Det er p\u00e5 mange m\u00e5der et uheldigt tidspunkt, vi har dette forsvar p\u00e5 ugen for Trumps inds\u00e6ttelse som USA\u2019s pr\u00e6sident \u2013 for afhandlingen er alt for timelig og relevant, dens aktualitet risikerer at komme til at skygge for dens bredere anliggende og v\u00e6rdi, vi risikerer at Trump tager hele opm\u00e6rksomheden. S\u00e5 jeg vil gerne s\u00e5 vidt muligt s\u00e6tte parentes om lige nu og den start eller genstart, der begyndte i mandags, for desto bedre at kunne vurdere afhandlingens bredere og historisk l\u00e6ngere r\u00e6kkevidde.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 en m\u00e5de er du med afhandlingen kommet \u2018hjem\u2019 til id\u00e9historie. Afhandlingen er klart, om end det ikke ekspliciteres, en id\u00e9historisk informeret afhandling. Jeg har derfor en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ang\u00e5r analysemetoden mere end selve den egentlige analyse, dvs. tilgangen mere end substansen. Jeg har meget, jeg gerne vil diskutere, s\u00e5 jeg hopper direkte ud i det<\/p>\n\n\n\n
1) Id\u00e9historisk tilgang<\/strong><\/p>\n\n\n\n Du siger s. 29, med reference til Blumenbergs \u2019Arbeit am Mythos\u2019, at afhandlingen handler om \u201den afd\u00e6kning af, hvordan amerikanske politiske myter \u2013 amerikansk mytologi \u2013 altid har haft og stadig har indflydelse p\u00e5 USA\u2019s politiske forhold, s\u00e5vel indenrigs- som udenrigs- og sikkerhedspolitik.\u201d og med reference til Rolands Barthes beskriver du s. 86 myter som \u201dbetydningsmaskiner\u201d. Hvordan identificeres, defineres og historiseres en myte? Jeg savner en eksplicitering af, ikke hvad en myte er, men hvordan man arbejder myte-historisk og myte-analytisk?<\/p>\n\n\n\n Side 31 skriver du, at myter har \u201dgr\u00e6nseflader til ideologi, utopi og religion\u201d og jeg savner ogs\u00e5 her en klarere arbejdsdeling eller afgr\u00e6nsning af myten, der viser os, dels hvorfor det er et mere oplagt analytisk begreb end de andre tre og dels hvordan myten i praksis opererer anderledes end ideologi, utopi og religion, dvs. hvordan er myten forskellig fra dem og hvorfor er den det bedste analytiske begreb til dit \u00e6rinde? Og hvorfor er det ikke mere relevant med en ideologi-analyse, fx ved brug af Michael Freedens ideologibegreb, som er uden de konnotationer, som du m\u00e5 afvikle ifht- mytebegrebet, samtidig med at det er mere \u00e5benlyst knyttet til s\u00e5vel det politiske id\u00e9- som praksisniveau.<\/p>\n\n\n\n En anden, der i mods\u00e6tning til Freeden spiller en vis rolle, er den tyske begrebshistoriker Reinhart Koselleck. Og det er ikke kun i begrebsanalysen, og m\u00e5ske han endda her ikke spiller den helt store rolle, men snarere i modernitetsanalysen, saddeltids-modellen, at han spiller en rolle for dig. Men er det m\u00e5ske den farligste anvendelse af ham p\u00e5 amerikansk jord? Det forekommer mig, at Kosellecks model i ekstrem grad er formet af og p\u00e5 den europ\u00e6iske erfaring, og at det selv i en tidsforskudt saddeltid, som du s\u00e6tter til 1870-1920 fremfor Kosellecks, der g\u00e5r fra 1750-1840. Er den historiske distinktion, Koselleck laver mellem erfaringsrum og forventningshorisont ikke helt anderledes eller slet ikke eksisterende i USA givet at der i langt mindre grad er taget et opg\u00f8r med erfaringsrummet, og USA snarere kan siges at v\u00e6re grundet fra de tidligste tider f\u00f8r statsdannelsen p\u00e5 en n\u00e6rmest ren forventningshorisont? Er der ikke mere end et ocean imellem Europa og USA, nemlig en helt anden historie, begrebshistorie, og risikerer din saddeltidsmodel ikke at skabe et for st\u00e6rkt brud for langt oppe i historien? Hvad sker der, hvis man startede i 1776 som det egentlige brud eller med den f\u00f8rste kolonisering? Vigtigere endnu, hvad er dine overvejelser over at anvende en europ\u00e6isk t\u00e6nkning p\u00e5 en amerikansk virkelighed?<\/p>\n\n\n\n Jeg vil gerne vende tilbage til myten. s. 32 snakker du om \u201dmyternes eksistentielle funktion\u201d, Chiara Bottici skriver, at det v\u00e6sentlige ved myter ikke er deres sandhedsv\u00e6rdi eller mangen p\u00e5 samme men derimod deres \u201dsociale funktion\u201d, om end det vel snarere her handler om deres politiske funktion. Side 239 skriver du, at USA’s krige \u201der utvivlsomt under indflydelse af den amerikanske mytologi\u201d. P\u00e5 den n\u00e6ste side st\u00e5r der, at de \u201dformer fortolkningen af truslerne\u201d og s. 335 taler du om \u201dhvordan den amerikanske mytologi sl\u00e5r igennem i amerikansk politik\u201d \u2013 alle inciterende men ogs\u00e5 ret vage beskrivelser af mytens politiske handlingsfunktion, men side 308 st\u00e5r der s\u00e5 ogs\u00e5: \u201dDen politiske forst\u00e5else og retorik, som den bl.a. kommer til udtryk i dokumenter som den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi, er ikke n\u00f8dvendigvis sammenfaldende med den faktisk f\u00f8rte politik.\u201d Man kan vel lave en trappestige af mytens funktion, hvor de tre f\u00f8rste kommer f\u00f8r handlingen og den sidste efter<\/p>\n\n\n\n jeg er nysgerrig p\u00e5, hvor st\u00e6rk du mener mytens handlingsfunktion er. Det bliver ikke klart, afhandlingen igennem. Hvor uafh\u00e6ngig en variabel er myten i forklaringen af politisk handling? Med andre ord, hvordan analysere overgangen fra myte til handling og hvordan vide, at det er myte og ikke alt muligt andet, der former, motiverer, begrunder handling?<\/p>\n\n\n\n Jeg er enig med dig i, at myter ikke kan empirisk tilbagevises. De kan i en vis forstand ikke kritiseres med baggrund i fakta, hvilket jo rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad man som forsker, s\u00e5 skal stille op med dem andet end p\u00e5pege, at de findes. En nyklassisk tilgang ville v\u00e6re en nietzscheansk-foucaltiansk, der opst\u00e5r den multiple genealogi bag tidens h\u00e6vdvundne sandheder, men det er vel ikke den vej, du er g\u00e5et trods det historiske arbejde, der ogs\u00e5 er i afhandlingen. Hvordan g\u00e5r man kritisk-analytisk til myter, eller mere pr\u00e6cist, hvilke metodiske og analytiske overvejelser gjorde du dig ifht den myehistorie og mytekritik, du bedriver?<\/p>\n\n\n\n 2) Id\u00e9er versus interesser<\/strong><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 side 14 laver du en distinktion mellem \u201dinfrastruktur\u201d, der her betyder jernbaner og anden materiel virkelighed, og s\u00e5 \u201dvisioner\u201d og dermed rejser du m\u00e5ske id\u00e9historiens mest bet\u00e6ndte og \u00f8mme diskussion, nemlig forholdet mellem id\u00e9er og interesser.<\/p>\n\n\n\n Idehistorien vil sige, at id\u00e9er bev\u00e6ger os. De inspirerer, mystificerer, overtaler, irriterer, mobiliserer os. Id\u00e9er og tanker i tale og tekst \u00e6ndrer vores holdninger, f\u00e5r os til at se verden anderledes, overbeviser os om at vi har ret eller tager fejl. Vi har id\u00e9er om os selv og andre, om vennerne og fjenderne, om de ting vi kan lide og dem vi ikke kan. Id\u00e9er g\u00f8r en masse handlinger mulige, fordi de g\u00f8r dem rigtige eller vigtige for os, og hindrer andre handlinger, fordi de virker forkerte, ikke l\u00e6ngere rigtige, nu for\u00e6ldede. Vi bruger id\u00e9er til at overbevise andre. Vi bruger billedsprog, metaforer, argumenter, lignelser, historiske referencer, ideologiske, moralske og religi\u00f8se forestillinger. Handlinger er udtrykte eller udf\u00f8rte id\u00e9er. Alligevel h\u00f8rer man ofte en kritik af id\u00e9ernes betydning \u2013 og dermed indirekte af id\u00e9historie \u2013 som noget sekund\u00e6rt, noget ikke helt lige s\u00e5 vigtigt som magt, interesser, biologi, begivenheder eller hvad det nu kan v\u00e6re. Id\u00e9er er angiveligt bare det, vi bruger til at retf\u00e6rdigg\u00f8re det, vi allerede af andre grunde havde besluttet os for at g\u00f8re<\/p>\n\n\n\n Jeg savner i analyserne det, vi kunne kalde det materialistiske perspektiv, det kan analytisk v\u00e6re marxisme elle realisme, og det kan i \u00f8konomisk forstand f.eks. v\u00e6re neoliberalismens eller andre \u00f8konomiske forholds betydning, men ogs\u00e5 i bredere forstand institutionernes tunge rytmik, deres produktion af egne verdensforst\u00e5elser og bureaukratiserede fortolkningsautomatikker<\/p>\n\n\n\n S\u00e5, jeg vil gerne h\u00f8re tre ting: a) Hvor stiller du dig metodisk-analytisk ifht ideers og interessers respektive betydning for praksis i generel forstand? b) Hvordan ser det praktisk ud i dine analyser, dvs. hvad siger dine konkrete analyser om, lad os kalde det styrkeforholdet mellem ideer og interesser i amerikansk politik? Og endelig c) mere id\u00e9historisk-analytisk, viser dine analyser en forandring over tid i myternes udformning (indhold) og formulering (mediesituation i bredeste forstand) og ikke mindst deres funktion (handlekraft)?<\/p>\n\n\n\n 3) Hvordan taler staten?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mit n\u00e6ste, og noget kortere, punkt handler om udv\u00e6lgelse af kilder, eller i mere pr\u00e6gnant forstand sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan en stat taler? Afhandlingens prim\u00e6re akt\u00f8rer er for det f\u00f8rste pr\u00e6sidenter og dern\u00e6st dem, vi kunne kalde statsintellektuelle: historikere og statskundskabere, der r\u00e5dgiver magten samt topembedsfolk, der blander sig i samfundsdebatten. Der er et generelt analytisk anliggende, der handler om, hvordan vi kan antage, at nogen taler for staten, i dette tilf\u00e6lde udsiger og former den amerikanske mytologi, hvordan kan vi vide, at resten af befolkningen lytter, at det er lige dette og lige dem, der lyttes til, dvs. hvordan m\u00e5le mytologiseringens impact?<\/p>\n\n\n\n Men mere konkret er jeg interesseret i, fordi du aldrig ekspliciterer det, hvordan du har udvalgt dine akt\u00f8rer og hvorfor, n\u00e5r det nu handler om en amerikansk mytologi, du fremstiller som n\u00e6rmest en national konsensus, vi ikke h\u00f8rer om kunstnere, forfattere, undervisningsplaner, museumskustoder og andre mytemagere? Jeg kan ogs\u00e5 stille sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 denne m\u00e5de: hvorfor antage, som afhandlingen synes at g\u00f8re, at dem, der handler, dvs. pr\u00e6sidenter, generaler og andre statsakt\u00f8rer, ogs\u00e5 er dem, der mest pr\u00e6gnant og indflydelsesrigt har formuleret den mytologi, de angiveligt handler ud fra? Er de m\u00e5ske ikke, hvis dine formuleringer fra tidligere omkring mytens funktion, ikke snarere at forst\u00e5 som mytens handlingsredskaber, som fanget af en mytologi de har arvet, snarere end at de er skabere af den?<\/p>\n\n\n\n Der er en forbundet uklarhed omkring enkeltpersoners vigtighed. Der synes for indev\u00e6rende at v\u00e6re en vis genkomst af \u2019big man theory\u2019 i historiefaget og politologien, man kan t\u00e6nke p\u00e5 Ruth Ben-Ghiats Strongmen<\/em> fra 2021 eller Ian Kershaws Personality and Power<\/em> fra 2022 og en hurtig skandering af de tre sidste amerikanske pr\u00e6sidenter ville tilsige, at deres person betyder mere end deres institution: Obamas karisma, Bidens svaghed, Trumps brutalitet. Baseret p\u00e5 din id\u00e9historiske analyse, hvor st\u00e6rk vil du sige, at individer, s\u00e6rligt pr\u00e6sidenter, har i at forme det nationale narrativ og er der i et historisk perspektiv \u00e6ndringer i de store personligheders myteskabende kraft?<\/p>\n\n\n\n 4) Hvor historisk er nutiden?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg kunne nu godt t\u00e6nke mig at snakke lidt om, hvad det historiske perspektiv giver os og h\u00f8re dig sige lidt mere, end du g\u00f8r i afhandlingen om, hvor bundet nutiden er af fortiden. Der synes at v\u00e6re en implicit sp\u00e6nding i afhandlingen mellem det id\u00e9-strukturelle niveau, myterne, og s\u00e5 det situationelle, hvilket er en genkomst af sp\u00f8rgsm\u00e5let om myternes kraft generelt og specifikt. Det er for mig at se ikke helt klart, hvordan du i de perioder, du s\u00e6rligt analyserer, ser en historisk kausalkraft i de tanker og beslutninger, akt\u00f8rerne foretager, dvs. i hvor h\u00f8j grad forklarer forhistorien den til enhver samtids udf\u00f8rte politik?<\/p>\n\n\n\n Der er afhandlingen igennem en r\u00e6kke bem\u00e6rkninger, der mig at se ikke helt samler sig til en egentlig analyse, af at USA for indev\u00e6rende st\u00e5r i en brudsituation, hvor som Gramsci engang sagde, det gamle ikke kan best\u00e5 og det nye ikke kan tr\u00e6de frem. S\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvis det er den situation de st\u00e5r i, hvorn\u00e5r og hvorfor bruddet sker. Du skriver s. 189: \u201dAlt tyder imidlertid p\u00e5, at denne mytologi i dag er i dyb krise.\u201d<\/p>\n\n\n\n Andre som f.eks. Daniel Rodgers i hans Age of Fracture<\/em> eller Andrew Hartmanns A War for the Soul of America<\/em> argumenterer for en klart st\u00e6rkere brudhistorie end du g\u00f8r, hvor 1970erne og fremefter markerer et oph\u00f8r af konsensus, der bare har udvidet sig siden da, dvs. en ret ren id\u00e9analyse, mens journalisten John Ganz, When the Clock Broke. Con Men, Conspiracists, and How America Cracked Up in the Early 1990s<\/em> lokaliserer bruddet i 1990erne, s\u00e6rligt med fokus p\u00e5 mediesituationens forandringer, mens Gary Gerstle i sin store analyse af amerikansk neoliberalistisk politik, The Rise and Fall of the Neoliberal Order,<\/em> h\u00e6vder, at der med Trump1 og Biden foreg\u00e5r et ufuldst\u00e6ndigt men dog irreversibelt brud med neoliberalismen som det herskende \u00f8konomiske policy-regime.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 hvis du skulle samle de spredte bem\u00e6rkninger om den aktuelle, brudfyldte situation, hvorn\u00e5r vil du s\u00e6tte bruddets start, hvilke faktorer ville du mene er de udslagsgivende og i hvor h\u00f8j grad kan vi forst\u00e5 og analysere bruddet via en myte-analyse, dvs. via en forst\u00e5else af, hvordan den amerikanske mytologi opererer i dag?<\/p>\n\n\n\n Jeg sp\u00f8rger om det sidste, fordi din afhandling synes at forfalde til samme udvikling hen over kapitlerne, som man f.eks. finder i andre ambiti\u00f8st anlagte id\u00e9historisk-kronologiske v\u00e6rker, som f.eks. Jan-Werner M\u00fcllers Contesting Democracy<\/em> eller Tyler Stowalls White Freedom<\/em>, at jo n\u00e6rmere man i sin analyse kommer til nutiden, jo mere begivenhedshistorisk snarere end id\u00e9historisk bliver den. Det synes ogs\u00e5 i din analyse at blive stadig mere bureaukrati end religion, efterh\u00e5nden som vi kommer t\u00e6ttere p\u00e5 nutiden, en mere strukturel-institutionelt orienteret analyse end en id\u00e9historisk-myte orienteret analyse. Og det f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5, om det er fordi, begivenhedernes pr\u00e6sens presser sig mere p\u00e5, samtidig med at det er sv\u00e6rere at se de id\u00e9er, man selv er rundet af og st\u00e5r midt i, s\u00e5ledes at man uheldigvis kommer til at afid\u00e9historisere nutiden til fordel for en mere klassisk historieskrivning eller om du vil mene, at den amerikanske mytologi sl\u00e5r stadigt mindre igennem aktuelt end historisk, s\u00e5ledes at det situationelle sl\u00e5r stadigt st\u00e6rkere igennem ifht det historiske?<\/p>\n\n\n\n Jeg vil gerne blive i den historiske analyse og ogs\u00e5 vende tilbage til den transatlantiske begrebsfordeling, dvs. sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt vi analytisk kan anvende begreber udviklet p\u00e5 og i Europa p\u00e5 den amerikanske situation. For et andet begreb, der rumsterer omkring det koselleckianske, mere specifikt hos hans l\u00e6remester, Carl Schmitt, er begrebet politisk teologi. Side 35 beskriver du nytten af begrebet som det at kunne analysere \u201doms\u00e6tningen af mytologi til sekul\u00e6r politik\u201d, men som man ofte diskuterer ifht Schmitts begreber, s\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad der her sniger sig med analytisk.<\/p>\n\n\n\n For i Schmitts brug af begrebet ligger en p\u00e5stand om, at det moderne slet ikke er moderne, at det egen modernitetsid\u00e9 skjuler sit stadige religi\u00f8se udgangspunkt, alts\u00e5 at sekularisme er en ideologi snarere end et faktum, at det politiske stadig er struktureret omkring det religi\u00f8se, at der er en aktivt virkende religi\u00f8s struktur bagom det tilsyneladende sekul\u00e6re, og jeg kan ikke se ud fra din analyse af myterne, om du mener, at de ikke bare i noget af deres indhold men i selve deres struktur er at forst\u00e5 som religi\u00f8se?<\/p>\n\n\n\n Side 119 skriver du: \u201dAmerikansk sekul\u00e6r republikanisme er ikke afskaffelse af religion, men tv\u00e6rtimod at sikre det religi\u00f8se fundament i politik, ogs\u00e5 i international politik.\u201d og s. 134 taler du om \u201den sekulariseret overs\u00e6ttelse af amerikanerne som det udvalgte folk\u201d og s. 165 om \u201dsekulariserede overs\u00e6ttelser af religi\u00f8se id\u00e9er\u201d. S\u00e5 er p\u00e5standen her med brugen af begrebet politisk teologi, at amerikansk mytologi og politik snarere skal forst\u00e5 som en teologi og videre at pointen med at arbejde med myter fremfor f.eks. ideologi er at religion er den virkende faktor eller bagvedliggende struktur i b\u00e5de myter i generel forstand og i amerikansk politik i partikul\u00e6r forstand?<\/p>\n\n\n\n 5) USA globalt set<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det sidste, jeg gerne vil komme ind p\u00e5, handler om USA i verden, ikke hvordan den amerikanske stat agerer udenrigspolitisk, om end det er sp\u00e6ndende nok, men hvordan vi skal analysere USA som en stat og et samfund blandt alle de andre, alts\u00e5 skal vi forst\u00e5 det i sin partikularitet og unikhed, er der noget i det amerikanske historisk og aktuelt, der g\u00f8r, at vi skal lave en s\u00e6rskilt analyse af dette ene f\u00e6nomen, eller skal vi snarere forst\u00e5 USA som en mere eller mindre tilf\u00e6ldig delm\u00e6ngde af en global helhed?<\/p>\n\n\n\n USA er \u2013 i sin selvfort\u00e6lling eller sin mytologi \u2013 jo bundet op p\u00e5 id\u00e9en om at s\u00e6tte en afg\u00f8rende forskel mellem den gamle verden, Europa, og den nye verden, sig selv. Du n\u00e6vner ogs\u00e5 s. 180 bl.a. begrebet \u201dold diplomacy\u201d som en amerikansk afstandtagen til europ\u00e6isk imperialisme og magtbalancepolitik. Og mange herinde kan velsagtens huske Donald Rumsfelds skelnen mellem Old Europe og New Europe, dvs. mellem Europa-Europa og s\u00e5 et amerikansk Europa.<\/p>\n\n\n\n Det rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let, ikke s\u00e5 meget om USA\u2019s selvforst\u00e5else, men om hvorvidt USA er helheden, der skal analyseres som singul\u00e6r, eller del af en st\u00f8rre helhed og derfor analyseres som delm\u00e6ngde af noget st\u00f8rre. S\u00e5 et sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l er, nu hvor du ogs\u00e5 arbejder med Mellem\u00f8sten og med Kina og kender din europ\u00e6iske id\u00e9historie, hvor exceptionel USA faktisk er.<\/p>\n\n\n\n Skal vi, for at forst\u00e5 USA, benytte andre metoder, end ved andre, ved alle andre stater? Det er det ene sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og det andet er, hvad sker der, hvis vi regionaliserer USA, dvs. siger, at ja, der er da noget, der er specielt for det, lige som der er for alle andre lande, men i sidste ende er det ikke denne s\u00e6regenhed, der er v\u00e6sentlig for at forst\u00e5 USA og dets ageren, men f.eks. det at det er en stat i et internationalt statssystem?<\/p>\n\n\n\n MIKKEL THORUP<\/p>\n\n\n\n PROFESSOR<\/p>\n\n\n\n IDEHISTORIE, INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND<\/p>\n\n\n\n AARHUS UNIVERSITET<\/p>\n\n\n\n IDEMT@CAS.AU.DK<\/a><\/p>\n\n\n\n Det er p\u00e5 mange m\u00e5der et uheldigt tidspunkt, vi har dette forsvar p\u00e5 ugen for Trumps inds\u00e6ttelse som USA\u2019s pr\u00e6sident \u2013 for afhandlingen er alt for timelig og relevant, dens aktualitet risikerer at komme til at skygge for dens bredere … L\u00e6s resten
\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"