Nils Arne S\u00f8rensen og Uffe \u00d8sterg\u00e5rd<\/em><\/p>\n\n\n\n Tid fylder meget. I den l\u00f8bende opdaterede netudgave af Den\nDanske Ordbog<\/em> finder man s\u00e5ledes ikke bare ordet tid<\/em>, men hele 384\nordsammens\u00e6tninger, der enten begynder eller slutter med tid, og ca. 350 af\ndisse har en klar tidslig betydning \u2013 fra tideb\u00f8n til tidtagning og fra\nadventstid til \u00e5rstid.[1]<\/sup><\/a>\n<\/p>\n\n\n\n Sprog er\nlevende, og derfor har ord og ordb\u00f8ger deres tid. I Den Danske Ordbog finder\nman i forhold til tidligere ordb\u00f8ger nytilkomne tidsord som f.eks. kvalitetstid\nog primetime, som ordbogen begge tidsf\u00e6ster til anden halvdel af 1980\u2019erne.\nSammenligner man med Ordbog over det danske Sprog (1928-56), er der imidlertid\nogs\u00e5 tidsord, der g\u00e5r af brug. Et af dem er faktisk ordet tidsord, som i den\n\u00e6ldre ordbog forklares i den betydning, vi har brugt det i: \u201dord, der betegner\ntid (tidsforhold)\u201d. Et andet \u2013 og for historikere umiddelbart mere interessant\n\u2013 er ordet tidshistorie. Tidshistorie var \u201den vis tids (spec. samtidens)\nhistorie\u201d. Det er helt identisk med ordets betydning p\u00e5 tysk, hvor det (ligesom\ntidsord) var indl\u00e5nt fra. P\u00e5 tysk lever ordet Zeitgeschichte i bedste\nvelg\u00e5ende, men p\u00e5 dansk var det if\u00f8lge ordbogsredakt\u00f8rerne allerede i 1946 \u201d\nlidt gldgs\u201d.[2]<\/sup><\/a>\nDet m\u00e5 karakteriseres som en underdrivelse. Hvis man unders\u00f8ger hyppigheden af\n\u201dtidshistorie\u201d (og dets afledninger) i aviser via Mediestream, finder man ud\naf, at det aldrig h\u00f8rte til blandt sprogets almindelige gloser (i 1832, hvor\ndet fanges flest gange, optr\u00e6der det i knap 0,1 % af de indscannede artikler),\nog at det stort set forsvinder efter begyndelsen af 1850\u2019erne.[3]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n Forsvundne eller fortr\u00e6ngte ord kan ogs\u00e5 f\u00e5 nyt liv.\nDerfor har vi i dette nummer af Temp<\/em> valgt at lade tidshistorie\ngenopst\u00e5, men med en ny betydning. N\u00e5r vi skriver tidshistorie, vil vi indfange\nden interesse for tid, som internationalt er blomstret markant op i\nhistoriefaget, og som udfoldes med tidsbevidsthed, tidsopfattelser,\ntidsbegreber, tidsregimer, tidspolitik og tidslighed (temporalitet) som typiske\nanalytiske begreber. <\/p>\n\n\n\n Interessen for tidshistorie har to forskellige, men\nselvf\u00f8lgeligt forbundne dimensioner. P\u00e5 den ene side tid som akt\u00f8rkategori; p\u00e5\nden anden side tidsforst\u00e5else som et teoretisk og metodisk\nhistorievidenskabeligt felt.<\/p>\n\n\n\n Studiet af tid i et historisk akt\u00f8rperspektiv tager afs\u00e6t\ni, at mennesket altid har organiseret sit liv i tid og levet det i tidslige\nm\u00f8nstre, oprindeligt sat af naturen, men i stigende grad pr\u00e6get af menneskets\nbestr\u00e6belser p\u00e5 naturbeherskelse. Hertil kommer de mangfoldige kulturelt\nkonstruerede organiseringer af tiden. T\u00e6t knyttet til denne tidslige\norganisering af det levede liv kommer forestillinger om tid \u2013 b\u00e5de\nforestillinger om tidens mening og m\u00f8nstre, men ogs\u00e5 om den tid, man lever i \u2013\nog ofte om dens placering i forhold til tidligere tider og det, der vil f\u00f8lge. <\/p>\n\n\n\n Et helt centralt emne i den akt\u00f8rkategoriorienterede del\naf forskningsfeltet tidshistorie er forholdet mellem tid og magt. Sigende\nhedder to af de mest interessante nyere v\u00e6rker inden for feltet Time and\nPower<\/em> og Power and Time<\/em>. Den f\u00f8rste er skrevet af Christopher Clark,\nsom gennem fire historiske nedslag fra tredive\u00e5rskrigen til nazismen analyserer\npreussiske\/tyske magthaveres forestillinger om (sig selv i) tid, og hvordan\ndisse tidsforst\u00e5elser bruges som magtlegitimation. At magthaveres\ntidsforst\u00e5elser kunne v\u00e6re handlingsanvisende, viser Clarks analyser imidlertid\nogs\u00e5.[4]<\/sup><\/a>\nSammenlignet med Clarks bog har Power and Time<\/em>, redigeret af Dan\nEdelstein, Stefanos Geroulanos og Natasha Wheatley, et langt bredere\nkronologisk og geografisk anslag \u2013 bl.a. for at komme ud over det st\u00e6rke fokus\np\u00e5 modernitet og modernisering, som har karakteriseret temporalitetsstudier, og\nsom derved ofte reelt har underlagt verden et vestligt blik. Mens Clark holder\nskarpt fokus p\u00e5 politiske magthavere, er blikket her ogs\u00e5 bredt ud. Der tages\nafs\u00e6t i, at der i samfund findes en lang r\u00e6kke \u201dtemporale regimer\u201d som\nunderst\u00f8ttes af forskellige autoriteter (f.eks. politiske, religi\u00f8se,\njuridiske, \u00f8konomiske og biopolitiske). Disse \u201dtidslige regimer\u201d \u201dcollide, wrap\ninto each other, disentangle and redesign everyday life\u201d, og bogens b\u00e6rende\nargument er, at samspillet mellem tidslige regimer er et helt centralt element\ni \u201dthe making of history\u201d.[5]<\/sup><\/a>\nTrods det brede anslag st\u00e5r interessen for politik og statsmagt ogs\u00e5 her\ncentralt.<\/p>\n\n\n\n Kalendere, der organiserer og standardiserer tid i\ngentagne m\u00f8nstre, hvor natur og kultur foldes mod hinanden, men ogs\u00e5 bruges til\nat m\u00e5le og dermed styre tid, er et klassisk forskningsfelt, som ikke\noverraskende ogs\u00e5 drages frem i den nye temporalitetsforskning. Kalendere er\nnemlig et oplagt eksempel, hvis man vil demonstrere, hvordan tid og magt h\u00e6nger\nsammen. Redakt\u00f8rerne af Power and Time<\/em> peger p\u00e5, hvordan Julius C\u00e6sars\nkalenderreform konsoliderede hans magt, og at han ovenik\u00f8bet \u201dhad a month named\nafter him for his pains\u201d, som de tilf\u00f8jer med lovlig let h\u00e5nd (at indflette et\nherskernavn i et tidssystem er jo i sig selv en understregning af magtens\nlegitimitet).[6]<\/sup><\/a>\n<\/p>\n\n\n\n Det mest ber\u00f8mte eksempel p\u00e5 sammenh\u00e6ngen mellem politisk\nmagt og organisering af tid er den franske republikanske kalender, der var en\nhj\u00f8rnesten i den jakobinske kulturrevolution 1793-94, og som bl.a. Lynn Hunt og\nMona Ozouf har analyseret.[7]<\/sup><\/a>\nMed lige lange m\u00e5neder opdelt i dekader efter 10-tals systemet og med m\u00e5neder,\nhvis navne afspejlede, hvad der karakteriserede dem (f.eks. Vend\u00e9miaire \u2013\nvinh\u00f8stm\u00e5neden), signalerede kalenderen fornuft over for den kristne kalenders\novertro og roderi. Jakobinerne omorganiserede ikke blot \u00e5rets gang. For at\nunderstrege, at franskm\u00e6ndene nu levede i en ny tid, dekreterede de en ny\ntidsregning \u2013 med republikkens indf\u00f8relse som den f\u00f8rste dag i \u00e5r 1. Den\nrepublikanske kalender og tidsregning blev afskaffet af Napoleon i 1805, men\nparalleller til jakobinernes tidsregimet\u00e6nkning m\u00f8der man i k\u00f8lvandet p\u00e5 1. verdenskrig,\nhvor b\u00e5de det bolsjevikiske styre i Rusland og Mustafa Kemals nye tyrkiske\nnationalstat indf\u00f8rte den gregorianske kalender for at signalere, at de nye\nstyrer indvarslede nye, moderne tider. I det fascistiske Italien begyndte der i\nmidten af 1920\u2019erne at dukke en ny tidsregning op, der p\u00e5 baggrund af\nfascisternes ofte proklamerede opfattelse af deres magtovertagelse som en\nrevolution satte tidens nye begyndelse til marchen mod Rom 28. oktober 1922 \u2013\nden f\u00f8rste dag i den Fascistiske Tidsalder (Era Fascista<\/em>). Den nye\ntidsregnings \u00e5r blev energisk anf\u00f8rt overalt, hvor regimet de n\u00e6ste 15 \u00e5r\nbyggede, men levede i det italienske samfund i bedste fald i fredelig\nsameksistens med den kristne tidsregning og forsvandt som dug for solen med\nregimets fald.<\/p>\n\n\n\n Kalendere samordner naturens tid og menneskets kulturelle\nordning af tiden. Det er langt fra en simpel \u00f8velse, og kalenderreformer har\ntypisk haft til form\u00e5l at genskabe samh\u00f8righeden mellem kalenderens tid og det\ntropiske sol\u00e5r.[8]<\/sup><\/a>\nDet var baggrunden for Julius C\u00e6sars kalenderreform 46 f.Kr, og det var\nbaggrunden for den katolske kirkes justering i 1582 (den gregorianske\nkalender), der lagde en mere pr\u00e6cis beregning af sol\u00e5ret til grund og sprang de\nti dage over, som havde akkumuleret sig gennem \u00e5rhundrederne siden C\u00e6sar. Modstanden mod kalenderreformen i\nde protestantiske dele af Europa, hvor den gregorianske kalender generelt f\u00f8rst\nblev accepteret fra 1700, er endnu en illustration af sammenh\u00e6ngen mellem tid\nog magt. Den ortodokse kirke har aldrig accepteret den gregorianske kalender,\ns\u00e5 siden 1918 har russerne levet med b\u00e5de en verdslig (gregoriansk) og en\nreligi\u00f8s (juliansk) kalender (selv om kommunisterne p\u00e5 den mest brutale vis\nfors\u00f8gte at udslette kirken, indtil de fik brug for dens st\u00f8tte under 2.\nverdenskrig). Et resultat af denne dobbeltkalender var, at russerne begyndte at\nfejre b\u00e5de det \u2018nye\u2019 nyt\u00e5r 31. december og det \u2018gamle\u2019 nyt\u00e5r 14. januar,\nhvilket de har holdt fast i lige siden. Det er forklaringen p\u00e5, at man den 14.\njanuar h\u00f8rer hilsenen, \u201cGodt gammelt nyt\u00e5r\u201d.<\/p>\n\n\n\n Sammenlignet med kalendere er urets mekaniske tid, der\nopdeler d\u00f8gnet i mindre enheder, som er lige lange og uafh\u00e6ngige af \u00e5rstider og\nsteder, ren kulturtid.[9]<\/sup><\/a>\nInddelingen af dagen og d\u00f8gnet i mindre enheder var imidlertid helt frem til\nsenmiddelalderen baseret p\u00e5 solens gang. Den havde sine r\u00f8dder i soluret, som i\nEgypten blev brugt til at inddele dagen fra solopgang til -nedgang i 12 lige\nstore enheder siden mindst 1500 f.Kr. Herfra bredte denne tidsm\u00e5ling sig over\nhele Middelhavsverdenen og senere resten af Europa. Da dagens tid fulgte solens\nbane, bet\u00f8d det ogs\u00e5, at l\u00e6ngden p\u00e5 tidsenhederne \u2013 timerne \u2013 forandrede sig\nmed \u00e5rets gang. Det er sv\u00e6rt at forestille sig i dag, hvor vi helt har\ninternaliseret den mekaniske tidsm\u00e5ling med absolutte st\u00f8rrelser, der er i\noverensstemmelse med det newtonske verdensbillede. I de f\u00f8r-industrielle\nsamfund var arbejdsrytmen og det levede liv for de allerfleste imidlertid\nbestemt af naturens rytme \u2013 b\u00e5de d\u00f8gnets og \u00e5rstidernes, og det begyndte f\u00f8rst\nog meget langsomt at \u00e6ndre sig fra ren\u00e6ssancen.<\/p>\n\n\n\n Den teknologiske foruds\u00e6tning herfor var opfindelsen af\ndet mekaniske ur i 1200-tallet. De\ntidligste skriftlige omtaler af ure er fra 1270\u2019erne om en maskine, der kunne\npr\u00e6stere en omdrejning p\u00e5 24 timer. Fra slutningen af 1200-tallet fandtes der\nmekaniske ure i klostre og katedraler i Frankrig og Sydengland.<\/p>\n\n\n\n Det afg\u00f8rende skridt skete i Norditalien med to\nforskellige traditioner for brugen af ure. I den ene lavede man mekaniske\nefterligninger af solsystemet med planeternes, solens og m\u00e5nens bev\u00e6gelser. Et\naf de tidligste var Giovanni de Dondis store ur i Padova som ogs\u00e5 viste dato og\n\u00e5r. Det var f\u00e6rdigt omkring 1360. De Dondi var professor i matematik, astronomi\nog filosofi ved universitetet i Padova, og der var en t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem\nudviklingen af mekaniske ure og den lange proces, der sammenfattes under\noverskriften den naturvidenskabelige revolution (det er intet tilf\u00e6lde, at man\nfinder ure p\u00e5 Galileo-museet i Firenze).<\/p>\n\n\n\n Den anden tradition er umiddelbart vigtigere, n\u00e5r man som\nher fokuserer p\u00e5 forholdet mellem tid og magt. Den bestod i, at man begyndte at\nlave store offentlige ure med slagv\u00e6rk, der kunne h\u00f8res i hele byen. Det f\u00f8rste\nkendte er fra Milano 1333 og dannede hurtigt mode som middel til at regulere\nbylivet med en f\u00e6lles standard. Disse t\u00e5rnure erstattede den tidligere kakofoni\naf klokker og r\u00e5bere. Nu blev der ringet til messe, n\u00e5r byportene blev \u00e5bnet og\nlukket, ved \u00e5bning af markedet og afgang af skibe, og n\u00e5r der skulle v\u00e6re\nprocessioner. Alt blev nu reguleret med \u2019klokkesl\u00e6t\u2019. Mekaniske ure i offentlige\nbygningers t\u00e5rne bredte sig hurtigt fra de norditalienske byer til hele\nNordvesteuropa. <\/p>\n\n\n\n De offentlige ures mekaniske tid fik efterh\u00e5nden en\nregulerende og disciplinerende indflydelse p\u00e5 livet i byerne. Urene gjorde det\nmuligt at fasts\u00e6tte regler for arbejdstidens begyndelse og slutning, ligesom de\nblev styrende for de handlendes \u00e5bningstider og for afholdelsen af marked.\nKlokkens timeslag gav ogs\u00e5 skoledagen et fast forl\u00f8b, som forberedte eleverne\np\u00e5 et tidsstyret arbejdsliv. T\u00e5rnuret og de regelm\u00e6ssige klokkeslag blev p\u00e5\ndenne m\u00e5de en v\u00e6sentlig del af byens identitet modsat landet, der meget l\u00e6ngere\nfulgte \u00e5rstidernes skiftende tidsregning og deraf f\u00f8lgende varierende l\u00e6ngde af\ntimerne. <\/p>\n\n\n\n Men hvad er \u00e5rsagen til gennemslaget for den nye\ntidsopfattelse og den deraf f\u00f8lgende regulering af det moderne samfund? Den\ntekniske opfindelse og ikke mindst senere forbedringer (is\u00e6r det meget mere\npr\u00e6cise pendulur (1656)) er foruds\u00e6tningen, men ikke forklaringen.<\/p>\n\n\n\n Et bud p\u00e5 en forklaring kom den iderige marxistiske\nhistoriker Edward Thompson med i 1967 i artiklen \u201dTime, Work-Discipline, and\nIndustrial Capitalism\u201d, der med rette har f\u00e5et klassikerstatus i social- og\nkulturhistorien. Det store gennembrud for udbredelsen af tidsm\u00e5lingen skete\nif\u00f8lge Thompson omkring 1680, hvorefter ure blev en fast bestanddel af\nborgerlige husholdninger i England, som i omkring hundrede \u00e5r var absolut\nf\u00f8rende i europ\u00e6isk urproduktion. Som det fremg\u00e5r af titlen p\u00e5 artiklen,\nfokuserede Thompson p\u00e5, hvordan urets tid blev brugt til disciplinering af den\nengelske arbejderklasse. Thompson beskrev her, hvordan industrialiseringen\n\u00e6ndrede arbejdsvanerne ved at m\u00e5le arbejdstid i urets timetid (i stedet for\nl\u00f8sning af givne opgaver), gennem betoning af punktlighed i de reglementer, der\nstyrede adf\u00e6rden i de nye fabrikker, og ikke mindst ved at introducere\navancerede v\u00e6rkt\u00f8jsmaskiner og indf\u00f8re en udstrakt arbejdsdeling. For at det\nskulle lykkes, var en ny tidsopfattelse afg\u00f8rende. Den nye tids\u00adopfattelse, som Thompson kaldte\n\u201dtime-thrift\u201d (tidsp\u00e5passelighed), indfandt sig i det engelske samfund generelt\ni 1600-tallet, hvor Thompson viste, hvordan tids\u00adp\u00e5passelighed var et kernetema\ni puritanske pr\u00e6dikener og pamfletter og argumenterede, at \u201dpuritanism, with\nits marriage of convenience with industrial capitalism, was the agent which\nconverted men to new valuations of time which taught children even in their\ninfancy to improve each shining hour; and which saturated men\u2019s time with the\nequation time is money\u201d.[10]<\/sup><\/a>\nTidsp\u00e5passelighedens mods\u00e6tning var tidsspilde, som i puritanernes blik\nvar tid, hvor synder fristede, mens det for kapitalisten var tabt profit.<\/p>\n\n\n\n Ure og kalendere er to af hj\u00f8rnestenene i et nyt\ntidsregime, der i l\u00f8bet af det lange 1800-tal med udgangspunkt i Vesten\nomspandt stadig mere af kloden, s\u00e5 man kan tale om etableringen af et globalt\ntidsregime. De to andre hj\u00f8rnestene var, if\u00f8lge\nSebastian Conrads overbevisende syntese fra 2018, forestillingen om tid som\nprogressiv (at tiden har en retning) og den naturvidenskabelige forst\u00e5else af deep\ntime<\/em>, hentet fra geologiens og evolutionsl\u00e6rens p\u00e5visning af, at jorden var\nomtrent ufattelig meget \u00e6ldre end den opfattelse, man hidtil havde hentet fra\nreligi\u00f8se skabelsesberetninger. Mens ure og kalendere synkroniserede verden,\nforskelliggjorde den progressive tid og deep time<\/em> den, fordi de \u00e5bnede\nfor forst\u00e5elser af forskellige samtidigt eksisterende samfund (og f\u00e6nomener)\nsom v\u00e6rende \u201dprogressive\u201d (p\u00e5 tidens forkant) eller tilbagest\u00e5ende. Som\nThompson ser Conrad kapitalismen som en central drivkraft i udbredelsen af det\nnye regime, men hertil l\u00e6gger han (national)staten og imperialismen. Det er\nimidlertid en vigtig pointe i hans tolkning, at mens det nye tidsregime var\nskabt i Vesten, og Vesten gennem imperier og andre magtbaser aktivt udbredte\ndet, s\u00e5 skyldtes den globale udbredelse ogs\u00e5, at mange akt\u00f8rer uden for Vesten\nhavde egeninteresse i at g\u00f8re det til deres eget.[11]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n Som historikere er vi i vores praksis ogs\u00e5 underlagt\nVestens nu globaliserede tidsregime. Det kommer p\u00e5 det mest enkle plan til udtryk\nved, at vi bruger den kristne kalender til at placere begivenheder og processer\ni tid. I denne korte artikel har vi s\u00e5ledes allerede brugt den kristne\ntidsregning hele 26 gange. Fors\u00f8get p\u00e5 at l\u00f8srive tidsregningen fra religionen,\nsom har vundet frem i den akademiske, engelsksprogede verden med brugen af\nbegreberne Before Common Era\/Common Era i stedet for Before Christ\/Anno Domini,\neller det danske f.v.t. og e.v.t., forst\u00e6rker reelt kun dette faktum ved at\ng\u00f8re kristen tid til f\u00e6llestid!<\/p>\n\n\n\n Det er heller ikke uproblematisk, n\u00e5r historikere \u2013 hvad\nvi ofte g\u00f8r \u2013 bruger kalenderens inddelinger i \u00e5rhundreder eller \u00e5rtier som\nperiodiseringsgreb. Mens det ofte giver god mening at placere en\nhistorisk-social proces i et \u00e5rti eller \u00e5rhundrede, s\u00e5 har \u00e5rtier og \u00e5rhundreder\nsine indlysende begr\u00e6nsninger, hvis man t\u00e6nker periodisering som et\nklassifikationsredskab, der tjener til at tydeligg\u00f8re, hvordan (noget i) et\ntidsrum adskiller sig fra tid, der gik f\u00f8r, og den, der fulgte. En d\u00e5rlig id\u00e9\ner den periodisering efter hele \u00e5rstal i hundreder og halvtredsere som Gyldendal\nog Politikens Danmarkshistorie<\/em> under redaktion af Olaf Olsen 1988-91\neksperimenterede med. Det kr\u00e6ver en del talgymnastik at skrive sig uden om de\nklassiske periodeafgr\u00e6nsninger, overvejelser som sikkert har v\u00e6ret sp\u00e6ndende\nfor forfatterne, men ikke bidrager p\u00e5viseligt til forst\u00e5elsen af de overordnede\ntr\u00e6k i Danmarks historie. Det er ikke overraskende: Historisk-sociale processer\nf\u00f8lger sj\u00e6ldent runde \u00e5rstal, og det er selvf\u00f8lgelig grunden til, at vi s\u00e5 ofte\nm\u00e5 ty til at operere med lange og korte \u00e5rhundreder. Eric Hobsbawms \u201dlange 19.\n\u00e5rhundrede\u201d fra de politiske revolutioner i slutningen af 1700-tallet og frem\ntil 1914 har i dag vel karakter af historikerf\u00e6lleseje, mens hans \u201dkorte 20.\n\u00e5rhundrede\u201d til 1991 er mere omstridt og p\u00e5 vej til at blive opgivet.<\/p>\n\n\n\n Med periodiseringsdiskussionen har vi bev\u00e6get os ind i\ntidshistoriens anden dimension \u2013 hvordan historikere t\u00e6nker og bruger tid.\nPeriodiseringsovervejelser er et helt afg\u00f8rende greb i enhver historisk\nunders\u00f8gelse, men befinder sig typisk inden for en forholdsvis enkel line\u00e6r\nforst\u00e5else af tid. Jeppe Nevers, Dorthe Gert Simonsen og Mikkel Thelle\nintroducerer og diskuterer i deres artikel en r\u00e6kke af de helt centrale bidrag\ntil en teoretisk tidsforst\u00e5else, der typisk r\u00e6kker uden for en s\u00e5dan enkel\nline\u00e6r tidsforst\u00e5else \u2013 med nedslag i Annales-skolens opg\u00f8r med\nbegivenhedshistoriens tidsforst\u00e5else, i tematiseringen af tidsbevidsthed og\ntidslag i Reinhart Kosellecks historieteori, i det radikale tidsbegreb hos\nMichel Foucault, i koblinger til rummets historisering i bl.a. globalhistorie\nog postkolonial teori og i aktuelle tematiseringer af tidsbegrebet i lyset af\ndiskussionen om den antropoc\u00e6ne tidsalder.<\/p>\n\n\n\n I sit bidrag tager Helge Jordheim udgangspunkt i\nindsigten, at der altid sameksisterer mange tider, og at et helt centralt\narbejde for historikeren er at skabe sammenh\u00e6ng mellem tider. To centrale\naspekter af et s\u00e5dant tidsarbejde er synkronisering og skalering, og artiklen\nunders\u00f8ger, hvordan disse principper til at organisere og stabilisere tiden som\nforst\u00e5elsesramme, men ogs\u00e5 som dynamisk princip for historiens gang, blev brugt\naf den engelske munk, teolog og historiker Beda, hvis tanker formuleret i\nf\u00f8rste del af 700-tallet spillede en afg\u00f8rende rolle for etableringen den\nkristne tidsorden, og den tyske teolog og filosof Johann Gottfried Herder, hvis\ntidst\u00e6nkning netop udsprang af den kristne tidsordens kollaps i 1700-tallet,\nder satte behovet for en ny \u201dmoderne\u201d ordning af tiden. Jordheim kombinerer s\u00e5ledes\nteoretiske refleksioner om tid med konkrete analyser af akt\u00f8rers udvikling af\ntidsteorier. <\/p>\n\n\n\n De f\u00f8lgende artikler udg\u00f8r mere \u201drene\u201d studier af tid i et\nakt\u00f8rperspektiv. Louise Nyholm Kallestrup viser, hvordan luthersk-evangeliske\nreformatorers forst\u00e5else af deres samtid som \u201dde sidste tider\u201d satte sig\ntydelige spor i den retorik, der blev anvendt til at kommunikere budskabet om\nreformationens n\u00f8dvendighed til et folkeligt publikum, men samtidig ogs\u00e5 at\nreformatorernes tidsforst\u00e5else var elastisk: Afstod menneskene fra synd og\ngjorde p\u00f8nitense, kunne dommedag udskydes. Da paven blev set som antikrist,\nblev kampen for at befri sande kristne fra de katolske kl\u00f8r s\u00e5ledes ogs\u00e5 til et\nsp\u00f8rgsm\u00e5l om at udskyde de sidste dage. <\/p>\n\n\n\n 400 \u00e5r efter Luther var tidsordenen blevet aldeles\nverdsliggjort, og for\u00e5ret 1919 \u2013 det<\/em> wilsonske <\/em>\u00f8jeblik<\/em> \u2013 var fuldt af\nfremtidsforventninger. S\u00e5 fuldt, at hovedtesen i J\u00f6rn Leonhards monumentale\nKoselleck-inspirerede fremstilling af overgangen fra krig til fred efter 1.\nverdenskrig er, at freden (forventningshorisonten) var blevet \u201doverbelastet\u201d af\nde mange konkurrerende forestillinger og visioner om en ny fremtid, der blev\nartikuleret fra 1916. Derfor m\u00e5tte freden skuffe mange \u2013 og idealistiske\nfremtidsdr\u00f8mme reduceres til et \u00f8jeblik.[12]<\/sup><\/a> Over for den store\nfort\u00e6llings perspektiv hos Leonhard anl\u00e6gger Haakon Ikonomou biografiens og\ndemonstrerer i sin artikel med den gr\u00e6sk-osmanniske jurist og diplomat\nThanassis Aghnides som eksempel, hvordan fremtidsforventninger blev genforhandlet\nover tid \u2013 Aghnides\u2019 dr\u00f8mme om en storgr\u00e6sk fremtid br\u00f8d sammen og blev afl\u00f8st af hans arbejde som\ndiplomat for at skabe en liberal verdensorden. I det biografiske perspektiv\nbliver fredsafslutningen s\u00e5ledes et mindre skarpt brud \u2013 hele Aghnides\u2019 liv\nblev grundl\u00e6ggende pr\u00e6get af wilsonske<\/em> ideer. <\/p>\n\n\n\n Fremtidsforventninger er ogs\u00e5 et tema i Hannibal Munks\nartikel, der analyserer, hvordan tegneren Bo Bojesen brugte tid i sit satiriske\nunivers. Som hos Ikonomou er den teoretiske inspiration hentet hos Koselleck,\nog ud over Bojesens aktivering af forventningshorisonter viser Munk, hvordan\nBojesens kendeste arbejde, Venstre-Vikingernes Saga<\/em>, aktivt bruger\nforskellige tidslag som satiriske redskaber. Hos Bojesen er\nfremtidsforventningerne, ikke mindst fra 1970\u2019erne, ofte dystre, og her var han\nlangt fra en enlig stemme. \u201dNo Future\u201d, vr\u00e6ngede The Sex Pistols i 1977, og\nnyere forskning har argumenteret for, at der i 1970\u2019erne skete en overgang til\net nyt kulturelt tidsregime, hvor den fremtidsorientering, der pr\u00e6gede\nmoderniteten siden 1700-tallet, blev afl\u00f8st af en st\u00e6rk tendens til postmoderne\npr\u00e6sentisme, der ogs\u00e5 satte sit pr\u00e6g p\u00e5 tilgangen til fortiden. Bertel Nygaard\ngraver i sit bidrag ned i den i samtiden energisk omdiskuterede nye interesse\nfor 1950\u2019ernes rock\u2019n\u2019roll-kultur i 1970\u2019erne, som umiddelbart kunne synes at\nv\u00e6re et eksempel p\u00e5 denne pr\u00e6sentisme. Hans analyse af den danske debat om\nretro-rocken dementerer imidlertid en s\u00e5dan tese og tegner i stedet et andet og\nmere indviklet billede, hvor man b\u00e5de finder ukritisk dyrkelse og kritisk\nafvisning, men ogs\u00e5 l\u00e6sninger af 1950\u2019ernes rock\u2019n\u2019roll som udtryk for et\nrevolution\u00e6rt potentiale \u2013 og alts\u00e5 fremtidsorienteret. Fra retro-rock vender\nnummeret sig mod Cuba og Sjamme van de Voorts analyse af tidsbrug og\ntidsopfattelse hos Castro-regimet og hos cubanere, der var flygtet fra Cuba til\nUSA. Det kommunistiske regime byggede videre p\u00e5 tidstroper, der var udviklet af\nuafh\u00e6ngighedsbev\u00e6gelserne siden 1800-tallet, men propaganderede i b\u00e5de\nundervisning og medier is\u00e6r for en revolution\u00e6r brud-trope: Takket v\u00e6re\nrevolutionen var den cubanske tid brudt ud af sit gentagelsesm\u00f8nster. At\ncubanere, der var flygtet fra regimet, ikke tolker tiden i overensstemmelse med\nregimets tidsforst\u00e5else, er selvf\u00f8lgelig ikke overraskende. Her m\u00f8der man i\nstedet en tendens til at forbinde fremtid med USA (og amerikanske\nforbrugsvarer), men en n\u00e6rl\u00e6sning af interviews med cubansk-amerikanere afsl\u00f8rer\nimidlertid klare paralleller mellem de forskellige forst\u00e5elser.<\/p>\n\n\n\n De sidste to artikler vender sig mod historikernes\ntidsbegreber. \u2019Middelalderen\u2019 er fast inventar i de klassiske periodiseringer i\nEuropa \u2013 selv om det jo egentlig er en undseelig og selvudslettende\nkarakteristik af en tidsalder. Men den f\u00e6lles betegnelse skjuler sl\u00e5ende\nnationale variationer, og i sit bidrag argumenterer Lars Boje Mortensen for en\nny kronologi baseret p\u00e5 boghistoriske og politiske kriterier, som g\u00e6lder hele\nEuropa snarere end landenes sprogligt definerede litteraturer (600-1050\n\u2018eksegetisk\u2019, 1050-1300 \u2018eksperimentel\u2019, 1300-1450 \u2018kritisk\u2019). Det l\u00f8sriver\nbegrebet fra en ofte reelt ahistorisk brug og giver det samtidig b\u00e5de indhold \u2013\nog m\u00e5ske endda retning. I artiklens anden del g\u00e5r Boje Mortensen et radikalt\nskridt videre og argumenterer gennem kritik af tendensen til at globalisere middelalderbegrebet\nog metastudiet af \u2018middelalderisme\u2019 for, at det intellektuelt set ville v\u00e6re en\nstor gevinst at glemme \u2018middelalderen\u2019. I sit bidrag er Nils Arne S\u00f8rensen t\u00e6t\np\u00e5 at n\u00e5 frem til samme konklusion for \u2019Samtidshistorie\u2019 som tidsbegreb.\nSamtidshistorien, som i Danmark har v\u00e6ret mere eller mindre sammenfaldende med\nhistorie efter 1945, viser sig at v\u00e6re langt mere vanskelig at f\u00e5 hold p\u00e5, n\u00e5r\nman overvejer dens n\u00e6rmere karakteristiska. Er samtiden et moving target<\/em>\neller et periodebegreb? Er det s\u00e6rlige, at samtidshistorien omfatter den levede\nerindring, s\u00e6ttes pr\u00e6misserne af arkivlovgivningens bestemmelser om adgang til\nkildematerialet, eller er der bestemte erkendelsesm\u00e6ssige form\u00e5l, som afgr\u00e6nser\nsamtidshistoriens genstandsfelt og sp\u00f8rgehorisont? I stedet for at lade\nbegrebet om samtidshistorie glide os af h\u00e6nde, ender S\u00f8rensen dog med at sl\u00e5\ntil lyd for en skarpere og mere pr\u00e6cis brug af begrebet, der kan understrege\nden erkendelsesinteresse, der kan siges at styre unders\u00f8gelser af den nyeste\nhistorie. <\/p>\n\n\n\n Dette nummer er redigeret af Jeppe Nevers, Lars Boje\nMortensen, Dorthe Gert Simonsen, Mikkel Thelle, Uffe \u00d8sterg\u00e5rd og Nils Arne S\u00f8rensen<\/em><\/p>\n\n\n\n Publiceret materiale<\/strong> Cipolla, Carlo M.: Clocks and Culture 1300-1700<\/em>, London: Collins,\n1967.<\/p>\n\n\n\n Clark, Christopher: Time and Power. Visions of History in German\nPolitics, from the Thirty Years\u2019 War to the Third Reich<\/em>. Princeton:\nPrinceton University Press, 2019.<\/p>\n\n\n\n Conrad, Sebastian: \u2018\u201cNothing Is The Way It Should Be\u201d: Global\ntransformations of the time regime in the nineteenth century\u2019, Modern\nIntellectual History<\/em>, 15, 2018, 821-848. doi:10.1017\/S1479244316000391.<\/p>\n\n\n\n Devlin, Keith: \u2018About Time\u2019 (1999),\nhttps:\/\/www.maa.org\/external_archive\/devlin\/devlin_12_99.html (10.04.21).<\/p>\n\n\n\n Edelstein, Dan, Stefanos Geroulanos og Natasha Wheatley: \u2018Chronocenosis:\nAn Introduction to Power and Time\u2019. I samme (udg.): Power and Time:\nTemporalities in Conflict and the Making of History ower and Time:\nTemporalities in Conflict and the Making of History<\/em>, Chicago: Chicago\nUniversity Press, 2021.<\/p>\n\n\n\n Hunt, Lynn: Politics, Culture and Class in the French Revolution<\/em>,\nBerkeley: University of California Press, 1984.<\/p>\n\n\n\n Landes, David: Revolution in Time. Clocks and the Making of the\nModern World,<\/em> Cambridge: Harvard University Press, 1983.<\/p>\n\n\n\n Landes, David: \u2018The Ordering of the Urban Environment: Time, Work and\nthe Occurrence of Crowds 1790-835\u2019, Past & Present<\/em>, 116, 1987,\n192-199.<\/p>\n\n\n\n Leonhard, J\u00f6rn: Der <\/em>\u00fcberforderte Frieden. <\/em>Versailles und die Welt 1918-1923, <\/em>M\u00fcnchen: Beck, 2018.<\/p>\n\n\n\n Manela, Erez: The Wilsonian Moment: Self Determination and the\nInternational Origins of Anticolonial Nationalism,<\/em> Oxford: Oxford\nUniversity Press, 2007.<\/p>\n\n\n\n Ozouf, Mona: \u2018Calendrier\u2019. I Fran\u00e7ois Furet og Mona Ozouf (red): Dictionnaire\nCritique de la R\u00e9volution Fran<\/em>\u00e7<\/em>aise,<\/em> Paris: Flammarion, 1988, 482-94.<\/p>\n\n\n\n Thompson, E. P.: \u2018Time, Work-Discipline, and Industrial Capitalism\u2019, Past\n& Present<\/em>, 38, 1967, 56-97.<\/p>\n\n\n\n NILS ARNE S\u00d8RENSEN UFFE \u00d8STERG\u00c5RD [1]<\/sup><\/a> https:\/\/ordnet.dk\/ddo, l\u00e6st 08.03.21.<\/p>\n\n\n\n [2]<\/sup><\/a> https:\/\/ordnet.dk\/ods\/ordbog?query=tidshistorie,\nl\u00e6st 08.03.21<\/p>\n\n\n\n [3]<\/sup><\/a> http:\/\/labs.statsbiblioteket.dk\/smurf?q=tidshistorien.tidshistorie.tidshistori*. \u201dTidshistori*\u201d er ganske vist registreret i\nalle \u00e5r siden 1852, men med en endog meget lav hyppighed \u2013 aldrig over 0,005 %\n\u2013 og stikpr\u00f8vel\u00e6sning afsl\u00f8rer, at det typisk er delte ord som\nfrem-tidshistorie, der fanges \u2013 n\u00e5r der da ikke som i 1987 (der\nhyppighedsm\u00e6ssigt er topscorer efter 1852) er tale om, at \u00e5rets hits findes i de trykte tv-programmer. Det\nskyldtes, at en tysk kanal havde et program med titlen Zeitgeschichte<\/em>!<\/p>\n\n\n\n [4]<\/sup><\/a> Clark:\nTime and Power.<\/em><\/p>\n\n\n\n [5]<\/sup><\/a> Edelstein,\nGeroulanos og Wheatley: \u2018Chronocenosis\u2019, 7.<\/p>\n\n\n\n [6]<\/sup><\/a> Ibid.,\n8.<\/p>\n\n\n\n [7]<\/sup><\/a> Hunt:\nPolitics, Culture and Class <\/em>og Ozouf: \u2018Calendrier\u2019.<\/p>\n\n\n\n [8]<\/sup><\/a> Vi skriver \u201dnaturens tid\u201d i bestemt ental,\nmen det er en voldsom forenkling i forhold til kalendersystemer. Der er nemlig\nhele tre naturf\u00e6nomener, som kalendere er bygget op omkring: dagen\/d\u00f8gnet (der\nbygger p\u00e5 jordens rotation om sin akse), m\u00e5neden (baseret p\u00e5 m\u00e5nens oml\u00f8bstid\nom jorden) og solen (jordens oml\u00f8bstid om solen). M\u00e5nens oml\u00f8b (ca. 28,5 d\u00f8gn)\ner umiddelbart iagttagelig og derfor et indlysende organisationsprincip, mens\nsol\u00e5ret forbindes med \u00e5rstidernes skiften. Historisk har kalendere typisk s\u00f8gt\nat kombinere sol\u00e5r og m\u00e5ne\u00e5r. Den \u00f8velse er mere end indviklet, fordi sol\u00e5ret\nikke er deleligt med m\u00e5nens oml\u00f8bstid, og kalendersystemer, der prim\u00e6rt byggede\np\u00e5 m\u00e5nen, derfor m\u00e5tte indskyde ekstram\u00e5neder med regelm\u00e6ssige mellemrum.\nSol\u00e5ret giver ogs\u00e5 problemer, da det varer ca. 365,25 d\u00f8gn. Vil man vide mere\nom kalendersystemer, er Encyclopedia Britannica<\/em>sopslag\n\u201dcalendar\u201d et godt sted at blive klogere, se\nhttps:\/\/www.britannica.com\/science\/calendar (l\u00e6st 21.4.219.)<\/p>\n\n\n\n [9]<\/sup><\/a> For gode, hurtige overblik over urets og\ntidsm\u00e5lingens historie kan henvises til Buhl: \u2019Tik-tak\u2019 og Devlin: \u2019About\nTime\u2019. For klassiske fremstillinger, se den produktive italienske historiker\nCarlo M. Cipollas skildring af urets kulturhistorie i Europa, Clocks and\nCulture 1300-1700<\/em>,og den \u00f8konomiske historiker David Landes\u2019\nbehandling af udviklingen af ure og tidsregning prim\u00e6rt ud fra et teknisk\nperspektiv i Revolution in Time <\/em>og \u201cThe Ordering of the Urban Environment\u201d.<\/p>\n\n\n\n [10]<\/sup><\/a> E.P. Thompson: \u2019Time\u2019, 95. Med sammenkoblingen\naf puritanisme og industrikapitalisme skrev Thompson tydeligt videre p\u00e5 Max\nWebers klassiske v\u00e6rk fra 1904-05, Weber: Die protestantische Ethik<\/em>.<\/p>\n\n\n\n [11]<\/sup><\/a> Sebastian\nConrad: \u2018\u201dNothing Is The Way It Should Be\u201d\u2019.<\/p>\n\n\n\n [12]<\/sup><\/a> Leonhard: Der <\/em>\u00fcberforderte Frieden<\/em>. For begrebet\ndet wilsonske \u00f8jeblik, se Manela: The Wilsonian Moment.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nils Arne S\u00f8rensen og Uffe \u00d8sterg\u00e5rd Tid fylder meget. I den l\u00f8bende opdaterede netudgave af Den Danske Ordbog finder man s\u00e5ledes ikke bare ordet tid, men hele 384 ordsammens\u00e6tninger, der enten begynder eller slutter med tid, og ca. 350 af … L\u00e6s resten
Buhl, Hans: \u2019Tik-tak\u2019 (2018), https:\/\/videnskab.dk\/teknologi-innovation\/tik-tak-urets-opfindelse-har-paavirket-vores-opfattelse-af-tiden (10.04.21).<\/p>\n\n\n\n
PROFESSOR, PH.D.
INSTITUT FOR HISTORIE
SYDDANSK UNIVERSITET
NILSSDU.DK <\/p>\n\n\n\n
PROFESSOR EMERITUS
DEPARTMENT OF BUSINESS AND POLITICS
COPEHNHAGEN BUSINESS SCHOOL
UOE.DBP@CBS.DK
<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n