Ulrik Langen<\/p>\n
Per H. Hansens anmeldelse af min bog Tyven \u2013 den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene<\/em> (Politikens Forlag, 2015) i Temp<\/em>, nr. 13, 2016, s. 196-211 er opsat med selvst\u00e6ndig overskrift og underrubrik, hvoraf det fremg\u00e5r, at der er tale om \u201dtanker i anledning\u201d af bogen. Det ligger s\u00e5ledes i kortene, at der er mere p\u00e5 spil end blot en anmeldelse. Fra f\u00f8rste f\u00e6rd g\u00e5r anmelderen da ogs\u00e5 med stormskridt mod en diskussion af selve historiefagets rationale og ud\u00f8velse. Det er herligt befriende.<\/p>\n Det er en debat, der dukker op med j\u00e6vne mellem, og den bekr\u00e6fter hver gang fagets alsidighed og rummelighed. Det skal man ikke kimse ad. Hvis ikke vi diskuterede og k\u00e6mpede for vores forskellige m\u00e5der at praktisere faget p\u00e5, ville vi ingen vegne n\u00e5. I det stille vand er d\u00f8den, i b\u00f8lgerne livet, som ordsproget lyder. Derfor vil jeg gerne takke Per H. Hansen for at anmelde bogen og bruge den som afs\u00e6t til at markere sine standpunkter og til at eksplicitere de krav, han mener, der b\u00f8r stilles til historikere i hans ende af faget. Det er desuden et sympatisk tr\u00e6k ved anmeldelsen, at Hansen \u00e5bent freml\u00e6gger sin egen tvivl og sine l\u00f8bende overvejelser. Og det er opmuntrende, at anmeldelsen ender med, at Hansen n\u00e5r til en afklaring om sit eget faglige st\u00e5sted (s. 209).<\/p>\n At Hansens kritik af bogen bygger p\u00e5 et fundamentalt andet syn p\u00e5 videnskab, end Tyven<\/em> er skrevet ud fra, kan jeg ikke g\u00f8re noget ved. Det efterlader mig dog med en vis tristesse, at jeg i min bog ikke har form\u00e5et at kommunikere mine iagttagelser og pr\u00e6cisere mine pointer, s\u00e5 de uden teoretisk apparatur og andre akademiske hj\u00e6lpemidler kan annammes af en opvakt og rutineret l\u00e6ser som Hansen, og at jeg ligeledes har overladt for meget af forst\u00e5elsen og for mange af r\u00e6sonnementerne til l\u00e6serens egen d\u00f8mmekraft gennem implicitte antagelser, end hvad man kan tillade sig i en faghistorisk bog, som Hansen kalder det. Jeg vil i det f\u00f8lgende fors\u00f8ge at afhj\u00e6lpe mis\u00e6ren ved at ber\u00f8re enkelte af de aspekter, jeg har undladt at belyse i bogen.<\/p>\n Problemstilling<\/strong> Trods anmelderens mange venlige og rosende ord om Tyven<\/em> og dens forfatter, er Hansen ikke sikker p\u00e5, at bogen klarer hverken faghistoriebogspr\u00f8ven eller det, Hansens kalder sin \u201degen personligt-faglige so what<\/em>-test\u201d. Sidstn\u00e6vnte handler om, at faghistorien skal hj\u00e6lpe l\u00e6seren \u201dtil at forst\u00e5, forklare og navigere i nutiden\u201d (s. 202).<\/p>\n Hansen anerkender, at bogen er<\/em> noget i egen ret, den er bare ikke en faghistorik bog. Hvad er det s\u00e5, der diskvalificerer Tyven<\/em> og holder den ude af det gode selskab? F\u00f8rst og fremmest savner Hansen en \u201dklar problemstilling\u201d og undrer sig over, hvordan man overhovedet kan skrive en monografi uden at have et forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l til at styre processen. Jeg kan forsikre anmelderen om, at processen skam har v\u00e6ret stramt styret, men ikke af et sn\u00e6vert forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l, der skulle forklare noget i fortiden for at forklare noget i nutiden, som Hansen gerne vil have det. Forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lene (jeg foretr\u00e6kker selv betegnelsen arbejdssp\u00f8rgsm\u00e5l) ligger p\u00e5 metaplanet og handler om, hvordan historikerens opdagelser, viden og indsigter kan oms\u00e6ttes til en meningsgivende skildring, der indeholder en r\u00e6kke sideordnede unders\u00f8gelser og perspektiver p\u00e5 \u00e9n og samme tid. Hvordan kan man skildre en fortidig proces, som man ikke \u00f8nsker reduceret til \u00e9t forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l? Er det muligt at arbejde med en polyfonisk tilgang, der s\u00e6tter sig ud over forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lets uundg\u00e5eligt forenklende funktion og ad andre veje komme t\u00e6ttere p\u00e5 fortidens levede liv? Arbejdssp\u00f8rgsm\u00e5lene retter sig s\u00e5ledes ikke kun mod objekterne for unders\u00f8gelsen, men mod selve processen og unders\u00f8gelsens muligheder. D\u00e9t har v\u00e6ret retningsgivende for Tyven<\/em>. En tilgang, der s\u00e5ledes adresserer grundl\u00e6ggende forhold omkring historisk erkendelse, m\u00e5 v\u00e6re relevant b\u00e5de for l\u00e6gmandsl\u00e6seren og faghistorikeren.<\/p>\n Relevans<\/strong> Relevans er en flydende st\u00f8rrelse, der ikke n\u00f8dvendigvis kan knyttes til konkrete nutidige samfundsproblemer, ligesom vejene til historisk erkendelse er mangfoldige og n\u00f8dvendigvis ikke altid g\u00e5r via \u201den klar problemstilling\u201d. Jeg er humanist og \u00f8nsker med mine b\u00f8ger, mine artikler og min undervisning at n\u00e5 frem til helt element\u00e6re indsigter i, hvad det har villet sige at v\u00e6re menneske til forskellige tider, i forskellige sammenh\u00e6nge, under forskellige vilk\u00e5r og omst\u00e6ndigheder. Det betyder, at jeg arbejder med perspektiver, der ikke falder direkte ind under g\u00e6ngse samfundsvidenskabelige relevanskriterier. Tv\u00e6rtimod mener jeg, det er relevant at besk\u00e6ftige sig med vilk\u00e5r og processer i fortiden, der ikke umiddelbart kan genkendes og afspejles i en nutidig problematik. Det kan faktisk v\u00e6re en v\u00e6sentlig pointe at fokusere p\u00e5 forhold i fortiden, der synes fuldst\u00e6ndig fremmede for nutiden. Jeg har \u2013 inspireret af humanisten Carlo Ginzburg \u2013 formuleret det synspunkt s\u00e5ledes i en lille artikel i n\u00e6rv\u00e6rende tidsskrift: \u201dFortidens fremmedartethed er det, vi l\u00e6rer af. De anderledes handlinger og t\u00e6nkem\u00e5der, historikerne finder i fortiden, l\u00e6rer os ikke alene, at verden har set anderledes ud, men at fortidens mennesker ogs\u00e5 s\u00e5 anderledes p\u00e5 verden. I erkendelsen af, at man til andre tider har kunnet leve, forst\u00e5 og indrette sig p\u00e5 en ganske anden m\u00e5de, giver historikerne en erkendelse af, at andre verdner er mulige \u2013 ogs\u00e5 i fremtiden\u201d.[1]<\/sup><\/sup><\/p>\n Relevans handler s\u00e5ledes efter min opfattelse ogs\u00e5 om indsigt og erkendelse, der ikke n\u00f8dvendigvis kan relateres direkte til et nutidigt samfundsproblem, men til menneskers vilk\u00e5r i bred forstand. Jeg har sv\u00e6rt ved at se, hvordan en s\u00e5dan relevansambition ligger uden for faghistorikerens arbejdsomr\u00e5de. Hvis relevans alene skal forst\u00e5s ud fra en samfundsvidenskabelig definition af \u201dv\u00e6sentlige nutidige samfundsproblemer\u201d, er det en humanistisk falliterkl\u00e6ring. Og at en s\u00e5dan relevansforst\u00e5else g\u00f8res til f\u00e6llesn\u00e6vner for \u201dfaghistorien\u201d, er der nok mange i \u201dfaghistorikernes r\u00e6kker\u201d, der vil v\u00e6gre sig ved. P\u00e5 samme m\u00e5de vil en del faghistorikere sikkert mene, at det faghistoriske v\u00e6rk kan og skal fungere som andet og mere end en vejledning til at tage politiske og ideologiske valg i nutiden, s\u00e5dan som Hansen foresl\u00e5r. Det handler i bund og grund om forskelle i historiesyn.<\/p>\n Mikrohistorie<\/strong> Jeg \u201dv\u00e6lger\u201d ikke \u201dmikroniveauet\u201d, som Hansen skriver, ligesom mikrohistorien faktisk ikke er min \u201dprim\u00e6re inspirationskilde\u201d (s. 198-99), selvom jeg tager udgangspunkt i et menneske. Hansen har ret i, at jeg er inspireret af Natalie Zemon Davis og til dels Robert Darnton. Dog mener jeg, at det er misvisende at kategorisere Davis og Darnton som mikrohistorikere. De har gennem deres alsidige og enest\u00e5ende arbejde inspireret vidt, bredt og alment \u2013 og lagt ud over det mikrohistoriske felt. Desuden er der trods alt sket noget siden mikrohistoriens storhedstid i 1970\u2019erne og 1980\u2019erne, hvilket har skabt et mangesidet udbud af mulige inspirationskilder. En af de mere interessante vendinger, som jeg har arbejdet med, er den s\u00e5kaldte histoire crois\u00e9e<\/em>, hvilket jeg tidligere har ber\u00f8rt i en artikel.[2]<\/sup><\/sup> Historie crois\u00e9e<\/em> problematiserer mikrohistoriens opdeling af tekst og kontekst og dermed den analytiske konstruktion, der ligger implicit i den mikrohistoriske tilgang. Mikroperspektivet er jo ikke noget, der er givet, men noget forskeren konstruerer. Den mangfoldighed af relationer, som guldhornstyven Niels Heidenreich og hans familie indgik i, l\u00e6gger op til en betragtningsm\u00e5de, der giver plads til mange niveauer. Det handler s\u00e5ledes ikke om at \u00e6ndre skalaforholdene og zoome ind, som i mikrohistorien, men i stedet om at ad- og udskille henholdsvis de niveauer, der findes i de givne historiske situationer, der unders\u00f8ges, og de niveauer, der skabes af unders\u00f8geren og af unders\u00f8gelsen.<\/p>\n I ovenn\u00e6vnte artikel tilslutter jeg mig den kritik af mikrohistoriens kontekstualiseringsbegreb, som Jacques Revel har fremf\u00f8rt.[3]<\/sup><\/sup> Tillad mig at citere f\u00f8lgende passus fra min artikel: \u201dI det hele taget vil en histoire crois\u00e9e<\/em>-inspireret tilgang (som en konsekvens af selve perspektivvalget) sandsynligvis helt opgive id\u00e9en om at bruge \u2019konteksten\u2019 som analytisk redskab. N\u00e5r fortidens niveauer alligevel er s\u00e5 sammenflettede, og observat\u00f8ren s\u00e5 vidt som muligt fors\u00f8ger at g\u00e5 p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs og retter sin analyse mod relationer og kontraster, udviskes skellene mellem det partikul\u00e6re og det generelle. Konteksten opl\u00f8ses s\u00e5 at sige. Dertil kan man, som Jacques Revel, lidt polemisk sige, at kontekstbegrebet til tider har v\u00e6ret brugt p\u00e5 en lidt for bekvem og doven m\u00e5de. Enten gennem en retorisk brug, hvor konteksten indledningsvis pr\u00e6senteres for at skabe en kendsgerningseffekt i forhold til det givne studie. Eller gennem en argumenterende brug, hvor konteksten udg\u00f8r de generelle forhold, som en given partikul\u00e6r realitet finder sin plads i. Eller gennem en tolkende brug, hvor der tr\u00e6kkes p\u00e5 generelle antagelser for at klarl\u00e6gge s\u00e6rskilte situationer\u201d.[4]<\/sup><\/sup><\/p>\n Med dette citat er vi tilbage ved diskussionen om problemstillinger, og det jeg ovenfor har kaldt en polyfonisk tilgang, hvor der arbejdes med en r\u00e6kke sideordnede unders\u00f8gelser og perspektiver p\u00e5 \u00e9n og samme tid i en bestr\u00e6belse p\u00e5 at krydse mellem niveauerne for at skildre sammenh\u00e6nge og mods\u00e6tninger. Det er i mine \u00f8jne ikke det samme som mikrohistorie. At jeg i Tyven<\/em> tager udgangspunkt i et menneske, g\u00f8r ikke bogen til mikrohistorie. Tv\u00e6rtimod kr\u00e6ver polyfoni, at de enkelte samtidige stemmer kan udvikle sig selvst\u00e6ndigt og med samme styrke, i mods\u00e6tning til homofoniens mere forudsigelige samklang.<\/p>\n Teori<\/strong> Hansen har ganske ret, n\u00e5r han med et citat fra bogen (om guldhornsguld og guldsmedenetv\u00e6rk) peger p\u00e5, at jeg har fundet inspiration i Akt\u00f8r-Netv\u00e6rks-Teori (ANT). En m\u00e5ske endnu mere illustrativ passage er nedenst\u00e5ende, hvor jeg beskriver de s\u00e5kaldte assistenshussedler, som det statslige pantel\u00e5nerkontor Assistenshuset udstedte som bevis p\u00e5 pants\u00e6ttelser. Assistenshussedlerne spiller en v\u00e6sentlig rolle som en slags v\u00e6rdipapirer, der kunne viderepants\u00e6ttes ud i det \u00f8konomiske system; noget, der havde afg\u00f8rende betydning for Niels Heidenreich og det liv, han og hans familie levede efter ankomsten til K\u00f8benhavn i 1787:<\/p>\n \u201dDet er en slags papirets rejse, papirets kraft. Det daler fra det statsautoriserede Assistenshus ned gennem de sammenfiltrede lag af fattige k\u00f8benhavnere, marskandisere, pantel\u00e5nere og gr\u00e5 \u00f8konomiske transaktioner. Papiret binder pantel\u00e5nerstaten, genstanden, s\u00e6ttekonen, pants\u00e6tteren og de gr\u00e5 pantel\u00e5nere sammen. N\u00e5r der ikke kan presses mere ud af den frav\u00e6rende genstand, n\u00e5r papiret er s\u00e5 godt som slidt op af at skrifte h\u00e6nder, vender en eller anden k\u00f8benhavner tilbage til Assistenshusets ildelugtende g\u00e5rd, tr\u00e6der frem ved skranken med papiret i h\u00e5nden og indl\u00f8ser genstanden. Det er ikke sikkert, at det er den oprindelige ejermand\u201d (s. 42-43).<\/p>\n For en ordens skyld skal jeg n\u00e6vne, at den omtalte genstand her bruges som en f\u00e6llesbetegnelse for en given pantsat genstand, som s\u00e5ledes er frav\u00e6rende og blot repr\u00e6senteret gennem assistenshussedlen (papiret), som jo s\u00e5 ogs\u00e5 er en genstand i sig selv \u2013 et materielt udtryk for v\u00e6rdi. En s\u00e6ttekone er en kvinde, der mod en beskeden betaling pants\u00e6tter genstande for anonyme borgere, der s\u00e5ledes undg\u00e5r at lade sig se p\u00e5 Assistenshuset. Ogs\u00e5 selve Assistenshuset med den ildelugtende g\u00e5rd spiller en v\u00e6sentlig rolle som sted<\/em> i den citerede passage.<\/p>\n Passagen har \u2013 lige som andre dele af bogen \u2013 fundet inspiration i teorier om netv\u00e6rk og materialitet. Ikke i en identificerbar passus eller konkluderende s\u00e6tning i en bestemt tekst, men bl.a. med udgangspunkt i den af Hansen n\u00e6vnte artikel af Bo Fritzb\u00f8ger og i antologien Materialiseringer. Processer, relationer og performativitet<\/em> \u2013 s\u00e6rligt Tine Damsholt og Dorthe Gert Simonsens indledende artikel, s. 9-37.[5]<\/sup><\/sup> Bogen er opf\u00f8rt i Tyvens<\/em> litteraturliste.<\/p>\n I al ubeskedenhed mener jeg, at den ovenfor citerede passage (i kombination med det eksempel, Hansen giver, og mange andre) viser en konkretiseret og sproglig brug<\/em> af teorien, ikke en refleksion eller pligtskyldig reference til \u00e6re for fagf\u00e6llerne. Jeg giver s\u00e5ledes mine l\u00e6sere mulighed for at stifte bekendtskab med ANT i konkretiseret, l\u00e6sbar form. Det sker s\u00e5 p\u00e5 bekostning af Hansens krav til en faghistorisk bog, men alligevel ud fra en antagelse om, at faghistorikerne trods alt nok kan f\u00f8lge med.<\/p>\n At jeg lader papirer, der substituerer ikke-tilstedev\u00e6rende genstande, og den ikke-eksisterende kaptajn Allong Bruun (en af Niels Heidenreich opdigtet person) indg\u00e5 som aktanter, er et fors\u00f8g p\u00e5 at operationalisere ANT-tilgangen ud fra en id\u00e9 om frav\u00e6r.[6]<\/sup><\/sup> Ikke mindst fordi bogen ogs\u00e5 handler om det ultimative frav\u00e6r, nemlig om destruktionen af nogle af de ypperste kulturgenstande, der nogensinde har fandtes i en dansk samling. Genstande, der ikke l\u00e6ngere eksisterer, men er s\u00e5 betydningsfulde i deres frav\u00e6r, at Nationalmuseet stadig i dag udstiller kopier af dem.<\/p>\n L\u00e6g i det hele taget m\u00e6rke til, hvor meget genstande og steder fylder i bogen. Det blev i \u00f8vrigt bem\u00e6rket af en dagbladsanmelder, der s\u00e5ledes fremh\u00e6vede behandlingen af \u201dbygninger, bohave, redskaber, teknik osv\u201d i bogen.[7]<\/sup><\/sup> Det tillader jeg mig at se som en form for bekr\u00e6ftelse af, at det er lykkedes mig at indskrive materialitet og rum som afg\u00f8rende parametre i min unders\u00f8gelse og fremstilling \u2013 uden hj\u00e6lp fra den teoretiske eksplicitering. Det er helt forst\u00e5eligt, at Hansen har overset dette materialitets- og rumaspekt i Tyven<\/em>, fordi han med sit historiesyn og sine relevanskriterier naturligvis leder efter noget andet i et faghistorisk v\u00e6rk.<\/p>\n Genstande og steder udg\u00f8r alts\u00e5 et vigtig, implicit omdrejningspunkt i bogen. Ikke mindst p\u00e5 grund af materialiteternes indflydelse p\u00e5 Niels Heidenreichs liv og sk\u00e6bne \u2013 lige fra den globus, han lavede til de russiske fyrster i Horsens, over falske pengesedler til guldhornsguldet i amorfe gestalter og f\u00e6ngselsv\u00e6rkstedernes maskiner, som han vedligeholder. Og p\u00e5 grund af stedernes og rummenes indflydelse p\u00e5 hans tilv\u00e6relse og gerninger \u2013 lige fra latinskolestuen i Horsens, over k\u00f8kkenet, hvor han omsmeltede hornene, til f\u00e6ngselskirkerummet og tugthusets sovesale. P\u00e5 den m\u00e5de h\u00e6nger steder og genstande ul\u00f8seligt sammen med mennesker og begivenheder.<\/p>\n Materialitet og rum f\u00f8rer videre over i perspektiver om identitet og selviscenes\u00e6ttelse, der forandrer sig og blandt andet finder sine forskellige udtryk i de mange ans\u00f8gninger, Heidenreich skriver, lige fra ans\u00f8gninger til Den Reiersenske Fond om pengehj\u00e6lp til udvikling af en brilleglasslibemaskine til ben\u00e5dningsans\u00f8gninger til kongen. Her kommer Davis\u2019 \u201dfiction in the archives\u201d ind, hvilket Hansen ogs\u00e5 bem\u00e6rker, ligesom ogs\u00e5 hendes overvejelser om forst\u00e5elsen af identitet i historiske sammenh\u00e6nge, som jeg ikke n\u00e6vner i min bog, har inspireret.[8]<\/sup><\/sup> Som en sidebem\u00e6rkning kan jeg \u00f8vrigt f\u00f8je den franske historiker Arlette Farge til listen af inspirationskilder, n\u00e5r det g\u00e6lder, hvordan historikeren ruster sig til arbejdet med fortidens ord i arkivet. Forholdet mellem historikeren og arkivmaterialet, mellem teori og heuristik, er mere kompliceret end som s\u00e5, fordi teorierne uv\u00e6gerligt tr\u00e6nges lidt i baggrunden, n\u00e5r pillearbejdet g\u00e5r i gang, og der fremtr\u00e6der andre tr\u00e5de, linjer og sp\u00f8rgsm\u00e5l, end man havde forventet. Hvad enten man vil det eller ej, bliver en fintm\u00e6rkende og f\u00f8lelsesbetonet tilgang n\u00e6rmest uundg\u00e5elig, n\u00e5r man bem\u00e6gtiger sig andre menneskers og andre tiders ord. Men den erkendelse g\u00e5r nok ikke indenfor den samfundsvidenskabelige del af historiefaget.[9]<\/sup><\/sup><\/p>\n Sidst, men ikke mindst, s\u00e6ttes materialitet, rum og identitet i relation til det gr\u00e5 penge-, l\u00e5ne- og \u00e6delmetalmarked i K\u00f8benhavn og de sociale og identitetsm\u00e6ssige forhold, der knytter sig til markedet. Derfor m\u00e5 jeg blankt indr\u00f8mme, at det \u00e6rgrer mig, at en erhvervs-, markeds- og finanshistoriker som Hansen ikke kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det uden at blive pr\u00e6senteret for en \u201dklar problemstilling\u201d. Her har min fort\u00e6lling \u00e5benlyst fejlet. Derimod forst\u00e5r jeg bedre, at en faghistoriker, der som Hansen prim\u00e6rt har det 20. \u00e5rhundrede som sit forskningsm\u00e6ssige genstandsfelt, ikke med det samme opdager bogens v\u00e6sentlige implicitte (faghistoriske) problemstillinger om enev\u00e6ldens sn\u00f8rklede system af tildeling og fratagelse af \u00e6re og frihed, om patron-klientrelationer, om familieforhold, om moralsk blindhed, om overlevelse og strategier i et k\u00f8benhavnsk f\u00e6ngsels mikrokosmos \u2013 og om identitet, relationer, materialitet og netv\u00e6rk i residensstaden. Her skulle Hansen m\u00e5ske bare have ladet sig rive med og l\u00e6re noget om den del af fortiden, han som faghistoriker ikke er s\u00e5 fortrolig med. Det er vel ogs\u00e5 det, vi faghistorikere kan bruge hinanden til. At l\u00e6re noget af hinanden. Ikke kun om nutiden, men ogs\u00e5 om fortiden.<\/p>\n Noter<\/strong> Litteraturliste<\/em><\/strong> Hvem er faghistorikeren? Replik til Per H. Hansen Ulrik Langen Per H. Hansens anmeldelse af min bog Tyven \u2013 den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene (Politikens Forlag, 2015) i Temp, nr. 13, 2016, s. 196-211 er opsat med … L\u00e6s resten
\nOrdet \u201dfaghistorie\u201d optr\u00e6der i forskellige ordklasseformer og ordsammens\u00e6tninger i anmeldelsen; faghistorie, faghistorikeren, professionelle faghistorikere, faghistorikernes r\u00e6kker, faghistoriske b\u00f8ger og faghistoriske hensyn. Hvis man med faghistorie mener historie som et videnskabeligt fag (Den Danske Ordbog), m\u00e5 faghistoriske b\u00f8ger i sagens natur d\u00e6kke et meget bredt felt, hvad ang\u00e5r kronologi, emner, genstandsfelter, tilgange, traditioner og videnskabelige kommunikationsformer. Derfor er det godt, at Hansen freml\u00e6gger pr\u00e6missen for sin anmeldelse ved at definere, hvad en faghistorisk bog i hans optik er, nemlig en monografisk tekst, der har en klar problemstilling (eller et forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l), en forskningsdiskussion og en tydelig relevans for nutiden. Den faghistoriske bog ekspliciterer den anvendte teori, diskuterer resultater og besvarer det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som unders\u00f8geren opstiller og som unders\u00f8gelsen tager udgangspunkt i.<\/p>\n
\nHansens relevanskriterier bunder i en opfattelse, der s\u00e6tter samfundsrelevans i h\u00f8js\u00e6det. Han fastsl\u00e5r, at historikere som udgangspunkt for deres unders\u00f8gelser skal stille \u201det v\u00e6sentligt samfundsm\u00e6ssigt sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d (s. 196) eller \u201det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvis samfundsm\u00e6ssige relevans er \u2013 eller b\u00f8r v\u00e6re \u2013 indiskutabel\u201d (s. 197). Det fastsl\u00e5s, at \u201dfaghistorie b\u00f8r tage store og v\u00e6sentlige problemstillinger op\u201d (s. 202), og historikerne skal med deres v\u00e6rker belyse \u201dv\u00e6sentlige nutidige samfundsproblemer\u201d (s. 207). Hansen opremser nogle eksempler herp\u00e5: \u201d\u2026 globalisering, migration, etnicitet og identitet, ulighed, b\u00e6redygtighed, nationalisme, populisme, k\u00f8ns- og familiem\u00f8nstre, terror, \u00f8konomisk v\u00e6kst, (over)forbrug, finansiel ustabilitet, milj\u00f8problemer m.m.\u201d (s. 202-203). Selvom der nok er delte meninger om, hvad \u201det v\u00e6sentligt samfundsm\u00e6ssigt sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d er, kan alle skrive under p\u00e5 vigtigheden og relevansen af de omr\u00e5der, Hansen opremser. Men jeg tror ikke, at humaniora (eller den s\u00e5kaldte faghistorie mere specifikt) altid kan eller skal leve op til de relevanskriterier, Hansen opstiller.<\/p>\n
\nAdskillige gange i anmeldelsen karakteriserer Hansen Tyven<\/em> som mikrohistorie. Der er tale om \u201dden lille fort\u00e6lling p\u00e5 mikroniveauet\u201d (s. 197), mens jeg siges at benytte b\u00e5de en \u201dbred mikrohistorisk tilgang\u201d (s. 204), \u201dholder mig p\u00e5 mikroniveauet\u201d (s. 205) og generelt er inspireret \u201daf mikrohistoriens ambition om at forst\u00e5 det store i det sm\u00e5\u201d (s. 205). I det hele taget f\u00e5r man indtryk af, at Hansen h\u00e6nger fast i en m\u00e5ske lidt stiv og forsimplet dikotomi mellem den store og den lille fort\u00e6lling, mellem makro og mikro. N\u00e5r man som Hansen har sit st\u00e5sted i en samfundsvidenskabelig historieopfattelse, giver det naturligvis god mening at opretholde dette begrebspar. Men jeg tror, det er muligt at s\u00e6tte sig ud over den.<\/p>\n
\n<\/em><\/p>\n
\nFor Hansen er det bevidste frav\u00e6r af manifeste teoretiske bekendtg\u00f8relser i Tyven<\/em> et problem. Hansen kan med god ret kalde mig post-teoretiker. Men ikke i den forstand, at det for mit vedkommende \u201dnu m\u00e5 v\u00e6re slut med al den teori og refleksion over historisk viden\u201d (s. 205). Refleksionen foreg\u00e5r blot med et andet form\u00e5l end at vise faghistorikerne, hvilke teorier der kan jongleres med. Det handler tv\u00e6rtimod om at undg\u00e5 den teoretiske parfumering og i stedet oms\u00e6tte den teoretiske inspiration i en tekstlig praksis, der s\u00e5 at sige skal kunne klare sig selv. Jeg skal pr\u00f8ve at vise, hvad jeg mener.<\/p>\n
\n[1]<\/sup><\/sup> Langen, Andre mulige verdner<\/em>, 145.
\n[2]<\/sup><\/sup> Langen: \u201dP\u00e5 kryds og tv\u00e6rs\u201d. Om histoire crois\u00e9e, se Werner og Zimmermann: \u201dPenser\u201d.
\n[3]<\/sup><\/sup> Revel: \u201dMicro-analyse\u201d, 25-26.
\n[4]<\/sup><\/sup> Langen: \u201dP\u00e5 kryds og tv\u00e6rs\u201d, 263.
\n[5]<\/sup><\/sup> Fritzb\u00f8ger: \u201dMikrohistorie\u201d og Damsholt o.a.: Materialiseringer<\/em>, 9-37
\n[6]<\/sup><\/sup> Om brugen af den fiktive figur Allong Bruun, se (kommende) Langen: \u201dForsvar\u201d, 441-44.
\n[7]<\/sup><\/sup> Heiberg, \u201cHvordan?\u201d.
\n[8]<\/sup><\/sup> Davis: \u201dOn the lame\u201d.
\n[9]<\/sup><\/sup> Farge: \u201dHistoire, \u00e9v\u00e9nement, parole\u201d.<\/p>\n
\nDamsholt, Tine, Dorthe G. Simonsen og Camilla Mordhorst (red.): Materialiseringer. Processer, relationer og performativitet<\/em>, Aarhus, 2012
\nDavis, Natalie Zemon: \u201dOn the lame\u201d, American Historical Review<\/em>, vol. 93, nr. 3, 1988, s. 572-603
\nFarge, Arlette: \u201dHistoire, \u00e9v\u00e9nement, parole\u201d, Socio-anthropologie<\/em>, nr. 2, 1997, Publications de la Sorbonne, on-line 15. januar 2003, https:\/\/socio-anthropologie.revues.org\/29<\/a> (10. januar 2017)
\nFritzb\u00f8ger, Bo: \u201dMikrohistorie og Akt\u00f8r-Netv\u00e6rks-Teori. Kontekst, repr\u00e6sentation og relevans\u201d, Temp<\/em>, nr. 5, 2012, s. 104-25
\nHeiberg, Steffen: \u201cHvordan kunne det ske, at de blev stj\u00e5let?\u201d, Politiken<\/em>, 20. august 2015
\nLangen, Ulrik: \u201dP\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. Franske revolutionsemigranter 1789-1814 og histoire crois\u00e9e<\/em>\u201d, Fossat, Sissel Bjerrum, Anne Magnussen, Klaus Petersen og Nils Arne S\u00f8rensen (red.): Transnational historie<\/em>, Syddansk Universitetsforlag, 2009, s. 251-66
\nLangen, Ulrik: \u201dAndre mulige verdner\u201d, Temp<\/em>, vol. 11, 2015, s. 143-45)
\nLangen, Ulrik: \u201dForsvar for kaptajn Allong Bruun. En replik til Mikkel Leth Jespersen\u201d, Historisk Tidsskrift<\/em>, 2016, nr. 2, s. 441-44
\nRevel, Jacques: \u201cMicro-analyse et construction du social\u201d, Jacques Revel (red.): Jeux d\u2019\u00e9chelles. La micro-analyse \u00e0 l\u2019\u00e9xperience<\/em>, Paris 1996, s. 25-26
\nWerner, Michael og B\u00e9n\u00e9dicte Zimmermann: \u201dPenser l\u2019histoire crois\u00e9e: entre empirie et r\u00e9flexivit\u00e9\u201d, Annales. Histoire, Sciences Sociales<\/em>, rk. 58, nr. 1, 2003 s. 7-36<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"