Peter Yding Brunbech<\/p>\n
I efter\u00e5ret 2014 lancerede DR sin seneste store dramasatsning p\u00e5 den mest prestigefyldte plads p\u00e5 den danske sendeflade: DR1 fra kl. 20.00 til 21.00 s\u00f8ndag aften. Over otte aftener k\u00f8rte instrukt\u00f8ren Ole Bornedals storladne billedfort\u00e6lling om krig og k\u00e6rlighed i Danmark i \u00e5rerne op til og under krigen i 1864. Med 173 millioner kroner var der tale om en rekorddyr dansk serieproduktion, der da ogs\u00e5 blev rost fra n\u00e6sten alle sider for sine billeder og sit udstyr, som, der var enighed om, var p\u00e5 niveau med, hvad selveste Hollywood kunne frembringe.<\/p>\n
Seriens handling tog sin begyndelse med tre\u00e5rskrigen i 1851, hvor de danske soldater vendte hjem med ar p\u00e5 b\u00e5de krop og sj\u00e6l. Omkring et gods p\u00e5 Sydfyn udspillede der sig de f\u00f8lgende \u00e5r et drama, hvor de to unge br\u00f8dre Laust og Peter strides om den smukke Inges gunst. Da krigen i 1864 tr\u00e6kker n\u00e6rmere, bliver de begge indlemmet i den danske h\u00e6r og gennemlever flere af de dramatiske h\u00f8jdepunkter i 1864-krigen, mens deres f\u00e6lles k\u00e6rlighed b\u00e5de skiller dem ad og bringer dem t\u00e6ttere sammen. Indspundet i hovedhistorien er ogs\u00e5 en meget utiltalende godsejers\u00f8n, og den nationalliberale politiker D.G. Monrad i K\u00f8benhavn, der f\u00f8rer an i den galskab, der driver Danmark ud i den h\u00e5bl\u00f8se krig, der koster den ene af br\u00f8drene livet og Inge lykken. Hele historien fort\u00e6lles gennem Inges dagbog, som i et nutidsspor l\u00e6ses i f\u00e6llesskab af en gammel baron, og en ung pige med n\u00e6sepiercing, hvis bror er d\u00f8d som soldat i Afghanistan, hvorved hendes tab bindes sammen med de ulykkelige sk\u00e6bner i 1800-tallet.<\/p>\n
Serien blev ikke nogen entydig succes. Den blev m\u00f8dt med blandede anmeldelser, og den blev kritiseret for b\u00e5de at v\u00e6re for langsommelig i handlingen og for bel\u00e6rende i sine, ofte banale, pointer. Personerne blev kriseret for at v\u00e6re for flade og unuancerede, og mange var uforst\u00e5ende overfor Bornedals inddragelse af scener med dyresex og filippinsk inspireret healing. Trods p\u00e5stand om det modsatte var seertallene ikke, hvad DR havde h\u00e5bet og forventet. 1,7 millioner fulgte seriens f\u00f8rste afsnit, mens kun knapt 1,2 millioner s\u00e5 ottende og sidste afsnit, og kun knapt 1,1 millioner s\u00e5 det syvende afsnit, der ellers med Stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l den 18. april 1864 var lagt an som seriens dramatiske h\u00f8jdepunkt.<\/p>\n
Pengene til 1864<\/em>-serien var oprindeligt blevet skaffet af DR via en ekstraordin\u00e6r bevilling fra Folketinget p\u00e5 100 millioner kr. til DR til at producere \u201den historisk dramaserie af h\u00f8j kvalitet, der kan give danskerne kendskab til vigtige begivenheder i Danmarkshistorien.\u201d[1]<\/sup><\/sup> Derfor blev det ogs\u00e5 et ekstra problem for DR, at serien blev kritiseret for sin fremstilling af historien. Politikere fra Dansk Folkeparti kritiserede seriens manglende \u201dhistoriske korrekthed\u201d, mens flere historikere udtalte, at den gav et misvisende billede af begivenhederne omkring krigen i 1864. Sammenkoblingen med krigen i Afghanistan blev af nogle set som en sammenligning mellem de gale politikere i 1864, og de politikere, der sendte danske soldater i krig 140 \u00e5r senere i Irak og Afghanistan. Ole Bornedal afviste ethvert politisk sigte med serien, men sammenligningen blev alligevel draget og enten rost eller kritiseret alt efter politisk st\u00e5sted.<\/p>\n Den megen debat og polemik om serien efterlod en til tider arrig instrukt\u00f8r, der f\u00f8lte sig misforst\u00e5et samt et lettere fortumlet DR, der n\u00e6ppe havde forventet, at TV med krudt, kugler og k\u00e6rlighed om 1800-tallet, kunne skabe forviklinger i et omfang, der n\u00e6ppe er set f\u00f8r, n\u00e5r det g\u00e6lder dramatisering af historie i Danmark. Selve debatten blev meget rodet og aff\u00f8dte mange uklare udsagn om, hvad historie var, og hvilken rolle den b\u00f8r eller ikke b\u00f8r spille i film og TV, samt p\u00e5 hvilken m\u00e5de film og TV m\u00e5tte fremstille den.<\/p>\n Ikke desto mindre indeholder b\u00e5de seriens tilblivelseshistorie, dens tolkning af historien og debatten omkring den, mange sp\u00e6ndende lag, der illustrerer, hvorledes b\u00e5de filmfolk, politikere, DR og befolkningen generelt betragter f\u00e6nomenet \u201dhistorie\u201d i mere generel forstand, herunder ogs\u00e5 hvad denne \u201dhistorie\u201d kan og skal bruges til, samt til hvad man ikke kan bruge den til. Herudover har b\u00e5de debatten om serien, og en unders\u00f8gelse jeg har foretaget af befolkningens holdning til 1864 i forl\u00e6ngelse af serien vist os noget, som vi m\u00e5ske godt viste i forvejen: At mennesker generelt har en meget stor tiltro til drama og levende billeders evne til at vise os historien, som den rent faktisk var. I den anledning kan de ogs\u00e5 v\u00e6re interessant at se n\u00e6rmere p\u00e5, hvilket billede af 1864 vi s\u00e5 rent faktisk blev pr\u00e6senteret for i DR og Ole Bornedals genopf\u00f8rsel af 2. Slesvigske Krig.<\/p>\n For at give et bud p\u00e5 en forst\u00e5elsesramme for b\u00e5de serien og debatten om serien, vil jeg i denne artikel give en gennemgang af debatten om serien, og beskrive, hvordan b\u00e5de debat og stridighederne blandt andet hang sammen med de beslutningsprocesser, der gav os serien, og de konflikter, der opstod allerede inden f\u00f8rste afsnit l\u00f8b over sk\u00e6rmen. I gennemgangen vil artiklen ogs\u00e5 se n\u00e6rmere p\u00e5 diskussionen om seriens \u201dhistoriske korrekthed\u201d, som debatten viste i h\u00f8j grad var et elastisk begreb, der har mere at g\u00f8re med filmiske konventioner end med historie eller fortid.<\/p>\n Med afs\u00e6t i debatten om det historisk korrekte vil artiklen ogs\u00e5 analysere, hvordan et v\u00e6rk som 1864 henter en stor del af sin p\u00e5st\u00e5ede autenticitet, fra genkendelige genrekonventioner fra krigsfilm, billedkunst og endog ogs\u00e5 gamle folkekomedier. Trods sine mange korrekte detaljer i t\u00f8j og baggrund, og trods den udbredte forestilling om, at Ole Bornedal har skabt et anti-nationalistisk v\u00e6rk, vil artiklen argumentere for, at TV-serien 1864<\/em> p\u00e5 mange m\u00e5der endte med at blive en moderne nationalromantisk mytefort\u00e6lling.<\/p>\n Seriens tilblivelse<\/strong> Baggrunden for, hvorfor det blev 1864, der blev valgt som DR\u2019s store historiske dramasatsning, er offentligt blevet pr\u00e6senteret af flere af akt\u00f8rerne i beslutningsprocessen. Selvom man selvf\u00f8lgelig skal passe p\u00e5 med at f\u00e6ste for stor lid til r\u00f8verhistorier om egen magt og indflydelse, er der n\u00e6ppe tvivl om, at DR\u2019s karismatiske dramachef fra 1999 til 2012, Ingolf Gabold, var den centrale figur i processen. F\u00f8r serien startede, udlagde Gabold selv forhistorien i Jyllands-Posten 11. oktober 2014, hvor han beskrev en proces, der nok n\u00e6ppe er atypisk for tilblivelsen af hverken historisk drama eller andre st\u00f8rre TV-satsninger.<\/p>\n If\u00f8lge Gabold og andre fra filmbranchen opstod ideen om et storsl\u00e5et 1864-drama i DR i 2008-2009, og rigtig gang i planerne kom der, da Ingolf Gabold fik nys om, at Tom Buk-Swienty og hans forlag arbejdede p\u00e5 at s\u00e6lge filmrettighederne til bestselleren Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em>. Det f\u00f8rte til en f\u00e6lles frokost p\u00e5 intet mindre end restaurant \u201dLumskebugten\u201d i K\u00f8benhavn, hvor man sammen dr\u00f8ftede mulighederne, og hvor Ole Bornedal blev n\u00e6vnt som mulig instrukt\u00f8r for en dramaserie. Set fra et faghistorikersynspunkt, er det jo i sig selv interessant, at filmrettigheder til faghistoriske b\u00f8ger \u00e5benbart kan s\u00e6lges. Som historiebrugsinteresseret kunne man godt have \u00f8nsket sig en retssag p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, da en juridisk debat om ophavsret til fortiden havde kunnet give materiale til megen god historiebrugsundervisning. M\u00f8det i sommeren 2009 strandede dog p\u00e5, at DR ikke ville tage en endelig beslutning, men Buk-Swientys agent, Lars Ringhof, arbejdede videre med sagen, og der blev skabt et match med Miso-film, der ligesom Gabold \u00f8nskede Bornedal som instrukt\u00f8r. Miso-film erhvervede filmrettighederne til Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em> og Ole Bornedal blev kontaktet i februar 2010 og var allerede i marts klar med en f\u00f8rste synopsis til serien, efter at have l\u00e6st Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em>.[3]<\/sup><\/sup><\/p>\n Endnu i marts 2010 var der dog ingen penge til projektet, men med sans for mediepolitik satte DR nu sagen i spil i forbindelse med forhandlingerne om det nye tre\u00e5rige medieforlig for perioden 2011-2014. If\u00f8lge DR\u2019s dav\u00e6rende generaldirekt\u00f8r, Kenneth Plummer, havde den borgerlige regering lagt op til DR-besparelser og udlicitering af flere opgaver. Derfor var det helt bevidst, at man overfor den historieglade kulturminister Per Stig M\u00f8ller spillede p\u00e5 ideen om en stor historisk dramaserie, der ovenik\u00f8bet skulle produceres udenfor DR. \u00d8velsen lykkedes i den forstand, at DR fik lov til at beholde 100 millioner kr. mere af licensmidlerne, end der var lagt op til, mod at de \u00f8rem\u00e6rkedes \u201dtil produktion af en historisk dramaserie af h\u00f8j kvalitet, der kan give danskerne kendskab til vigtige begivenheder i Danmarkshistorien.\u201d[4]<\/sup><\/sup> Selvom de borgerlige partier, der vedtog medieforliget uden deltagelse af venstrefl\u00f8jen, s\u00e5ledes var med p\u00e5 ideen, var b\u00e5de planen om serien og 1864-temaet alts\u00e5 groet i DR\u2019s egen have.<\/p>\n Med medieforliget og de 100 millioner var 1864<\/em>-serien dog endnu ikke i hus. Medieforligsteksten n\u00e6vnte ikke noget om 1864<\/em>, og i DR\u2019s topledelse var man bet\u00e6nkelige ved, om processen kom til at virke for lukket. Flere politikere havde allerede f\u00e5et det indtryk, at valget af 1864 var en done deal, men da DR Syd kom for hurtigt ud med nyheden i juni 2010, trak DR\u2019s kulturdirekt\u00f8r Morten Hesseldahl hurtigt i n\u00f8dbremsen. Han \u00f8nskede at DR skulle k\u00f8re en \u00e5ben proces, n\u00e5r man skulle v\u00e6lge at bruge s\u00e5 mange penge. Derfor k\u00f8rte man en runde, hvor man indb\u00f8d andre produktionsselskaber til at pitche ideer. Der kom forslag om b\u00e5de en 1. verdenskrigsserie, skagensmalerne og en forts\u00e6ttelse til Pelle Erobreren<\/em>. Trods udbudsrunden var overraskelsen i branchen dog yderst begr\u00e6nset, da valget alligevel faldt p\u00e5 Miso-film, Bornedal og 1864. P\u00e5 de indre linjer k\u00e6mpede Gabold h\u00e5rdt for ideen og m\u00e5tte blandt andet k\u00e6mpe med en frygt i DR\u2019s ledelse for, at for meget krudt og kugler ville skr\u00e6mme kvindelige seere og b\u00f8rnene v\u00e6k.[5]<\/sup><\/sup><\/p>\n Helt hjemme var 1864-temaet dog stadig ikke, da kulturminister Per Stig-M\u00f8ller i september 2010 p\u00e5 et m\u00f8de med DR\u2019s generaldirekt\u00f8r Kenneth Plummer og kulturdirekt\u00f8r Morten Hesseldahl udtalte, at han ikke ville blande sig i programl\u00e6gningen, men at der i forliget stod \u201dvigtige begivenheder\u201d i flertal, og at 1864 dermed kunne blive for sn\u00e6vert. Allerede her opstod der imidlertid debat og anklager om politisk indblanding. Politiken<\/em> k\u00f8rte historie p\u00e5 sagen i februar 2011, hvor det kom til kraftige udfald mod Per Stig M\u00f8ller. Professor i medievidenskab fra Aarhus Universitet, Frands Mortensen, beskyldte ministeren for at kortslutte armsl\u00e6ngdeprincippet og p\u00e5pegede i \u00f8vrigt (med en ret skarp vinkling af begivenhedsbegrebet), at Tom Buk-Swientys b\u00f8ger jo ikke handlede om en enkeltst\u00e5ende begivenhed, da de ud over stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l ogs\u00e5 handlede om begivenheder som tilbagetoget fra Dannevirke og v\u00e5benstilstanden efter krigen. Socialdemokraternes medieordf\u00f8rer, Mogens Jensen, kritiserede kraftigt ministeren for utidig indblanding i DR\u2019s programl\u00e6gning, og mente Per Stig M\u00f8lles uvilje kunne skyldes, at 1864 stillede de nationalliberale politikere i et d\u00e5rligt lys, vel underforst\u00e5et at nutidens konservative var deres arvtagere.[6]<\/sup><\/sup> Ironisk nok vendte Mogens Jensen i 2013 rundt p\u00e5 en tallerken, da den nu socialdemokratisk ledede regering blev angrebet for at f\u00f8re en \u201dhistoriel\u00f8s\u201d politik. Som kulturordf\u00f8rer brugte Mogens Jensen nu DR\u2019s kommende 1864<\/em>-serie som et bevis p\u00e5, at regeringen netop ikke var historiel\u00f8s, da serien netop var fremkommet \u201defter klart p\u00e5l\u00e6g\u201d, og alts\u00e5 var noget politikerne kunne tage \u00e6ren for.[7]<\/sup><\/sup><\/p>\n Uden at det selvf\u00f8lgelig kan siges med sikkerhed forekommer det n\u00e6ppe sandsynligt, at Per Stig M\u00f8ller som konservativ politiker har frygtet, at der blev draget paralleller til nutidens politikere. At d\u00f8mme efter hans egne udtalelser var der nok snarere tale om, at han \u00f8nskede en mere \u201doplysende\u201d serie om et l\u00e6ngere str\u00e6k i historien.[8]<\/sup><\/sup> Den tidlige debat viser imidlertid, at der allerede fra starten var potentielle problemer med en politisk s\u00e6rbevilling til et stykke dramatiseret danmarkshistorie og at der fra begyndelsen var usikkerhed omkring, hvad man kunne blande sig i, n\u00e5r man havde betalt som politiker.<\/p>\n Der er dog ikke noget, der tyder p\u00e5, at instrukt\u00f8ren Ole Bornedal lod sig p\u00e5virke af de politiske perspektiver, der kunne v\u00e6re i en gengivelse af 1864<\/em> som TV-drama. If\u00f8lge et interview, som han gav til filmmagasinet Ekko<\/em> i sommeren 2014, viste han fra dag et, \u201dhvordan det hele skulle se ud: kostumerne, filmens patina, dens sj\u00e6l, \u00e5nd, sentimentalitet, ja, sagt uden at kamme over: filmens k\u00e6rlighed og grumhed\u201d. I samme interview fortalte Bornedal ogs\u00e5, at han ikke havde haft tid til at l\u00e6se Tom Buk-Swientys Dommedag Als<\/em>, men at han havde krydstjekket med Tom Buk-Swienty, der fungerede som historisk konsulent p\u00e5 serien, mens han skrev det politiske fundament for historien.[9]<\/sup><\/sup> Det kan virke bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt med den manglende interesse for emnet, men forklarer m\u00e5ske ogs\u00e5 seriens meget st\u00e6rke fokus p\u00e5 krig og menneskesk\u00e6bner, snarere end p\u00e5 politisk baggrund, eller historisk kontekst, som Tom Buk-Swientys Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em> ikke g\u00f8r meget ud af. Pudsigt var det i \u00f8vrigt, at DR og Miso-film frem til sommeren 2014 pr\u00e6senterede filmen som baseret p\u00e5 begge Tom Buk-Swientys b\u00f8ger, mens det i efter\u00e5ret 2014 kun blev n\u00e6vnt at den var baseret p\u00e5 Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em>. Givetvis blev den l\u00f8bende kritik af serieprojektet taget noget mere alvorligt internt i DR, end hvad man har ladet give udtryk for offentligt.<\/p>\n Ole Bornedal har selv fortalt, hvordan han fik helt frie h\u00e6nder til projektet,[10]<\/sup><\/sup> og der er n\u00e6ppe tvivl om, at han har haft langt st\u00f8rre frihed til at forme serien, end hvad der er normalt indenfor film og TV-produktion. DR stillede tre manuskriptforfattere til r\u00e5dighed for arbejdet, hvis kompetencer l\u00e5 indenfor et mere traditionelt serieperspektiv, men de forlod projektet igen, da der ikke var plads til indblanding i Bornedals gennemf\u00f8relse af hans store vision.[11]<\/sup><\/sup> Projektet var givet fra Gabold til Bornedal, som \u00f8nskede at g\u00f8re op med historiefilm \u201dhvor gamle m\u00e6nd med bakkenbarter taler i h\u00f8jstemt retorik og viser os, hvordan verden var engang\u201d.[12]<\/sup><\/sup> Helt blev ambitionerne dog ikke indfriet, da der faktisk var b\u00e5de mange bakkenbarter og megen h\u00f8jstemt retorik med i den endelige serie.<\/p>\n Det vigtigste ved seriens forhistorie og den politiske beslutning om at give penge til serien var s\u00e5ledes ikke, at der var et politisk \u00f8nske om en bestemt udl\u00e6gning af historien, selvom den p\u00e5stand som n\u00e6vnt blev luftet af flere debatt\u00f8rer under den senere debat om serien. Man overvurderer givetvis historiens betydning for den politiske debat, hvis man tror det har v\u00e6ret afg\u00f8rende.[13]<\/sup><\/sup> Det forekommer h\u00f8jest usandsynligt, at der blandt ledende politikere har v\u00e6ret et \u00f8nske om, at f\u00e5 en s\u00e6rlig heroisk udl\u00e6gning af danske politikeres handlinger i 1800-tallet. I stedet er der nok i h\u00f8jere grad tale om, at en hvilken som helst besk\u00e6ftigelse med \u201dhistorien\u201d i et nationalt perspektiv, bliver vurderet som havende en v\u00e6rdi, fordi det ses som et bidrag til at \u00f8ge sammenh\u00e6ngskraften i samfundet gennem et f\u00e6lles fokus p\u00e5 en f\u00e6lles fortid p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n Den konflikt som forhistorien i stedet indlejrede i 1864<\/em>-serien var, at serien b\u00e5de var kommet i stand ved en s\u00e6rbevilling, som gav et indirekte politisk medejerskab og samtidig var rammesat som noget danskerne \u201dskulle l\u00e6re noget af\u201d, hvilket hverken DR eller politikerne synes at have set potentielle problemer i. Det skabte imidlertid en dobbelthed i forventningerne til TV-serien, der nu b\u00e5de skulle levere stor kunst samt en historietime. Valget af Bornedal som instrukt\u00f8r viste sig at v\u00e6re problematisk p\u00e5 mindst en af de \u00f8nskede parametre.<\/p>\n Debatten om serien og den \u201dhistoriske korrekthed\u201d<\/strong> Set i tilbageblik viste debatten imidlertid tydeligt, at diskussionen om historisk korrekthed, er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om mediekonventioner og ikke er et historiefagligt sp\u00f8rgsm\u00e5l eller et sp\u00f8rgsm\u00e5l om fortidsfortolkning. I visuelt dramatiseret historie accepterer man gladelig, at flere personer sl\u00e5s sammen til en, at figurerne taler nutidsdansk, og at der opst\u00e5r k\u00e6rlighedsforhold og konflikter, som i langt h\u00f8jere grad tjener til at underst\u00f8tte en dramaturgisk sp\u00e6ndingskurve, end de har noget med fortiden at g\u00f8re. Er et uniforms\u00e6rme en forkert farve, eller nynnes en sang, der f\u00f8rst blev skrevet \u00e5ret efter er den imidlertid helt gal, ligesom man gerne m\u00e5 bytte rundt p\u00e5 karakterer, men ikke p\u00e5 f.eks. datoer. Man kan t\u00e6nke sig det ramaskrig, der havde rejst sig blandt journalister og politikere mv., hvis Ole Bornedal havde ladet slaget ved Dybb\u00f8l st\u00e5 den 17. og ikke den 18. april. Selvom det er sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, hvorfor datoen er s\u00e5 vigtig, n\u00e5r s\u00e5 meget andet ikke er vigtigt. Et andet element i begrebet historisk korrekthed, som ofte ogs\u00e5 blev overset i debatten, var det yderst banale, men ikke desto yderst vigtige, at fortiden hverken var, eller er, en TV-serie. Det er i sig selv et bevis p\u00e5 den meget store illusionskraft, der ligger i levende billeder, at mange enten direkte eller indirekte mente, at film og TV-produktioner kunne v\u00e6re \u201dhistorisk korrekte\u201d, hvad enten de s\u00e5 mente, de skulle v\u00e6re det eller ej.<\/p>\n Debatten viste ydermere, at det faktisk ikke prim\u00e6rt var historikere, der kr\u00e6vede \u201dhistorisk korrekthed\u201d i sn\u00e6ver forstand. De historikere, der blandede sig i debatten kritiserede i h\u00f8jere grad seriens generelle fremstilling og overordnede tolkning af begivenhederne. Snarere var historisk korrekthed et krav fra f.eks. de politikere fra Dansk Folkeparti, der kritiserede serien. Samtidig var der mange af de der roste serien, der afviste at kunstnere var bundet af \u201dhistorisk korrekthed\u201d men alligevel mente, at serien p\u00e5 en eller anden vis fangede essensen af fortiden. Alt sammen var det med til at understrege, at begrebet historisk korrekthed er en (ofte uklar) mediekonvention, i langt h\u00f8jere grad, end det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om v\u00e6rkets forhold til fortiden, hvilket der vil gives eksempler p\u00e5 i dette afsnit.<\/p>\n Blandt andet to sm\u00e5 sager om traileren til TV-serien, viser fint, hvordan diskussionerne om historisk korrekthed drejede sig om mediekonventioner mere end om fortidsgengivelse. Den ene sag udsprang af trailerens og markedsf\u00f8ringens postulat om, at TV-serien omhandlede danmarkshistoriens blodigste krig. Efter at v\u00e6re blevet konfronteret med, at det n\u00e6ppe kunne passe, udtalte DR\u2019s nye dramachef, Piv Bernt, at man gerne m\u00e5tte overdrive p\u00e5 denne m\u00e5de, n\u00e5r det drejede sig om markedsf\u00f8ring. Herudover tilf\u00f8jede hun, at det, der blev sagt i selve serien, kunne man stole 100 % p\u00e5, fordi det blev sagt indenfor den dramatiske kontekst,[14]<\/sup><\/sup> hvilket vel kan overs\u00e6ttes med noget i retning af, at hvis de siger noget i serien kan man stole 100% p\u00e5, at de siger det i serien. Mens det alts\u00e5 ikke var en fejl at kalde krigen for den blodigste krig i danmarkshistorien, var det en helt anden sag, da brugere p\u00e5 YouTube opdagede, at man i et splitsekund i TV-seriens trailer kunne se et elhegn, hvis man satte filmen p\u00e5 pause. Her erkendte man fra DR\u2019s side, at det var en bommert, og b\u00e5de DR og Miso-film lovede, at hegnet ville v\u00e6re fjernet i selve serien.[15]<\/sup><\/sup> Hvordan ville det ellers ikke v\u00e6re g\u00e5et, med kommende generationers historieopfattelse?<\/p>\n Selve debatten om TV-seriens indhold (og dens historiske korrekthed) blev imidlertid \u00e5bnet hele halvandet \u00e5r f\u00f8r f\u00f8rste afsnit overhovedet l\u00f8b over sk\u00e6rmen. I forbindelse med DR\u2019s n\u00e6rmere pr\u00e6sentation af serien i marts 2013, udtrykte historikeren Rasmus Glenth\u00f8j fra Syddansk Universitet p\u00e5 baggrund af seriens synopsis bekymring om, at serien ville fremstille et ensidigt billede af begivenhederne. Glenth\u00f8j, der p\u00e5 dette tidspunkt skrev p\u00e5 en bog om 1864, stillede det op som om debatten om 1864 traditionelt havde v\u00e6ret pr\u00e6get af to ydersynspunkter om, at det hele havde v\u00e6ret enten Bismarcks eller de danske nationalliberales skyld. P\u00e5 \u00e6gte historikervis mente Glenth\u00f8j, at sandheden nok l\u00e5 et sted der imellem, og han mente, at det, der hidtil var kommet ud om Bornedals serie, tydede p\u00e5, at det ville blive fremlagt, som om de danske nationalliberale var skyld i det hele.[16]<\/sup><\/sup> Ideen om de nationalliberale som hovedansvarlige for hele miseren er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 et underliggende tema i Tom Buk-Swientys b\u00f8ger om 1864, hvilket kan have v\u00e6ret med til at forst\u00e6rke mistanken. Debatten kom ikke rigtig i gang i for\u00e5ret 2013, men de f\u00e5 ansatser viste dog nogle brudflader, der kom igen i 2014. Historikere, der beskyldte serien for at tegne et overforsimplet billede, og en Ole Bornedal, der i en ofte polemisk tone i det ene \u00f8jeblik fremh\u00e6vede, at han var frit stillet, da han skabte drama og ikke dokumentar, for i det n\u00e6ste at fastholde, at hans serie var \u201dhistorisk korrekt\u201d. I for\u00e5ret 2013 udtalte han s\u00e5ledes: \u201dMin historiske korrekthed er langt, langt st\u00f8rre end den, en historiel\u00e6rer nogensinde har r\u00f8rt ved, fordi den handler om de folk, der var ofrene, mennesker i den danske muld. Sorgen, smerten og d\u00f8den er det v\u00e6sentlige og spejler sig helt op til i dag, fordi 1864 ligger i enhver danskers dna\u201d.[17]<\/sup><\/sup> Alts\u00e5 et syn p\u00e5 sin egen rolle som en kunstner, der via sit kunstv\u00e6rk bringer folk t\u00e6ttere p\u00e5 en form for historisk \u201dsandhed\u201d.<\/p>\n Debatten om serien kom imidlertid f\u00f8rst rigtig i gang kort f\u00f8r premieren. En r\u00e6kke personer havde f\u00e5et lov til at se de f\u00f8rste to til tre afsnit af serien, heriblandt Rasmus Glenth\u00f8j, der derfor allerede inden premieren meldte ud, at det sk\u00e6ve billede af 1864, var blevet endog v\u00e6rre, end han havde frygtet. I et interview til Jyllands-Posten<\/em> kritiserede han serien for at give et sk\u00e6vvredet billede og en ensidig tolkning (at alt var de danske politikeres skyld). Samtidig kritiserede han ogs\u00e5, at seriens Monrad-figur var blevet sat sammen af s\u00e5 mange forskellige mennesker og synspunkter, at forsimplingen gjorde ham for karikeret og sp\u00e6rrede for en forst\u00e5else af \u00e5rsagerne til krigen. Herudover kritiserede han ogs\u00e5 nutidsvinklen i historien, hvor han mente Bornedal var mere interesseret i at sige noget om nutiden, og blot brugte historien om 1864 til dette. Som argument for, hvorfor Bornedals valg her var kritisable, pegede Glenth\u00f8j p\u00e5 DR\u2019s public service forpligtelse og p\u00e5, at n\u00e5r Folketinget gav en s\u00e6rbevilling p\u00e5 100 millioner kr., s\u00e5 fulgte der et ansvar med. Underforst\u00e5et et ansvar til at s\u00f8ge at afspejle historiens kompleksitet. Ole Bornedal afviste kritikken og henviste til, at TV-serien var baseret p\u00e5 Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em> som if\u00f8lge ham var \u201dden anerkendte historie bredt i Danmark\u201d, og at de valg, der var truffet om forsimpling var n\u00f8dvendige af dramaturgiske \u00e5rsager.[18]<\/sup><\/sup><\/p>\n Anmeldelserne af seriens f\u00f8rste afsnit, som blev sendt den 12. oktober 2014 var generelt svagt positive, og priste seriens storladne stil og flotte billeder. Mange h\u00e6ftede sig ogs\u00e5 ved seriens politiske budskab, der sammenlignede det frygtelige ved krigen i 1864, med den danske nutid, hvor soldater ogs\u00e5 m\u00e5tte lade livet i fx Afghanistan, med den efterf\u00f8lgende sorg i de danske familier. Det blev fra flere sider ogs\u00e5 rost, at man mente Bornedal havde givet de opdragsgivende politikere en over snuden ved ikke at give dem det nationale helteepos, man mente de havde efterspurgt. I filmmagasinet Ekko<\/em> skrev Carsten Jensen, at Bornedals 1864<\/em> var en veltilrettelagt knytn\u00e6ve i ansigtet p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen, der havde h\u00e5bet at f\u00e5 en heroisk fort\u00e6lling om 1864. If\u00f8lge Jensen gjorde f\u00f8rst Tom Buk-Swienty og nu Bornedal op med det idylliske billede af det lille uskyldige Danmark, der blev overfaldet af overmagten. Dette billede var i \u00f8vrigt if\u00f8lge Carsten Jensen blevet opretholdt fordi \u201dvi har en korrupt og inkompetent historikerstand, der som en bukkende, servil tjenerstab serverer os de l\u00f8gne, vi udpeger som livretter p\u00e5 nationalismens menukort.\u201d[19]<\/sup><\/sup> Ogs\u00e5 Henrik Palle var i Politiken<\/em>s anmeldelse inde p\u00e5 det samme spor, da han skrev \u201dDet er fr\u00e6kt, fordi han bogstaveligt talt \u2013 bevidst eller ubevidst \u2013 vr\u00e6nger ad de politikere, som med serien har \u00f8nsket at fremmane et idyllisk Danmark fra f\u00f8r uskyldstabet og den moderne parlamentarismes tr\u00e6ngsler. Og det er velsignet, fordi hans flabethed har format.\u201d[20]<\/sup><\/sup> Som n\u00e6vnt tidligere forekommer det dog ikke klart, at man nogen fra politisk side skulle have forventet et sk\u00f8nmaleri af 1864, som jo ogs\u00e5 oprindeligt var en ide fra DR og ikke fra politisk side. Men postulatet om, at politikerne havde \u00f8nsket en anden udl\u00e6gning af historien end Bornedal gav dem, synes at have v\u00e6ret en for god historie til at opgive for de der fortalte den.<\/p>\n Samtidig blev Rasmus Glenth\u00f8js historikerkritik under de f\u00f8rste afsnit dog suppleret af kritik fra andre historikere. Blandt andre Jes Fabricius M\u00f8ller, Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen p\u00e5pegede p\u00e5 forskellig vis, at serien gav et meget forfladiget billede af 1864, og at det ensidige fokus p\u00e5 de nationalliberales og s\u00e6rligt Monrads galskab, ikke stemte overens med, hvad man som historiker vidste om perioden. Som Inge Adriansen udtrykte det, m\u00e5tte man gerne digte, men man burde digte med kilderne og ikke imod dem. Herudover p\u00e5pegede flere, at Ole Bornedal i langt h\u00f8jere grad lod til at ville sige noget om Danmark i dag end om midten af 1800-tallet. Jens Ole Christensen fra T\u00f8jhusmuseet istemte herudover Rasmus Glenth\u00f8js kritik om, at b\u00e5de DR\u2019s public service forpligtelse samt ekstrabevillingen p\u00e5 100 millioner kr. medf\u00f8rte en s\u00e6rlig forpligtelse til at fokusere p\u00e5 nuancerne i historien. Ole Bornedal afviste atter kritikken og henviste igen til, at udgangspunktet var Tom Buk-Swientys b\u00f8ger:<\/p>\n Vi har baseret denne historisk korrekte serie p\u00e5 Tom Buk-Swientys b\u00f8ger, Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l<\/em> og Dommedag Als<\/em>, og p\u00e5 hans viden som historiker. Dette er den anerkendte danske historieskrivning, og det har Tom ogs\u00e5 st\u00e5et inde for hele vejen igennem. Jeg ved ikke, hvorfor der nu kommer kritik p\u00e5 denne her serie, en kritik, som m\u00e5ske snarere burde v\u00e6re rettet mod b\u00f8gerne, men det h\u00e6nger m\u00e5ske sammen med, at der er mere medieomtale i at tale om film end om b\u00f8ger.[21]<\/sup><\/sup><\/p><\/blockquote>\n I et n\u00e6sten samtidigt interview slog Bornedal ydermere fast: \u201dHelt overordnet har jeg det s\u00e5dan, at jeg er kunstner, og jeg skal ikke st\u00e5 skoleret for nogen. Heller ikke for nogle nullermands-lektorer fra Syddansk Universitet.\u201d[22]<\/sup><\/sup> Samtidig afviste Bornedal igen og igen, at der var nogen som helst form for politisk budskab i serien, og fastholdt at han havde sin fulde kunstneriske frihed, og havde skabt noget, der var historisk korrekt.<\/p>\n De historikere, der i starten kritiserede serien, havde prim\u00e6rt fokuseret p\u00e5 det overordnede billede af perioden som serien tegnede, og ikke p\u00e5 enkeltst\u00e5ende detaljer.[23]<\/sup><\/sup> Men efterh\u00e5nden som serien kom i gang i oktober og november 2014, skiftede kritikken gradvist karakter, og f\u00e6rre historikere optr\u00e5dte i den offentlige debat. I stedet fokuserede kritikken nu p\u00e5 selve TV-seriens kvalitet, og den blev kritiseret for b\u00e5de at v\u00e6re for langsom til at komme i gang, for at v\u00e6re overkarikeret og for at indeholde umotiverede scener med gruppeonani, hypnose og kosex. I takt med skiftet i fokus kom den historiske debat ogs\u00e5 i mindre grad til at handle om den overordnede historie, Bornedal pr\u00e6senterede, og kom i stedet til at handle om, hvorvidt rent faktuelle ting var korrekte. Vi fik interessante debatter om, hvorn\u00e5r henholdsvis tekst og melodi til \u201dMarken er mejet\u201d var skrevet, om unge mennesker bollede n\u00f8gne i strandkanten, om der kunne have v\u00e6ret sig\u00f8jnere p\u00e5 gennemrejse i Danmark i 1864 og om, hvilken farve krudtr\u00f8g havde i 1860\u2019erne.[24]<\/sup><\/sup> Her gik debatten alts\u00e5 tilbage til at diskutere rent faktuelle fejl, og n\u00e5r historiedelen af debatten blev relativt tynd, skyldtes det f\u00f8rst og fremmest, at der i en k\u00e6rlighedshistorie som TV-serien 1864<\/em> i bund og grund var, faktisk ikke er s\u00e6rligt mange faktuelle historiske oplysninger som kan v\u00e6re rigtige eller forkerte.<\/p>\n Blandt de, der roste serien, blev det til geng\u00e6ld ofte fremh\u00e6vet, at serien ikke var historisk korrekt, fordi den s\u00e5 ville v\u00e6re for kedelig, hvori der jo l\u00e5 den underforst\u00e5ede pointe, at det var muligt for den at v\u00e6re korrekt. Til geng\u00e6ld mente flere, at den s\u00e5 til geng\u00e6ld fangede en essens af tiden, der alts\u00e5 blev fanget p\u00e5 trods af (eller p\u00e5 grund af?) den manglende \u201dkorrekthed\u201d. I en anmeldelse skrev forfatteren Claus M\u00f8rkbak H\u00f8jrup: \u201dHvis man derimod tr\u00e6der et skridt tilbage, lader sig rive med og ignorerer redeligheden af uhistoriske detaljer … ja … s\u00e5 er 1864<\/em>-serien en fantastisk gengivelse af tiden og \u00e5nden, der eksisterede dengang\u201d \u2013 uden at det stod helt klar, hvor H\u00f8jrup viste det fra. Filminstrukt\u00f8ren Ole Christian Madsen sammenlignede det at lave film om historiske begivenheder med at filmatisere en roman, hvilket ogs\u00e5 viste forestillingen om, at \u201dhistorien\u201d er noget, der ligger fast og nedskrevet og blot kan samles op af filminstrukt\u00f8ren til inspiration.[25]<\/sup><\/sup> Selv Tom Buk-Swienty var inde p\u00e5 noget af det samme, da han mente, at en serie som Bornedals kunne indfange en eller anden form for ikkeverificerbar sandhed: \u201dNicolas Bros fortolkning af Monrads indre kampe med sine d\u00e6moner er fantastisk. Den er muligvis helt forkert. Men det kan heller ikke afvises, at den rammer plet. Det finder vi aldrig ud af.\u201d[26]<\/sup><\/sup> Selv blandt de fortalere for serien, der mente, at kunstnere var helt frit stillet i deres omgang med historien, da deres rolle netop var at skabe fiktion, indsneg der sig ofte argumenter, der viste, at de alligevel mente, den fiktive fort\u00e6lling byggede p\u00e5 et fundament af historisk korrekthed. Som n\u00e5r fx forfatteren Ib Michael i et forsvar for serien f\u00f8rst pegede p\u00e5, at historieforfalskning naturligvis er essensen i en kunstnerisk fremstilling for dern\u00e6st at kalde TV-serien \u201det guldaldermaleri med al den r\u00e5hed, som guldaldermalerne fortr\u00e6ngte\u201d, hvorved den igen netop indirekte pr\u00e6senteres som en i essensen rigtig fremstilling.[27]<\/sup><\/sup><\/p>\n Den mudrede debat om det faktuelle og korrekte kom ogs\u00e5 til at pr\u00e6ge Dansk Folkepartis kritik af serien, som fortsatte efter, at historikerne havde trukket sig i baggrunden efter de f\u00f8rste par afsnit. Pia Kj\u00e6rsgaard havde ogs\u00e5 f\u00e5et lov til at smugkigge p\u00e5 serien og erkl\u00e6rede sig allerede inden f\u00f8rste afsnit dybt rystet over b\u00e5de seriens kunstneriske kvalitet og Bornedals kraftige og demagogiske politiseren. I den politiske del af kritikken kritiserede hun prim\u00e6rt nutidssporet og udtrykte herudover, at hun ikke forstod, hvorledes Tom Buk-Swienty kunne l\u00e6gge navn til serien som historisk konsulent, da hun havde v\u00e6ret meget begejstret for hans b\u00f8ger. Samtidig var hun bekymret over, at ungdommen blev pr\u00e6senteret for en \u201dskrupforkert\u201d historie.[28]<\/sup><\/sup><\/p>\n Dansk Folkepartis anke mod serien udsprang \u00f8jensynligt af seriens meget direkte nutidsparalleller til dansk krigsdeltagelse, flygtningepolitik, og det farlige ved national begejstring. Men det syntes ogs\u00e5 som om at kritikerne t\u00e6nkte, at hvis man var uenig i Bornedals politiske budskab, m\u00e5tte der jo s\u00e5 v\u00e6re noget galt med fortidsfremstillingen. Til det oplagte sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der s\u00e5 var \u201dforkert\u201d, var svaret imidlertid t\u00f8vende, da ogs\u00e5 de kritiske politikere bev\u00e6gede sig indenfor en rammeforst\u00e5else, hvor man accepterede det dramatiserende, men samtidig fastholdt at tingene skulle v\u00e6re \u201dhistorisk korrekte\u201d. N\u00e5r ses bort fra udstyret (hvor der var lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 at det skulle ligne), var der som n\u00e6vnt imidlertid meget f\u00e5 elementer i 1864<\/em>-serien, der kunne siges at v\u00e6re enten rigtige eller forkerte, hvis man accepterede, at der var mediekonventioner for, hvad der gerne m\u00e5tte laves om. Dansk Folkeparti fors\u00f8gte sig som n\u00e6vnt med at p\u00e5pege tilstedev\u00e6relsen af sig\u00f8jnere og de melodier, der blev brug i serien, ligesom de satte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om man havde sex i det fri i 1860\u2019erne.[29]<\/sup><\/sup> I en debat p\u00e5 DR efter seriens afslutning kritiserede S\u00f8ren Espersen endvidere serien for, at skuespillerne ikke havde talt fransk p\u00e5 Londonkonferencen. Det ganske arbitr\u00e6re i korrekthedsbegrebet stod her tydeligt frem, da Londonkonferencen i 1864<\/em>-serien b\u00e5de ligger p\u00e5 et forkert tidspunkt (f\u00f8r slaget ved Dybb\u00f8l), har de forkerte mennesker tilstede, og handler om andre ting end den i virkeligheden gjorde, hvilket alts\u00e5 alt sammen er ok, mens det er meget vigtigt, at sproget er det rigtige.<\/p>\n I debatten om serien blev det hurtigt ogs\u00e5 sl\u00e5et sammen til, at det ogs\u00e5 var historikerne, der kr\u00e6vede \u201dhistorisk korrekthed\u201d i sn\u00e6ver forstand. Billedet af historikeren som en person, der g\u00e5r op i uniformsknapper, dialekter og hvilken vej vinden bl\u00e6ste p\u00e5 en bestemt dag i fortiden, synes s\u00e5 st\u00e6rkt i offentligheden, at det automatisk bliver det fremherskende. Der ligger her givetvis en selvforst\u00e6rkende effekt, da journalister derfor ogs\u00e5 bevidst g\u00e5r p\u00e5 jagt efter historikerkritik af detaljer, som er meget lettere at skrive avisartikler om, end komplicerede overordnede periodekarakteristikker. Denne helt sn\u00e6vre opfattelse af, hvad der l\u00e5 i diskussionen om det historiske indhold, blev ogs\u00e5 overtaget af flere andre eksperter, der kommenterede p\u00e5 serien. I en artikel p\u00e5 kommunikationsforum udtalte professor i medievidenskab Gunhild Agger s\u00e5ledes, at kritikerne af seriens historiske korrekthed havde overset, at man p\u00e5 DR\u2019s hjemmeside kunne finde \u201dde rigtige svar\u201d p\u00e5 stridssp\u00f8rgsm\u00e5lene.[30]<\/sup><\/sup> Alts\u00e5 igen ideen om at \u201dhistorisk korrekthed\u201d var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om rigtige svar p\u00e5 faktuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n De sidste afsnit: Twitterstorm, Facebook og den samlede vurdering<\/strong> Den allerst\u00f8rste \u201dsviner\u201d til 1864<\/em>-serien blev dog hverken leveret af anmelderne eller p\u00e5 Twitter. I stedet blev den leveret af TV2 efter, at en h\u00e5ndboldkamp havde trukket 400.000 seere v\u00e6k fra 4. afsnit af serien. TV2 lugtede blod, da man s\u00e5 en spr\u00e6kke i DR\u2019s ellers ubrydelige s\u00f8ndag-aften-kl. 20 panser. Det v\u00e5ben, hovedmodstanderen valgte til duellen, var deres egen Ole (Thestrup) og en genudseendelse af 1. s\u00e6son af serien Badehotellet<\/em>. Det, at TV2 mente, at en genudsendelse af denne moderne folkekomedie skulle kunne konkurrere med DR\u2019s \u201ddyreste dramaserie nogensinde\u201d, m\u00e5 have f\u00e5et folk i DR-byen til at gr\u00e6mmes over hvor lavt man blev regnet.[31]<\/sup><\/sup> 1864<\/em> viste sig dog trods alt st\u00e6rk nok til at konkurrere med Ole Thestrup og vennerne, og Badehotellet<\/em> blev ikke en seri\u00f8s konkurrent til serien.<\/p>\n Da sidste afsnit af 1864<\/em> var rullet over sk\u00e6rmen d. 30. november 2014, var anmelderne i deres slutanmeldelser delte, selvom ingen (m\u00e5ske med undtagelse af BT<\/em>) var ubetinget begejstrede, og de fleste var enige om, at serien p\u00e5 mange omr\u00e5der ikke havde v\u00e6ret dramaturgisk velfungerende. De fleste var enige om at billedsiden havde v\u00e6ret flot, men at seriens sprog havde v\u00e6ret overdrevet bel\u00e6rende, hvor pointerne om krigens gru og \u201dpolitikernes\u201d galskab blev banket ind igen og igen. Hos DR havde man ladet Per Stig M\u00f8ller anmelde sidste afsnit og hans konklusion var, at han var \u201dmoderat skuffet\u201d over resultatet og tilf\u00f8jede, at selvom DR havde levet op til kravet om at fremstille en periode i Danmarks historie, havde det v\u00e6ret en \u201damputeret historie\u201d.[32]<\/sup><\/sup><\/p>\n P\u00e5 DR s\u00f8gte man at tage h\u00e5nd om kritikken ved at lade sidste afsnit efterf\u00f8lge af et quiz-show-format p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot, hvor den s\u00e5kaldte Detektor<\/em>-redaktion, der skal fact-tjekke udsagn stod for setup\u2019et. Her k\u00e6mpede et panel af kritikere mod et panel af tilh\u00e6ngere i en ikke s\u00e6rligt vellykket debat, som endnu engang understregede, at der manglede f\u00e6lles referencerammer til at diskutere serien ud fra et historieperspektiv. I sin endelige evaluering af serien udtalte DR\u2019s dramachef Piv Bernt, at hun havde v\u00e6ret ked af det skingre toneleje, der til tider havde v\u00e6ret i debatten, men tilf\u00f8jede, at hun var \u201dglad for den \u00f8vrige debat, som 1864<\/em> \u2013 et drama om vores f\u00e6lles historie \u2013 har skabt i medierne, p\u00e5 skolerne og rundt om i stuerne. Jeg er ikke i tvivl om, at befolkningen ved meget mere om begivenhederne i 1864, end de har gjort hidtil. Og det er b\u00e5de jeg og DR ganske tilfredse med.\u201d[33]<\/sup><\/sup><\/p>\n Den medieskabte virkelighed i 1864-serien, og hvordan den p\u00e5virker os<\/strong> Skulle man tage serien som et bud p\u00e5, hvordan \u201dhistorien\u201d om 1864 var, m\u00e5 Bornedals konklusion blive noget i retning af, at en ravende vanvittig regeringsleder kastede Danmark ud i en krig om et eller andet, der hed \u201dSlesvig\u201d. En krig, der var s\u00e5 t\u00e5belig, at selv vores modstandere p\u00e5 slagmarken havde ondt af os, og egentlig \u00f8nskede at spare os for vores egen d\u00e5rskab. Det kunne regeringslederen g\u00f8re, fordi der lige under ham var et n\u00e6sten liges\u00e5 vanvittigt lag af ikke n\u00e6rmere definerede \u201dfine folk\u201d, der som den slags altid er det, var komplet ligeglade med alle de g\u00e6ve, retskafne, almindelige danskere, der m\u00e5tte ofre deres sunde og \u00e6gte liv og lykke, p\u00e5 grund af al den d\u00e5rskab, der kom oppefra. Som hos Hans Kirk og Hans Scherfig, er der en direkte sammenh\u00e6ng mellem ens sociale status, og ens menneskelige kvaliteter. Alle \u201dalmindelige mennesker\u201d er gode, g\u00e6ve og arbejdsomme, mens kulturelite, politikere, adelige, officerer (n\u00e5r ses bort fra jedi-ridderen kaptajn Dinesen) og godsforvaltere, er sk\u00f8re, ondskabsfulde, forkr\u00f8blede og u\u00e6gte. Som i mange nyere krigsfilm som We Were Soldiers<\/em> (2002), Saving Private Ryan<\/em> (1998) og Black Hawk Down<\/em> (2001), er de menige soldater de sande helte, som k\u00e6mper heltemodigt uafh\u00e6ngigt af den politiske kontekst, og som derfor er v\u00e6rdige til vores beundring og heltedyrkelse. Ogs\u00e5 p\u00e5 grund af de ar p\u00e5 sj\u00e6l og legeme, de f\u00e5r i deres heroiske kamp. Om det er smukt eller overdrevent melodramatisk er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om smag, men meget med 1800-tallet har det ikke at g\u00f8re.<\/p>\n Men hvad s\u00e5 med billedsiden af scenerne i b\u00e5de krig og fred? Giver de i det mindste ikke at billede af, hvordan Danmark s\u00e5 ud i fordums tid? For en overfladisk betragtning m\u00e5 man svare \u201dja\u201d. Vi har nu alle et klarere billede af, hvordan danske huse s\u00e5 ud i midten af 1800-tallet og ogs\u00e5 hvordan uniformerne, og den \u00f8vrige p\u00e5kl\u00e6dning s\u00e5 ud. Ret meget dybere stikker vores forbedrede viden dog n\u00e6ppe. Film handler om film, og bygger p\u00e5 andre film, som igen bygger p\u00e5 andre film osv. Ideen om at de viser os virkeligheden er en st\u00e6rk illusion, men dog stadig blot en illusion.<\/p>\n Ole Bornedal selv har beskrevet sit f\u00f8rste brainstormarbejde med 1864<\/em> s\u00e5ledes: \u201dDerfor lukkede jeg \u00f8jnene, lagde mig p\u00e5 en sommereng og t\u00e6nkte p\u00e5 de smukkeste scener, jeg har set i min tid. Jeg har set mange, mange tusind film. Det skal instrukt\u00f8rer for at have et k\u00e6mpestort register af scener og dr\u00f8mme, og man skal kunne huske dem.\u201d[35]<\/sup><\/sup> Denne inspiration af tidligere film og scener, er f\u00e6lles for alle film og TV-serier, men er nok endnu mere udpr\u00e6get end normalt i 1864<\/em>, der i h\u00f8j grad virker som et delvist tilf\u00e6ldigt patchwork af en lang r\u00e6kke af forbilleder. Krigsserien Band of Brothers<\/em> synes en kraftig inspiration til blandt andet outro-tekst og grafik, mens Bertoluccis 1900<\/em> ogs\u00e5 er blandt Bornedals synlige og selverkl\u00e6rede forbilleder. 1864<\/em>-seriens D.G. Monrad ligner mest af alt Danny Devitos \u201dPingvinen\u201d fra Batman vender tilbage<\/em> fra 1992, og scenerne i f\u00f8rste afsnit, hvor de glade drenge l\u00f8ber uskyldigt ned af bakke langs snore med hvidt vasket\u00f8j, er som taget ud af tyske vaskemiddelreklamer fra 1970\u2019erne. N\u00e5r en af de s\u00e5rede hovedpersoner b\u00e6res i slowmotion p\u00e5 en b\u00e5re, og vi fokusere p\u00e5 det forpinte ansigt, husker vi en tilsvarende scene i filmen Gladiator<\/em> fra 2000, mens lazarettets hvide forh\u00e6ng bringer minder frem om Pearl Harbor<\/em> fra 2001. Scenen hvor de nys kopulerende unge mennesker r\u00e5ber deres lykke fra et steng\u00e6rde ud over en dansk fjor, er som filmen Titanic<\/em> fra 1997 uden t\u00f8j og skibsst\u00e6vn, og scenerne hvor soldater vender hjem til det lille bondehus, er set i s\u00e5 mange film, at man ikke engang kan t\u00e6lle det. Den hjemlige filmskat er heller ikke glemt, og scenerne hvor de danske \u201dJens\u2019er\u201d m\u00f8des p\u00e5 kasernen fra alle sider af landet og udveksler historier med mere eller mindre vellykkede gengivelser af lokale dialekter, bringer minder om b\u00e5de Soldaterkammerater<\/em> og Fl\u00e5dens Friske Fyre<\/em>. Da Zlatko Burics operettesig\u00f8jner tr\u00e6der ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen p\u00e5 hovedpersonernes g\u00e5rd, er vi p\u00e5 samme m\u00e5de sat tilbage til diverse Morten Korch-film. Blot er naturens friske s\u00f8n anno 2014 ikke en overkarikeret vagabond, men en overkarikeret roma.<\/p>\n De sidste afsnits kampscener blev af mange rost for deres effektfuldhed, og mange kommenterede ogs\u00e5, hvordan det lykkedes Bornedal at skildre krigens grusomhed. Ole Hyltoft var f.eks. h\u00e5rd i sin kritik af serien, men roste netop krigsscenerne som \u201dfremragende krigsreportage\u201d og var herudover ogs\u00e5 glad for beskrivelserne af \u201dlivet p\u00e5 landet\u201d.[36]<\/sup><\/sup> Det glade uskyldige landmandsliv, er i \u00f8vrigt n\u00e6sten altid stort set ens beskrevet p\u00e5 film, n\u00e5r det skal fungere som en lykkelig \u201durtilstand\u201d for dramaets karakterer, som det g\u00f8r hos Bornedal. Og s\u00e5 er det ligegyldigt, om det er b\u00f8nder i Irland i middelalderen, i Danmark i 1800-tallet eller for den sags skyld Hobbitter i Midg\u00e5rd. Hvad ang\u00e5r det autentiske i krigsfremstillingen, er de beskidte soldaters renden rundt mellem granatnedslag og afrevne lemmer set i utallige film om b\u00e5de F\u00f8rste og Anden Verdenskrig, skabt af filmmagere, der n\u00e6ppe nogensinde har h\u00f8rt om hverken Danmark eller 2. slesvigske krig. Den billedm\u00e6ssigt smukke start p\u00e5 bombardementet af Dybb\u00f8l, hvor granaterne tegner lysende streger p\u00e5 nattehimlen, leder tankerne hen p\u00e5 Apocalypse Now<\/em> (1979), hvor en gruppe skide sk\u00e6ve amerikanske soldater p\u00e5 en flodb\u00e5d, ser et tilsvarende syn dybt inde i Vietnams jungle. Hovedpersoner, der bliver skudt i slowmotion 10-15 minutter f\u00f8r en afslutning, findes i stort set alle de krigsfilm, der nogensinde er lavet, men findes i ingen af de krige, der historisk har v\u00e6ret udk\u00e6mpet. Alene af den grund at krige ikke har hovedpersoner i dramaturgisk forstand, og heller ikke foreg\u00e5r i slowmotion (eller hjemme i stuen for den sags skyld).<\/p>\n Det er dog ikke kun film og TV, en serie som 1864<\/em> l\u00e5ner fra, n\u00e5r den skal overbevise seerne. De smukke panoreringer over det danske landskab er som genskabt ud fra danske romantiske landskabsmalerier fra sidste halvdel af 1800-tallet. P\u00e5 samme m\u00e5de er 8. brigades modangreb under stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l i syvende afsnit, en direkte kopi af Vilhelm Rosenstands romantiske maleri af begivenheden fra 1894. Vi ser her et eksempel p\u00e5, hvorledes filmmediet via en art cirkelslutning overbeviser os om sin egen autenticitet. De f\u00e6rreste vil betvivle, at Rosenstands maleri er en st\u00e6rkt subjektiv fortolkning af en historisk begivenhed. N\u00e5r den imidlertid \u201dovers\u00e6ttes\u201d af Bornedal til levende billeder, tr\u00e6der denne subjektivitet i baggrunden, og i stedet skabes en kraftig illusion om autenticitet, baseret p\u00e5 at vi kan genkende fremstillingen, fordi vi tidligere har set maleriet. Fra at have v\u00e6ret en subjektiv kunstnerisk fremstilling bliver maleriet imidlertid nu et ubevidst bevis for, at den filmiske fremstilling er autentisk. I tilf\u00e6ldet med maleriet er mekanismen tydelig, men det er for s\u00e5 vidt noget af det samme der g\u00e5r igen, n\u00e5r vi taler om effektfulde og autentiske krigsscener. Scenerne af krigens gru forekommer os autentiske, fordi vi ved, at det er s\u00e5dan krigen er i virkeligheden. Men grunden til, at vi kan genkende den som \u201dvirkelig\u201d, er fordi vi har set det i andre film, der igen har bygget p\u00e5 andre film osv. Ideen om autenticitet og \u201dvirkelighed\u201d bygger i h\u00f8j grad p\u00e5 mediekonventioner, der er udviklet over tid.<\/p>\n Og filmene virker \u2013 eller rettere sagt de p\u00e5virker os, og vores opfattelse af historien. En sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse, jeg har lavet for Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, viser klart, at TV-serien 1864<\/em> har \u00e6ndret vores syn p\u00e5 historien, og det endog markant.[37]<\/sup><\/sup> Konfronterer man folk med fire forskellige mulige \u00e5rsager til krigen i 1864 og beder dem v\u00e6lge den, de er mest enige i, var der f\u00f8r serien 60 %, der valgte en \u00e5rsag, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de placerede hoved\u00e5rsagen til krigen p\u00e5 udviklingen i \u201dTyskland\u201d, mens 40% placerede den i Danmark. Efter serien placerede 65% hoved\u00e5rsagen p\u00e5 udviklingen i Danmark, mens kun 35% placerede den i Tyskland, og der var en klar sammenh\u00e6ng mellem, om man havde set serien, og placerede ansvaret i Danmark. Spurgte man folk, om de var enige i, at krigen f\u00f8rst og fremmest skyldtes de danske politikeres dumhed, var 39% enige f\u00f8r serien, men hele 57% enige efter serien. Igen med en klar sammenh\u00e6ng mellem om man var enig og man havde set serien. Unders\u00f8gelsen spurgte ikke til D.G. Monrad f\u00f8r serien blev bragt, men n\u00e5r man efter serien spurgte folk, om \u201dMonrads sindstilstand var en vigtig \u00e5rsag til krigen i 1864\u201d erkl\u00e6rer hele 51% enige, mens kun 7% var uenige. Igen er der en klar sammenh\u00e6ng mellem om man er enig i udsagnet og om man har set serien. P\u00e5 udsagnet \u201dKrigen i 1864 var en form\u00e5lsl\u00f8s massakre, der nemt kunne v\u00e6re undg\u00e5et\u201d erkl\u00e6rede hele 65,5% sig enige i efter serien (sp\u00f8rgsm\u00e5let blev ikke stillet f\u00f8r), mens kun 7,2% var uenige. Det store skift i holdning skal ses i lyset af, at seerne faktisk var relativt utilfredse med serien (48% var utilfredse og 39% tilfredse), og at hele 44% af befolkningerne i det mindste i nogen grad fulgte med i debatten om serien. Det tyder alts\u00e5 p\u00e5, at selvom en serie bliver d\u00e5rligt modtaget, og dens udl\u00e6gning af begivenhederne bliver bredt diskuteret, bundf\u00e6lder dens tolkninger sig alts\u00e5 alligevel markant.<\/p>\n 1864: En moderne nationalromantisk fort\u00e6lling<\/strong> Resultatet af nutidssporet i serien og den manglende interesse for fortiden giver imidlertid en historiefremstilling, der m\u00e5ske p\u00e5 overfladen er anti-nationalistisk, men under overfladen n\u00e6rmest bliver en art moderne nationalromantisk fort\u00e6lling om et evigt Danmark til alle tider, befolket af g\u00e6ve, sunde og k\u00f8nne b\u00f8nderkarle, der ser godt ud i bar overkrop, og som elsker deres familie og f\u00e6dreland og gerne opgiver b\u00e5de livet og k\u00e6rligheden n\u00e5r det skal forsvares. Og det g\u00f8r i den sammenh\u00e6ng blot deres heltemod og f\u00e6drelandsk\u00e6rlighed s\u00e5 meget desto st\u00f8rre, at krigene de kastes ud i, er resultatet af fine folks d\u00e5rskab. Bornedals 1800-talsdanmark er et land, med en fiks og f\u00e6rdig helst\u00f8bt ide om sin egen nationale identitet. 1800-tallet som en formativ periode med forskellige identiteter og en nations- og nationalismeopfattelse, der i h\u00f8j grad var under udvikling og forandring, er ikke bare frav\u00e6rende hos Bornedal, men bliver decideret modbevist. Komplicerede ting som fx hertugd\u00f8mmet Holsten, hvis status spillede en afg\u00f8rende rolle for udviklingen i konflikten op til krigen, er fuldst\u00e6ndig skrevet ud af historien, ligesom det ogs\u00e5 lader som om at Bornedal sender Danmark i krig med Preussen og Det Tyske Forbund, i stedet for Preussen og \u00d8strig (men det var m\u00e5ske atter blevet for kompliceret?). Om Slesvig (som man knapt nok f\u00e5r at vide hvor ligger), f\u00e5r vi kun at vide, at \u201ddet skal v\u00e6re dansk\u201d, og at de taler tysk dernede, og det synes de danske nationalister, at de skal holde op med. Det egentlige Slesvig, hvor en lang r\u00e6kke af identiteter eksisterede i b\u00e5de fred og konflikt med hinanden, f\u00e5r vi ikke engang en svag antydning af. At der i Danmark i \u00e5r 1860 b\u00e5de var mulighed for at v\u00e6re dansksindet slesviger, tysksindet slesviger, slesvig-holstensk-sindet slesviger, slesvigsk-sindet slesviger, helstatssindet slesviger og ganske ligeglad slesviger, er en kompleksitet som man blot b\u00f8r have et i det mindste overfladisk kendskab til eksistensen af, for at kunne siges at have nogen form for meningsfuld viden om Danmark i 1800-tallet. P\u00e5 samme m\u00e5de er alle nuancer i det danske kongerige ogs\u00e5 forsvundet, og der er ingen antydninger af konflikter mellem demokratisk sindede b\u00f8nder, helstatsorienterede konservative, nationalstatsorienterede nationalliberale og alle de kombinationer, der fandtes herimellem i et land pr\u00e6get af en diskussion af, hvad det egentlig ville sige at v\u00e6re en nation, og om Danmark var en sprogligt defineret nation, en kulturelt defineret nation, en historisk defineret nation, en politisk defineret nation eller m\u00e5ske endog en del af en st\u00f8rre skandinavisk nation. Hele denne kompleksitet er ikke engang blot antydet i TV-serien 1864<\/em>, hvor dansk er dansk og tysk er tysk, og det eneste, konflikten g\u00e5r p\u00e5, er, at Danmark i et anfald af storhedsvanvid vil nappe en del af Tyskland.<\/p>\n I stedet ser vi i serien et Danmark, hvor g\u00e6ve glade b\u00f8nder har dyrket den gode danske muld, mens den slemme herremand og hans dorske s\u00f8n, vogtede over dem, men dog aldrig kunne fratage dem deres inderste kernesunde v\u00e6sen. Et Danmark der nu som f\u00f8r er befolket af lysh\u00e5rede ungersvende m\/k, som synger h\u00f8jt af f\u00e6drelandets sangskat, og som altid er klar til med \u00e5bne arme at tage imod et frisk pust multikulti<\/em> udefra i form af fx gennemrejsende sig\u00f8jnere, der bringer nyt fra den store verden. En indvandrergruppe, der f\u00f8rst uds\u00e6ttes for overgreb af de onde godsejere, men herefter reddes af den almindelige dansker og i TV-seriens sidste afsnit problemfrit gennem giftem\u00e5l lader sig integrerer i den afsluttende danske kolonihavehygge. Bornedals l\u00e6restykke til os er, at det Danmark vi kender i dag p\u00e5 godt og ondt er et evigt Danmark, som altid har eksisteret med de samme mods\u00e6tninger og konflikter, men ogs\u00e5 med de samme typer af mennesker med den samme nationalkarakter. Og det er i dette indirekte budskab om Danmark som en evig og uforanderlig st\u00f8rrelse, at Bornedals TV-fort\u00e6lling bliver en moderne nationalromantisk myte.<\/p>\n Afslutningsvis kan man sige, at hvis man ser form\u00e5let med store offentligt finansierede DR-historieproduktioner, som det at \u00f8ge sammenh\u00e6ngskraften i samfundet gennem skabelsen af en f\u00e6lles forst\u00e5else af historien, tror jeg faktisk at serien har bidraget hertil. Den har bel\u00e6rt os om dens egen udl\u00e6gning af vores f\u00e6lles historie og vores danskhed, og den har gjort det med billeder, som allerede bevidst eller ubevidst har lagret sig i vores hukommelses \u201dviden\u201d om 1864. Hvad enten vi vil det eller ej, er Monrad og vennerne blevet en del af vores f\u00e6lles referenceramme, og Bornedals moderne nationalromantik har vist os, at nok var vi styret af idioter, men g\u00e6ve danske m\u00e6nd og kvinder har altid elsket og k\u00e6mpet for k\u00e6rligheden og Danmark, og har gjort en indsats vi kan v\u00e6re stolte af i dag. Ser man imidlertid seriens form\u00e5l som at oplyse danskerne om vigtige begivenheder i landets historie, var der imidlertid ikke meget at hente, og selvom vi nu har klarere billeder af 1864-uniformer, og ved, at der var noget, der hed Sankelmark, fristes man til at sige, at vi som nation samlet set er blevet mindre kloge p\u00e5 historien om krigen i 1864.<\/p>\n PETER YDING BRUNBECH [1]<\/sup><\/sup> Medieaftalen for 2011-2014, http:\/\/www.kulturstyrelsen.dk\/fileadmin\/user_upload\/dokumenter\/medier\/radio_og_tv\/Aftaletekst_Medieaftale_2011-2014.pdf, (24.2.2015)
\nI debatten om serien i efter\u00e5ret 2014, blev det fra flere sider fremh\u00e6vet, at en af grundende til den megen kritik af serien, var at den pr\u00e6senterede et ganske andet billede af 1864, end de politiske opdragsgivere havde bestilt. Historien om, at borgerlige politikere havde bestilt et sk\u00f8nmaleri eller en heltefort\u00e6lling og derfor nu var sure, dukkede op i flere udgaver under debatten, og blev ogs\u00e5 brugt til at forklare den megen kritik af serien.[2]<\/sup><\/sup> Ser man n\u00e6rmere p\u00e5 seriens tilblivelseshistorie, er det dog sv\u00e6rt at finde tegn p\u00e5, at nogle politikere skulle have \u00f8nsket en bestemt udl\u00e6gning af historien. Snarere var der et \u00f8nske om \u201dnoget historie\u201d, der kunne samle danskerne i en interesse for den f\u00e6lles fortid.<\/p>\n
\nDebatten om 1864<\/em>-serien i efter\u00e5ret 2014 blev b\u00e5de til tider ondskabsfuld, men ogs\u00e5 underholdende. F\u00f8rst og fremmest blev den imidlertid rodet og viste ogs\u00e5, at der hos mange var et stort problem med at etablere en f\u00e6lles forst\u00e5elsesramme for, hvad det egentlig var, man debatterede, n\u00e5r man debatterede historie og film. Det, der blandt andet viste sig problematisk i debatten, var begrebet \u201dhistorisk korrekt\u201d eller rettere, hvad der egentlig talte som fejl og fakta, n\u00e5r historien skulle overs\u00e6ttes til film. Det lykkes s\u00e5ledes aldrig for debatten at stadf\u00e6ste, om Bornedals serie skulle ses som historisk korrekt, om den fangede en essens af fortiden, eller om den blot var fri fiktion.<\/p>\n
\nDiskussionerne om seriens historiske indhold og kunstneriske kvaliteter var dog ikke de eneste problemer for serien. DR havde selv s\u00f8gt at skabe en ekstra dimension af serien p\u00e5 de sociale medier, hvor man frem til premieren pr\u00e6senterede seriens hovedpersoner og ogs\u00e5 oprettede f.eks. karakteren Peter som en fiktiv Facebook-person. Indsatsen syntes dog ikke at have v\u00e6ret s\u00e6rligt planlagt, og der var ikke tale om et egentligt s\u00e5kaldt Second Screen element, hvor man leverede ekstra indhold til folk p\u00e5 de sociale medier under selve seriens visning. Imidlertid udviklede der sig ret hurtigt et selvst\u00e6ndigt Second Screen element p\u00e5 Twitter, hvor det n\u00e6rmest udviklede sig til en folkesport at latterligg\u00f8re serien, mens man s\u00e5 den. Her var der ogs\u00e5 diskussioner om det historiske indhold, men f\u00f8rst og fremmest var der her tale om, at man kappedes om at komme med de mest morsomme kritiske kommentarer til serien. Twitterf\u00e6nomenet viste ogs\u00e5, hvorledes selv mediemastodonter som DR ikke kan kontrollere de sociale medier, n\u00e5r de f\u00f8rst udvikler deres egen konkurrerende dagsorden. P\u00e5 det helt banale plan blev det eksemplificeret ved DR\u2019s fors\u00f8g p\u00e5 at lancere #DR1864 som det \u201dofficielle\u201d hashtag (emneord) man skulle bruge p\u00e5 Twitter. Twitterbrugerne svarede imidlertid igen med #mallebrok som det ironiske modsvar som mange af seriens kritikere benyttede. Fra DR\u2019s side fors\u00f8gte man til en vis grad at svare igen p\u00e5 Facebook ved at lade \u201dPeter\u201d lave updates under afsnittene. Pr\u00e6cis kl. 20.37 d. 23. november 2014, hvor 8. brigade i Bornedals serie gik til modangreb ved Dybb\u00f8l udbr\u00f8d \u201dPeter\u201d s\u00e5ledes ogs\u00e5 et \u201dFREMAD FOR DANMARK!\u201d p\u00e5 Facebook, hvilket fremkaldte 68 likes fra hans godt 1000 \u201dvenner\u201d. DR\u2019s spagf\u00e6rdige fors\u00f8g med Second Screen slog dog aldrig igennem Twitterstormen, og virkede i det hele taget ogs\u00e5 halvhjertede og uforberedte \u2013 som noget man mere eller mindre udviklede hen ad vejen. Til geng\u00e6ld blev selve serien ogs\u00e5 ivrigt debatteret p\u00e5 Facebook, hvor meget af historikerdebatten ogs\u00e5 flyttede hen efter at debatten i de traditionelle medier var blevet for ophedet, hvilket yderligere er med til at understrege, hvor komplekse stort set alle debatter bliver i det moderne (sociale) medielandskab.<\/p>\n
\nSer man p\u00e5 TV-serien samlet set vil jeg mene, at Bornedals 1864<\/em> f\u00f8rst og sidst var en historie om k\u00e6rlighed og menneskesk\u00e6bner, og ind imellem det en historie om, hvordan krig er noget \u201dpuha\u201d, som g\u00f8r almindelige mennesker ulykkelige, fordi den sl\u00e5r dem og deres familier ihjel. Bornedal afviste selv ved flere lejligheder, at der skulle v\u00e6re et politisk budskab i serien, og udtalte, at serien skulle huske os p\u00e5, at man skal gribe livet, inden det er for sent.[34]<\/sup><\/sup> Det er der n\u00e6ppe nogen, som kan v\u00e6re uenige i, selvom man kan synes, det heller ikke er s\u00e6rligt dybt. Imidlertid er det ogs\u00e5 som historiker sv\u00e6rt at komme uden om, at TV-serien ikke i videre grad handlede om Danmark i midten af 1800-tallet, lige meget, hvor mange korrekte uniformer og kanoner man ser billeder af. Bornedal har selv sammenlignet sig med William Shakespeare, og man kan give ham ret s\u00e5 langt, at p\u00e5 samme m\u00e5de som \u201dJulius C\u00e6sar\u201d ikke handler om det gamle Rom og \u201dHamlet\u201d ikke handler om Danmark hverken f\u00f8r, eller p\u00e5, Saxos tid, s\u00e5 er rammen 1864 kun en teaterkulisse for TV-seriens almenmenneskelige budskab.<\/p>\n
\nMen hvad var s\u00e5 den helt overordnede tolkning af 1864 og Danmark i midten af 1800-tallet, som vi fik pr\u00e6senteret af Bornedal? Har man set serien og fulgt debatten og Bornedals udtalelser i den, kan man ikke undg\u00e5 at sidde tilbage med det indtryk, at Bornedal kun i meget begr\u00e6nset omfang har v\u00e6ret interesseret i, hvilken form for land, nation og samfund Danmark var i midten af 1800-tallet. Selv i forhold til andre historiske film og TV-serier, synes 1864<\/em> uinteresseret i den tid den beskriver, udover som en kilde til at opstille et helt overfladisk skelet for en fort\u00e6lling om hjerter der bl\u00f8der i krig og k\u00e6rlighed, som man kan sige det med en let omskrivning af seriens byline<\/em>.[38]<\/sup><\/sup> Ligger der nogen overordnet tolkning af \u00e5rsagerne til begivenhederne, kan man m\u00e5ske kalde Bornedals historiske fremstilling for et bagt\u00e6ppe til en k\u00e6rlighedshistorie. Et bagt\u00e6ppe, der er en slags ekspressionistisk udgave p\u00e5 speed af Tom Buk-Swientys underliggende tese i hans egne b\u00f8ger om, at det jo nok i sidste ende netop var de Nationalliberales skyld med Monrad i spidsen, at det gik s\u00e5 galt som det gik i 1864. N\u00e5r man s\u00e5 har f\u00e5et p\u00e5bud om at lave en TV-serie, der tr\u00e6kker tr\u00e5den tilbage til Tre\u00e5rskrigen, men kun har adgang til en bog, der handle om selve krigen i 1864, er det let at se hvorfor Monrad ikke bare af dramaturgiske \u00e5rsager, men ogs\u00e5 af praktiske \u00e5rsager m\u00e5 blive TV-seriens symbol p\u00e5 alt, hvad der er galt. N\u00e5r fortiden kun er et svagt researchet baggrundst\u00e6ppe for k\u00e6rligheden, er der ikke plads til andet p\u00e5 8 x 1 time.<\/p>\n
\nPH.D.
\nLEDER AF NATIONALT CENTER FOR HISTORIE- OG KULTURARVSFORMIDLING
\nUNIVERSITY COLLEGE LILLEB\u00c6LT
\nEMAIL: PJYB@UCL.DK<\/p>\n
\n[2]<\/sup><\/sup> Se fx: TV-anmeldelse af 1864 afsnit 1 og 2 af Carsten Jensen, Filmmagasinet Ekko<\/em> 12.10.2014: http:\/\/www.ekkofilm.dk\/anmeldelser\/1864\/; og Politiken<\/em> 13.10.2014: \u201dAnmeldelse: 1864: Dengang de drog afsted\u201d.
\n[3]<\/sup><\/sup>Jyllands-Posten<\/em> 11.10.2014: \u201dDa 100 millioner fald ned fra himlen\u201d.
\n[4]<\/sup><\/sup> Medieaftalen for 2011-2014
\n[5]<\/sup><\/sup> Jyllands-Posten<\/em> 11.10.2014: \u201dDa 100 millioner fald ned fra himlen\u201d; Information<\/em> 19.06.2010: \u201dDR afviser rygter om ny dramaserie om nederlaget i 1864\u201d (onlineartikel); Berlingske<\/em> 11.10.2014: \u201dEks-dramachef: Jeg havde sagt op, hvis det ikke var blevet \u00bb1864\u00ab\u201d (onlineartikel).
\n[6]<\/sup><\/sup> Politiken<\/em> 19.2.2011: \u201dEn ordentlig gang kanonbulder\u201d og \u201dMinister blander sig i DR-satsning\u201d; Mogens Jensen: \u201dDebat: HISTORISK SERIE: DR kan fint lave drama om 1864\u201d, Politiken<\/em> 22.2.2011.
\n[7]<\/sup><\/sup> Berlingske<\/em> 26.12.2013: \u2019Borgerlige anklager regeringen for at v\u00e6re \u201dhistoriel\u00f8s\u201d\u2019 (netavis): http:\/\/www.politiko.dk\/nyheder\/borgerlige-anklager-regeringen-for-at-vaere-historieloes.
\n[8]<\/sup><\/sup> Per Stig M\u00f8ller: \u2019\u201d1864\u201d slutter med et skuldertr\u00e6k\u2019, dr.dk<\/em> 30.11.2014, http:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/kultur\/film\/stig-moeller-1864-slutter-med-et-skuldertraek?rss=true.
\n[9]<\/sup><\/sup> Filmmagasinet Ekko<\/em> 2.10.2015: \u201dFilmen er Gud, jeg er Paven\u201d, interview med Ole Bornedal, http:\/\/www.ekkofilm.dk\/artikler\/filmen-er-gud-jeg-er-paven\/.
\n[10]<\/sup><\/sup> Ibid.
\n[11]<\/sup><\/sup> Berlingske <\/em>4.11.2014:\u201dTre manuskriptforfattere blev fyret fra \u201d1864\u201d\u201d (netavis), http:\/\/www.b.dk\/kultur\/tre-manuskriptforfattere-blev-fyret-fra-1864.
\n[12]<\/sup><\/sup> Filmmagasinet Ekko<\/em>: \u201dFilmen er Gud, jeg er Paven\u201d.
\n[13]<\/sup><\/sup> Se evt. en r\u00e6kke politikeres kommentarer efter serien, eb.dk<\/em> 1.12.2015: \u201dDe betalte 1864\u201d, http:\/\/ekstrabladet.dk\/flash\/filmogtv\/tv\/de-betalte-1864-pengene-kunne-vaere-brugt-bedre\/5332019.
\n[14]<\/sup><\/sup> Dr.dk<\/em> 2.10.2014: \u201dDramaserie g\u00f8r 1864-krigen blodigere end den var\u201d, http:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/kultur\/dramaserie-goer-1864-krigen-blodigere-end-den-var.
\n[15]<\/sup><\/sup> Bt.dk<\/em> 9.9.2014: \u201dHov, hvad var det? Se br\u00f8leren i DRs nye million-serie\u201d, http:\/\/www.bt.dk\/film-og-tv\/hov-hvad-var-det-se-broeleren-i-drs-nye-million-serie.
\n[16]<\/sup><\/sup> Pol.dk<\/em> 21.3.2013: \u201dDR\u2019s nye tv-serie er et slag om sandhedenhttp:\/\/politiken.dk\/kultur\/medier\/ECE1927051\/drs-nye-tv-serie-er-et-slag-om-sandheden\/.
\n[17]<\/sup><\/sup> Pol.dk<\/em> 22.3.2013: \u201dUnge \u20191864\u2019-talenter: \u00bbM\u00e5ske overlever vi begge\u00ab\u201d, http:\/\/politiken.dk\/kultur\/medier\/ECE1927806\/unge-1864-talenter-maaske-overlever-vi-begge\/
\n[18]<\/sup><\/sup> Jyllands-Posten<\/em> 4.10.2014: \u201dV\u00e6rre, end jeg frygtede\u201d, interview af Rasmus Glenth\u00f8j og Ole Bornedal.
\n[19]<\/sup><\/sup> Filmmagasinet Ekko<\/em>:TV<\/em>-anmeldelse af 1864 afsnit 1 og 2 af Carsten Jensen.
\n[20]<\/sup><\/sup> Politiken <\/em>13.10.2014: \u201dAnmeldelse: 1864: Dengang de drog afsted\u201d.
\n[21]<\/sup><\/sup> Kristeligt Dagblad<\/em> 10.10.2014: \u201dN\u00e5r Bornedal drager i krig forsvinder nuancerne\u201d, anmeldelse af Jes Fabricius M\u00f8ller, http:\/\/www.b.dk\/kultur\/massiv-historikerkritik-af-bornedals-storserie.
\n[22]<\/sup><\/sup> BT <\/em>13.10.2014: \u201dJeg skal ikke st\u00e5 skoleret for nogen\u201d.
\n[23]<\/sup><\/sup> Med enkelte undtagelser. Jens Ole Christensen fra T\u00f8jhusmuseet supplerede s\u00e5ledes sin overordnede kritik af serien med en kritik af, at en soldat bar en forkert medalje (Bt.dk<\/em> 9.10.2014: \u201dHistoriker om DR-serie: \u2019Dj\u00e6vlen ville grine af dette ahistoriske vr\u00f8vl\u2019\u201d, http:\/\/www.bt.dk\/film-og-tv\/historiker-om-dr-serie-djaevlen-ville-grine-af-dette-ahistoriske-vroevl). Herudover brugte BT historiker og forfatter Erik Ingemann S\u00f8rensen til at anmelde de sidste afsnit som \u201dhistoriker\u201d, og hans hovedfokus var netop p\u00e5 de rent \u201dfaktuelle\u201d fejl.
\n[24]<\/sup><\/sup> Bt.dk<\/em> 14.10.2014: \u201dOle Bornedal i opg\u00f8r med Pia K: Jo, der var sig\u00f8jnere i 1864\u201d; Pol.dk<\/em> 9.11.2014: \u201dOberst: Hvor bliver krudtr\u00f8gen af i \u20191864\u2019?\u201d; Weekendavisen<\/em> 24.10.2014: \u201dDRs dobbeltspil\u201d;