{"id":627,"date":"2017-01-09T10:13:54","date_gmt":"2017-01-09T09:13:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.temphist.dk\/?page_id=627"},"modified":"2017-01-09T10:30:12","modified_gmt":"2017-01-09T09:30:12","slug":"debatindl%c3%a6g-%e2%80%93-faghistorikeren-og-den-historiske-fort%c3%a6lling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?page_id=627","title":{"rendered":"Debatindl\u00e6g \u2013 Faghistorikeren og den historiske fort\u00e6lling"},"content":{"rendered":"

Faghistorikeren og den historiske fort\u00e6lling<\/h3>\n

Tanker i anledning af Poul Duedahls Ondskabens \u00f8jne<\/em> og Ulrik Langens Tyven<\/em>[1]<\/sup><\/sup><\/h4>\n

Per H. Hansen<\/p>\n

Introduktion<\/strong>
\nI 2014 udgav professor Per Boje, Syddansk Universitet, f\u00f8rste bind af et planlagt tre-binds v\u00e6rk om, hvordan Danmark blev et rigt samfund.[2]<\/sup><\/sup> Vejen til velstand<\/em> som bogen hedder, er et ambiti\u00f8st og vellykket resultat af Bojes mere end 40 \u00e5r lange forsknings- og undervisningskarriere inden for \u00f8konomisk, social- og erhvervshistorie. Og den er p\u00e5 alle m\u00e5der anderledes end de to b\u00f8ger, n\u00e6vnt ovenfor, jeg er sat til at anmelde her.
\nVejen til velstand<\/em> har en klar problemstilling, freml\u00e6gger sit teoretiske udgangspunkt og diskuterer sine resultater i relation til den danske og internationale litteratur om emnet. Den veksler mellem mikro- og makroniveauet og er empirisk og teoretisk velunderbygget. Og s\u00e5 fors\u00f8ger den at besvare et v\u00e6sentligt samfundsm\u00e6ssigt sp\u00f8rgsm\u00e5l, som optager de fleste mennesker i dag. Det er \u2013 efter min opfattelse \u2013 umuligt at komme uden om bogen, hvis man skal fors\u00f8ge at finde et st\u00e5sted mellem galopperende neo-liberalisme og overoptimistiske forestillinger om statens rolle i samfunds\u00f8konomien. Det er kort sagt historieskrivning, der bekr\u00e6fter mottoet om, at al historie er samtidshistorie, som er klart problemstyret, og som besk\u00e6ftiger sig med et sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvis samfundsm\u00e6ssige relevans er \u2013 eller b\u00f8r v\u00e6re \u2013 indiskutabel.
\nVejen til velstand<\/em> har potentiale til at bidrage til en mere nuanceret og kvalificeret debat om erhvervspolitik og om markedets og statens rolle i den fremtidige skabelse af velstand i Danmark. Alligevel blev bogen kun omtalt i Weekendavisen<\/em>, mens ingen af de \u00f8vrige landsd\u00e6kkende aviser omtalte Vejen til velstand<\/em> \u2013 en af de v\u00e6sentligste (\u00f8konomisk) historiske b\u00f8ger udgivet i Danmark i en \u00e5rr\u00e6kke.
\nTil geng\u00e6ld ville jubelen ingen ende tage, da Ulrik Langens Tyven<\/em> og Poul Duedahls Ondskabens \u00f8jne<\/em> udkom i hhv. 2015 og 2016. Begge b\u00f8ger har ligget p\u00e5 bestsellerlisterne i uge- hvis ikke m\u00e5nedsvis, og Tyven<\/em> var indstillet til prisen for \u00c5rets Historiske bog 2015 \u2013 en pris, som Duedahl og medforfattere i \u00f8vrigt l\u00f8b med i 2013 for Forbrydelsens ansigt<\/em>, og som Langen vandt sammen med Peter Henningsen i 2010 for Hundemordet i Vimmelskaftet<\/em>.[3]<\/sup><\/sup>
\nPublikum t\u00f8rster efter den gode, \u201dautentiske\u201d historie, og jeg kan godt forst\u00e5 al den positive omtale af Duedahls og Langens b\u00f8ger, som er skrevet af to dygtige og produktive, professionelle faghistorikere fra hhv. Aalborg Universitet og K\u00f8benhavns Universitet. Ondskabens \u00f8jne<\/em> og Tyven<\/em> er begge formidabelt l\u00e6sev\u00e6rdige.
\nUlrik Langens Tyven<\/em> handler om Niels Heidenreich, hvis \u201dclaim to fame\u201d var, at han stjal guldhornene, mens Poul Duedahls Ondskabens \u00f8jne<\/em> handler om Jens Nielsen, der efter en lang karriere som kriminel indlagde sig ber\u00f8mmelse som den sidste dansker, der blev henrettet for kriminalitet beg\u00e5et i fredstid. I medierne er de to b\u00f8ger i s\u00e6rlig grad blevet fremh\u00e6vet for deres fokus p\u00e5 den historiske fort\u00e6lling og for brug af s\u00e5kaldt litter\u00e6re virkemidler.
\nHerhjemme har historikeren Tom Buk-Swienty ogs\u00e5 bidraget til genren, bl.a. med en biografi om Jacob A. Riis, der dokumenterede elendigheden i New York i slutningen af 1800-tallet og dermed bidrog til at bane vejen for sociale reformer.[4]<\/sup><\/sup> Ogs\u00e5 Buk-Swienty har flere gange v\u00e6ret med i opl\u00f8bet om prisen for \u00e5rets historiske bog. I udlandet har den form for historisk fort\u00e6lling for l\u00e6ngst f\u00e5et sin egen kategori \u2013 \u201dliterary non-fiction\u201d eller \u201dcreative non-fiction\u201d \u2013 og den er alts\u00e5 ogs\u00e5 brudt igennem i Danmark.[5]<\/sup><\/sup>
\nDet er nok v\u00e6rd at notere sig, at b\u00e5de Tyven<\/em>, Ondskabens \u00f8jne<\/em> og Buk-Swientys Den ideelle amerikaner<\/em> er biografier. Det er den lille fort\u00e6lling p\u00e5 mikroniveauet, der er tale om og med tanke p\u00e5 den massive og ovenud positive medieomtale, disse b\u00f8ger har f\u00e5et, og deres forfatteres tidligere nominering til prisen for \u00c5rets Historiske bog, kan jeg ikke dy mig for den tanke, at Ulrik Langen l\u00f8b \u00e5bne d\u00f8re ind med sin tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sning i september 2012. Her argumenterede han st\u00e6rkt for, at vi historikere \u201dskal tage fort\u00e6llingen til os igen.\u201d[]<\/sup><\/sup>
\nDet er alts\u00e5 mere end 30 \u00e5r siden, at Lawrence Stone konstaterede fort\u00e6llingens genkomst som reaktion p\u00e5 strukturhistorie og den cliometriske tilgang i \u00f8konomisk historie, og der er l\u00f8bet meget vand i \u00e5en siden.[7]<\/sup><\/sup> Selv om Langen vistnok er lidt tr\u00e6t af, at forel\u00e6sningen bliver set som en form for programerkl\u00e6ring, er det nu engang, hvad der kan ske med fort\u00e6llinger og tekster i almindelighed. De cirkulerer ude i samfundet og bliver brugt til og g\u00f8r mange forskellige ting, afh\u00e6ngig af, hvordan l\u00e6seren forst\u00e5r dem. Det kan tekstens ophavsmand ikke kontrollere og godt det samme.<\/p>\n

Fort\u00e6lling og mikrohistorie<\/em>
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let er m\u00e5ske, i hvilket omfang b\u00f8gernes popularitet r\u00e6kker ud over det brede bogk\u00f8bende publikum og ind i faghistorikernes r\u00e6kker. For faghistorikeren b\u00f8r refleksion over tilgange, resultater og relevans vel v\u00e6re en selvf\u00f8lge, og det savner jeg i begge b\u00f8ger. Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> rejser det sp\u00f8rgsm\u00e5l, om den historiske fort\u00e6lling n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re fokuseret p\u00e5 \u201dmennesker og begivenheder\u201d, som Langen udpeger som historikerens genstandsfelt. Og er det rigtigt, at den store fort\u00e6lling, forst\u00e5et som fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening og sammenh\u00e6ng i st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l, er d\u00f8d? Det mener jeg ikke, og jeg h\u00e5ber det slet ikke. Bojes Vejen til velstand<\/em> er ikke en fort\u00e6lling p\u00e5 samme m\u00e5de som Duedahls og Langens, og den fokuserer ikke prim\u00e6rt p\u00e5 mennesker og begivenheder, men den indeholder ikke desto mindre en stor og empirisk velunderbygget fort\u00e6lling om Danmarks vej til rigdom. Selv om enkeltpersoner og begivenheder ogs\u00e5 spiller en rolle, er det deres samspil med de institutionelle rammer, der er i fokus.
\nI en anden boldgade har jeg selv skrevet en artikel, der b\u00e5de bruger en narrativ tilgang og pr\u00e6senterer en bestemt fort\u00e6lling om finansiel ustabilitet gennem 150 \u00e5r.[8]<\/sup><\/sup> Og en af mine personlige helte inden for \u00f8konomisk historie, Barry Eichengreen, udgav sidste \u00e5r en bog, der sammenligner den internationale depression i 1930\u2019erne med den seneste finansielle krise, hvor han skifter suver\u00e6nt mellem mikro- og makroniveau og argumenterer for, at ogs\u00e5 finansielle kriser forst\u00e5s gennem fort\u00e6llinger.[9]<\/sup><\/sup> Der er mange andre eksempler p\u00e5, at der kan skrives problemorienterede fort\u00e6llinger p\u00e5 makroniveauet.
\nN\u00e5r Ulrik Langen og Poul Duedahl v\u00e6lger mikroniveauet og et fokus p\u00e5 mennesker og begivenheder, er det alts\u00e5 ikke, fordi det er den eneste mulighed. Mon ikke det snarere skyldes, at mikrohistorien er en af deres prim\u00e6re inspirationskilder.[10]<\/sup><\/sup> Langen har i en anden sammenh\u00e6ng henvist til den amerikanske mikrohistoriker Natalie Zemon Davis som forbillede, og Poul Duedahl har i interviews i forbindelse med udgivelsen af Ondskabens \u00f8jne<\/em> forklaret, at han er interesseret i afvigelsens historie og bruger \u201dafstikkerne til at tegne det normales omrids\u201d.[11]<\/sup><\/sup>
\nMikrohistorien g\u00f8r netop en dyd ud af unders\u00f8gelsen af eksistenser p\u00e5 kanten af samfundet og det kan man roligt sige, at b\u00e5de Jens Nielsen og Niels Heidenreich var, om end p\u00e5 hver sin m\u00e5de. Men grundtesen er ogs\u00e5, at det mikrohistoriske perspektiv kan vise noget, der ikke kan ses p\u00e5 makroplan. Giovanni Levi har beskrevet det s\u00e5ledes, at:<\/p>\n

Phenomena previously considered to be sufficiently described and understood assume completely new meanings by altering the scale of observation. It is then possible to use these results to draw far wider generalisations although the initial observations were made within relatively narrow dimensions and as experiments rather than examples.[12]<\/sup><\/sup><\/p><\/blockquote>\n

Mikrohistorien har ogs\u00e5 et fokus p\u00e5 de spr\u00e6kker og alternative betydninger, der kan lokkes ud af det empiriske materiale, og fremgangsm\u00e5den er den s\u00e5kaldte thick description<\/em> med et fokus p\u00e5 de kulturelle betydninger, der till\u00e6gges gennem sprog og handlinger.[13]<\/sup><\/sup> Der er imidlertid ikke noget teoretisk bel\u00e6g for, at mikrohistorie n\u00f8dvendigvis skal skrives inden for den biografiske genre. Man kan skrive biografier, der ikke er mikrohistorie \u2013 f.eks. Buk-Swientys Den ideelle amerikaner<\/em> \u2013 ligesom mikrohistorie ikke n\u00f8dvendigvis skal have biografisk form.[14]<\/sup><\/sup><\/p>\n

Form og indhold<\/strong>
\nB\u00e5de Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> lever fint op til Ulrik Langens tanker om den historiske fort\u00e6lling og det mikrohistoriske perspektiv, og som allerede n\u00e6vnt er de s\u00e6rdeles velskrevne og f\u00e6ngende historier om livet p\u00e5 samfundets skyggeside i 1800-tallet. Da b\u00f8gerne er rigeligt omtalt i pressen, g\u00e5r jeg ikke n\u00e6rmere ind i de to tydeligt velbegavede hovedpersoners triste liv og levned, og eftersom b\u00f8gernes genstandsfelt ligger et stykke fra min faglige ekspertise, kan jeg heller ikke detailkommentere p\u00e5 indholdet som s\u00e5dan.
\nB\u00f8gerne er p\u00e5 hhv. 363 og 366 sider og sat med s\u00e5 tilpas store typer, at selv typografien underst\u00f8tter \u00f8nsket om at skrive en l\u00e6sev\u00e6rdig fort\u00e6lling. Med hhv. 377 og 566 slutnoter, der n\u00e6sten udelukkende refererer til det anvendte arkivmateriale, er det ikke dokumentation og brug af empirisk materiale, det skorter p\u00e5. Faktisk er begge b\u00f8ger overordentlig st\u00e6rkt arkivbaserede, men deres brug af sekund\u00e6rlitteratur er forskellig. Faktisk s\u00e5 forskellig, at Duedahl stort set ikke bruger sekund\u00e6rlitteratur, og Ondskabens \u00f8jne<\/em> har da heller ikke nogen litteraturoversigt. Det er der til geng\u00e6ld hos Langen, men som hos Duedahl er der for det meste tale om ret sn\u00e6ver kontekstlitteratur, der bidrager til de stofrige portr\u00e6tter af Heidenreich og hans samtid.
\nDet er i det hele taget kendetegnende for de to b\u00f8ger om de to personer, der kommer p\u00e5 tv\u00e6rs af samfundet og m\u00e5 betale prisen, at der flyves meget lavt over kilderne; m\u00e5ske en negativ langtidsvirkning af den Erslevske kildekritiks dominans? Mere overordnet savner jeg en klar problemstilling til at styre vejen gennem materialet. Is\u00e6r i Ondskabens \u00f8jne<\/em> f\u00e5r jeg indtryk af, at materialet i nogen grad har styret skriveprocessen. Det betyder ikke, at b\u00f8gerne slet ikke ber\u00f8rer st\u00f8rre temaer, men de er ikke i fokus. Det er naturligvis muligt at argumentere for, at den historiske fort\u00e6lling netop ikke styres af en problemstilling, men af konflikten eller plottet og relationerne mellem helt og skurk.[15]<\/sup><\/sup> Bed\u00f8mt som s\u00e5dan er b\u00e5de Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> ganske succesfulde. Men er det tilstr\u00e6kkeligt i faghistoriske b\u00f8ger?<\/p>\n

Ondskabens \u00f8jne<\/em>
\nI Ondskabens \u00f8jne<\/em> er det m\u00e5ske ikke overraskende ondskaben som begreb, der kredses om i historien, men det tematiseres og diskuteres kun i meget begr\u00e6nset omfang. Bogen igennem er det Jens Nielsens voksende ondskab og overgiven sig til dj\u00e6velen, som han selv kalder det, der udg\u00f8r den overordnede ramme for fort\u00e6llingen. Men \u201dramme\u201d er for vagt og upr\u00e6cist. Det engelske udtryk \u201dframe\u201d er langt mere passende.[16]<\/sup><\/sup> En fort\u00e6lling vil altid v\u00e6re \u201dframet\u201d p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, og hos Duedahl ses det allerede i bogens titel Ondskabens \u00f8jne<\/em>. Det er muligt, at det er et citat fra kilderne, men i s\u00e5 fald har jeg overset det under l\u00e6sningen, s\u00e5 mon ikke titlen snarere er en reference til filmen med samme titel? Hvis det er tilf\u00e6ldet, g\u00f8r det blot titelvalget mere problematisk, fordi det aktiverer nogle bestemte forestillinger hos l\u00e6seren. Hvis Duedahl havde valgt at kalde bogen for \u201dDin ulykkelige s\u00f8n\u201d, som Jens Nielsen omtaler sig selv i et brev til sin mor (s. 256), havde den overordnede \u201dframe\u201d v\u00e6ret en anden.
\nMed Ondskabens \u00f8jne<\/em> tegnes et billede af en ond person; et billede, der l\u00f8ber igennem bogen og ofte \u2013 men ikke altid \u2013 i Jens\u2019 selv-repr\u00e6sentation. For mig ser det imidlertid ud til, at der er tilstr\u00e6kkeligt med spr\u00e6kker i denne fort\u00e6lling til, at de burde v\u00e6re diskuteret mere eksplicit, og til at bogen kunne<\/em> have haft en anden overordnet morale. For Jens er ikke bare \u201dond\u201d, beregnende og hensynsl\u00f8s, som Duedahl j\u00e6vnligt fremstiller ham (se bl.a. 40, 43, 46, 83). Jens udviser f.eks. ofte omsorg for sin mor og sin s\u00f8ster og fortryder sine handlinger, ligesom Duedahl flere steder n\u00e6vner, hvordan det omgivende samfund l\u00e6gger afstand til strafsystemet og helt konkret til henrettelsen af Jens (se f.eks. s. 111, 214-15, 225, 256, 314-15). Ja, p\u00e5 et tidspunkt deler han endda det slik, han har k\u00f8bt for stj\u00e5lne penge, med sine kammerater p\u00e5 opdragelsesanstalten (s. 80. Se ogs\u00e5 s. 135).
\nDuedahl skriver godt og nuanceret, og disse spr\u00e6kker f\u00e5r ogs\u00e5 plads i fort\u00e6llingen, men de udnyttes ikke til \u201dat tegne det normales omrids\u201d, og de problematiseres ikke. Mere overordnet savner jeg en diskussion af, hvad Duedahls valg som historiker betyder for historien. Det havde formentlig v\u00e6ret muligt at skrive en fort\u00e6lling om, hvordan Jens blev, som han blev, pga. et forkvaklet samfund, der aldrig gav ham en chance. Under alle omst\u00e6ndigheder b\u00f8r s\u00e5danne overvejelser l\u00e6gges frem, og hvis form\u00e5let med bogen virkelig var at tegne \u201ddet normales omrids\u201d gennem Jens\u2019 afvigelser og den dertil h\u00f8rende straf, havde det nok kr\u00e6vet en klar problemstilling til at styre vejen igennem materialet.<\/p>\n

Tyven<\/em>
\nMens frav\u00e6ret af en problemstilling og begr\u00e6nset fokus p\u00e5 det store i det sm\u00e5 er i\u00f8jnefaldende i historien om Jens Nielsen, st\u00e5r det lidt bedre til i Tyven<\/em>, selv om det ogs\u00e5 her virker, som om det st\u00e6rke fokus p\u00e5 at fort\u00e6lle den gode historie med rigelig anvendelse af litter\u00e6re kneb har vundet over eller ligefrem st\u00e5et i vejen for muligheden for at stille st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l om ondskab, kriminalitet, straf, familie, mor-s\u00f8n relationer \u2013 og for den sags skyld om guldhornstyveriets kulturelle betydning og virkningshistorie.
\nSom den gode historiker, Langen er, n\u00e6vner han naturligvis p\u00e5 samme m\u00e5de som Duedahl de n\u00e6vnte forhold og mange flere. Men han fors\u00f8ger ikke at vende vrangen ud p\u00e5 dem og unders\u00f8ge, hvad de betyder. Hensynet til den historiske fort\u00e6lling \u2013 den gode historie \u2013 st\u00e5r i vejen, og kildematerialet bruges derfor prim\u00e6rt, om end i mindre omfang end i Ondskabens \u00f8jne<\/em>, til at skrive en en-til-en historie om et menneske, der kom galt af sted. I mods\u00e6tning til Jens Nielsen var Niels Heidenreich ellers bedre stillet og havde muligheder for at leve et \u201dalmindeligt\u201d liv. Men han udnyttede dem ikke, og for megen g\u00e6ld bragte ham i uf\u00f8re. M\u00e5ske en tidlig version af \u2019luksusf\u00e6lden\u2019, selv om Langen mener, at der var mere p\u00e5 spil end g\u00e6ld og overforbrug (s. 147).
\nLangen er klart inspireret af sk\u00f8nlitter\u00e6re virkemidler, og han kommer t\u00e6t p\u00e5 Davis\u2019 ambition om at finde \u201dfiktionen i arkivet\u201d,[17]<\/sup><\/sup> ligesom han l\u00f8bende diskuterer Heidenreichs situation og motiver. Tyvens<\/em> vekslen mellem det sm\u00e5 og den generelle kontekst er imponerende og dokumenterer Langens overlegne viden om 1700- og 1800-tallets samfund. En enkelt gang l\u00f8ber de litter\u00e6re ambitioner dog, efter mit temperament, af med ham.
\nP\u00e5 side 174-75 introducerer Langen l\u00e6seren for kaptajn Allong Bruun, der forsyner Heidenreich med guldm\u00f8nter, som han smelter om og s\u00e6lger videre. Bruun introduceres som en historisk person der \u201dsejler p\u00e5 Ostindien\u201d og er en \u201dstatelig mand. H\u00f8j og fyldig af kropsbygning, sorth\u00e5ret og glat i ansigtet. Velkl\u00e6dt og ofte i forskellig dragt \u2026 Han logerer i Bredgade, n\u00e5r han er i K\u00f8benhavn.\u201d Det gav et s\u00e6t i mig, da jeg p\u00e5 side 208 kunne l\u00e6se, at \u201dkaptajn Allong Bruun er et g\u00f8glebillede\u201d, som Heidenreich har fundet p\u00e5 for at forklare politiet, hvor han fik sit guld fra.
\nJeg er sikker p\u00e5, at Langen har t\u00e6nkt grundigt over det, men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen? Er der nogen gr\u00e6nse? Kommer der et bind to, hvor vi f\u00e5r at vide, at det slet ikke var Heidenreich, der stjal guldhornene? Nok ikke, og der er ingen skade sket, ja man kan ligefrem argumentere for, at det er et fors\u00f8g p\u00e5 at skrive historien, som den foldede sig ud for tidens akt\u00f8rer. Men som faghistoriker er der vel en gr\u00e6nse og en forpligtelse til ikke kun at t\u00e6nke i litter\u00e6re virkemidler men ogs\u00e5 i, hvad historien skal bruges til, og hvad fort\u00e6llingen g\u00f8r?<\/p>\n

Fort\u00e6lling, forklaring og relevans<\/em>
\nB\u00e5de Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> er alts\u00e5 velskrevne historier med et st\u00e6rkt fokus p\u00e5 mikroperspektivet, p\u00e5 mennesker og begivenheder og med en ret st\u00e6rk ulyst til at forholde sig til relevanskriterier og til at (\u00e5rsags)forklare. B\u00f8gerne giver rig mulighed for at reflektere over livet i almindelighed og ondskab, kriminalitet og straf i s\u00e6rdeleshed. Det er det samme, vi g\u00f8r, n\u00e5r vi l\u00e6ser sk\u00f8nlitteratur, men jeg kunne nu godt t\u00e6nke mig lidt mere fra faghistorisk, fagf\u00e6llebed\u00f8mt forskning. Den autenticitetseffekt, der best\u00e5r i, at b\u00f8gerne er baseret p\u00e5 \u201dreal events\u201d er ikke tilstr\u00e6kkelig \u2013 i hvert fald ikke for mig.
\nB\u00f8gerne best\u00e5r heller ikke min egen personligt-faglige \u201dso what\u201d test. Jeg synes, at faghistorie b\u00f8r tage store og v\u00e6sentlige problemstillinger op, som ogs\u00e5 kan hj\u00e6lpe til at forst\u00e5, forklare og navigere i nutiden. Det er det, Per Boje g\u00f8r p\u00e5 makroniveauet med en \u201dstor fort\u00e6lling\u201d i Vejen til velstand<\/em>, men det kan g\u00f8res p\u00e5 mange m\u00e5der og p\u00e5 forskellige niveauer; ogs\u00e5 p\u00e5 mikroniveauet og med mikrohistorie. Og der er<\/em> mange vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l at tage op fra et historisk perspektiv. En langt fra udt\u00f8mmende og uprioriteret liste kunne v\u00e6re globalisering, migration, etnicitet og identitet, ulighed, b\u00e6redygtighed, nationalisme, populisme, k\u00f8ns- og familiem\u00f8nstre, terror, \u00f8konomisk v\u00e6kst, (over)forbrug, finansiel ustabilitet, milj\u00f8problemer m.m. Historikere b\u00f8r i det mindste overveje og fort\u00e6lle, hvilke relevanskriterier, der ligger til grund for deres valg af emne.
\nJeg siger ikke, at Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> ikke ber\u00f8rer v\u00e6sentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l i nutiden. Det g\u00f8r de for s\u00e5 vidt. De adresserer og unders\u00f8ger dem bare ikke, og det er sv\u00e6rt (for mig) ikke at f\u00e5 den tanke, at det skyldes kombinationen af \u00f8nsket om at skrive den gode historiske fort\u00e6lling med en ret h\u00f8j grad af kildestyring og det, som Ludmilla Jordanova har kaldt \u201dthe cult of the archive\u201d.[18]<\/sup><\/sup>
\nB\u00e5de Langen og Duedahl udviser klassiske historiske dyder, hvor de gennemtrawler arkiver for at finde materiale om deres hovedpersoner, og de g\u00f8r det godt og fort\u00e6ller historien godt. Problemet \u2013 for mig \u2013 er, at det ikke sker p\u00e5 en problemstyret, reflekteret, teoretisk og metodisk inspireret facon og med skyldig hensyntagen til, hvad andre har skrevet om samme emne. Det er min klare opfattelse, at det ikke ville tage livet af den historiske fort\u00e6lling at tage disse faghistoriske hensyn.
\nDet skal nu ogs\u00e5 siges, at der i mine \u00f8jne er forskel mellem Ulrik Langens og Poul Duedahls tilgang. I Ondskabens \u00f8jne<\/em> fornemmer jeg i h\u00f8jere grad en traditionel, \u201drealistisk\u201d, kildekritisk tilgang baseret p\u00e5 en forestilling om, at historikeren har mere eller mindre direkte adgang til den fortidige virkelighed gennem materialet. Det kommer f.eks. til udtryk i Duedahls korte diskussion af trov\u00e6rdigheden i Jens Nielsens erindringer og breve, hvor det traditionelle kildekritiske beredskab om beretnings- og levnsudnyttelse bringes i spil: \u201dEnten m\u00e5 man tage Jens Nielsens beretninger for p\u00e5lydende, eller man m\u00e5 v\u00e6lge at l\u00e6se dem p\u00e5 en anden m\u00e5de\u201d, skriver Duedahl og forts\u00e6tter om denne anden m\u00e5de, at materialet er en \u201dfantastisk kilde til at forst\u00e5, hvordan ondskabens \u00f8jne [alts\u00e5 Jens Nielsen, PHH] s\u00e5 sig selv. For det er med hans udsagn som med dagb\u00f8ger, breve, erindringer og selvbiografier i almindelighed, at de altid er uhyre pr\u00e6cise kilder til skribentens selvopfattelse. Jens \u00f8nskede for alt i verden at glimre \u2026 ved sin ondskab \u2026\u201d (s. 163)
\nUhyre pr\u00e6cise? Virkelig? Vel ikke mere pr\u00e6cis end at Duedahls eget verdenssyn, og den overordnede m\u00e5de historien er \u201dframet\u201d p\u00e5, i h\u00f8j grad vil p\u00e5virke l\u00e6sningen? Men den indvending er n\u00e6sten en detalje i forhold til en tredje og helt overset mulighed i fors\u00f8get p\u00e5 at forst\u00e5 Jens Nielsens erindringer og breve. Duedahls skel bygger p\u00e5 en traditionel beretnings- og levnudnyttelse, men netop i kraft af fort\u00e6llings-perspektivet er der en indlysende tredje mulighed, som i det mindste b\u00f8r overvejes.
\nDen mulighed er at anskue Jens Nielsens erindringer og breve som en fort\u00e6lling<\/em>, der i lige s\u00e5 h\u00f8j grad konstruerer en virkelighed, som den afspejler denne virkelighed. Denne tredje tilgang \u2013 et anden ordens perspektiv, om man vil \u2013 er ikke til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i Ondskabens \u00f8jne<\/em>, men kan det udelukkes, at Niels\u2019 erindringer og breve er hans fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening og orden, eller med et engelsk udtryk \u201dsensemaking<\/em>\u201d, i et liv, der kun i bakspejlet tog sig ud som forudbestemt?[19]<\/sup><\/sup> Eller mere banalt, at Jens Nielsen blot havde et \u00f8nske om at fremstille sig selv p\u00e5 en bestemt m\u00e5de? Hvis det er tilf\u00e6ldet, m\u00e5 man s\u00e5 ogs\u00e5 forklare, hvorfor der ikke bare er forskel i selv-repr\u00e6sentationen over tid, men at den ogs\u00e5 skifter afh\u00e6ngigt af, hvem han henvender sig til. Det er v\u00e6rd at overveje om Geertz\u2019 klassiske formulering, at \u201dwhat we call our data are really our own constructions of other people\u2019s constructions of what they and their compatriots are up to\u201d ogs\u00e5 har noget at tilbyde historikere.[20]<\/sup><\/sup>
\nDet er netop her, at forskellen mellem Ondskabens \u00f8jne<\/em> og Tyven<\/em> er klarest. Langen henviser f.eks. til Natalie Zemon Davis (note 58) og Robert Darnton (note 338), to kendte og anerkendte mikrohistorikere, som klart har inspireret b\u00e5de Tyven<\/em> og hans tidligere bog i samme \u201dgenre\u201d Det sorteste hjerte<\/em>.[21]<\/sup><\/sup> Det er imidlertid meget generelle henvisninger uden noget teoretisk eller metodisk indhold, og de eneste andre tekster af den art findes kun i litteraturlisten, men ikke i noterne. Og de ser ikke ud til at have pr\u00e6get teksten i noget videre omfang.[22]<\/sup><\/sup>
\nDet er i det hele taget ganske symptomatisk for begge b\u00f8ger, at de er n\u00e6sten kemisk rensede for eksplicitte teoretiske, metodiske og historiografiske overvejelser, men alligevel er der alts\u00e5 forskelle. Jeg tror, det er fair at beskrive Ondskabens \u00f8jne<\/em> som i det store og hele drevet frem af det, der er fundet i arkiverne, og i ganske s\u00e6rlig grad af Jens Nielsens egne selvbiografiske tekster samt f\u00e6ngselspr\u00e6sten S.M. Hafstr\u00f8ms lille defensorat fra 1892 om Nielsens \u201d\u00f8delagte liv\u201d.
\nP\u00e5 tilsvarende m\u00e5de bygger en god del af Tyven<\/em> p\u00e5 politiforh\u00f8ret af Niels Heidenreich efter arrestationen i 1803. Alligevel fornemmer jeg bogen igennem, at Tyven<\/em> i h\u00f8jere grad end Ondskabens \u00f8jne<\/em> er teoretisk inspireret af en bred mikrohistorisk tilgang. Det ses f.eks. n\u00e5r Langen kort n\u00e6vner, hvordan kategorier som k\u00f8n og seksualitet (s. 70) bringes i spil i materialet, og hvor han diskuterer de fort\u00e6llinger (f.eks. s. 57, 96), der findes i arkiverne. P\u00e5 side 185 \u00f8jnes m\u00e5ske endda en inspiration fra Akt\u00f8r Netv\u00e6rks Teori<\/em> og Bo Fritzb\u00f8gers ikke citerede artikel (se note 22)? Langen skriver om betydningen af tillid, og om netv\u00e6rket af guldsmede, der k\u00f8ber guld fra de omsmeltede guldhorn, at \u201dguldhornsguldet bliver i en vis forstand hele netv\u00e6rkets anliggende, fordi det indg\u00e5r i de k\u00f8bs-, bearbejdelses- og salgsprocesser, der forener akt\u00f8rerne og opretholder netv\u00e6rkets relationer. Heri indg\u00e5r ogs\u00e5 mere uklart definerede skikkelser som kaptajn Allong Bruun\u201d, som alts\u00e5 bliver en aktant, sk\u00f8nt han aldrig har eksisteret.<\/p>\n

Diskussion<\/em>
\nDer er alts\u00e5 ingen tvivl om, at Langen kan sin teori, og at han er klart inspireret af Natalie Zemon Davis\u2019 Fiction in the Archives<\/em> og mere generelt af mikrohistoriens ambition om at forst\u00e5 det store i det sm\u00e5.[23]<\/sup><\/sup> Ulrik Langen er ikke a-teoretisk, han er post-teoretisk. Han har v\u00e6ret der, og han har f\u00e5et nok.
\nDet m\u00e5 betyde, at han har truffet et bevidst valg om, at nu m\u00e5 det v\u00e6re slut med al den teori og refleksion over historisk viden. Det forekommer mig, at det er det valg \u2013 hvis jeg da har ret \u2013 der har f\u00f8rt Ulrik Langen til at skrive historier, hvor han s\u00e6tter en \u00e6re i at tiln\u00e6rme sig sk\u00f8nlitteraturen og l\u00e6gge afstand til eksplicitte overvejelser om teori, metode, historiografi og historisk erkendelse.
\nDet kan jeg s\u00e5dan set godt forst\u00e5. Det minder mig om Clifford Geertz\u2019 indiske anekdote om at verden hviler p\u00e5 en elefant, der hviler p\u00e5 en skildpadde, som hviler p\u00e5 endnu en skildpadde. Adspurgt, hvad den skildpadde s\u00e5 hviler p\u00e5, er svaret, at \u201dah sahib \u2013 from there it\u2019s turtles all the way down.\u201d[24]<\/sup><\/sup> S\u00e5dan er det med teori \u2013 det er en uendelig regres, fordi man aldrig kommer i bund. Alt efter temperament kan man s\u00e5 v\u00e6lge at forts\u00e6tte jagten p\u00e5 den sidste skildpadde, eller man kan stoppe op og se at f\u00e5 skrevet noget historie. P\u00e5 sin vis kan man m\u00e5ske sige, at det var det samme, S\u00f8ren M\u00f8rch gjorde, da han holdt op med at skrive hvad-er-historie og siden har udgivet en perler\u00e6kke af v\u00e6gtige historiske v\u00e6rker.[25]<\/sup><\/sup>
\nMen der h\u00f8rer ligheden mellem M\u00f8rchs og Langen og Duedahls tilgange og historieskrivning ogs\u00e5 op. S\u00f8ren M\u00f8rch har ogs\u00e5 skrevet biografier, bevares, men de handler om magtens m\u00e6nd, statsministrene, og hans interesse ligger i det store og hele p\u00e5 makroplanet, p\u00e5 den store fort\u00e6lling. M\u00f8rch er interesseret i strukturer og i det materielle, mens Langen og Duedahl er interesserede i mennesker og begivenheder og holder sig til mikroniveauet.[26]<\/sup><\/sup>
\nBag M\u00f8rchs historieskrivning ligger ogs\u00e5 \u00f8nsket om at forklare og forst\u00e5 magten og verden af i dag, og han fors\u00f8mmer sj\u00e6ldent at g\u00f8re rede for sine teoretiske og metodiske overvejelser i sine noksom bekendte \u201dvaredeklarationer\u201d.[27]<\/sup><\/sup> S\u00f8ren M\u00f8rch skriver den store fort\u00e6lling, han l\u00e6gger sine pr\u00e6misser frem, og han har som regel en klar problemstilling. Til geng\u00e6ld ser man sj\u00e6ldent skyggen af et arkiv i hans b\u00f8ger.
\nJeg g\u00e5r ud fra som en selvf\u00f8lge, at Langen og Duedahl ogs\u00e5 gerne vil forst\u00e5 verden af i dag, og mon ikke de ogs\u00e5 ser deres b\u00f8ger som bidrag til at forst\u00e5 og forklare verden. Derfor tager Steffen Heiberg ogs\u00e5 fejl, n\u00e5r han mener, at Langens tilgang i Tyven<\/em> f\u00f8rer til relativisme.[28]<\/sup><\/sup> Der er trods alt b\u00e5de det empiriske materiale og et tolkningsf\u00e6llesskab at st\u00e5 til regnskab over for. For mig handler det mere om relevans, og jeg synes, Duedahl og Langen skylder l\u00e6seren en bedre forklaring p\u00e5, hvordan deres b\u00f8ger bidrager med historisk viden, som vi kan bruge til andet end underholdning om gamle dage. Og eftersom de ikke bruger tid og plads p\u00e5 det, t\u00e6nker jeg, at de m\u00e5 have en anden holdning til, hvordan man bedst forst\u00e5r verden end S\u00f8ren M\u00f8rch og Per Boje. Med mindre de som p\u00e5 teoriens omr\u00e5de har valgt d\u00e9t fra?
\nN\u00e5r Duedahl f.eks. diskuterer begrebet ondskab og sp\u00f8rger, om ondskaben kommer indefra \u2013 fra Jens Nielsen selv \u2013 eller om det er \u201dsamfundets skyld\u201d, er det et eviggyldigt sp\u00f8rgsm\u00e5l (se ogs\u00e5 Tyven<\/em>, s. 313-14), som vi alle stiller os selv med j\u00e6vne mellemrum. Men Duedahl vil ikke forklare: \u201dBogen f\u00f8lger et centralt livsforl\u00f8b i ondskabens danmarkshistorie, s\u00e5 m\u00e5 l\u00e6seren selv f\u00e6lde dommen.\u201d (s. 10)
\nOg her er et paradoks. Duedahl og Langen vil nok forst\u00e5 men ikke (\u00e5rsags)forklare. Det er en klassisk diskussion i historiefaget. Jeg er bare ikke sikker p\u00e5, at den holder, og slet ikke n\u00e5r man s\u00e5 entydigt v\u00e6lger fort\u00e6llingen som formen for denne forst\u00e5else. Ulrik Langen har s\u00e5dan set selv sagt det. P\u00e5 historikerm\u00f8det i Odense i 2014 deltog han, Tom Buk-Swienty og jeg i en paneldebat om fort\u00e6llingens rolle i historiefaget. I sit opl\u00e6g slog Langen fast, at al kritik af, at der ikke er analyse i historiefort\u00e6llingen m\u00e5 forstumme, fordi \u201dfort\u00e6llingen ER analysen.\u201d
\nDet er jeg fuldst\u00e6ndig enig i. Fort\u00e6llingen er analysen. Eller rettere, det er \u00e9n mulig analyse blandt flere \u2013 ogs\u00e5 af \u00e5rsag og virkning. Forklaringen af \u00e5rsag og virkning og meget andet ligger netop i den fort\u00e6lling, historikeren skruer sammen. Fort\u00e6llingen er alts\u00e5 en fortolkning, der er underlagt alle de s\u00e6dvanlige forbehold for misforst\u00e5elser, fejltolkninger og m\u00e5ske vigtigst af alt for den teori eller linse, historikeren ser verden igennem.
\nS\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re, med mindre man mener, at det er muligt at finde frem til den sande og objektive fort\u00e6lling om Jens Nielsens ondskab, Heidenreichs tyveri af guldhornene eller Danmarks vej til velstand. Hvis man ikke tror det, og hvem g\u00f8r snart det, efter alt hvad der er skrevet om fort\u00e6llinger siden Hayden White\u2019s Metahistory<\/em>, bliver det sv\u00e6rt ikke at g\u00e5 planken ud og se fort\u00e6llingen som \u00e9n sproglig repr\u00e6sentation blandt flere mulige.[29]<\/sup><\/sup> Og lige for en sikkerheds skyld: Nej, det betyder ikke, at man kan skrive hvad som helst.
\nFort\u00e6llingen er alts\u00e5 ikke en objektiv og uangribelig fortolkning. Det er altid muligt at skrive mere end \u00e9n mulig fort\u00e6lling p\u00e5 baggrund af det samme empiriske materiale, som Mads Mordhorst har vist i en fin artikel om dansk andelsbev\u00e6gelse.[30]<\/sup><\/sup>
\nDet er derfor, jeg finder det problematisk, at hverken Duedahl eller Langen l\u00e6gger deres pr\u00e6misser frem eller diskuterer deres resultater i lyset af, hvad der ellers er skrevet om emnet. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re en regul\u00e6r forskningsoversigt, som Langen ogs\u00e5 lagde afstand til p\u00e5 f\u00f8rn\u00e6vnte historikerm\u00f8de, men hvis det sm\u00e5 skal bruges til at sige noget om det st\u00f8rre, m\u00e5 det vel n\u00f8dvendigvis s\u00e6ttes i relation til, hvad andre har skrevet om noget tilsvarende? Selv om mikrohistorien ikke er interesseret i den statistiske repr\u00e6sentativitet, ville det hj\u00e6lpe p\u00e5 min forst\u00e5else at vide, hvor typiske eller atypiske Jens Nielsens og Heidenreichs forl\u00f8b egentlig var.
\nDet m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re rimeligt at forvente, at faghistorikere forholder sig til relevansen af og reflekterer over den fort\u00e6lling, de selv skaber p\u00e5 baggrund af det empiriske materiale. Det savner jeg i h\u00f8j grad i Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em>. Klaus Petersen skrev for nogle \u00e5r siden en sur anmeldelse i TEMP<\/em>. Han h\u00e6vdede, at v\u00e6gringen ved at diskutere \u00e5rsager og konsekvenser og skrive forskningsoversigter var udtryk for en \u201dpopulistisk vending i den akademiske historieskrivning\u201d, som skyldtes historikernes \u00f8nske om at blive l\u00e6st og s\u00e6lge b\u00f8ger og i \u00f8vrigt komme i medierne.[31]<\/sup><\/sup> Ulrik Langen har derimod i f\u00f8rn\u00e6vnte tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sning \u2013 publiceret i samme nummer af TEMP<\/em> som Klaus Petersens anmeldelse \u2013 givet udtryk for, at den udefra kommende fjende til historiefaget bl.a. er den videnskabelige 20 siders artikel, som ikke giver mulighed for at udfolde og forst\u00e5 et historisk forl\u00f8b p\u00e5 en ordentlig m\u00e5de.
\nJeg skal ikke udelukke, at Klaus Petersen kan have en pointe i, at hensynet til at s\u00e6lge b\u00f8ger og komme i medierne kan spille en rolle, men hvad skulle der nu v\u00e6re i vejen med at s\u00e6lge b\u00f8ger eller at v\u00e6re i medierne, og hvorfor skulle det v\u00e6re populistisk? Der er vel ikke n\u00f8dvendigvis en mods\u00e6tning mellem at \u00e5rsagsforklare og at s\u00e6lge? Tv\u00e6rtimod f\u00f8ler jeg mig overbevist om, at historie som fag har et st\u00e6rkt uudnyttet potentiale til i langt h\u00f8jere grad at bidrage til og kvalificere den offentlige debat om v\u00e6sentlige, nutidige samfundsproblemer, som dem jeg har n\u00e6vnt ovenfor.
\nJeg t\u00e6nker derfor, at der i lige s\u00e5 h\u00f8j grad kan v\u00e6re tale om, at et fokus p\u00e5 fort\u00e6llingen let kan give anledning til, at man kommer til at fokusere for meget p\u00e5 formen og for lidt p\u00e5 indholdet og problemet. Jeg deler et stykke ad vejen Langens bekymringer om den 20 sider lange videnskabelige artikel, og fra mit udsigtspunkt, hvor omgangen med social-science milj\u00f8et er ganske fremskreden, t\u00f8r jeg godt sige, at \u201dyou ain\u2019t seen nothing yet\u201d.
\nCarolyn Steedman har udtrykt risikoen for den historiske fort\u00e6lling, n\u00e5r den kommer i kontakt med social-science udm\u00e6rket. Hun beskriver, hvordan det kan g\u00e5 galt, n\u00e5r den historiske fort\u00e6lling tages ud af \u201dits narrative setting in order to explain something else \u2026 is stabilized, made a building block for a different structure of explanation.\u201d[32]<\/sup><\/sup> Men det er alts\u00e5 ikke der, vi er, n\u00e5r vi taler om danske og internationale historiske<\/em> tidsskrifter, og det giver derfor rigtig god mening at skrive velafgr\u00e6nsede, problemfokuserede tidsskriftsartikler, bl.a. fordi de bringer os i kontakt med et internationalt forskningsmilj\u00f8. Artiklerne skal imidlertid kun supplere, ikke afl\u00f8se, den historiske monografi.
\nProblemet er derfor ikke, at der ikke kan, skal eller m\u00e5 skrives historiske fort\u00e6llinger. Den d\u00f8r st\u00e5r vidt \u00e5ben, og heldigvis for det. Problemet opst\u00e5r, hvis vi glemmer, at vi ogs\u00e5 studerer fort\u00e6llinger i form af de fortidige akt\u00f8rers tekster, og at heller ikke historikeren har privilegeret adgang til fortiden. Det handler kort sagt om, at faghistorie efter min opfattelse er forpligtet til at reflektere over den historiske viden, der er opn\u00e5et, hvordan den er opn\u00e5et, og hvad dens relevans er for i dag.
\nDet udelukker ikke, at historikeren bruger litter\u00e6re virkemidler og skriver fort\u00e6llinger og analyser \u2013 der kan antage mange former. Den amerikanske historiker Edward Berenson har f.eks. skrevet en mikrohistorisk fort\u00e6lling og analyse af retssagen mod Henriette Cailloux, der i 1914 sk\u00f8d og dr\u00e6bte redakt\u00f8ren for Le Figaro<\/em>. Det lykkes Berenson at skrive denne fort\u00e6lling samtidig med, at han b\u00e5de diskuterer historiografi og teori.[33]<\/sup><\/sup>
\nEt andet efter min opfattelse fremragende eksempel er den britiske erhvervshistoriker Andrew Popps bog Entrepreneurial families<\/em>. Popp forener en t\u00e6t mikrohistorisk, kulturel og empatisk l\u00e6sning af en omfattende brevveksling i begyndelsen af 1800-tallet mellem \u00e6gteparret Shaw om deres virksomhed og deres samliv med en t\u00e6t kontekstualisering og diskussion af teorier om entrepreneurskab m.v.[34]<\/sup><\/sup> Selv har jeg i Da danske m\u00f8bler blev moderne<\/em> fors\u00f8gt at kombinere en fort\u00e6llingstilgang til materialet med konstruktionen af en ny og efter min opfattelse mere d\u00e6kkende og tidssvarende fort\u00e6lling om \u00e5rsagerne til moderne dansk m\u00f8beldesigns storhed og fald.[35]<\/sup><\/sup>
\nJeg er alts\u00e5 meget positivt indstillet over for b\u00e5de Poul Duedahls og Ulrik Langens bestr\u00e6belser om at skrive f\u00e6ngende historiske fort\u00e6llinger, og jeg anerkender den mikrohistoriske og kulturhistoriske relevans og inspiration \u2013 is\u00e6r hos Langen. Men jeg kan ikke lade v\u00e6re med at sp\u00f8rge mig selv, om vi nu ogs\u00e5 f\u00e5r set nok af det store i det sm\u00e5 i Ondskabens \u00f8jne<\/em> og Tyven<\/em>, og jeg har t\u00e6nkt meget over, hvordan to dygtige historikere som Poul Duedahl og Ulrik Langen er n\u00e5et frem til den konklusion, at man bedst skriver historie gennem et s\u00e5 markant fokus p\u00e5 den historiske fort\u00e6lling og uden noget egentligt forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l til at styre processen?
\nFaktisk har det voldt mig betydelige vanskeligheder at skrive denne anmeldelse, fordi de to b\u00f8ger konstant har udfordret min forst\u00e5else af, hvad historikere med fordel kan besk\u00e6ftige sig med \u2013 og hvordan.
\nJeg har l\u00e6st b\u00f8gerne med en stigende grad af skepsis iblandet den fascination, der f\u00f8lger af, at det er gode historier. Men min skepsis har nok f\u00e5et overtaget, selv om \u2013 eller m\u00e5ske fordi \u2013 jeg i forbindelse med anmeldelsen ikke bare har l\u00e6st en del andet for at s\u00e6tte mit eget \u201dnative point of view\u201d under lup. Jeg har ogs\u00e5 m\u00e5ttet l\u00e6se b\u00e5de Tyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> to gange for at blive enig med mig selv. Det var nu til at holde ud, for de to b\u00f8ger er som sagt s\u00e6rdeles velskrevne og de giver rig mulighed for undren og overvejelser om ondskab, forbrydelse og straf. Det er ikke noget b\u00f8gerne selv g\u00f8r meget ud af, men det er der.
\nHvis det er tilstr\u00e6kkeligt for Duedahl og Langen og deres tusindevis af l\u00e6sere, er det fint med mig, men personligt og fagligt kunne jeg, som det er fremg\u00e5et, godt have t\u00e6nkt mig mere. Og jeg finder det problematisk, at der s\u00e5 godt som ingen refleksioner er over metodiske, teoretiske og historiografiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.
\nM\u00e5ske er problemet, at jeg er usikker p\u00e5, hvad jeg egentlig har l\u00e6rt ud over noget ganske specifikt om mennesker og begivenheder for et par hundrede \u00e5r siden. Hvis man h\u00f8rer til dem, der synes, at fortiden er interessant i sig selv, er det udm\u00e6rket, men det g\u00f8r jeg ikke.
\nM\u00e5ske er de to b\u00f8gers st\u00f8rste fortjeneste for mit vedkommende, at de har f\u00f8rt til flere gode diskussioner med en r\u00e6kke kolleger om, hvad vi med rimelighed kan forvente af den faghistoriske forskning udf\u00f8rt af universitetsansatte historikere. Det var der ikke overraskende ingen enighed om. Nogle antydede ligefrem, at historiefaget er i krise, og at kulturhistorien b\u00e6rer en del af ansvaret. Jeg er uenig i begge dele af det argument, men den og andre samtaler har hjulpet mig til at blive klogere p\u00e5 mit eget st\u00e5sted. Og det er vel netop pointen og m\u00e5ske de to b\u00f8gers st\u00f8rste fortjeneste. De har potentiale til at rejse en faglig diskussion om historiefagets m\u00e5l og midler.
\nTyven<\/em> og Ondskabens \u00f8jne<\/em> har netop rejst nogle centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l for min egen praksis som historiker, og hvordan jeg positionerer mig mellem den skabelonagtige social-science artikel p\u00e5 den ene side og den historiske fort\u00e6lling p\u00e5 den anden. De kan nok opsummeres p\u00e5 denne m\u00e5de: Hvilke krav stiller jeg til en vellykket historisk fort\u00e6lling og til vellykket mikrohistorie? Hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l b\u00f8r faghistorikere besk\u00e6ftige sig med, og hvordan skal teori, metode og historiografi indg\u00e5 i analysen\/fort\u00e6llingen. Mit svar er forh\u00e5bentlig fremg\u00e5et af det ovenst\u00e5ende. Andre m\u00e5 svare for sig selv.
\nI sin artikel om fort\u00e6llingens genkomst skrev Stone i 1979, at det endnu var for tidligt at sige, om genoplivelsen af fort\u00e6llingen \u201dwill turn out to be a good or a bad thing for the future of the profession.\u201d[36]<\/sup><\/sup> Svaret afh\u00e6nger naturligvis af, hvilken fort\u00e6lling man ser verden igennem. Derfor f\u00e5r vi aldrig noget svar, og det er sikkert godt det samme. Det ville v\u00e6re ret kedeligt, hvis vi alle skrev historie p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n

Noter<\/strong>
\n[1]<\/sup><\/sup> Duedahl: Ondskabens \u00f8jne<\/em>; Langen: Tyven<\/em>.
\n[2]<\/sup><\/sup> Boje: Vejen til velstand – marked, stat og utopi<\/em>.
\n[3]<\/sup><\/sup> Henningsen og Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fort\u00e6llinger<\/em>.
\n[4]<\/sup><\/sup> Buk Swienty: Den ideelle amerikaner – en biografi<\/em>.
\n[5]<\/sup><\/sup> Politiken<\/em>, 24. november 2015, Carsten Andersen: \u201dI anno 2015 skal ogs\u00e5 fagb\u00f8ger skrives som personlige fort\u00e6llinger\u201d.
\n[6]<\/sup><\/sup> Langen: \u2019Historien er gammel og gerrig\u2019.
\n[7]<\/sup><\/sup> Stone: \u2018The Revival of Narrative. Reflections on a New Old History\u2019.
\n[8]<\/sup><\/sup> Per H. Hansen: \u2018From Finance Capitalism to Financialization\u2019.
\n[9]<\/sup><\/sup> Barry Eichengreen: Hall of Mirrors<\/em>. Se ogs\u00e5 min diskussion af bogen i H. Hansen: \u2019Barry Eichengreen, Hall of Mirrors\u2019.
\n[10]<\/sup><\/sup> M\u00e5ske skal det understreges, at der findes forskellige mikrohistoriske tilgange: p\u00e5 den ene side en mere socialhistorisk tilgang og p\u00e5 den anden side en kulturel-antropologisk tilgang forbundet med den ny kulturhistorie. N\u00e5r jeg refererer til mikrohistorie, handler det om den sidstn\u00e6vnte tilgang, som f\u00f8lger traditionen fra Carlo Ginzburg og Natalie Zemon Davis. Se ogs\u00e5 Fritzb\u00f8ger: \u2019Mikrohistorie og Akt\u00f8r-Netv\u00e6rks-Teorier\u2019, 106.
\n[11]<\/sup><\/sup> Se interview med Ulrik Langen i Berlingske<\/em>, 6. marts 2013, Jeppe Bangsgaard: \u201dJeg f\u00f8ler mig draget og forpligtet af historien,\u201d og interview med Poul Duedahl i Politiken<\/em>, 1. maj 2016, Nils Thorsen: \u201dOndskabens livshistorie,\u201d samt Jyllands-Posten<\/em>, 1. maj 2016, Klaus Dohm: \u201dDen sidste henrettede\u201d.
\n[12]<\/sup><\/sup> Levi: \u2018On Microhistory\u2019, 98.
\n[13]<\/sup><\/sup> Se Geertz: \u2018Thick Description\u2019. For et eksempel p\u00e5 Geertz\u2019 tilgang til thick description se \u2018Deep Play: Notes on the Balinese Cockfight,\u2019 i Geertz: The Interpretation of Cultures<\/em>.
\n[14]<\/sup><\/sup> Et eksempel p\u00e5 mikrohistorie, der ikke er biografisk er Darnton: The Great Cat Massacre<\/em>.
\n[15]<\/sup><\/sup> Se Gunn: History and Cultural Theory<\/em>, 38-39; Ricoeur: Time and Narrative<\/em>. Volume 1. 182-192.
\n[16]<\/sup><\/sup> Der er mange tilgange til framing; en af dem er udviklet af den amerikanske kognitive lingvist George Lakoff. Se Lakoff: The Political Mind<\/em>; Lakoff and Johnson, Metaphors We Live By<\/em>. For en uddybning af, hvordan fort\u00e6llinger fastl\u00e6gger den m\u00e5de, vi ser verden p\u00e5, se H. Hansen: \u2019Business History: A Cultural and Narrative Approach,\u2019 samt Mordhorst: \u2019Arla and Danish National History\u2019.
\n[17]<\/sup><\/sup> Davis: Fiction in the Archives<\/em>.
\n[18]<\/sup><\/sup> Ludmilla Jordanova: History in Practice<\/em>.
\n[19]<\/sup><\/sup> Begrebet sensemaking<\/em> findes vist ogs\u00e5 hos Geertz, men jeg har det fra organisationssociologen Karl Weick, se Weick: Sensemaking in Organizations<\/em>. Jeg har selv skrevet om begrebet i relation til fort\u00e6llinger i H. Hansen: \u2018Making Sense of Financial Crisis and Scandal\u2019.
\n[20]<\/sup><\/sup> Geertz: \u2018Thick Description\u2019, 9.
\n[21]<\/sup><\/sup> Langen: Det sorteste hjerte<\/em>.
\n[22]<\/sup><\/sup> Det drejer sig om Fritzb\u00f8ger: \u2019Mikrohistorie og Akt\u00f8r-Netv\u00e6rks-Teorier\u2019; Sontag: Against Interpretation and Other Essays<\/em>.
\n[23]<\/sup><\/sup> Se de velkendte travere Davis: The Return of Martin Guerre; Fiction in the Archives<\/em>. Carlo Ginzburg: The Cheese and the Worms<\/em>.
\n[24]<\/sup><\/sup> Geertz: \u2018Thick Description\u2019, 29.
\n[25]<\/sup><\/sup> Bernard Eric Jensen: \u2019En flabet og folkek\u00e6r fagmand\u2019.
\n[26]<\/sup><\/sup> Se f.eks. Langen: \u2019Historien er gammel og gerrig\u2019, 148.
\n[27]<\/sup><\/sup> Se f.eks. S\u00f8ren M\u00f8rch: Store forandringer<\/em> -, 503-16.
\n[28]<\/sup><\/sup> Politiken<\/em>, 20. august 2015, Steffen Heiberg: \u201dHistorien om guldhornene demonstrerer historieskrivning som litter\u00e6r genre\u201d.
\n[29]<\/sup><\/sup> White: Metahistory: The Historical Imagination in Nineteenth-Century<\/em>; The Content of the Form : Narrative Discourse and Historical Representation<\/em>. For en interessant diskussion af fort\u00e6llingstilgange i historiefaget, se Gunn, History and Cultural Theory<\/em>, 26-53.
\n[30]<\/sup><\/sup> Mordhorst: \u2018From Counterfactual History to Counter-Narrative History\u2019.
\n[31]<\/sup><\/sup> Klaus Petersen: \u2019Konspirationshistorier om den kolde krig\u2019, 190.
\n[32]<\/sup><\/sup> Steedman: \u2018Culture, Cultural Studies and the Historians\u2019, 48.
\n[33]<\/sup><\/sup> Berenson: The Trial of Madame Caillaux<\/em>.
\n[34]<\/sup><\/sup> Popp: Entrepreneurial Families<\/em>.
\n[35]<\/sup><\/sup> H. Hansen: Da danske m\u00f8bler blev moderne<\/em>.
\n[36]<\/sup><\/sup> Stone, \u2018The Revival of Narrative. Reflections on a New Old History\u2019, 23.<\/p>\n

Litteratur<\/strong>
\nAndersen, Carsten: \u201dI anno 2015 skal ogs\u00e5 fagb\u00f8ger skrives som personlige fort\u00e6llinger.\u201d Politiken<\/em>, 24. november 2015.
\nBangsgaard, Jeppe: \u201dJeg f\u00f8ler mig draget og forpligtet af historien.\u201d Berlingske<\/em>, 6. marts 2013.
\nBerenson, Edward: The Trial of Madame Caillaux<\/em>. Berkeley: University of California Press, 1992.
\nBoje, Per: Vejen til velstand – marked, stat og utopi: Om dansk kapitalismes mange former gennem 300 \u00e5r. Tiden 1730-1850<\/em>. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2014.
\nDarnton, Robert: The Great Cat Massacre and Other Episodes in French Cultural History<\/em>. New York: Vintage Books, 1985.
\nDavis, Natalie Zemon: Fiction in the Archives. Pardon Tales and Their Tellers in Sixteenth-Century France<\/em>. Stanford: Stanford University Press, 1987.
\n\u2014\u2014\u2014. The Return of Martin Guerre<\/em>. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1983.
\nDohm, Klaus: \u201dDen sidste henrettede.\u201d Jyllands-Posten<\/em>, 1. maj 2016.
\nDuedahl, Poul: Ondskabens \u00f8jne. En biografi om Jens Nielsen<\/em>. K\u00f8benhavn: Gads Forlag 2016
\nEichengreen, Barry: Hall of Mirrors. The Great Depression, the Great Recession and the Uses – and Misuses – of History<\/em>. New York: Oxford University Press, 2015.
\nFritzb\u00f8ger, Bo: \u2019Mikrohistorie og Akt\u00f8r-Netv\u00e6rks-Teorier\u2019, Temp. Tidsskrift for historie<\/em> 5, 2012, 104-25.
\nGeertz, Clifford: \u2019Deep Play: Notes on the Balinese Cockfight\u2019, In The Interpretation of Cultures<\/em>, 412-53. New York: Basic Books, 1973.
\n\u2014\u2014\u2014. \u2018Thick Description: Toward an Interpretive Theory of Culture\u2019, I Clifford Geertz (red.): The Interpretation of Cultures<\/em>, 3-30. London: Fontana Press, 1973. Reprint, 1993.
\nGinzburg, Carlo: The Cheese and the Worms: The Cosmos of a Sixteenth-Century Miller<\/em>. London: Routledge, 1980.
\nGunn, Simon: History and Cultural Theory<\/em>. London: Pearson, 2006.
\nHansen, Per H: \u2018Barry Eichengreen, Hall of Mirrors. The Great Depression, the Great Recession and the Uses – and Misuses – of History\u2019, Business History Review<\/em> 89, no. 3, 2015.
\n\u2014\u2014\u2014. \u2018Business History: A Cultural and Narrative Approach\u2019, Business History Review<\/em> 86, no. 4 2012, 693-717.
\n\u2014\u2014\u2014. Da Danske m\u00f8bler blev moderne. Historien om dansk m\u00f8beldesigns storhedstid<\/em>. 2. udgave. K\u00f8benhavn: Syddansk Universitetsforlag\/Lindhardt og Ringhof, 2016.
\n\u2014\u2014\u2014. \u2019From Finance Capitalism to Financialization: A Cultural and Narrative Perspective on 150 Years of Financial History\u2019, Enterprise & Society<\/em> 15, no. 4, 2014, 605-42.
\n\u2014\u2014\u2014. \u2018Making Sense of Financial Crisis and Scandal: A Danish Bank Failure in the Era of Finance Capitalism\u2019, Enterprise & Society <\/em>13, no. 3, 2012, 672-706.
\nHeiberg, Steffen: \u2019Historien om guldhornene demonstrerer historieskrivning som litter\u00e6r genre\u2019, Politiken<\/em>, 20. august 2015.
\nHenningsen, Peter, og Langen, Ulrik: Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fort\u00e6llinger fra 1700-tallets K\u00f8benhavn<\/em>. Aarhus: Jyllands-Postens Forlag, 2010.
\nJensen, Bernard Eric: \u2019En flabet og folkek\u00e6r fagmand\u2019, i Rasmus Dahlberg og Per H. Hansen (red.): Anvendt historie. En bog om og til historikeren S\u00f8ren M\u00f8rch<\/em>, 187-213. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2003.
\nJordanova, Ludmilla: History in Practice<\/em>. London: Arnold, 2000.
\nLakoff, George: The Political Mind. Why You Can\u2019t Understand 21st-Century Politics with a 18th-Century Brain<\/em>. London: Viking Press, 2008.
\nLakoff, George, and Johnson, Mark: Metaphors We Live By<\/em>. Chicago: University of Chicago Press, 1980.
\nLangen, Ulrik: Det sorteste hjerte. Historien om et dybt fald i enev\u00e6ldens K\u00f8benhavn<\/em>. K\u00f8benhavn: Politikens Forlag, 2012.
\n\u2014\u2014\u2014. \u2019Historien er gammel og gerrig\u2019, Tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sning, 19. September 2012. Temp. Tidsskrift for historie 5, 2012,144-54.
\n\u2014\u2014\u2014. Tyven. Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene<\/em>. Politikens Forlag 2015.
\nLevi, Giovanni: \u2018On Microhistory\u2019, i Peter Burke (red.) New Perspectives on Historical Writing<\/em>, 93-113. Cambridge MA: Polity Press, 1991.
\nMordhorst, Mads: \u2018Arla and Danish National History. Business History as Cultural History\u2019, Business History<\/em> 56, no. 1, 2014, 116-33.
\n\u2014\u2014\u2014. \u201cFrom Counterfactual History to Counter-Narrative History.\u201d Management & Organizational History<\/em> 3, no. 1, 2008, 5-26.
\nM\u00f8rch, S\u00f8ren: Store forandringer – 61 Fort\u00e6llinger mm, hvordan verden blev moderne<\/em>. K\u00f8benhavn: Politikens Forlag, 2009.
\nPetersen, Klaus: \u201dKonspirationshistorier om den kolde krig.\u201d Temp. Tidsskrift for historie<\/em> 5, 2012, 190-94.
\nPopp, Andrew: Entrepreneurial Families. Business, Marriage and Life in the Early Nineteenth Century<\/em>. London: Pickering & Chatto, 2012.
\nRicoeur, Paul: Time and Narrative. Volume 1<\/em>. Chicago: Chicago University Press, 1984.
\nSontag, Susan: Against Interpretation and Other Essays<\/em>. New York 1966.
\nSteedman, Carolyn: \u2018Culture, Cultural Studies and the Historians\u2019, I Simon During (red.) The Cultural Studies Reader<\/em>, 46-56: Routledge, 1993.
\nStone, Lawrence: \u2018The Revival of Narrative. Reflections on a New Old History\u2019, Past & Present<\/em> 85, 1979, 3-24.
\nSwienty, Tom Buk: Den Ideelle Amerikaner – En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis<\/em>. K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2007.
\nThorsen, Nils: \u2018Ondskabens livshistorie\u2019, Politiken<\/em>, 1. maj 2016.
\nWeick, Karl: Sensemaking in Organizations<\/em>. Thousand Oaks, CA: Sage, 1995.
\nWhite, Hayden: The Content of the Form : Narrative Discourse and Historical Representation<\/em>. Baltimore, Md.: The Johns Hopkins University Press, 1987.
\n\u2014\u2014\u2014. Metahistory : The Historical Imagination in Nineteenth-Century<\/em>. Baltimore, Md.: The Johns Hopkins University Press, 1973.<\/p>\n

Per H. Hansen
\nprofessor
\nCenter for Business History
\nCopenhagen Business School
\nphh.mpp@cbs.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Faghistorikeren og den historiske fort\u00e6lling Tanker i anledning af Poul Duedahls Ondskabens \u00f8jne og Ulrik Langens Tyven[1] Per H. Hansen Introduktion I 2014 udgav professor Per Boje, Syddansk Universitet, f\u00f8rste bind af et planlagt tre-binds v\u00e6rk om, hvordan Danmark blev … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/627"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=627"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/627\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":629,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/627\/revisions\/629"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=627"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}