CLAUS BRYLD & FINN \u00d8STRUP<\/p>\n\n\n\n
F\u00e5 perioder har v\u00e6ret s\u00e5 kontroversielle som bes\u00e6ttelsestiden. Det g\u00e6lder ikke mindst danske myndigheders, erhvervsvirksomheders og\/eller personers samarbejde med eller arbejde for tyskerne. Holdningen til bes\u00e6ttelsen har underg\u00e5et markante skift, og det samme g\u00e6lder mediernes h\u00e5ndtering af emnet. Medieinteresse indeb\u00e6rer fristelser og dilemmaer for historikere, hvilket ikke mindst er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r medieinteressen \u2013 som det var tilf\u00e6ldet i de f\u00f8rste \u00e5r af 2000\u2019erne \u2013 gik i en bestemt retning.<\/p>\n\n\n\n
I artiklen dykker vi ned i historikeren Steen Andersens fremstillinger af erhvervslivet under bes\u00e6ttelsen og specielt hans bog Danmark i det tyske storrum<\/em>, som i f\u00f8rste halvdel af 2000\u2019erne var genstand for intens medieinteresse. Bogen betragtes endnu i dag som et vigtigt bidrag til forst\u00e5elsen af samarbejdspolitikken. I artiklen dokumenterer vi, at bogen er i modstrid med kildematerialet. Det samme g\u00e6lder andre dele af Steen Andersens forskning. <\/p>\n\n\n\n SKIFTENDE FREMSTILLINGER AF BES\u00c6TTELSESTIDENS HISTORIE<\/p>\n\n\n\n En af n\u00e6rv\u00e6rende artikels to forfattere har i flere b\u00f8ger og artikler beskrevet, hvordan synet p\u00e5 bes\u00e6ttelsen har underg\u00e5et markante skift.[1]<\/a> Ved befrielsen stod modstandsbev\u00e6gelse og samarbejdspolitikere over for hinanden. Der var en polariseret atmosf\u00e6re, hvor der i modstandsbev\u00e6gelsen var modvilje mod samarbejdspolitikerne. Konflikten pr\u00e6gede ogs\u00e5 retsopg\u00f8ret, hvor der blev beg\u00e5et \u00e5benlyse uretf\u00e6rdigheder. I \u00e5rene efter krigen bev\u00e6gede historikerne sig hen mod en konsensusfort\u00e6lling, hvor b\u00e5de samarbejds- og modstandsfolk havde handlet p\u00e5 et patriotisk grundlag. Samarbejdspolitikerne havde ydet passiv modstand, mens modstandsbev\u00e6gelsen havde ydet aktiv modstand. Symptomatisk er \u00e6ndringen i synet p\u00e5 Erik Scavenius, der i en biografi af Viggo Sj\u00f8qvist fra 1972 fremstilles positivt.[2]<\/a><\/p>\n\n\n\n Konsensusfort\u00e6llingen om den danske bes\u00e6ttelse forlades ved midten af 1990\u2019erne. I de f\u00f8lgende \u00e5r publiceres en r\u00e6kke beretninger, hvor danske myndigheder, erhvervsvirksomheder og\/eller enkeltpersoner kommer under anklage for at have st\u00f8ttet den tyske krigsindsats gennem leverancer af landbrugs- og industrivarer eller p\u00e5 anden m\u00e5de. Der kommer ogs\u00e5 et stigende fokus p\u00e5 danskere, der har k\u00e6mpet for Tyskland, eller som har haft sympati for nazismen.<\/p>\n\n\n\n De forskellige fremstillinger, der fra midten af 1990\u2019erme kastede et kritisk lys p\u00e5 danskernes adf\u00e6rd under bes\u00e6ttelsen, fik stor medieomtale og gav anledning til en intens debat. I 1999 bragte Berlingske Tidende<\/em> en artikelserie om A.P. M\u00f8llers fortjeneste p\u00e5 dansk v\u00e5benproduktion under krigen. Artiklerne medf\u00f8rte, at A.P. M\u00f8ller M\u00e6rsk solgte sin dominerende ejerandel i mediehuset.<\/p>\n\n\n\n Debatten var samtidig meget politiseret. I 2001 fik Enhedslisten vedtaget en bevilling til forskning i bes\u00e6ttelsestidens \u00f8konomiske og erhvervsm\u00e6ssige historie. I anledning af 60-\u00e5rsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen i august 2003 en tale, hvor han tog afstand fra samarbejdspolitikerne, idet han fremh\u00e6vede n\u00f8dvendigheden af et aktivt forsvar for \u201dfrihed, demokrati og menneskerettigheder\u201d. Talen kan ses ikke alene som et indl\u00e6g i den historiske debat, men ogs\u00e5 som et forsvar for den danske krigsindsats i Irak.<\/p>\n\n\n\n I 2003 udkom bogen Danmark i det tyske storrum<\/em> udgivet af historikeren Steen Andersen. I bogen beskrives det, hvordan et udvalg sammensat af embedsm\u00e6nd og repr\u00e6sentanter for de vigtigste erhvervsorganisationer (Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland) lagde vidtg\u00e5ende planer for en tilpasning af dansk \u00f8konomi efter en tysk sejr. Det fremh\u00e6ves i bogen, at \u201dadministrationens udredningsarbejde\u201d peger \u201di retning af en accept af en form for statssocialistisk eller korporativ samfundsmodel med tyske fingeraftryk\u201d.[3]<\/a> If\u00f8lge Steen Andersen er det yderligere \u201dtankev\u00e6kkende, at det officielle danske beredskab var villigt til at forberede en indre omstrukturering, hvis det skulle blive n\u00f8dvendigt som en f\u00f8lge af tysk pres\u201d, idet \u201d[t]ankerne om introduktion af plan\u00f8konomi, teknisk m\u00f8ntunion og agrarisering ville have betydet en radikal \u00e6ndring af den danske samfundsstruktur, hvis de var blevet gennemf\u00f8rt\u201d.[4]<\/a> If\u00f8lge Steen Andersen gik det officielle danske beredskab l\u00e6ngere med hensyn til omstrukturering af den danske \u00f8konomi end de planer, som det danske nazist-parti havde.[5]<\/a> Andetsteds tales der om, at Danmark kunne v\u00e6re blevet omdannet til et \u201d[s]torgermansk frilandsmuseum\u201d.[6]<\/a><\/p>\n\n\n\n Steen Andersens beretning om arbejdet i Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland st\u00e5r i mods\u00e6tning til den fremstilling, der findes i Henrik S. Nissens doktorafhandling om samarbejdspolitikken fra 1973. Her berettes det p\u00e5 grundlag af interviews med implicerede embedsm\u00e6nd, at der intet kommer ud af udvalgets arbejde.[7]<\/a> <\/p>\n\n\n\n Steen Andersens beretning om det danske \u00f8konomiske samarbejde med tyskerne i 1940-41 er indg\u00e5et i senere fremstillinger af bes\u00e6ttelsestidens historie. Bo Lidegaard skriver i Dansk udenrigspolitiks historie<\/em>, at Steen Andersen<\/p>\n\n\n\n har [\u2026] dokumenteret, hvor aktivt man fra dansk side, s\u00e6rlig blandt Scavenius\u2019 \u201dTysklands-eksperter\u201d i Udenrigsministeriet, frem til sommeren 1941 forberedte nye \u00f8konomiske og handelspolitiske tiltag over for Tyskland. Sigtet var at sikre Danmark den bedst mulige placering i det nye Europa, man i K\u00f8benhavn forestillede sig, tyskerne havde p\u00e5 tegnebr\u00e6ttet.[8]<\/a><\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge bes\u00e6ttelseshistoriker Joachim Lund har Steen Andersen p\u00e5vist, at Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland seri\u00f8st og m\u00e5lbevidst arbejdede med at unders\u00f8ge mulighederne for en mere eller mindre fast handelspolitisk tilknytning til Tyskland, og at udvalget anbefalede en oml\u00e6gning af dansk \u00f8konomi til fordel for landbruget.[9]<\/a><\/p>\n\n\n\n Historikerne Claus Bundg\u00e5rd Christensen, Jakob S\u00f8rensen, Joachim Lund og Niels Wium Olesen har netop publiceret en ny udgave af bogen Danmark besat<\/em>.[10]<\/a> Bogen er af anmeldere blevet fremh\u00e6vet som et \u201dmoderne hovedv\u00e6rk\u201d og som den \u201dultimative beskrivelse af de fem lange \u00e5r\u201d.[11]<\/a> I bogen fremh\u00e6ves det vedr\u00f8rende Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland:<\/p>\n\n\n\n Udvalget barslede i april 1941 med en bet\u00e6nkning, der anbefalede flere forskellige m\u00e5der at samarbejde t\u00e6ttere med Tyskland p\u00e5, s\u00e5som faste handelsaftaler, kroneopskrivning og en tiln\u00e6rmelse til det tyske prisniveau. Embedsm\u00e6nd og repr\u00e6sentanter for erhvervslivet blev p\u00e5 denne m\u00e5de trukket ind i arbejdet og fik del i ansvaret for etableringen af et working relationship med bes\u00e6ttelsesmagten.[12]<\/a><\/p>\n\n\n\n Den ene af denne artikels to forfattere (Claus Bryld) lod sig selv overbevise af Steen Andersens bog og skrev i 2005 en artikel i tidsskriftet KRITIK, hvor han roste bogen og konkluderede f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Inden den store vending i krigen i juni 1941 n\u00e5ede de forskellige planl\u00e6gningsudvalg og politikerne at blive enige om et \u00f8konomisk handelsm\u00e6ssigt beredskab, hvis tyskerne skulle finde p\u00e5 at tage nyordningsplanerne fra 1940 frem igen \u2013 de var nemlig g\u00e5et i st\u00e5 som f\u00f8lge af intern tysk uenighed og satsningen p\u00e5 Sovjetfelttoget. Nogle af de danske eksperter og embedsm\u00e6nd lagde v\u00e6gt p\u00e5 Danmarks rolle som leverand\u00f8r af landbrugsprodukter til Stortyskland under en nyordning, mens andre fastholdt, at Danmark ogs\u00e5 skulle v\u00e6re et industrisamfund og handle med andre end landene i Storrummet. Men at Storrummet havde primat, var alle enige om, fra regering og rigsdag til interesse- og erhvervsorganisationer.[13]<\/a><\/p>\n\n\n\n Det var med afs\u00e6t i Steen Andersens bog, at Anders Fogh Rasmussen i talen fra august 2003 omtalte, hvordan \u201d[b]\u00e5de politikere, embedsm\u00e6nd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det ny, nazistisk-dominerede Europa\u201d, og at \u201d[c]entralt placerede embedsm\u00e6nd syslede med planer om at omdanne dansk \u00f8konomi efter nazistisk plan\u00f8konomisk m\u00f8nster\u201d.[14]<\/a><\/p>\n\n\n\n DANMARK I DET TYSKE STORRUM: HVAD FOREGIK DER I KORST-UDVALGET?<\/p>\n\n\n\n Udvalget for \u00d8konomisk Samarbejde med Tyskland holdt sit f\u00f8rste m\u00f8de i november 1940. Udvalget stod under ledelse af Knud Korst, generaldirekt\u00f8r for Told- og Skattev\u00e6senet. If\u00f8lge Steen Andersen udarbejdede udvalget en redeg\u00f8relse, der blev vedtaget p\u00e5 et m\u00f8de i udvalget den 28. april 1941. If\u00f8lge Steen Andersen m\u00f8dte redeg\u00f8relsen bred tilslutning i udvalget, ogs\u00e5 fra erhvervsorganisationerne, som ellers i august 1940 havde modarbejdet planerne om en dansk-tysk told- og m\u00f8ntunion. Steen Andersen giver f\u00f8lgende beskrivelse af indholdet i redeg\u00f8relsen:<\/p>\n\n\n\n Den danske plan sigtede p\u00e5 at tilbyde Tyskland et \u00f8konomisk samarbejde med faste vekselkurser, hvilket ville v\u00e6re de facto m\u00f8ntunion uden f\u00e6lles valuta, et t\u00e6t samarbejde om toldregler, kartelaftaler mellem dansk og tysk industri. Endelig spillede tanken om en st\u00f8rre landbrugsproduktion p\u00e5 bekostning af industriproduktionen en vigtig rolle b\u00e5de i udvalgets planer og i Staunings pragmatiske overvejelser om Danmarks plads i det nyordnede Europa. Tanken om at organisere produktionen og regulere forbruget efter de tyske fremtidsplaner for et Storrum, hvor Tyskland ville v\u00e6re det industrielle centrum og de omgivende lande r\u00e5stofproducenter, var en politisk og \u00f8konomisk anerkendelse af tyskernes dominans af det europ\u00e6iske kontinent.[15]<\/a><\/p>\n\n\n\n Steen Andersen beretter, hvordan udvalget efter at have afleveret sin redeg\u00f8relse holdt et sidste m\u00f8de den 12. maj 1941. Ved m\u00f8det var der if\u00f8lge Steen Andersen \u201denighed om, at arbejdet var gjort f\u00e6rdigt, og at man derfor m\u00e5tte vente og se tiden an\u201d.[16]<\/a> Han fremh\u00e6ver, at administrationen \u201dhavde overvejet og forberedt en \u00f8konomisk tilpasning\u201d, og at udvalget derved havde l\u00f8st den opgave, som det var blevet p\u00e5lagt af stats- og udenrigsministrene i efter\u00e5ret 1940.[17]<\/a> Af denne grund blev udvalget if\u00f8lge Steen Andersen ikke indkaldt igen.[18]<\/a> <\/strong> <\/p>\n\n\n\n Den ene af n\u00e6rv\u00e6rende artikels to forfattere (Finn \u00d8strup) har n\u00f8je gennemg\u00e5et kildematerialet omkring et muligt dansk \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland. Resultaterne findes i en artikel offentliggjort i Historisk Tidsskrift i 2016.[19]<\/a> For en detaljeret fremstilling henvises til denne artikel. Det skal bem\u00e6rkes, at redaktionen af tidsskriftet placerede det meste af kritikken i fodnoterne. Der kom aldrig et svar fra Steen Andersen p\u00e5 denne kritik. Den er heller ikke omtalt i det nyligt publicerede oversigtsv\u00e6rk Danmark besat<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Problemet med Steen Andersens fremstilling gengivet ovenfor er, at den er fri fantasi. Udvalget freml\u00e6gger aldrig nogen form for bet\u00e6nkning eller anden form for rapportering, der indeholder planer for en tilpasning af dansk \u00f8konomi til tysk \u00f8konomi i tilf\u00e6lde af en tysk sejr.<\/p>\n\n\n\n Udvalget m\u00f8des nogle gange i slutningen af 1940 og de f\u00f8rste m\u00e5neder af 1941. Efter opfordring fra Thorvald Stauning udarbejder det p\u00e5 m\u00f8det i april 1941 et notat p\u00e5 fem sider, der redeg\u00f8r for udvalgets hidtidige arbejde. Notatet efterlader ingen tvivl om, at udvalget ikke er n\u00e5et frem til nogen form for konklusion, og at arbejdet befinder sig p\u00e5 et helt forel\u00f8bigt stade. Det fremh\u00e6ves i notatet:<\/p>\n\n\n\n Efter Neds\u00e6ttelsen har dette Udvalg, der ben\u00e6vnes \u201dStatsministeriets Udvalg for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland\u201d, f\u00f8rt en r\u00e6kke orienterende Dr\u00f8ftelser med det Formaal n\u00e6rmere at fastslaa, hvilke Sp\u00f8rgsmaal Udvalget udfra de givne Retningslinier burde tage op til n\u00e6rmere Unders\u00f8gelse. Den Opgave, der er givet Udvalget, er imidlertid af et saa overordentligt stort Omfang og saa betydningsfuld for hele det fremtidige danske Erhvervsliv, at Udvalget kun t\u00f8r paatage sig at fremkomme med vejledende Udtalelser efter meget omfattende og omhyggelige Unders\u00f8gelser, hvilket ganske naturligt vil kr\u00e6ve ret lang Tid. Da der imidlertid er forl\u00f8bet nogle Maaneder siden Udvalgets Neds\u00e6ttelse, har jeg dels villet g\u00f8re opm\u00e6rksom paa ovenstaaende dels fundet mig foranlediget til at give Statsministeren en kort Redeg\u00f8relse for det Unders\u00f8gelsesarbejde, man har iv\u00e6rksat, for at Statsministeren derigennem kan faa et Indtryk af, hvilke Problemer Udvalget besk\u00e6ftiger sig med, og hvorledes man behandler dem.<\/p>\n\n\n\n Det fremg\u00e5r alts\u00e5 af det ovenst\u00e5ende, at udvalget ville foretage yderligere unders\u00f8gelser, som ville str\u00e6kke sig over lang tid, og at det f\u00f8rst efter afslutningen af disse unders\u00f8gelser ville v\u00e6re muligt for udvalget at komme med \u201dvejledende Udtalelser\u201d. Det samlede notat underskrevet af Knud Korst er vedlagt som bilag til denne artikel.<\/p>\n\n\n\n Efter at have afleveret notatet til Stauning m\u00f8dtes udvalget igen i maj 1941. Her var der enighed om at foretage en gennemgang af de enkelte sektorer i dansk industri og p\u00e5 grundlag af denne gennemgang vurdere mulighederne for et samarbejde med tysk industri.<\/p>\n\n\n\n Den ene af udvalgets to sekret\u00e6rer, Gunnar Seidenfaden, udarbejdede en beskrivelse af forholdene i den danske gummiindustri, herunder med forslag til, hvordan der i denne sektor kunne etableres et samarbejde med tysk erhvervsliv. Denne redeg\u00f8relse kom aldrig til dr\u00f8ftelse i udvalget. I et brev sendt til Seidenfaden i juni 1941 afviste Industrir\u00e5dets direkt\u00f8r, Gustav Hartz, at diskutere samarbejdsmuligheder med tyskerne efter krigen, blandt andet under henvisning til at \u201dForholdene for tiden slet ikke er afklarede\u201d. Det sidste var en henvisning til den tyske invasion af Sovjetunionen, der havde skabt ny usikkerhed om krigens udfald. Seidenfaden var rasende. I et brev til Hartz gjorde han sig til talsmand for det synspunkt, at man b\u00f8r planl\u00e6gge for alle eventualiteter, herunder ogs\u00e5 en tysk sejr.<\/p>\n\n\n\n Steen Andersen omtalte ikke forl\u00f8bet i udvalget med beretningen om gummiindustrien og Industrir\u00e5dets afvisning af at indg\u00e5 i dr\u00f8ftelser om et samarbejde med tyskerne.<\/p>\n\n\n\n Efter juni 1941 h\u00f8rer man herefter ikke mere til arbejdet i udvalget. Arbejdet strandede alts\u00e5 p\u00e5 grund af modstand fra Industrir\u00e5det, der efter alt at d\u00f8mme havde opbakning fra de andre erhvervsorganisationer. I mods\u00e6tning til fremstillingen hos Steen Andersen f\u00e6rdiggjorde udvalget alts\u00e5 aldrig sit arbejde.<\/p>\n\n\n\n Korst-udvalget n\u00e5ede i sin levetid kun at freml\u00e6gge et enkelt skriftligt produkt, nemlig det ovenn\u00e6vnte notat (p\u00e5 fem sider) til Stauning om udvalgets arbejde. Det fremg\u00e5r af citatet ovenfor samt af det vedlagte bilag, at dette notat ikke rummede nogen form for konklusioner. Modsat beskrivelsen hos Steen Andersen blev der alts\u00e5 ikke lagt nogen planer. Tv\u00e6rtimod fremg\u00e5r det, at udvalget ved midten af 1941 var langt fra at fremkomme med nogen form for bet\u00e6nkning, rapport eller p\u00e5 anden m\u00e5de planer for dansk \u00f8konomi i forhold til Tyskland. <\/p>\n\n\n\n Udvalgets tanker, som de kom til udtryk i fem siders-notatet til Stauning, l\u00e5 i \u00f8vrigt langt fra det, som Steen Andersen beretter i bogen Danmark i det tyske storrum<\/em>. Der n\u00e6vnes intet om plan\u00f8konomi eller m\u00f8ntunion, og det fremg\u00e5r, at udvalgets st\u00f8rste bekymring var, om den danske landbrugsproduktion ville kunne opretholdes i et tysk domineret Europa, alts\u00e5 det stik modsatte af, hvad der skrives i bogen Danmark i det tyske storrum<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Der var andre officielle initiativer, som pegede i retning af en nyordning under tysk f\u00f8rerskab. Det gjaldt dannelsen af Dansk-Tysk Forening i august 1940 samt Staunings 68 offentlige taler 1940-41, ikke mindst talen \u201dTidens politiske Opgave\u201d holdt i Studenterforeningen den 8. marts 1941.[20]<\/a><\/p>\n\n\n\n Steen Andersen mener, at Stauning i sine aktivistiske udmeldinger var under indflydelse af Knud Korst, og det samme gentages i den seneste udgave af bogen Danmark besat<\/em>.[21]<\/a> Korst-udvalget fremlagde imidlertid intet i form af aktivistiske planer for en \u00f8konomisk tilpasning eller andet af denne slags. Det var n\u00e6ppe intentionen fra Staunings eller Scavenius\u2019 med fleres side, men nogle embedsm\u00e6nd og alle repr\u00e6sentanter for erhvervslivet var enten henholdende eller direkte imod freml\u00e6ggelsen af en egentlig plan. Ved starten af udvalgsarbejdet gentog erhvervene deres modstand mod planerne om en dansk-tysk m\u00f8nt- og toldunion, og intet tyder p\u00e5, at de forlod dette synspunkt under arbejdet i udvalget.[22]<\/a><\/p>\n\n\n\n Snarere var Stauning under indflydelse af Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d, der netop i januar 1941 under ledelse af national\u00f8konomen Niels Lindberg udarbejdede et l\u00e6ngere memorandum med argumenter for en dansk-tysk told- og m\u00f8ntunion.[23]<\/a> Memorandummet l\u00e5 i forl\u00e6ngelse af de plan\u00f8konomiske tanker, der i denne periode kom fra Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d. Arbejdet i Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d har nylig v\u00e6ret beskrevet i en bog af journalisten Arne Hardis.[24]<\/a><\/p>\n\n\n\n STEEN ANDERSENS SENERE PUBLIKATIONER<\/p>\n\n\n\n I 2005 publicerede Steen Andersen bogen De gjorde Danmark st\u00f8rre<\/em>. I bogen berettes der om danske entrepren\u00f8rfirmaers samarbejde med tyskerne under 2. verdenskrig. Allerede inden publikationen gav bogen anledning til omfattende medieomtale.<\/p>\n\n\n\n Den ene af n\u00e6rv\u00e6rende artikels to forfattere(Finn \u00d8strup) har gennemg\u00e5et kildematerialet for s\u00e5 vidt ang\u00e5r to af de fire beskrevne entrepren\u00f8rfirmaer, nemlig Kampsax samt H\u00f8jgaard & Schultz. Resultaterne har v\u00e6ret fremlagt i to artikler offentliggjort i Historisk Tidsskrift<\/em> i henholdsvis 2006 og 2009.[25]<\/a> I artiklerne afd\u00e6kkes, hvordan Steen Andersens fremstilling p\u00e5 afg\u00f8rende punkter er i modstrid med kildematerialet, blandt andet er der udtaget ord i bogens indledningscitat, s\u00e5 citatet f\u00e5r den modsatte betydning af det tilsigtede. Tilsvarende er der berettet om h\u00e6ndelser, som ikke er omtalt i kildematerialet. Steen Andersen er fremkommet med svar, der efter vores opfattelse ikke adresserer de konkrete kritikpunkter.[26]<\/a><\/p>\n\n\n\n Steen Andersen har i to artikler fra henholdsvis 2007 og 2008 beskrevet, hvordan Kampsax i perioden f\u00f8r 2. verdenskrig samarbejder med briterne i Iran, idet firmaet skulle have indg\u00e5et en aftale med et britisk vekselererfirma, der igen arbejder for det britiske udenrigsministerium. Fremstillingen i de to artikler er fri fantasi. En gennemgang af det bagvedliggende kildemateriale viser, at der ikke i dette findes nogen antydning af aftale eller anden form for forst\u00e5else mellem Kampsax og det p\u00e5g\u00e6ldende vekselererfirma, og der er heller ingen st\u00f8tte til synspunktet om, at vekselererfirmaet skulle arbejde for det britiske udenrigsministerium. For en beskrivelse henvises til Finn \u00d8strups artikel i Historisk Tidsskrift<\/em> fra 2009. [27]<\/a> <\/p>\n\n\n\n FORSKELLIGE HISTORIESYN?<\/p>\n\n\n\n I sin artikel bragt i Historisk Tidsskrift<\/em> i 2009 har Steen Andersen forsvaret sig med, at den ene af artiklens to forfattere (Finn \u00d8strup)har et \u201dprimitivt materielt kildebegreb, som anskuer kilden som et objekt, der indeholder et antal oplysninger til kortl\u00e6gning af, hvad der skete i fortiden\u201d, og hvor \u201dDet er kun de oplysninger, som eksplicit fremg\u00e5r af kilden, som m\u00e5 indg\u00e5 i historieskrivningen\u201d.[28]<\/a> Dette historiesyn st\u00e5r i mods\u00e6tning til Steen Andersen, der har en \u201dfunktionel tilgang til kilderne, idet de anskues som afs\u00e6t for de oplysninger, man som forsker kan f\u00e5 ud af en kilde, hvilket er afh\u00e6ngigt af og styret af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der stilles\u201d.[29]<\/a><\/p>\n\n\n\n Hertil er at sige:Historikere er velkomne til at spekulere over mulige begivenhedsforl\u00f8b, men de b\u00f8r samtidig begrunde, hvorfor de anser netop det h\u00e6ndelsesforl\u00f8b for sandsynligt. Derimod m\u00e5 historikere ikke skrive om h\u00e6ndelsesforl\u00f8b, som om de faktisk har fundet sted, medmindre de omtales i de bagvedliggende kilder. Historikere skal i citater holde sig til ordlyden i den oprindelige kilde og m\u00e5 ikke udtage eller indl\u00e6gge ord, specielt ikke n\u00e5r citatet herved \u00e6ndrer betydning. Historikere m\u00e5 heller ikke bringe citater, der ikke findes i den oprindelige kilde. Vi er ude p\u00e5 en glidebane, hvis historikere \u2013 svarende til Steen Andersen \u2013 ud fra deres egen subjektive fortolkning og i \u00f8vrigt uden n\u00e6rmere begrundelse kan bringe citater eller berette om h\u00e6ndelser, der ikke findes i kildematerialet. De b\u00f8r heller ikke referere fra indhold i rapporter, der ikke eksisterer.<\/p>\n\n\n\n Det eneste, der i hvert fald hidtil har v\u00e6ret enighed om blandt historikere, er, at man skal betjene sig af historisk metode, som i realiteten er analyse og brug af de historisk kilder p\u00e5 en korrekt m\u00e5de. Det har v\u00e6ret god latin siden slutningen af 1800-tallet og skulle gerne blive ved med at v\u00e6re det \u2013 ikke mindst i en tid, hvor sandhedsbegrebet er under angreb fra mange sider. Det g\u00e6lder naturligvis ogs\u00e5, n\u00e5r man er tilh\u00e6nger af det funktionelle kildebegreb, som de fleste historikere er i dag. Som den afd\u00f8de britiske historiker Eric Hobsbawm udtrykte det: \u201cEnten er Elvis Presley d\u00f8d, eller ogs\u00e5 er han ikke d\u00f8d\u201d.<\/p>\n\n\n\n BILAG<\/p>\n\n\n\n K\u00f8benhavn, den 29\u2019 April 1941<\/p>\n\n\n\n Udvalget for \u00f8konomisk Samarbejde med Tyskland<\/p>\n\n\n\n Formanden<\/p>\n\n\n\n Til Statsministeren<\/p>\n\n\n\n Under 7\u2019 November 1940 nedsatte Statsministeren med undertegnede som Formand et Udvalg, der skulde foretage Unders\u00f8gelser angaaende \u00f8konomiske Sp\u00f8rgsmaal i Forholdet Danmark-Tyskland. Udvalgets Neds\u00e6ttelse var Resultatet af forskellige Dr\u00f8ftelser, der havde fundet Sted indenfor Statsministerens Handelsaftale-Udvalg.<\/p>\n\n\n\n Efter Neds\u00e6ttelsen har dette Udvalg, der ben\u00e6vnes \u201dStatsministeriets Udvalg for \u00f8konomisk Samarbeide med Tyskland\u201d, f\u00f8rt en R\u00e6kke orienterende Dr\u00f8ftelser med det Formaal n\u00e6rmere at fastslaa, hvilke Sp\u00f8rgsmaal Udvalget udfra de givne Retningslinier burde tage op til n\u00e6rmere Unders\u00f8gelse.<\/p>\n\n\n\n Den Opgave, der er givet Udvalget, er imidlertid af et saa overordentligt stort Omfang og saa betydningsfuld for hele det fremtidige danske Erhvervsliv, at Udvalget kun t\u00f8r paatage sig at fremkomme med vejledende Udtalelser efter meget omfattende og omhyggelige Unders\u00f8gelser, hvilket ganske naturligt vil kr\u00e6ve ret lang Tid.<\/p>\n\n\n\n Da der imidlertid nu er forl\u00f8bet nogle Maaneder siden Udvalgets Neds\u00e6ttelse, har jeg dels villet g\u00f8re opm\u00e6rksom paa ovenstaaende dels fundet mig foranlediget til at give Statsministeren en kort Redeg\u00f8relse for det Unders\u00f8gelsesarbejde, man har iv\u00e6rksat, for at Statsministeren derigennem kan faa et Indtryk af, hvilke Problemer Udvalget besk\u00e6ftiger sig med, og hvorledes man behandler dem.<\/p>\n\n\n\n Udgangspunktet for Udvalgets Overvejelser er den Kendsgerning, at end ikke en \u00f8konomisk Virksomhed af det Omfang, som Danmark havde f\u00f8r den nuv\u00e6rende Krig, var helt tilstr\u00e6kkelig til at give Befolkningen en Besk\u00e6ftigelse og til at give Erhvervene helt tilfredsstillende Vilkaar, hvoraf f\u00f8lger, at nogenlunde fuld Besk\u00e6ftigelse, tilfredsstillende Rentabilitet i Landbruget og i de \u00f8vrige Erhverv samt Opretholdelse af den normale Levefod her i Landet efter Krigen paa afg\u00f8rende Maade vil v\u00e6re afh\u00e6ngig af, om Landbrugs- og Industrieksporten samt anden fra Udlandet indt\u00e6gtsgivende Virksomhed kan genrejses mindst til samme Omfang som f\u00f8r Krigen og tildels paa et bedre Prisgrundlag, og genrejses paa saadanne Vilkaar, at Hjemmemarkedsindustrierne og anden indenrigsk Virksomhed ikke derved uds\u00e6ttes for at lide Skade, eller \u2013 hvis dette ikke er muligt, og dette vil fremfor alt sige, hvis det ikke er muligt at finde tilstr\u00e6kkelig Afs\u00e6tning for det intensive Landbrug og den eksporterende Industri \u2013 da om det er muligt at finde Erstatning herfor, f. Eks. ved Erhvervsoml\u00e6gning i Retning af st\u00f8rre Selvforsyning med Raastoffer til Landbrug, Industri m.v. eller ved anden \u00f8get Virksomhed, eventuelt ved Opnaaelse af bedre Priser fra Udlandet for Eksportvarerne, s\u00e6rlig for Landbrugsvarerne, i Forhold til Importvarerne, end Tilf\u00e6ldet var f\u00f8r Krigen.<\/p>\n\n\n\n Selv om man maa formode, at Erhvervsoml\u00e6gninger vil kunde give v\u00e6rdifulde Resultater, maa man dog n\u00e6re \u00c6ngstelse for, at en v\u00e6sentlig Indskr\u00e6nkning af en saa stor Sektor i dansk Erhvervsliv som Landbrugsproduktionen og den \u00f8vrige udenrigske Virksomhed har v\u00e6ret, i Forhold til F\u00f8rkrigsaarene vil medf\u00f8re meget alvorlige Forstyrrelser af saavel \u00f8konomisk som social Karakter. Ikke mindst vil en saadan Produktionsindskr\u00e6nkning byde paa n\u00e6sten uovervindelige Vanskeligheder for det mindre danske Landbrug, der giver Eksistensgrundlaget for den overvejende Del af Landbefolkningen; desuden vil Nedgangen i Landbrugets samlede Oms\u00e6tning forringe dette Erhvervs K\u00f8beevne overfor de andre Erhvervs Produkter, saaledes at ogsaa disse Erhverv vil blive alvorlig sv\u00e6kket i \u00f8konomisk Henseende. Udvalget har i den Forbindelse med Sagkyndige fra Landbrugsraadet iv\u00e6rksat en mere indgaaende Unders\u00f8gelse af Landbrugets Muligheder og Vilkaar og alle dertil knyttede Forhold for n\u00e6rmere at kunne belyse disse Synspunkter; tilsvarende Unders\u00f8gelser vil blive iv\u00e6rksat for de \u00f8vrige Erhverv, der i denne Forbindelse har Betydning, f.Eks. Eksportindustrien og S\u00f8farten.<\/p>\n\n\n\n Udvalgets Opm\u00e6rksomhed har dern\u00e6st v\u00e6ret rettet mod det Problem, i hvilken Udstr\u00e6kning den forn\u00f8dne Genrejsning af Landbrugseksporten m.v. kan forventes virkeliggjort gennem en \u00f8get Oms\u00e6tning med Tyskland og det Omraade af Europa og maaske andre Verdensdele, der kan t\u00e6nkes at komme til at ligge indenfor et af Tyskland behersket Storrum. Denne Del af Opgaven maa blive ret hypotetisk, saal\u00e6nge Krigen staar paa; men ud fra visse Foruds\u00e6tninger har man til Belysning af Sagen udarbejdet \u2013 og lader fremdeles udarbejde \u2013 statistiske Redeg\u00f8relser (Markedsanalyser) for et saadant Storrums formodede fremtidige Forbrug af saadanne Varer og Tjenesteydelser, som Danmark i overvejende Grad maa eksportere for at kunne udnytte sine Hj\u00e6lpekilder og sin Arbejdskraft og derved tilk\u00f8be sig Goder, som Nationen maa have tilf\u00f8rt udefra.<\/p>\n\n\n\n I Betragtning af, at man formentlig maa regne med, at Samhandelen med Tyskland og dertil knyttede Lande ogsaa efter Krigens Afslutning vil komme til at bygge paa Clearing, vil der blive n\u00f8je Sammenh\u00e6ng mellem vore Muligheder for at importere fra disse Omraader og vore Eksportmuligheder til disse. Som F\u00f8lge heraf har Udvalget i Forbindelse med ovenn\u00e6vnte Unders\u00f8gelser af vore Eksportudsigter til \u201dStorrummet\u201d anstillet Unders\u00f8gelser over de Udsigter, der er til fra dette \u201dRum\u201d at kunne indf\u00f8re de for Landets Forsyning og Produktion n\u00f8dvendige Importvarer, i f\u00f8rste Linje Korn og Foderstoffer samt G\u00f8dningsstoffer, men ogsaa Kul, Jern og andre industrielle Hj\u00e6lpestoffer, Raastoffer m.v.<\/p>\n\n\n\n Udvalget vil paa Forhaand antage, at der er Muligheder for en Udvidelse af Danmarks Eksport til og Import fra \u201dStorrummet\u201d, men en tilfredsstillende Genrejsning af Danmarks udenrigske Virksomhed og dermed af Forsyningerne udefra vil ikke kunde lade sig g\u00f8re i Samkvem med \u201dStorrummet\u201d alene, hvorfor det vil v\u00e6re af afg\u00f8rende Betydning at kunne handle frit med Tredjeland paa Vilkaar, som man her i Landet finder antagelige, med Henblik paa, at Landets Erhvervsmuligheder til enhver Tid kan udnyttes effektivt. Om disse Sp\u00f8rgsmaal vil man dog bedre kunne udtale sig, naar det forn\u00f8dne Materiale er tilvejebragt, og Forholdene i det hele er mere afklaret.<\/p>\n\n\n\n Ogsaa Sp\u00f8rgsmaalet om Clearingkursen mellem tysk og dansk Valuta maa tages med ind i Udvalgets Overvejelser.<\/p>\n\n\n\n Da som f\u00f8r sagt Oms\u00e6tningen med Udlandet maa forventes at komme til at foregaa paa Clearing-Grundlag, opstaar det Sp\u00f8rgsmaal, hvilke Varer Danmark kan tage i Bytte for sin Vareeksport og andre Ydelser til Udlandet uden at skade de for det danske Hjemmemarked arbejdende Virksomheder, idet man maa formode, at Udlandet vil v\u00e6re interesseret i at afs\u00e6tte f. Eks. industrielle F\u00e6rdigvarer i Bytte for K\u00f8b her i Landet.<\/p>\n\n\n\n For at faa disse for dansk Virksomhed saa vigtige Sp\u00f8rgsmaal n\u00e6rmere belyst, har man iv\u00e6rksat en detailleret Unders\u00f8gelse af visse Industriers \u2013 i f\u00f8rste Linje Tekstil-, Gummi- og L\u00e6derindustriens \u2013 Produktion og Importen og Eksporten af disse Industriers Varer med Henblik paa at faa klarlagt, i hvilket Omfang man paa disse Omraader kan tilrettel\u00e6gge Samhandelen med \u201dStorrummet\u201d, samtidig med at de paag\u00e6ldende danske Industriers Interesser sikres. Da dette formentlig vil medf\u00f8re en Deling af det danske Marked og derfor sandsynligvis foruds\u00e6tter s\u00e6rlige Aftaler, har man tillige iv\u00e6rksat en Unders\u00f8gelse til Belysning af dette Sp\u00f8rgsmaal; i denne Forbindelse har man i Samarbejde med Industriraadet og Grosserer-Societetets Komit\u00e9 s\u00f8gt at tilvejebringe Oversigt over den nuv\u00e6rende Organisation af det tyske Erhvervsliv paa dette Omraade.<\/p>\n\n\n\n Endelig skal det oplyses, at man \u2013 ud fra den f\u00f8r n\u00e6vnte Foruds\u00e6tning, at \u00f8konomisk frit Samkvem med Tredjeland vil v\u00e6re n\u00f8dvendigt for Danmark \u2013 har udarbejdet sammenlignende Oversigter over de danske og de tyske Toldsatser, for at man herigennem kan faa klarlagt, om og i hvilken Udstr\u00e6kning saadant Samkvem med Tredjeland vilde v\u00e6re h\u00e6mmet eller umuliggjort, hvis de nuv\u00e6rende tyske Toldsatser var g\u00e6ldende i Danmark.<\/p>\n\n\n\n Sluttelig skal jeg udtale:<\/p>\n\n\n\n Gennem de ovenn\u00e6vnte Unders\u00f8gelser og Overvejelser haaber man at naa til at kunne angive Retningslinier for den Handelspolitik, der i dansk Erhvervslivs Interesse rettelig b\u00f8r f\u00f8lges. Udvalget maa dog allerede nu anse det for tvivlsomt, at man for Tiden i Betragtning af de mange Usikkerhedsmomenter, der knytter sig til den kommende Tids Udvikling, og hvoraf enkelte er ber\u00f8rt i det foregaaende, skulde kunne naa til detaillerede Forslag til faste Aftaler om Samhandelen efter Krigen; alene den Omst\u00e6ndighed, at man ganske mangler Kendskab til Prisudviklingen, Valutaforhold m.v. i Tiden efter Krigen, danner efter Udvalgets Mening en Hindring herfor, som det vil v\u00e6re s\u00e6rdeles vanskeligt, maaske endog umuligt at overvinde. Paa den anden Side vil man anse det for muligt og tillige \u00f8nskeligt, at man fra dansk Side arbejder hen paa at tilvejebringe Klarhed over Foruds\u00e6tningerne for det fremtidige \u00f8konomiske Samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Udvalgets Arbejde i den kommende Tid vil derfor v\u00e6re indstillet paa at faa tilvejebragt de forn\u00f8dne Oplysninger til Brug herfor.<\/p>\n\n\n\n Jeg forbliver Statsministerens \u00e6rb\u00f8dige<\/p>\n\n\n\n [Knud Korst]<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n CLAUS BRYLD<\/p>\n\n\n\n PROFESSOR EMERITUS DR. PHIL.<\/p>\n\n\n\n INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HUMANISTISK VIDENSKAB<\/p>\n\n\n\n ROSKILDE UNIVERSITET (RUC)<\/p>\n\n\n\n \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0EMAIL: BRYLD@RUC.DK \u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n FINN \u00d8STRUP<\/p>\n\n\n\n TIDLIGERE PROFESSOR DR. MERC.<\/p>\n\n\n\n ‘EMAIL: FINNOESTRUP@GMAIL.COM<\/a><\/p>\n\n\n\n Steen Andersen er blevet forelagt kritikken og agter senere at komme med et svar.<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n NOTER<\/p>\n\n\n\n [2]<\/a> Sj\u00f8qvist: Erik Scavenius<\/em>.<\/p>\n\n\n\n [3]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 233.<\/p>\n\n\n\n [4]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 260.<\/p>\n\n\n\n [5]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 260.<\/p>\n\n\n\n [6]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 267.<\/p>\n\n\n\n [7]<\/a> Nissen: \u2019Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken\u2019, 400.<\/p>\n\n\n\n [8]<\/a> Lidegaard: Dansk udenrigspolitiks<\/em>, 432.<\/p>\n\n\n\n [9]<\/a> Lund: Hitlers spisekammer<\/em>, 86 og 88. Andetsteds skriver Lund: \u201dM\u00e5neden f\u00f8r [april 1941] afleverede Udvalget for \u00f8konomisk samarbejde med Tyskland resultatet af sin unders\u00f8gelse og afsluttede sit arbejde. Udvalgets konklusioner udtrykte til en vis grad essensen af regeringens, partiernes og erhvervsorganisationernes forbehold over for en union den foreg\u00e5ende sommer: Man m\u00e5tte tilstr\u00e6be en fast kronekurs over for rigsmarken og en afstemt prispolitik. F\u00e6lles m\u00f8nt og fjernelse af toldskranker kunne der derimod ikke blive tale om. P\u00e5 andre punkter mente man at kunne f\u00f8re tilpasningen l\u00e6ngere; det gjaldt f.eks. indg\u00e5elsen af kartelaftaler med tyske virksomheder\u201d (Lund: Hitlers spisekammer<\/em>, 91).<\/p>\n\n\n\n [10]<\/a> Christensen, S\u00f8rensen, Lund og Olesen: Danmark besat<\/em>.<\/p>\n\n\n\n [11]<\/a> Anmeldelser af Hans Engell og Mogens R\u00fcdiger citeret p\u00e5 omslaget af Christensen, S\u00f8rensen, Lund og Olesen: Danmark besat<\/em>.<\/p>\n\n\n\n [12]<\/a> Christensen, S\u00f8rensen, Lund og Olesen: Danmark besat<\/em>, 214.<\/p>\n\n\n\n [13]<\/a> Bryld: \u201dHvad kan vi bruge\u201d, 2.<\/p>\n\n\n\n [14]<\/a> https:\/\/danmarkshistorien.lex.dk\/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken,_29._august_2003<\/a> (tilg\u00e5et 1.6.2025).<\/p>\n\n\n\n [15]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 254.<\/p>\n\n\n\n [16]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 236.<\/p>\n\n\n\n [17]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 237.<\/p>\n\n\n\n [18]<\/a> Andersen: Danmark<\/em>, 237.<\/p>\n\n\n\n [19]<\/a> \u00d8strup: \u201dForliset\u201d.<\/p>\n\n\n\n [20]<\/a> Bes\u00e6ttelsestidens Fakta<\/em>, 179f.<\/p>\n\n\n\n [21]<\/a> Christensen, S\u00f8rensen, Lund og Olesen: Danmark besat<\/em>, 248.<\/p>\n\n\n\n [22]<\/a>\u00d8strup: \u201dForliset\u201d.<\/p>\n\n\n\n [23]<\/a> \u00d8strup: \u201dForliset\u201d.<\/p>\n\n\n\n [24]<\/a> Hardis: Pibende h\u00e6ngsler<\/em>.<\/p>\n\n\n\n [25]<\/a> \u00d8strup: \u201dEn kommentar\u201d; \u00d8strup: \u201dHvad siger kilderne?\u201d.<\/p>\n\n\n\n [26]<\/a> Andersen: \u201dVirksomhedshistorie\u201d; Andersen: \u201d\u2019For firmaets \u00e6re\u201d. <\/strong><\/p>\n\n\n\n [27]<\/a> \u00d8strup: \u201dHvad siger kilderne?\u201d,<\/p>\n\n\n\n [28]<\/a> Andersen, \u2019For firmaets \u00e6re\u2019, 547.<\/p>\n\n\n\n [29]<\/a> Andersen, \u2019For firmaets \u00e6re\u2019, 547.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n LITTERATUR<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: Danmark i det tyske storrum<\/em>, Lindhardt og Ringhof, 2003.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: De gjorde Danmark st\u00f8rre<\/em>, Lindhardt og Ringhof, 2005.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2018Virksomhedshistorie kontra den nationale jubil\u00e6umshistorie \u2013 svar til Finn \u00d8strup\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106(1), 2006, 305-322.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Bygningen af shahens jernbane\u2019. I Niels Finn Christiansen, Kurt Jacobsen og Mogens R\u00fcdiger (red.): Ole Lange \u2013 fra k\u00e6tter til koryf\u00e6<\/em>, 2007, 137-160. <\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019Building for the Shah\u2019, Enterprise and Society<\/em>, 9, 2008, 637-669.<\/p>\n\n\n\n Andersen, Steen: \u2019For firmaets \u00e6re: Svar til Finn \u00d8strup\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 547-555.<\/p>\n\n\n\n Bes\u00e6ttelsestidens Fakta<\/em>, 1. Bind, 1945.<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus: Kampen om historien<\/em>, Roskilde Universitetsforlag, 2001.<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus: \u2019Hvad kan vi bruge bes\u00e6ttelsestiden til i dag?\u2019, KRITIK<\/em>, 175, 2005, 1-8.<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus: Bes\u00e6ttelsesforskningens faser og veje, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek<\/em>, 26(3), 2013, 41-60.<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus: Min bes\u00e6ttelse: 50 \u00e5rs livtag med historien<\/em>, Roskilde Universitetsforlag, 2015.<\/p>\n\n\n\n Bryld, Claus, og Anette Warring: Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>, Roskilde Universitetsforlag, 1998.<\/p>\n\n\n\n Christensen, Claus Bundgaard, Jakob S\u00f8rensen, Joachim Lund og Niels Wium Olesen og: Danmark besat \u2013 Krig og hverdag 1940-45<\/em>, Informations Forlag, 2025.<\/p>\n\n\n\n Hardis, Arne: Pibende h\u00e6ngsler. Socialdemokraterne og den tyske fascination under bes\u00e6ttelsen<\/em>, Gyldendal, 2022.<\/p>\n\n\n\n Lidegaard, Bo: Dansk udenrigspolitiks historie bind 4: Overleveren, 1914-1945<\/em>, Danmarks Nationalleksikon, 2. udgave, 2006.<\/p>\n\n\n\n Lund, Joachim: Hitlers spisekammer – Danmark og den europ\u00e6iske nyordning 1940-43<\/em>, Gyldendal, 2005,<\/p>\n\n\n\n Nissen, Henrik: Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken, Gyldendal, 1973.<\/p>\n\n\n\n Sj\u00f8qvist, Viggo: Erik Scavenius, Bind 2<\/em>, Gyldendal, 1973.<\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: En kommentar\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106(1), 2006, 295-304.<\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019De gjorde Danmark st\u00f8rre: Hvad siger kilderne?\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 109(2), 2009, 513-546. <\/p>\n\n\n\n \u00d8strup, Finn: \u2019Forliset i Korst-udvalget: Erhvervsorganisationerne og samarbejdspolitikken 1940-41\u2019, Historisk Tidsskrift<\/em>, 116(1), 2016, 31-72.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" CLAUS BRYLD & FINN \u00d8STRUP F\u00e5 perioder har v\u00e6ret s\u00e5 kontroversielle som bes\u00e6ttelsestiden. Det g\u00e6lder ikke mindst danske myndigheders, erhvervsvirksomheders og\/eller personers samarbejde med eller arbejde for tyskerne. Holdningen til bes\u00e6ttelsen har underg\u00e5et markante skift, og det samme g\u00e6lder mediernes … L\u00e6s resten
[1]<\/a> Bryld og Warring: Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>; Bryld: Kampen om historien<\/em>; Bryld: \u201dBes\u00e6ttelsesforskningens faser\u201d; Bryld: Min bes\u00e6ttelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n