{"id":1127,"date":"2025-03-13T10:53:36","date_gmt":"2025-03-13T09:53:36","guid":{"rendered":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1127"},"modified":"2025-03-13T10:53:36","modified_gmt":"2025-03-13T09:53:36","slug":"sebastian-olden-joergensen-holberg-og-den-laerde-republik-en-replik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?p=1127","title":{"rendered":"Sebastian Olden-J\u00f8rgensen: Holberg og den l\u00e6rde republik \u2013 en replik"},"content":{"rendered":"\n

I seneste h\u00e6fte af Temp<\/em> [Temp<\/em> 29] har Brian Kj\u00e6r Olesen sat sig for at \u201dkaste et alternativt blik p\u00e5 Holbergs relation til oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d.[1]<\/a> Det falder i to dele: 1) Ludvig Holbergs tilh\u00f8rsforhold til oplysningstidens l\u00e6rde republik og 2) Holbergs placering i forhold til de forskellige slags oplysning. Jeg vil koncentrere mig om det f\u00f8rste, fordi Olesen lader min person repr\u00e6sentere den opfattelse, han \u00f8nsker at g\u00f8re op med.<\/p>\n\n\n\n

Den l\u00e6rde republik<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den l\u00e6rde republik<\/em> er den almindelige danske overs\u00e6ttelse af La r\u00e9publique des lettres <\/em>og betegnerdet internationale og interkonfessionelle intellektuelle f\u00e6llesskab blandt Europas l\u00e6rde fra ren\u00e6ssancen og frem, hvor man skal huske, at l\u00e6rd<\/em> og lettres<\/em> omfatter b\u00e5de videnskaben og litteraturen. Med reference til nyere forskningslitteratur opregner Olesen fire typiske praksisser, der kendetegner den l\u00e6rde republik: (1) brevkorrespondance, (2) udenlandsrejser, (3) deltagelse i l\u00e6rde selskaber, forsamlinger og klubber og (4) publikationsvirksomhed.<\/p>\n\n\n\n

            Med denne udm\u00e6rkede tjekliste i h\u00e5nden er det Olesens hensigt bedre at forst\u00e5 Holbergs intellektuelle biografi og vise, at han var dybt engageret i den l\u00e6rde republik.[2]<\/a> Her opst\u00e5r det f\u00f8rste problem, for hvem har egentlig h\u00e6vdet, at Holberg ikke<\/em> var engageret i den l\u00e6rde republik? I artiklens indledning pr\u00e6senterer Olesen to etablerede positioner, der \u201dhar s\u00e5et tvivl om Holbergs relation til den l\u00e6rde republik\u201d, repr\u00e6senteret af henholdsvis undertegnede og Kasper Eskildsen. Tilsvarende dukker mit navn op i konklusionen hvor Olesen tager afstand fra dem, der h\u00e6vder, at Holberg kun var \u201dpassivt medlem af den l\u00e6rde republik\u201d, og klandrer den nyere Holberg-forskning for at have \u201dskrevet ham ud af den l\u00e6rde republiks historie\u201d.[3]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            Problemet er imidlertid, at jeg aldrig har udtalt mig direkte om Holbergs relation til den l\u00e6rde republik, heller ikke de steder, Olesen n\u00e6vner i sine henvisninger. Det t\u00e6tteste, jeg kommer, er f\u00f8lgende bem\u00e6rkning:<\/p>\n\n\n\n

Holberg did not write in the official persona of a royal historiographer, or as an antiquarian conversing with kindred spirits in the higher reaches of the international republic of letters.[4]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Her n\u00e6vnes den l\u00e6rde republik ganske vist, men kun som led i en pr\u00e6cisering af, at Holberg hverken var kongelig historiograf (officiel historieskriver) eller antikvar (systematisk-kritisk oldtidsforsker). Ordene er taget fra et afsnit, der definerer Holberg som en gentleman historian<\/em>, mere interesseret i den bredere offentlighed end i akademisk diskussion. Eller for nu at sk\u00e6re det ud i pap: Det relevante afsnit handler om, hvad slags historiker Holberg var (gentleman historian<\/em> som David Hume eller Edward Gibbon) og ikke var (historiograf eller antikvar som hans professorkollega Hans Gram), men det handler ikke<\/em> om hans tilknytning til den l\u00e6rde republik. At slutte af mine ord, at kun antikvarer tilh\u00f8rer den l\u00e6rde republik, og at n\u00e5r Holberg ikke var antikvar, s\u00e5 \u2026 ja, det ville v\u00e6re at str\u00e6kke dem langt ud over, hvad de kan holde til.<\/p>\n\n\n\n

            Nu kan man selvf\u00f8lgelig mene, at jeg de facto har skrevet Holberg ud af den l\u00e6rde republiks historie, selv om jeg ikke eksplicit tager emnet op. Her vil jeg dog tv\u00e6rtimod mene, at jeg ved at vise Holbergs n\u00e6rhed til samtidig fransk og tysk historieteori har bidraget til at p\u00e5vise de b\u00e5nd, der forbandt ham til den l\u00e6rde republik, snarere end det modsatte.[5]<\/a> Hvis jeg var blevet spurgt eller havde stillet mig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let direkte, ville jeg nok have svaret, at Holbergs velkendte st\u00e6rke afsmag for selskabelighed og brevskrivning var atypisk for den l\u00e6rde republik, men jeg tror ikke jeg ville have frakendt ham medlemskabet af den grund. At jeg ikke tidligere har udtalt mig om emnet, skal dog ikke forhindre mig i at tage nogle problematiske punkter i Olesens artikel op til dr\u00f8ftelse.<\/p>\n\n\n\n

Holbergs \u201dbrevkorrespondancer\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste punkt p\u00e5 Olesens tjekliste er brevskrivning. Han begynder her med en indr\u00f8mmelse, men ender med en p\u00e5stand:<\/p>\n\n\n\n

Selv om Holberg ikke s\u00f8gte at holde forbindelsen ved lige til de europ\u00e6iske l\u00e6rde, han m\u00f8dte p\u00e5 sine rejser, opretholdt han andre l\u00e6rde brevkorrespondancer. For eksempel omtaler den svenske digter Hedvig Charlotta Nordenflycht en nu tabt korrespondance om filosofiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, som hun havde med Holberg.[6]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Det er en interessant formulering, for Olesen fremh\u00e6ver den tabte brevveksling med Nordenflycht som \u00e9n blandt \u201dandre l\u00e6rde brevkorrespondancer\u201d. Hvilke andre t\u00e6nker han p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

            En udgave af Holbergs samlede breve udkom i 1922 og t\u00e6ller 46 numre. Her er alt taget med: fra ans\u00f8gningen om et professorat til hans testamente og instrukser til ridefogeden p\u00e5 hans gods. De fleste breve er forretningsskrivelser eller klientbreve. Med delvis undtagelse af et brev til hans kollega professor Gram, som han i dennes egenskab af rektor havde bedt om en udtalelse om manuskriptet til en lille universitetsl\u00e6rebog i verdenshistorie (Synopsis Histori\u00e6 Universalis <\/em>1733), kan ikke \u00e9t eneste af brevene karakteriseres som l\u00e6rd brevkorrespondance.[7]<\/a> Tilbage st\u00e5r den tabte brevvekslingen med Nordenflycht. Hvad ved vi egentlig om den?<\/p>\n\n\n\n

En tabt filosofisk korrespondance med Nordenflycht?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den 26-\u00e5rige svenske adelskvinde Hedvig Charlotta Nordenflycht (1718-63) udgav i 1744 en anonym digtsamling Qwinligit Tankespel Af en Herdinna i Norden<\/em> og heri et digt \u201dWigtiga Fr\u00e5gor Til en L\u00e4rd, Med Auctorens<\/em> egit Swar\u201d. Som man ser af titlen, best\u00e5r digtet af to dele: Nordenflychts sp\u00f8rgsm\u00e5l stilet til en ber\u00f8mt l\u00e6rd, som uden tvivl er Holberg, og dertil et svar forfattet ikke af Holberg, men af hende selv. Intet i det svenske digt indikerer forudg\u00e5ende personlig kontakt mellem de to, tv\u00e6rtimod lyder de fire f\u00f8rste vers:<\/p>\n\n\n\n

F\u00f6rundra ej, o Danmarks ljus,<\/p>\n\n\n\n

  Jag obekant f\u00f6r eder w\u00e5gar<\/p>\n\n\n\n

Afm\u00e5la alt det tankebrus,<\/p>\n\n\n\n

  Som ogement mit sinne pl\u00e5gar.[8]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Eller som det hedder i en ikke ueffen dansk overs\u00e6ttelse, der fulgte to \u00e5r senere:<\/p>\n\n\n\n

O Danmarks Lys! Forundres ej,<\/p>\n\n\n\n

  At jeg mig ubekiendt fordrister         <\/p>\n\n\n\n

At vise dig den vilde Vey,<\/p>\n\n\n\n

  Som mig urolig gi\u00f8r og bister:[9]<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u00c5ret efter udgivelsen af den svenske original, den 17. august 1745, skrev hun en lille selvbiografi, fordi den svenske embedsmand og historiker Anders Anton Stiernmann (1695-1765) forberedte et v\u00e6rk om l\u00e6rde kvinder og havde bedt hende om oplysninger. Det planlagte v\u00e6rk blev aldrig til noget, men brevet blev udgivet kort efter hendes d\u00f8d. Olesen citerer fra brevet som bel\u00e6g for den tabte korrespondance om filosofiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, men hans citat er lidt h\u00e5rdt besk\u00e5ret (se det nedenfor med fedt angivne). Sammenh\u00e6ngen er, at Nordenflycht lige har fortalt om de ulykker, der haglede ned over hende i begyndelsen af 1740\u2019erne, heriblandt hendes h\u00f8jt elskede anden mands d\u00f8d efter kort tids \u00e6gteskab:<\/p>\n\n\n\n

Dessa mina olyckor, som varit f\u00f6rs\u00e4llskapade med m\u00e5nge flera, sj\u00f6n\u00f6d, tyvnad, eldsv\u00e5da, bedr\u00e4geri, som satt ens v\u00e4lf\u00e5ngna egendom i fr\u00e4mmandes h\u00e4nder, voro p\u00e5 en g\u00e5ng h\u00e5rda prov f\u00f6r en i v\u00e4rlden of\u00f6rfaren m\u00e4nniska, s\u00e5 att det ej var under, det jag r\u00e5kade i ovisshet och misstr\u00f6stan om den Evigas n\u00e5d och f\u00f6rsyn. Alla filosofiska tvivelsm\u00e5l yppade sig p\u00e5 nytt i mina tankar. Jeg fann ingen fast botten att vila p\u00e5. Jeg utmattade mig i stadfigt frestande: korresponderade med m\u00e5nga upplysta M\u00e4n; bland dem ock den l\u00e4rda Prof. Holberg i Danmark, och pr\u00f6vade alla mine v\u00e4nnars styrke<\/strong>. Blandt hvilka Kyrkoherden Carl Brovallius allramest uphj\u00e4lpte mine tanker\u2026 (Det her med fedt fremh\u00e6vede er Olesens uddrag)[10]<\/a><\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de den \u00e6ldre danske og den \u00e6ldre og nyere svenske forskning tvivler p\u00e5 omfanget af denne korrespondance, bl.a. fordi det som n\u00e6vnt er klart, at ikke kun digtets sp\u00f8rgsm\u00e5l, men ogs\u00e5 Holbergs \u201dsvar\u201d er skrevet af Nordenflycht.[11]<\/a> M\u00e5ske har hun bare sendt Holberg sit digt, f\u00e5et en kort tak eller ingenting retur og s\u00e5 selv skrevet svaret. Hendes sp\u00f8rgsm\u00e5l drejer sig om sj\u00e6lens ud\u00f8delighed, men svaret bygger ikke p\u00e5 noget, Holberg har sagt eller ment, for det flugter slet ikke med hans udsagn om emnet fra midten af 1740\u2019erne.[12]<\/a> Ud over det n\u00e6vnte digt har Nordenflycht omtalt Holberg i to sm\u00e5 epigrammer og et lille digt i et brev, der uden mindste antydning af personlig kontakt viser, at hun s\u00e5 afgjort var med i den store svenske Holberg-fanklub.[13]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            Ogs\u00e5 en anden betragtning tr\u00e6nger sig p\u00e5. Indikerer Nordenflychts ord overhovedet en l\u00e6rd brevveksling om filosofiske emner? Egentlig ikke. Af sammenh\u00e6ngen i citatet ovenfor fremg\u00e5r, at ulykkerne kastede hende ud i \u201dovisshet och misstr\u00f6stan om den Evigas n\u00e5d och f\u00f6rsyn\u201d, alts\u00e5 usikkerhed og mismod ang\u00e5ende Guds forsyn og n\u00e5de. Eller med andre ord: en eksistentiel krise. Ud over at korrespondancens omfang er tvivlsomt, m\u00e5 man ogs\u00e5 sige, at dens emne ikke rigtig svarer til, hvad man normalt forestiller sig under en l\u00e6rd korrespondance. Som det fremg\u00e5r af citatet ovenfor, var det da ogs\u00e5 en pr\u00e6st, der kunne hj\u00e6lpe hende.<\/p>\n\n\n\n

            Den eneste, der mig bekendt uden forbehold deler Olesens standpunkt om en filosofisk korrespondance mellem Holberg og Nordenflycht, er Holbergs forl\u00e6gger Ernst Henrich Berling (1708-50), der i 1746 udgav en dansk overs\u00e6ttelse af Nordenflychts anonyme digtsamling inklusive digtet til Holberg. I den anledning placerede han Holbergs navn prominent p\u00e5 titelbladet og oplyste i fortalen:<\/p>\n\n\n\n

Den fornemmeste Aarsag, hvorfor man har oversat dette Skrift, er blandt andet et Vers, der viser, at hun har corresponderet <\/em>med vor l\u00e6rde Hr. Asses. Ludv. Holberg<\/em> udi visse philosophiske Materier, og at hun har fundet Behag udi hans l\u00e6rde Skrifter.[14]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Her skriver Berling s\u00e5dan set ligeud, at det er digtets blotte eksistens, der er hans hjemmel for p\u00e5standen om en korrespondance \u201dudi visse philosophiske Materier<\/em>\u201d mellem den debuterende digter og den 34 \u00e5r \u00e6ldre danske ber\u00f8mthed. Man tilgiver gerne den flittige bogtrykker hans salgstrick, men der er ingen grund til at l\u00e6gge for meget i det.<\/p>\n\n\n\n

            Det er selvf\u00f8lgelig muligt, at der har eksisteret korrespondancer, som er g\u00e5et tabt, men i betragtning af Holbergs ber\u00f8mthed b\u00e5de i samtid og eftertid, m\u00e5 det anses for rimeligt at drage en e silentio<\/em>-slutning: N\u00e5r vi hverken har rester eller indirekte vidnesbyrd, men rigeligt med udsagn fra b\u00e5de ham selv og andre, som indikerer det modsatte, s\u00e5 var der nok ikke noget.<\/p>\n\n\n\n

Tidsskrifter og l\u00e6rde selskaber<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Samme retoriske strategi, som Olesen anvender om Holbergs l\u00e6rde korrespondance \u2013 alts\u00e5 at anf\u00f8re det eneste eksempel, s\u00e5 man m\u00e5 tro, det er et blandt flere \u2013 synes bragt i anvendelse om tidsskrifter og l\u00e6rde selskaber. Han skriver:<\/p>\n\n\n\n

Holberg bidrog ogs\u00e5 til tidsskriftlitteraturen og de l\u00e6rde selskaber. Han leverede blandt andet to afhandlinger til det 1742 oprettede Videnskabernes Selskab, som senere blev trykt i Selskabets Skrifter som udi det Ki\u00f8benhavnske Selskab af L\u00e6rdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og opl\u00e6ste<\/em>.[15]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Man f\u00e5r her let det indtryk, at Holberg publicerede i flere<\/em> tidsskrifter, hvoraf de n\u00e6vnte afhandlinger blot er to eksempler, og at han ogs\u00e5 deltog i flere<\/em> l\u00e6rde selskabers aktivitet. Ud over de to afhandlinger i videnskabernes Selskabs skriftserie kendes imidlertid ingen andre bidrag fra Holbergs h\u00e5nd til danske eller udenlandske tidsskrifter. Alle hans andre mindre arbejder p\u00e5 latin, dansk, tysk og fransk udkom som selvst\u00e6ndige sm\u00e5skrifter.[16]<\/a> Han bidrog ikke engang til det k\u00f8benhavnske Nye Tidender om l\u00e6rde og curieuse Sager<\/em>, der udkom 1720-1835 under lidt forskellige titler.<\/p>\n\n\n\n

            Hvad s\u00e5 med andre l\u00e6rde selskaber? Samme \u00e5r (1745) som Holberg blev optaget i Videnskabernes Selskab, blev der i K\u00f8benhavn oprettet et andet l\u00e6rd selskab, nemlig Det Kongelige Danske Selskab til den Nordiske Historie og Sprogs Forbedring (Danske Selskab kaldet). Selskabets primus motor var Jacob Langebek (1710-75). Holberg regnedes til selskabets velyndere og sk\u00e6nkede forskellige historiske dokumenter til dets arkiv, men han blev aldrig medlem.[17]<\/a> Han omtalte ved en enkelt lejlighed selskabets tidsskrift, det stadig eksisterende Danske Magazin<\/em>, men med et ordvalg, der viser en noget betinget ros. Det var ham givet alt for antikvarisk.[18]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            Holbergs bidrag til tidsskrifter s\u00e5vel som til l\u00e6rde selskaber er alts\u00e5 et og det samme og best\u00e5r af to afhandlinger i Videnskabernes Selskabs tidsskrift, den ene Kort Bet\u00e6nkning over den nu regierende Qv\u00e6g-Syge<\/em> og den anden Danmarks og Norges S\u00f8e-Historie (F\u00f8rste Periodus)<\/em>. De to afhandlinger blev fremlagt i Videnskabernes Selskab henholdsvis den 6. december 1745 og 2. november 1746, dog ikke af Holberg selv, men den f\u00f8rste af selskabets formand Hans Gram (1685-1748) og den anden af selskabets sekret\u00e6r Henrik Henriksen (1715-80). Det er uvist, om Holberg nogensinde deltog i et af selskabets m\u00f8der, men det er muligt han dukkede op til et par h\u00f8jtidelige officielle lejligheder i 1751-52.[19]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            Holbergs distancerede forhold til Videnskabernes Selskab kan yderligere illustreres med en detalje om hans afhandling om kv\u00e6gpesten. Den opl\u00e6stes som n\u00e6vnt den 6. december 1745, blot to m\u00e5neder efter hans optagelse som \u00e6resmedlem, og udkom i andet bind af selskabets tidsskrift den f\u00f8lgende sommer 1746. Kort f\u00f8r udgivelsen p\u00e5 dansk var afhandlingen imidlertid blevet udgivet p\u00e5 tysk, hvilket Videnskabernes Selskabs formand og udgiver af selskabets Skrifter<\/em>, Holbergs professorkollega Hans Gram, selvf\u00f8lgelig tog fortrydeligt op. Den eneste oplagte skurk i den aff\u00e6re er Holberg selv, for den tyske udgave var beriget med en liste over 65 sj\u00e6llandske godser, som frem til slutningen af november 1745 var ramt af kv\u00e6gpest, med Holbergs eget Tersl\u00f8se som det sidste p\u00e5 listen. Det kan n\u00e6sten kun stamme fra Holberg selv.[20]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Holberg og La Beaumelle<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Men hvis Holberg bortset fra de n\u00e6vnte to undtagelser ikke publicerede i tidsskrifter, s\u00e5 medvirkede han m\u00e5ske p\u00e5 anden m\u00e5de? Olesen oplyser i umiddelbar forts\u00e6ttelse af det ovenfor citerede om Videnskabernes Selskab f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

Endvidere planlagde han sidst i 1740\u2019erne et samarbejde med huguenotten Laurent Angliviel de La Beaumelle (1726-73) p\u00e5 dennes tidsskrift La Spectatrice danoise ou l\u2019Aspasie moderne<\/em> \u2013 et samarbejde, som formentlig p\u00e5 grund af politiske uoverensstemmelser l\u00f8b ud i sandet.[21]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Olesens bel\u00e6g er en henvisning til Jonathan Israels The Enlightenment that Failed <\/em>(2019), der bygger p\u00e5 Claude Lauriols biografi om La Beaumelle (1978). Lauriol har p\u00e5 sin side sin viden fra La Beaumelles omfattende brevveksling i La Beaumelle-familiens arkiv. Den er heldigvis fra 2005 og frem blevet udgivet af The Voltaire Foundation i Oxford.[22]<\/a> G\u00e5r man til disse breve, kan det traditionelle billede af forholdet mellem Holberg og La Beaumelle suppleres med et planlagt samarbejde, s\u00e5dan som Olesen g\u00f8r, men det kan ogs\u00e5 pr\u00e6ciseres yderligere.<\/p>\n\n\n\n

            Den \u00e6ldre danske forskning, der af gode grunde ikke kendte La Beaumelles breve, mente, at Holberg og La Beaumelle fra start havde et d\u00e5rligt forhold til hinanden: La Beaumelle var ikke imponeret over Holbergs litter\u00e6re og intellektuelle niveau, og Holberg fandt La Beaumelle bedrevidende, for calvinistisk og for positiv over for frimureriet. Derfor kritiserede Holberg flere gange La Beaumelle p\u00e5 tryk, dog uden navns n\u00e6vnelse, mens La Beaumelle b\u00e5de direkte og indirekte svarede igen, samtidig med at han holdt en respektfuld facade.[23]<\/a> La Beaumelles breve bidrager her med nye oplysninger om, at der forud for det ansp\u00e6ndte forhold gik en fase af regul\u00e6r bromance<\/em>, men La Spectatrice danoise<\/em> bidrager med nyt, hvis den l\u00e6ses med sans for, at omtalen af Holberg afspejler en relation under forandring.[24]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            La Beaumelle kom til K\u00f8benhavn den 15. april 1747 til en stilling som hovmester for overj\u00e6germester Carl Christian Grams (1703-80) s\u00f8nner. F\u00e5 m\u00e5neder senere, i august samme \u00e5r, skildrede han i et l\u00e6ngere brev til broderen Jean bl.a. l\u00e6rdommens stade i Danmark, som han fandt meget lavt. Kun manglen p\u00e5 begavelser havde givet Hans Gram og Ludvig Holberg en vis status i Tyskland. Det er tydeligt, at La Beaumelle allerede havde gjort sig bekendt med de dele af Holbergs forfatterskab, der forel\u00e5 p\u00e5 latin (Niels Klim<\/em>) og fransk (komedierne) \u2013 og han var ikke imponeret \u2013 men at han i \u00f8vrigt ikke kendte Holberg personligt og blot refererede, hvad folk i almindelighed sagde:<\/p>\n\n\n\n

Baron Holberg er noget af en original. For at blive vel modtaget hos ham, m\u00e5 man bagtale menneskesl\u00e6gten. Han afskyr kvinder. N\u00e5r han skriver, lader han sig ikke forstyrre selv af et bl\u00e5t b\u00e5nd [: elefantridder], der er kommet for at se ham. De nordiske l\u00e6rde ynder at skille sig ud ved en eller anden form for galskab, som er deres helt egen.[25]<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u00c5ret efter, i sommeren 1748, var situationen en helt anden. Nu var La Beaumelle v\u00e6ldig gode venner med Holberg (\u201davec lequel je suis tr\u00e8s \u00e9troitement li\u00e9\u201d). Holberg havde r\u00e5det ham til at udgive et anonymt ugentligt blad, og La Beaumelle havde valgt titlen La Spectatrice danoise ou l\u2019Aspasie moderne<\/em>, som Holberg havde bifaldet (Aspasia var en \u00e5ndrig gr\u00e6sk kvinde fra 5. \u00e5rhundrede f.Kr. og Perikles\u2019 elskerinde). Det var planen, at Holberg skulle betale for trykningen mod at f\u00e5 en tredjedel af fortjenesten og rettighederne til en dansk overs\u00e6ttelse. Overs\u00e6ttelsen blev dog aldrig til noget. Holberg havde ogs\u00e5 lovet at levere nogle \u201ddiscours\u201d \u2013 p\u00e5 d\u00e5rligt fransk, som La Beaumelle syrligt bem\u00e6rker \u2013 men heller ikke dette synes at have materialiseret sig.[26]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            Allerede ved \u00e5rsskiftet 1748\/49 m\u00e5 forholdet mellem dem v\u00e6re g\u00e5et i stykker. I f\u00f8rste del af La Spectatrice danoise<\/em> fra efter\u00e5ret 1748 er Holberg omtalt venligt eller neutralt,[27]<\/a> men efter \u00e5rsskiftet \u00e6ndrer tonen sig. F\u00f8rst latterligg\u00f8res han under det let gennemskuelige d\u00e6knavn Plautiberg,[28]<\/a> dern\u00e6st roses han til skyerne for sine litter\u00e6re evner p\u00e5 en m\u00e5de, som enhver kan forst\u00e5, er parodisk:<\/p>\n\n\n\n

den ber\u00f8mte, den store, den uforlignelige hr. Holberg \u2026 denne fremragende mand, den politiske kandest\u00f8bers far, f\u00e6drelandets og sin tidsalders pryd, de l\u00e6rdes og sk\u00f8n\u00e5ndernes koryf\u00e6, ikke alene i Danmark, men i hele Europa.[29]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Til sidst bliver Holberg med navns n\u00e6vnelse udf\u00f8rlig kritiseret for sin behandling af huguenotternes (de franske calvinisters) stilling i Epistel <\/em>10.[30]<\/a><\/p>\n\n\n\n

            Dette sidste punkt m\u00e5 v\u00e6re hovedsagen, for La Beaumelle svarede ikke kun direkte p\u00e5 Epistel <\/em>10 i La Spectatrice danoise<\/em>, men udgav ved samme tid et selvst\u00e6ndigt skrift mod Holbergs Epistel <\/em>35, der ogs\u00e5 omhandler huguenotterne.[31]<\/a> I denne epistel havde Holberg refereret en diskussion, han havde haft med \u201den Reformered <\/em>Mand\u201d (calvinist) om udsigterne til en forening af lutheranere og calvinister. Calvinisten mente, at lutheranerne var urimeligt afvisende over for alle velmente forslag fra calvinistisk side, mens Holberg omvendt h\u00e6vdede, at de to \u201ddiffererede <\/em>fra hinanden udi fundamentale <\/em>Troens Artikler\u201d. Is\u00e6r tog Holberg anst\u00f8d af den calvinistiske l\u00e6re om pr\u00e6destination (forudbestemmelse til frelse eller fortabelse). Af La Beaumelles svar fremg\u00e5r, at det var ham, der var den \u201dReformered <\/em>Mand\u201d.<\/p>\n\n\n\n

            V\u00e6rre end Holbergs anti-calvinistiske holdning var dog nok, at han i Epistel <\/em>35 udstillede sin samtalepartner som intellektuelt underlegen. Men ikke nok med det: I Epistel<\/em> 37, blot fire sider l\u00e6ngere fremme i f\u00f8rste bind af Epistler,<\/em> tog Holberg endnu en gang sp\u00f8rgsm\u00e5let om lutheransk og calvinistisk op, men denne gang gav udtryk for stort set det samme standpunkt, som han i Epistel<\/em> 35 s\u00e5 kategorisk havde afvist! Denne kovending kan kun delvis forklares med Holbergs dybt rodf\u00e6stede antikatolicisme (katolikker som calvinisters og lutheraneres f\u00e6lles fjende).[32]<\/a> Det er nok ogs\u00e5 et typisk udtryk for det, Knud Haakonssen har kaldt Holbergs \u201dentertainment epistemology\u201d, alts\u00e5 hans kontinuerlige leg med synspunkter for at underholde og stimulere l\u00e6seren.[33]<\/a> For La Beaumelle m\u00e5 det derimod have set ud, som om Holberg havde skrevet Epistel<\/em> 35, ikke fordi han mente det, men ene og alene for at genere ham.<\/p>\n\n\n\n

            I relation til Olesens fremstilling m\u00e5 man derfor sige, at det er korrekt, at Holberg og La Beaumelle planlagde et samarbejde, men at \u201dsidst i 1740\u2019erne\u201d b\u00f8r indskr\u00e6nkes til \u201dsommeren og efter\u00e5ret 1748\u201d, og at bruddet mellem dem prim\u00e6rt var religi\u00f8st og m\u00e5ske ogs\u00e5 personligt betinget, men kun i mindre grad politisk.<\/p>\n\n\n\n

Holberg og dannelsesrejser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Til start og nogle gange undervejs kommer Olesen ind p\u00e5 Holbergs syn p\u00e5 ungdommens dannelsesrejser. Holbergs kritik af disse efter hans opfattelse kostbare og nyttesl\u00f8se rejser er velkendt, men rimer selvf\u00f8lgelig meget d\u00e5rligt med den anden af de ovenn\u00e6vnte praksisser, som definerer den l\u00e6rde republik. Olesens konklusion er, at Holberg med alderen blev tiltagende kritisk, men at han ikke principielt havde \u00e6ndret holdning. Det var kun disse rejsers misbrug, Holberg kritiserede. Denne harmonisering er imidlertid sv\u00e6r at sluge.<\/p>\n\n\n\n

            Holberg skriver ganske rigtigt i Epistel<\/em> 334, at han kun afviser dannelsesrejsernes misbrug, men hans gennemgang lader ingen i tvivl om, at misbrug er s\u00e5 langt det almindeligste. I slutningen af epistlen fantaserer han ligefrem om, at fl\u00e5defart\u00f8jer b\u00f8r l\u00e6gges ud i Nords\u00f8en og Storeb\u00e6lt for at opsnappe de unge m\u00e6nd p\u00e5 vej ud af landet, og han \u00f8nsker udtrykkeligt at lade \u00f8vrigheden afg\u00f8re, om en dannelsesrejse er p\u00e5 sin plads. For\u00e6ldrene eller de unge selv b\u00f8r i hvert fald ikke beslutte noget. F\u00f8rst da er der sat en stopper for misbrug!<\/p>\n\n\n\n

            Uanset om man mener \u2013 som man uden tvivl b\u00f8r \u2013 at denne epistel ligesom alle de andre er skrevet med et glimt i \u00f8jet, s\u00e5 best\u00e5r der en uoverstigelig performativ selvmodsigelse. Holberg kritiserede gentagne gange de udenlandsrejser, han ikke alene selv havde begivet sig ud p\u00e5, men ogs\u00e5 vidtl\u00f8ftigt skildret i sine levnedsbreve.<\/p>\n\n\n\n

            Det samme paradoks g\u00e6lder et andet punkt, som Olesen n\u00e6vner, nemlig at Holberg i Paris 1725-26 frekventerede en forsamling, der m\u00f8dtes om s\u00f8ndagen hos en oratorianerpr\u00e6st, hvor deltagerne fremlagde og diskuterede forskellige sm\u00e5skrifter. Han kom ogs\u00e5 i en anden klub \u2013 selv om han understreger, at det kun var lejlighedsvis \u2013 som m\u00f8dtes i <\/a>Le Caf\u00e9 des <\/a>beaux esprits. Derefter bem\u00e6rker han:<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg bet\u00e6nker dette og mere, undrer det mig ikke, <\/a>at der \u00e5r efter \u00e5r er s\u00e5 stor en h\u00f8st af fremragende v\u00e6rker i Frankrig, hvor man i s\u00e5danne l\u00e6rde selskaber l\u00e6ser b\u00f8gerne h\u00f8jt, ransager, retter og afpudser dem f\u00f8r offentligg\u00f8relsen.[34]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Ordene er i sk\u00f8nneste overensstemmelse med den l\u00e6rde republiks praksis og blev i Danmark f.eks. praktiseret i det f\u00f8rn\u00e6vnte Danske Selskab, men Holberg udsatte aldrig sig selv for noget lignende. Listen over performative selvmodsigelser og andre holbergske paradokser kunne let for\u00f8ges, og de repr\u00e6senterer et grundvilk\u00e5r for al besk\u00e6ftigelse med hans person og forfatterskab.<\/p>\n\n\n\n

Holberg og den l\u00e6rde republik endnu en gang<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Skulle jeg tage stilling til Holbergs forhold til den l\u00e6rde republik, ville jeg som indledningsvis n\u00e6vnt ikke drage hans medlemskab i tvivl, men karakterisere ham som atypisk. Jeg ville dog ogs\u00e5 tilf\u00f8je en dimension, der ikke indfanges af Olesens udm\u00e6rkede tjekliste. Det er Holbergs humor, alts\u00e5 hans tilsyneladende ub\u00e6ndige trang til at krydre n\u00e6sten alt, han skrev, med komiske og ironiske indslag. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 den l\u00e6rde republik.<\/p>\n\n\n\n

            Holbergs f\u00f8rste st\u00f8rre digterv\u00e6rk, Peder Paars <\/em>(1720), er en meget morsom parodi p\u00e5 det antikke helteepos, men samtidig en ikke mindre morsom parodi p\u00e5 den antikvariske historieskrivning og kommentering af klassikerne, kort sagt p\u00e5 en af den l\u00e6rde republiks typiske publikationspraksisser. Noget lignende g\u00e6lder Holbergs fingerede latinske disputationer mod Andreas Hojer (1719), hans afskedstale ved nedl\u00e6ggelsen af rektoratet (1736) og s\u00e5dan set ogs\u00e5 hans tre latinske Levnedsbreve<\/em> (1728, 1737, 1743), som over lange str\u00e6k er et udleverende og komiske vr\u00e6ngbillede af deres l\u00e6rde forfatter og den l\u00e6rde republik, ikke mindst rejsevirksomheden. Ogs\u00e5 i den satiriske rejseroman Niels Klim<\/em> (1741) g\u00f8r Holberg grin med den l\u00e6rde republiks praksisser, f.eks. i kapitel 7 om universiteterne i Potu eller i kapitel 8 om Videnskabslandet. For slet ikke at tale om Epistlerne<\/em> (1748-54), der en 539 kapitler lang f\u00f8ljeton af l\u00e6rde og vittige fingerede breve fra den notorisk ikke brevskrivende Holberg (endnu en performativ selvmodsigelse). At forst\u00e5 Holberg er med andre ord b\u00e5de let og sv\u00e6rt. Let, hvis man kan le af ham og med ham. Sv\u00e6rt, hvis man skal forklare ham og definere, hvad han helt pr\u00e6cis mente om det alt sammen.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Borelius, Hilma: Hedvig Charlotta Nordenflycht<\/em>, Uppsala, J.A. Lindblads F\u00f6rlag, 1921.<\/p>\n\n\n\n

Bost, Hubert, Claude Lauriol & Hubert Angliviel de La Beaumelle (udg.): Correspondance g\u00e9n\u00e9rale de La Beaumelle (1726-1773), <\/em>II-IV, Oxford, The Voltaire Foundation, 2006-2008.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Clausen, Julius: \u201dFranske literater i K\u00f8benhavn p\u00e5 Frederik den femtes tid\u201d, Historisk Tidsskrift<\/em>, 7. rk., I (1897-99), 1-81.<\/p>\n\n\n\n

Dahlerup, Verner (udg.): Holbergs Breve<\/em>, K\u00f8benhavn, G.E.C. Gads Forlag, 1926.<\/p>\n\n\n\n

Ehrencron-M\u00fcller, H: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814. Bind X Holberg, 1. Afdeling<\/em>, K\u00f8benhavn, H. Aschehoug & Co. Dansk Forlag, 1933.<\/p>\n\n\n\n

Ertler, Klaus-Dieter, Elisabeth Hobisch & Ellen Krefting <\/a>(udg.): La Spectatrice danoise de la Beaumelle. Edition comment\u00e9e<\/em>, Berlin, Peter Lang, 2020.<\/p>\n\n\n\n

Haakonssen, Knud: \u201dIntroduction, part 2: the author and the work\u201d, Knud Haakonssen & Sebastian Olden-J\u00f8rgensen (red.): Ludvig Holberg (1684-1754). <\/em>Learning and Literature in the Nordic Enlightenment<\/em>, London & New York, Routledge, 2017, 13-25.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Ad Virum Perillustrem *** Epistola<\/em>, [K\u00f8benhavn] 1728.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Adskillige Heltinders Og Navnkundige Damers Sammenlignede Historier Efter Plutarchi Maade<\/em>, I-II, K\u00f8benhavn, Johan J\u00f8rgen H\u00f8pffner, 1745.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Epistler<\/em>, I-V, K\u00f8benhavn, 1748-54.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Epistler. Udgivne med Kommentarer af F.J. Billeskov Jansen<\/em>, I-VIII, K\u00f8benhavn, H. Hagerup, 1944-54.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Kurtzes Bedencken \u00fcber die jetziger Zeit regierende Vieh-Seuche, Mit einigen Oeconomischen Anmerckungen. Aus dem D\u00e4nischen \u00fcbersetzt<\/em>, Wismar, Johann Andreas Berger, 1746.<\/p>\n\n\n\n

Holberg, Ludvig: Moralske Tanker<\/em>, I-II, K\u00f8benhavn, 1744.<\/p>\n\n\n\n

Israel, Jonathan: The Enlightenment that Failed. Ideas, Revolution, and Democratic Defeat, 1748-1830<\/em>, Oxford, Oxford University Press, 2019.<\/p>\n\n\n\n

Jansen, F.J. Billeskov: \u201dKv\u00e6gsyge og Vikingetogter. Om Holbergs To Bidrag til Videnskabernes Selskabs Skrifter\u201d<\/a>, F.J. Billeskov Jansen: Ludvig Holberg og menneskerettighederne og andre Holbergstudier<\/em>, K\u00f8benhavn, C.A. Reitzel 1999, 125-141.<\/p>\n\n\n\n

Kornerup, Bj\u00f8rn: Det Kongelige Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie 1745-1945<\/em>, K\u00f8benhavn, Gyldendalske Boghandel \u2013 Nordisk Forlag, 1945.<\/p>\n\n\n\n

La Beaumelle: Correspondance g\u00e9n\u00e9rale de La Beaumelle (1726-1773), <\/em>II 1747-1749, Oxford, The Voltaire Foundation, 2006.<\/p>\n\n\n\n

[Langebek, Jacob:] Det Kongelige Danske Selskabs Begyndelse og Tilvext I de Tre f\u00f8rste Aar 1745. 1746. 1747<\/em>, K\u00f8benhavn, Christoph Georg Glasing, 1748.<\/p>\n\n\n\n

Lauriol, Claude: La Beaumelle : un protestant c\u00e9venol entre Montesquieu et Voltaire<\/em>, Gen\u00e8ve – Paris, Librairie Droz, 1978.<\/p>\n\n\n\n

Nordenflycht, Hedvig Charlotta: Samlade skrifter<\/em>, I-III:2, udg. af Hilma Borelius, Stockholm, Albert Bonniers F\u00f6rlag, 1925-29.<\/p>\n\n\n\n

Nordenflycht, Hedvig Charlotta: Skrifter<\/em>, red. Torkel St\u00e5lmarck, inledning Sture All\u00e9n, Stockholm, Bokf\u00f6rlaget Atlantis, 1996.<\/p>\n\n\n\n

[Nordenflycht, Hedvig Charlotta:] Qvindeligt Tanke-Spill Af en Hyrdinde i Norden, bestaaende i adskillige smukke Vers, tillige med nogle Vigtige Sp\u00f8rsmaale til Hr. Assessor Lud. Holberg<\/em>, K\u00f8benhavn, Ernst Henrich Berling, 1746, 42.<\/p>\n\n\n\n

Nystr\u00f8m, Eiler: \u201dHolberg og Videnskabernes Selskab\u201d, Holberg Blandinger. Tredje Samling<\/em>, K\u00f8benhavn, Gyldendalske Boghandel \u2013 Nordisk Forlag, 1946, 98-100.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen, Sebastian: “Den antikatolske Holberg: Kirke, stat og naturret i skyggen af Samuel Pufendorf”, Historisk Tidsskrift<\/em>, 117:1 (2017), 1-34.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen, Sebastian: “History: national, universal and dynastic”, Knud Haakonssen & Sebastian Olden-J\u00f8rgensen (red.): Ludvig Holberg (1684-1754). Learning and Literature in the Nordic Enlightenment,<\/em> London & New York, Routledge, 2017, 159-181.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen, Sebastian: “Introduction, part 1: Holberg’s life and career”, Knud Haakonssen & Sebastian Olden-J\u00f8rgensen (red.): Ludvig Holberg (1684-1754). <\/em>Learning and Literature in the Nordic Enlightenment<\/em>, London & New York, Routledge, 2017, 3-11.<\/p>\n\n\n\n

Olden-J\u00f8rgensen, Sebastian: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker. En historiografisk-kritisk unders\u00f8gelse<\/em>, K\u00f8benhavn, Museum Tusculanums Forlag, 2015.<\/p>\n\n\n\n

Olesen, Brian Kj\u00e6r: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik. Et kapitel af Holbergs intellektuelle biografi\u201d, TEMP. Tidsskrift for historie, <\/em>nr. 29 (2024), 6-31.<\/p>\n\n\n\n

Schmidt, Kristoffer: \u201dLudvig Holberg og fejden med Johan Arckenholtz\u201d, Fund og forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger<\/em>, 53 (2014), 113-143.<\/p>\n\n\n\n

Stolpe, Peter Matthias: Dagspressen i Danmark, dens Vilkaar og Personer indtil Midten af det attende Aarhundrede<\/em>, bd. 4, K\u00f8benhavn, Samfundet til den danske Literaturs Fremme, 1881.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

<\/a>Tak til museumsinspekt\u00f8r, ph.d. Kristoffer Schmidt (Kongernes Samling) for nyttige henvisninger og mange \u00e5rs f\u00e6lles, forn\u00f8jelige Holberg-studier.<\/p>\n\n\n\n

[1] Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Smst., 8-9. Umiddelbart efter disse n\u00e6vnte fire kriterier er opstillet, bedyrer Olesen, at han \u201dhverken tilstr\u00e6ber en fastl\u00e5st definition af den l\u00e6rde republik eller har til m\u00e5ls\u00e6tning at bestemme, hvem der er inde, og hvem der er ude. Hensigten er derimod at belyse de forskellige m\u00e5der, hvorp\u00e5 republikken gennem medlemmernes aktiviteter blev til det, den var\u201d. Dvs., at nu er fokus angiveligt ikke l\u00e6ngere at forst\u00e5 Holbergs intellektuelle biografi i lyset af den l\u00e6rde republik, men snarere omvendt. Det er lidt sv\u00e6rt at f\u00e5 til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Smst., 7, 23.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: “History: national, universal and dynastic”, 162.<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 9.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Dahlerup (udg.): Holbergs Breve<\/em>, 86-89.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Nordenflycht: Samlade skrifter, <\/em>I, 234-249, citat 234; Nordenflycht: Skrifter<\/em>, 28-43, citat 28.<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> [Nordenflycht:] Qvindeligt Tanke-Spill<\/em>, 42. Om denne danske overs\u00e6ttelse, der nogle gange uden grund tilskrives Holberg, fordi den samme \u00e5r 1746 blev genudgivet sammen med Holbergs Mindre Poetiske Skrifter <\/em>(dog med separat titelblad og paginering) se Ehrencron-M\u00fcller: Forfatterlexikon<\/em>, X, 392-393.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Nordenflycht: Samlade skrifter, <\/em>III:2, 216; Nordenflycht: Skrifter, <\/em>13.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Dahlerup (udg.): Holbergs Breve, <\/em>11; Ehrencron-M\u00fcller: Forfatterlexikon<\/em>, X, 393; Borelius: Hedvig Charlotta Nordenflycht<\/em>, 94-95; Nordenflycht: Skrifter<\/em>, 348.<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Holberg: Moralske Tanker<\/em>, I, 143-153 (Libr. I, Epigramm. 101<\/em>); Holberg: Epistler<\/em>, I, 383-386 (Epistel <\/em>73).<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Nordenflycht: Samlade skrifter, <\/em>II, 108, 390; III:2, 224.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> [Nordenflycht:] Qvindeligt Tanke-Spill<\/em>, fortalen.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 9.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> De henvises her til hjemmesiden https:\/\/holbergsskrifter.no<\/a> og H. Ehrencron-M\u00fcllers Forfatterlexikon<\/em>, hvis bd. X-XII er helliget en minuti\u00f8s registrering af alle t\u00e6nkelige oplysninger om Holbergs liv og forfatterskab inklusive de forskellige udgaver og overs\u00e6ttelser.<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Kornerup: Det Kongelige Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie 1745-1945<\/em>, 20, 29, 31, 33; [Langebek:] Det Kongelige Danske Selskabs Begyndelse og Tilvext<\/em>, 81.<\/p>\n\n\n\n

[18]<\/a> Holberg: Adskillige Heltinders Og Navnkundige Damers Sammenlignede Historier<\/em>, I, b6 r.-v.<\/p>\n\n\n\n

[19]<\/a> Jansen: \u201dKv\u00e6gsyge og Vikingetogter. Om Holbergs To Bidrag til Videnskabernes Selskabs Skrifter\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[20]<\/a> Nystr\u00f8m: \u201dHolberg og Videnskabernes Selskab\u201d; Holberg: Kurtzes Bedencken \u00fcber die jetziger Zeit regierende Vieh-Seuche<\/em>, 19-20. Aff\u00e6rens pinlighed fremg\u00e5r indirekte af, at F.J. Billeskov Jansen n\u00e6vner den tyske overs\u00e6ttelse af afhandlingen om kv\u00e6gpesten, men p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 Holbergs lille nummer slet ikke fremg\u00e5r. Jf. \u201dKv\u00e6gsyge og Vikingetogter. Om Holbergs To Bidrag til Videnskabernes Selskabs Skrifter\u201d, 129.<\/p>\n\n\n\n

[21]<\/a> Olesen: \u201dLudvig Holberg og oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d, 9-10.<\/p>\n\n\n\n

[22]<\/a> Israel: The Enlightenment that Failed<\/em>, 226; Lauriol: La Beaumelle<\/em>, 147-160; Bost, Lauriol & La Beaumelle (udg.): Correspondance g\u00e9n\u00e9rale de La Beaumelle (1726-1773)<\/em>, II-IV d\u00e6kker \u00e5rene i K\u00f8benhavn 1747-51. P\u00e5 trods af de tre binds mange breve og supplerende dokumenter forbliver centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l om La Beaumelles tid i K\u00f8benhavn, f.eks. om hans kontakter og afsked, dog stadig uafklarede.<\/p>\n\n\n\n

[23]<\/a> Stolpe: Dagspressen i Danmark, <\/em>245-248; Clausen: \u201dFranske literater i K\u00f8benhavn p\u00e5 Frederik den femtes tid\u201d, 14-29; Schmidt: \u201dLudvig Holberg og fejden med Johan Arckenholtz\u201d, 137-138, 141-142.<\/p>\n\n\n\n

[24]<\/a> Dette har de moderne udgivere af La Beaumelles La Spectatrice Danoise<\/em> derimod set: Ertler, Hobisch & Krefting: 15-16, 29. Se i \u00f8vrigt Historisk Tidsskrift<\/em>, 123:2 (2023), 466-477.<\/p>\n\n\n\n

[25]<\/a> \u201dLe Baron Holberg vise au singulier; pour etre bien re\u00e7u chez lui, il faut m\u00e9dire du genre humain. Il deteste les femmes. Quand il compose, il ne se derangeroit pas pour un Cordon bleu qui iroit le voir. Les savans du Nord aiment \u00e0 se distinguer par quelque folie qui n\u2019apartienne qu\u2019\u00e0 eux\u201c, Bost, Lauriol & La Beaumelle (udg.): Correspondance g\u00e9n\u00e9rale de La Beaumelle (1726-1773), <\/em>II, <\/em>61.<\/p>\n\n\n\n

[26]<\/a> Smst., 208 (citat), 220, 230. I den resterende brevveksling fra La Beaumelles \u00e5r i K\u00f8benhavn (1747-51) er Holberg kun lejlighedsvis n\u00e6vnt med undtagelse af to g\u00e5defulde breve, der kun foreligger som udaterede, aldrig offentliggjorte trykmanuskripter, se Bost, Lauriol & La Beaumelle (udg.): Correspondance g\u00e9n\u00e9rale de La Beaumelle (1726-1773), <\/em>II, 355-358. Det g\u00e5defulde best\u00e5r i, at brevene till\u00e6gger Holberg standpunkter (at alle b\u00f8ger burde forbydes, alle l\u00e6rde institutioner afskaffes og alle skoler lukkes!), som han ikke ses nogensinde at have udtrykt.<\/p>\n\n\n\n

[27]<\/a> Ertler, Hobisch & Krefting (udg.): La Spectatrice danoise de la Beaumelle<\/em>, 71 (Amusement V), 163, 166-167 (Amusement XXI), 173 (Amusement XXII), 192 (Amusement XXV).<\/p>\n\n\n\n

[28]<\/a> Smst. 246 (Amusement XXX), 252 (Amusement XXXI)<\/p>\n\n\n\n

[29]<\/a> \u201dl\u2019illustre, le grand, l\u2019incomparable M. de Holberg \u2026 cet excellent homme, le p\u00e9re du Potier d\u2019\u00e9taim Politique, l\u2019ornement de sa Patrie & de son si\u00e9cle, le coryph\u00e9e des savans & des beaux-esprits, non seulement de Dannemarc, mais encore de toute l\u2019Europe\u201d, smst. 268 (Amusement XXXIV), mere tvetydigt 339, 341 (Amusement XLV)<\/p>\n\n\n\n

[30]<\/a> Smst. 362-368 (Amusement XLIX)<\/p>\n\n\n\n

[31]<\/a> Holberg: Epistler<\/em>, I, 192-197. Se Billeskov Jansens kommentar til Epistel<\/em> 10, 35 og 414. Beaumelles skrift udkom f\u00f8rst anonymt som Lettre \u00e0 Monsieur le Baron de Holberg <\/em>(K\u00f8ln 1749) og dern\u00e6st i sprogligt revideret og under hans eget navn i tidsskriftet Biblioth\u00e8que raisonn\u00e9e des Ouvrages des Savans de l\u2019Europe<\/em>, XLII (1749), 152-170. Sidstn\u00e6vnte version er genudgivet i Bost, Lauriol & La Beaumelle (udg.): Correspondance g\u00e9n\u00e9rale de La Beaumelle (1726-1773), <\/em>II, 274-284.<\/p>\n\n\n\n

[32]<\/a> Olden-J\u00f8rgensen: \u201dDen antikatolske Holberg\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[33]<\/a> Haakonssen:\u201dIntroduction, part 2: the author and the work\u201d, 18.<\/p>\n\n\n\n

[34]<\/a> Holberg: Ad Virum Perillustrem *** Epistola <\/em>(f\u00f8rste levnedsbrev), 169, Ole Thomsens ovs. p\u00e5 https:\/\/holbergsskrifter.no.<\/p>\n\n\n\n

SEBASTIAN OLDEN-J\u00d8RGENSEN<\/p>\n\n\n\n

LEKTOR, SAXO-INSTITUTTET<\/p>\n\n\n\n

K\u00d8BENHAVN UNIVERSITET<\/p>\n\n\n\n

OLDEN@HUM.KU.DK<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I seneste h\u00e6fte af Temp [Temp 29] har Brian Kj\u00e6r Olesen sat sig for at \u201dkaste et alternativt blik p\u00e5 Holbergs relation til oplysningstidens l\u00e6rde republik\u201d.[1] Det falder i to dele: 1) Ludvig Holbergs tilh\u00f8rsforhold til oplysningstidens l\u00e6rde republik og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1127"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1127"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1127\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1130,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1127\/revisions\/1130"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1127"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1127"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1127"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}