville have reageret meget bedre.”<\/p>\n\n\n\n I anmeldelsen skrev Steen Andersen, der lige s\u00e5 lidt som jeg er mellem\u00f8sthistoriker:<\/p>\n\n\n\n Om den terrorhandling, som ramte Israel den 7. oktober 2023, og som var den st\u00f8rste pogrom siden holocaust, skriver Papp\u00e9, at de Hamas-folk, som stormede ind i Israel, hovedsageligt var unge mennesker, som havde oplevet voldsomme traumatiserende bombardementer. De var uden skyld, og deres angreb og adf\u00e6rd var legitim.<\/p>\n\n\n\n I bogen st\u00e5r blandt andet:<\/p>\n\n\n\n “De Hamaskrigere, som den 7. oktober stormede ind i Israel, var hovedsageligt unge mennesker, som havde l\u00e6rt voldens sprog af de bomber, som Israel havde kastet over dem.\u00a0Dette er ikke en retf\u00e6rdigg\u00f8relse af, hvad de begik.” (s. 146).<\/p>\n\n\n\n Det er det modsatte af, hvad Steen Andersen skriver.<\/p>\n\n\n\n Kristeligt Dagblads artikel om Papp\u00e9<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den historikeruddannede journalist Niels Heins forsideartikel bar overskriften: \u201dKritik af ny bog fra dansk forlag: Den legitimerer Hamas\u00b4 terrorangreb\u201d. Men Niels Hein skrev dog, \u201dat det ikke havde v\u00e6ret muligt for avisen at \u201df\u00e5 en jurist til at vurdere om Ilan Papp\u00e9s udl\u00e6gning af terrorangrebet mod Israel ville kunne karakteriseres som terrorbilligelse i juridisk forstand, som Steen Andersen foresl\u00e5r\u201d. Hvorfor undlod Hein s\u00e5 ikke at rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let om terrorbilligelse? Steen Andersen havde jo ikke<\/em> rejst sp\u00f8rgsm\u00e5let om bogen faldt ind under den g\u00e6ldende lovgivning om terrorbilligelse. Andersen \u201dforeslog\u201d kun, at bogen burde<\/em> kunne kategoriseres og p\u00e5d\u00f8mmes som terrorforherligelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Kristeligt Dagblad<\/em> pustede alts\u00e5 en i forhold til den anmeldte bog og anmeldelsen irrelevant retlig diskussion op. Uden at inddrage en jurist. Hvis andre historikere l\u00e6ser forsideartiklen, kan de f\u00f8le sig intimideret af en advarsel mellem linjerne om, at Kristeligt Dagblad<\/em> holder \u00f8je med, hvad de skriver om Israel, pal\u00e6stinensere, Gaza og Hamas etc.<\/p>\n\n\n\n Efter avisens standard kunne FN\u2019s generalsekret\u00e6r Antonio Gueterres formentlig ogs\u00e5 beskyldes for terrorbilligelse, fordi han i sin tid sagde, at \u201dHamas\u2019 angreb ikke skete i et vakuum\u201d.<\/p>\n\n\n\n Heidi Laura blev af Kristeligt Dagblad<\/em> bedt om at udtale sig om Papp\u00e9. Hvorfor Kristeligt Dagblad<\/em> havde bedt netop Heidi Laura om at udtale sig er ikke indlysende. Heidi Laura er hverken jurist eller en f\u00f8rende dansk mellem\u00f8stekspert. Hun omtaler sig selv som ph.d. og kulturjournalist. Men hun kan vel ogs\u00e5 anskues som kulturhistoriker eller kunsthistoriker med et stort forfatterskab. Blandt hendes hovedv\u00e6rker kan n\u00e6vnes en rost bog om kunstneren Bj\u00f8rn Wiinblad og en bog om kunstmuseet Arken. B\u00f8ger om bl.a. designeren Mogens Koch og Dronning Margrethes smykkeskrin er det ogs\u00e5 blevet til. Laura har dog ogs\u00e5 f\u00e5et tid til at deltage i debatten om den tragiske opblusning af de langvarige konflikter i Mellem\u00f8sten, der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 den forf\u00e6rdelige terroraktion den 7. oktober 2023. N\u00f8jagtig et \u00e5r senere skrev hun i Pov.international: \u201dAlt tyder p\u00e5, at ekstraordin\u00e6rt f\u00e5 civile er dr\u00e6bt under krigen i Gaza. Langt de fleste dr\u00e6bte er kombattanter. og mange af de tilsyneladende civile er deres familier, som enten selv har valgt at forblive i farezoner eller er tvunget til det.\u201d Det skyldtes if\u00f8lge hende \u201dden idiotiske propaganda\u201d, n\u00e5r mange havde f\u00e5et et andet indtryk. N\u00e6rmere konkretisering indeholdt hendes artikel dog ikke. Ej heller var der referencer.<\/p>\n\n\n\n Heidi Laura udtalte den 15. marts 2025 til Kristeligt Dagblad<\/em> bl.a., at Papp\u00e9 \u201der blevet tydeligt radikaliseret siden den 7. oktober 2023, og [\u2026] har allieret sig med jihadismen og deler dens propaganda\u201d. Der var ikke anf\u00f8rt et faktuelt grundlag for denne udtalelse.<\/p>\n\n\n\n Jeg understreger igen, at jeg ikke ved, hvad jeg skal mene om Papp\u00e9 som historiker. Men f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l har v\u00e6ret centrum for min interesse: Er der i Kristeligt Dagblad<\/em> fremlagt grundlag for at h\u00e6vde, at Papp\u00e9 legitimerer terror? Nej, det kan jeg ikke se. Er der i Kristeligt Dagblad<\/em> fremlagt grundlag for at konkludere, at Papp\u00e9 har skrevet ikke bare en, men flere \u201dPixi-b\u00f8ger\u201d? Nej, det er der ikke. Flere af hans b\u00f8ger er snarere mursten. Er der i Kristeligt Dagblad<\/em> fremlagt grundlag for at konkludere, at Papp\u00e9 forherliger eller billiger terror? Nej, det er der ikke. Er der i Kristeligt Dagblad<\/em> fremlagt grundlag for at konkludere, at Papp\u00e9 er fagkonsulent for Hamas? Nej, det er der ikke. Er der i Kristeligt Dagblad<\/em> fremlagt grundlag for at beskrive Papp\u00e9 som allieret med jihadismen? Nej, det er der ikke. Desuden skylder Steen Andersen at p\u00e5vise, at han ikke igen er citatfusker.<\/p>\n\n\n\n Jeg har fors\u00f8gt at komme i dialog med chefredakt\u00f8r Jeppe Duv\u00e5, Kristeligt Dagblad<\/em>, om sagen. Han afviser enhver kritik.<\/p>\n\n\n\n Historieskrivning og politisering<\/strong><\/p>\n\n\n\n Politisk samtidshistorie er allermest s\u00e5rbar overfor politisering og fors\u00f8g p\u00e5 intimidering. Samtidshistorie stiller ogs\u00e5 store krav til faghistorikere om at holde deres egne politiske holdninger i ave, n\u00e5r de forsker eller vurderer andre historikeres arbejder. Historieskrivningens s\u00e5rbarhed bliver ikke mindre af, at historikertitlen ikke er beskyttet. Det er ogs\u00e5 omdiskuteret om historieskrivning kan v\u00e6re videnskabelig. <\/p>\n\n\n\n Professionssociologisk set st\u00e5r faghistorikere svagere end fx l\u00e6ger eller advokater. Hos dem er der mere pr\u00e6cise adgangskrav til professionen. L\u00e6geforeningen har desuden fastsat etiske principper. Nogle faggrupper kan have egne organer til at afg\u00f8re faglige tvister om den korrekte m\u00e5de at arbejde p\u00e5 (fx Advokatr\u00e5det).<\/p>\n\n\n\n Faghistorikernes og is\u00e6r samtidshistorikernes s\u00e5rbarhed \u00f8ges yderligere, hvis ikke historikerne kollektivt g\u00f8r, hvad de kan for at sikre en h\u00f8j grad af faglighed. Men faghistorikere har ikke et eget organ til at afg\u00f8re tvister om den faglige bonitet af deres produkter. Samtidshistorie stiller derfor store krav til hver eneste faghistoriker om integritet og om at modst\u00e5 fristelser til at skrive for at blive popul\u00e6r. Integritet er evnen til at handle \u00e6rligt, retf\u00e6rdigt og moralsk, samt til at opretholde de faglige v\u00e6rdier og principper.<\/p>\n\n\n\n Tydelig fagf\u00e6llekritik er livsn\u00f8dvendig for tilliden til faghistorikerne. Faghistorikere har mange institutionaliserede procedurer til gensidig sikring af fagligt forsvarlige produkter: Seminarer og konferencer, hvor man diskuterer skriftlige udkast, peer reviews, faglige bed\u00f8mmelser ved ans\u00e6ttelser, fagtidsskrifter osv. I den kollegiale kritik m\u00e5 man g\u00e5 p\u00e5 line mellem p\u00e5 den ene side at v\u00e6re \u00e6rlig og klar i sin kritik af fagf\u00e6llers arbejde. P\u00e5 den anden side m\u00e5 faglige diskussioner og gensidig kritik foreg\u00e5 med gensidig respekt og i et sagligt sprog. Ud fra mine erfaringer vurderer jeg, at langt, langt de fleste danske faghistorikere er gode til at g\u00e5 den balancegang.<\/p>\n\n\n\n Men der er emner, der s\u00e6tter den samtidshistoriske fagkritik p\u00e5 meget h\u00e5rde pr\u00f8ver. M\u00e5ske er det allersv\u00e6reste emne aktuelle krige. TV-billeder af vold, brutalitet, forf\u00e6rdelige kampe, d\u00f8de og byer bombede til ruiner udl\u00f8ser naturligvis st\u00e6rke f\u00f8lelser. Ogs\u00e5 journalister, l\u00e6ger, sygeplejersker og n\u00f8dhj\u00e6lpsarbejdere kan blive krigenes ofre. Tilmed forekommer der ofte beskyldninger om tortur og krigsforbrydelser. I nogle tilf\u00e6lde selv folkemord. Her m\u00e5 historikeres forst\u00e5elige st\u00e6rke menneskelige f\u00f8lelser ikke overd\u00f8ve g\u00e6ngse normer for kildekritik, citationer, referater af andres arbejder osv. De m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re parate til at frems\u00e6tte faglige konklusioner, som kan v\u00e6re i modstrid med, hvad en ophedet offentlig opinion eller en avisredakt\u00f8r helst vil h\u00f8re og se. Tilmed i modstrid med deres egen forudfattede opfattelser.<\/p>\n\n\n\n Anmeldelser er en af de publikationsformer, som sj\u00e6ldent uds\u00e6ttes for fagf\u00e6llevurdering. Som regel er det udsigtsl\u00f8st for en forfatter til en anmeldt bog at tage til genm\u00e6le. S\u00e6rligt risikofrit for anmelderen er det at sable en international forfatter ned, som ikke kan dansk. Men efter min opfattelse m\u00e5 den samme fagetik, som b\u00f8r pr\u00e6ge en historikers egne forskningspublikationer, ogs\u00e5 pr\u00e6ge en anmeldelse af en publikation fra en fagf\u00e6lles h\u00e5nd. Ingen tvinger Steen Andersen til at skrive boganmeldelser. Faglig samvittighed burde tvinge ham til at lade v\u00e6re, hvis han ikke har mulighed for at g\u00f8re det anst\u00e6ndigt og ordentligt.<\/p>\n\n\n\n Tim Knudsen<\/p>\n\n\n\n Cand.mag. et lic.adm. pol., professor emeritus i Statskundskab<\/p>\n\n\n\n Steen Andersen er blevet forelagt kritikken og agter senere at komme med et svar.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tim Knudsen Den 15. marts 2025 stod en opsigtsv\u00e6kkende boganmeldelse i Kristeligt Dagblad skrevet af faghistorikeren Steen Andersen. Den var en nedsabling af en anden historikers bog, den israelsk-f\u00f8dte professor Ilan Papp\u00e9s bog En kort historie om Israel-Pal\u00e6stina-konflikten, udgivet p\u00e5 … L\u00e6s resten