{"id":403,"date":"2014-08-26T13:07:31","date_gmt":"2014-08-26T12:07:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.temphist.dk\/?page_id=403"},"modified":"2014-08-26T13:17:34","modified_gmt":"2014-08-26T12:17:34","slug":"identitetshistorie-%e2%80%93-en-duplik","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?page_id=403","title":{"rendered":"Identitetshistorie \u2013 en duplik"},"content":{"rendered":"

[hent debatartiklen som pdf-fil her<\/a>]<\/span><\/p>\n

CLAUS M\u00d8LLER J\u00d8RGENSEN<\/p>\n

I sin replik til min anmeldelse af Skilsmissen: Dansk og norsk identitet f\u00f8r og efter 1814<\/em> problematiserer Rasmus Glenth\u00f8j anmeldelsens pr\u00e6mis s\u00e5vel som dens kritik. Anmeldelsen bygger p\u00e5 en r\u00e6kke misforst\u00e5elser af det l\u00e6ste, og dem s\u00f8ger replikken s\u00e5 at rette op p\u00e5. Man kunne have \u00f8nsket sig, at han i stedet havde tilbagevist kritikken ved at fremdrage eksempler fra sin bog, der kunne vise, at kritikken var fejlagtig. Det g\u00f8r han ikke.<\/p>\n

Anmeldelsens pr\u00e6mis er, at jeg ikke kender den norske litteratur om emnet, og derfor ikke kan forholde mig kritisk til Glenth\u00f8js positionering i forhold til den best\u00e5ende norske forskning eller diskutere hans tolkninger af norske forhold i lyset af den. If\u00f8lge Glenth\u00f8js replik skulle det ogs\u00e5 betyde, at jeg \u201dhverken forholder [m]ig til halvdelen af bogen eller betydningen af samspillet mellem dansk og norsk identitet.\u201d Det f\u00f8rste er korrekt, det er anmeldelsens eksplicitte pr\u00e6mis, men det er det andet ikke. Jeg forholder mig faktisk til det og kan ikke se det principielt umulige i at g\u00f8re det, selvom perspektivet i anmeldelsen er dansk. Min pointe er, at det komparative ikke st\u00e5r s\u00e6rlig st\u00e6rkt. I de fleste kapitler og afsnit behandles de to cases parallelt. N\u00e5r hensigten er at g\u00f8re op med den metodiske nationalisme, kan det ogs\u00e5 undre, at der ikke foretages en systematisk analyse af kommunikationskanaler, direkte udveksling eller af intertekstuelle referencer, som kunne underbygge ideen om sam- og modspil mellem den danske og den norske borgerlige offentlighed. Is\u00e6r her kunne replikken med et par velvalgte eksempler fra bogen have taget luften ud af kritikken. Jeg kan blot konstatere, at det ikke sker.<\/p>\n

I sin replik skriver Glenth\u00f8j, at \u201dCMJ mener, at sp\u00f8rgsm\u00e5let er veludforsket i den \u00e6ldre danske litteratur og i den nyere danske nationalismeforskning. CMJ har ret i, at der findes en \u00e6ldre og relevant forskning, men jeg genkender ikke mit v\u00e6rk, n\u00e5r han h\u00e6vder, at jeg ignorerer denne\u201d. Men det h\u00e6vder jeg faktisk ikke. Jeg fristes n\u00e6sten til at sige tv\u00e6rtimod. Den danske forskning benyttes flittigt og meget, s\u00e5 meget, at det g\u00e5r ud over den systematiske unders\u00f8gelse af bogens nye tese om samspillet mellem dansk og norsk identitetsdiskurs i perioden. At den \u00e6ldre forskning er \u201dpr\u00e6get af nationalisme, herunder ogs\u00e5 metodisk\u201d og at den er skrevet \u201daf litterater og kunsthistorikere\u201d, som det siges i replikken, g\u00f8r den kun problematisk, men alts\u00e5 ikke uanvendelig.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r hypotesen om, at \u201dperioden 1807-1830 udgjorde en del af en overgangsfase mellem statspatriotisme og nationalisme\u201d, s\u00e5 handler kritikken ganske enkelt om at fremstille en g\u00e6ngs opfattelse i forskningen som ny og uudforsket, hvad den ikke er. Jeg klandrer Glenth\u00f8j for at bruge i sammenh\u00e6ngen marginale forskningsbidrag \u2013 min egen ph.d.-afhandling og Inge Adriansens store v\u00e6rk om nationale symboler, som afgr\u00e6nses i titlen 1830-2000 \u2013 som bel\u00e6g for et generelt synspunkt i forskningen om, at 1830 skulle v\u00e6re et demarkations\u00e5r mellem statspatriotisme og nationalisme, at perioden frem til 1830 ikke ses som en overgangsfase men et tomt hul, hvilket i anden omgang skal underbygge en p\u00e5stand om, at der ikke skulle eksistere forskning om perioden f\u00f8r 1830, og at afhandlingen kortl\u00e6gger terra incognita<\/em>. Det g\u00f8r den ikke. Glenth\u00f8j er helt p\u00e5 linje med forskningen i al almindelighed, n\u00e5r han ser perioden som en overgangsperiode, hvorfor opstillingen af det som en hypotese er kunstig. Det er ikke det samme som at sige, at perioden er gennemforsket, men at man i stedet for at bruge str\u00e5m\u00e6nd b\u00f8r forholde sig til de centrale forskningsbidrag som findes, fx Rerups og Feldb\u00e6ks. Omvendt m\u00e5 man s\u00e5 sige, at g\u00f8r man det, kan man ikke fastholde p\u00e5standen om terra incognita<\/em>. Hvad der g\u00e6lder b\u00e5de Rerup og Feldb\u00e6k er i \u00f8vrigt, at de ikke forholder sig til det mulige med- og modspil mellem danske og norsk; den tese er, som det fremg\u00e5r af anmeldelsen, ny. Replikken giver mig ikke anledning til at tilf\u00f8je mere.<\/p>\n

Med hensyn til teoribrug er pointen med min anmeldelse ikke at mods\u00e6tte mig \u201danvendelsen af teoretiske v\u00e6rkt\u00f8jer til at unders\u00f8ge, hvorvidt der finder en national udvikling sted i en periode\u201d, og i stedet pl\u00e6dere for \u201den empirisk tilgang\u201d, som det skrives i replikken. Med hensyn til Hroch handler det heller ikke om, at jeg kun vil have, at Hrochs model skal bruges som forklaringsteori: \u201dDet g\u00e6lder bl.a. brugen af Hrochs fasemodel, som jeg anvender som et kategoriseringsv\u00e6rkt\u00f8j, mens CMJ kun \u00f8nsker den brugt til at forklare udviklingen.\u201d At jeg er en empirist, der bruger en forklaringsteori, kan jeg leve med, selvom jeg vel opfatter det som en tungere teoretiske byrde for en teori, at den skal kunne forklare en udvikling, end at den skal bruges til at kategorisere nogle iagttageler. Det handler derimod om, hvordan kategoriseringsv\u00e6rkt\u00f8jet bruges. Her er pointen den, at Glenth\u00f8j laver om p\u00e5 kategoriseringsv\u00e6rkt\u00f8jet for at f\u00e5 det til at passe til en tese for derigennem at kunne h\u00e6vde, at han har fundet noget nyt.<\/p>\n

Lad det v\u00e6re sl\u00e5et fast med det samme, at det er mig, der kalder Hroch modernist, ikke Glenth\u00f8j. Nationale bev\u00e6gelsers udvikling k\u00e6des af Hroch sammen med kapitalismens udvikling, hvilket i mit hoved kvalificerer ham til at blive kategoriseret som modernist. Denne begrebsbrug virker pr\u00e6cis nok. Til geng\u00e6ld er det klart, at der er en sproglig upr\u00e6cished i min omtale af Hrochs agitationsfase, fase B, idet agitationen skiftevis betegnes som national og politisk. Jeg sk\u00e6nkede det ikke en tanke, da jeg skrev anmeldelsen, fordi pointen ikke er, om agitationen er politisk eller national, men at Hroch ser aktivt organiseret udadvendt agitation for det nationale som kendetegnende for denne fase til forskel fra den f\u00f8rste, \u2019litter\u00e6re fase\u2019, for nu at sige det med den Hroch-inspirerede Rerups ord. Pointen er videre, at man ikke finder en s\u00e5dan aktiv, organiseret national agitation f\u00f8r 1830, og at Glenth\u00f8js udvidelse eller omdefinering af fase B til at omfatte elitens \u00f8nsker om at gennemf\u00f8re en s\u00e5dan agitation ikke bidrager med mere klarhed. Glenth\u00f8j skriver i replikken: \u201dSom jeg l\u00e6ser Hroch er det afg\u00f8rende ved fase B, at eliten her \u00f8nsker at skabe en national bevidsthed hos folket gennem national agitation.\u201d Som jeg l\u00e6ser Hroch er det den faktiske<\/em> gennemf\u00f8relse af organiseret agitation, der er afg\u00f8rende. Mere kompliceret er det ikke. Der er en b\u00e5de kvalitativ og kvantitativ forskel p\u00e5 det, som foreg\u00e5r i 1814 eller i 1825, og den organiserede nationale agitation \u2013 b\u00e5de kulturel og politisk – der foregik fra midt-30\u2019erne og is\u00e6r efter 1840, og det er denne forskel, som g\u00e5r tabt i Glentsh\u00f8js l\u00e6sning og brug af Hroch. Derfor kan jeg ikke se denne l\u00e6sning og brug som et erkendelsesfremskridt, uanset om man kan pege p\u00e5 enkelte intellektuelle fra datiden, der \u00f8nskede at v\u00e6kke folke\u00e5nden i folket.<\/p>\n

Glenth\u00f8j freml\u00e6gger i sin replik en meget central pr\u00e6cisering af, hvad han opfatter som etno-nationalismens gyldighedsrum. Glenth\u00f8j skriver i replikken:<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 andre v\u00e6sentlige misforst\u00e5elser og en faglig uenighed, der m\u00e5 adresseres. Til den f\u00f8rste kategori h\u00f8rer bl.a., at min tilgang burde betyde, at bondestanden i det f\u00f8rmoderne samfund allerede besad en mere eller mindre udviklet national identitet, som eliten blot skulle aktivere i 1800-tallet. Det kan jeg ikke se, at den g\u00f8r, og det er hverken noget jeg tror eller for den sags skyld har skrevet. Mit fokus er p\u00e5 eliten, og det er netop inden for den, at jeg er af den opfattelse, at man langt tilbage i tiden kan finde elementer<\/em> af en national tankegang, som f.eks. hos Saxo, uden at jeg dog mener, at vi kan tale om moderne nationer, national identitet eller nationalisme i middelalderen.<\/p><\/blockquote>\n

Det, jeg helt \u00e5benlyst har misforst\u00e5et her, er, at etno-nationalismen skulle v\u00e6re en generel teori om \u2019nation building\u2019. N\u00e5r det skrives i bogen, at de konstruktioner, man skabte, anvendte en mental m\u00f8rtel fra de foreg\u00e5ende \u00e5rhundreder, klarg\u00f8r replikken, at det ikke er et udsagn, der omfatter hele befolkningen; det g\u00e6lder kun den borgerlige elite. Til min undskyldning kan jeg anf\u00f8re, at jeg ikke er den eneste, som har den opfattelse af A.D. Smiths teori.1<\/sup><\/p>\n

Jeg opfatter ikke problemet i fremstillingen i Skilsmissen<\/em> som et induktionsproblem, som Glenth\u00f8j g\u00f8r i sin replik. Skal man endelig s\u00e6tte et videnskabsteoretisk begreb p\u00e5, kunne man m\u00e5ske kalde det et deduktionsproblem, nemlig at en bestemt udvikling foruds\u00e6ttes, og s\u00e5 m\u00e5 de enkelte temaer logisk set afspejle den. Hroch anvendes som forklaringsteori, som de enkelte iagttagelser passes ind i. Der er en national identitet f\u00f8r 1830, og s\u00e5 m\u00e5 den kunne genfindes alle de steder, den efters\u00f8ges. I anmeldelsen n\u00e6vner jeg et enkelt modeksempel, nemlig at almueskolen efter 1814 ikke var national, men religi\u00f8s. S\u00e5dan tolkes det ikke af Glenth\u00f8j, men det sker, uden at det materiale, som tolkningen bygger p\u00e5, freml\u00e6gges for at sandsynligg\u00f8re tolkningen. P\u00e5standen om, at der sker en bevidst nationalisering af danske soldater i 1820\u2019erne, burde efter min mening ogs\u00e5 bel\u00e6gges med en eller anden analyse af noget kildemateriale, s\u00e5 l\u00e6seren fik en mulighed for at se, hvad p\u00e5standen bygger p\u00e5. Idet det ikke sker, f\u00e5r man den fornemmelse, at det m\u00e5ske i h\u00f8jere grad er forklaringsteorien eller forh\u00e5ndsantagelsen, der definerer, hvordan de mange temaer beskrives, end en historisk forankring. Som det er tilf\u00e6ldet med tesen om de borgerlige identitetsdannelser udvikling i med- og modspil i Danmark og Norge, er det mit indtryk, at forskningsdesignet har lagt hindringer i vejen for den systematiske unders\u00f8gelse af bogens teser.<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r, opstod Grundtvigs tanker i 1831 ikke ud af ingenting, men kan spores tilbage til den foreg\u00e5ende periode, der kan anskues som en formativ fase.<\/em> Lehmanns generation, der endte med at kr\u00e6ve nationalstaten, var dermed blevet opfostret med nationale id\u00e9er, som Engelstoft, Grundtvigs og Molbechs generation udviklede. I Smiths forstand kan man allerede kalde Molbech for nationalist, da han entydigt pr\u00e6dikede national identiet, enhed og autonomi. Han udgjorde ikke sig selv nogen bev\u00e6gelse, men han var langtfra alene med sine tanker, der genfindes i det humanistiske milj\u00f8 og selskaber i almindelighed og hos akt\u00f8rer som Grundtvig og Ingemann i s\u00e6rdeleshed. (\u2026) Mange modernister vil ikke anskue dette som nationalisme, da der ikke er tale om en politisk massebev\u00e6gelse, og der ikke findes noget krav om en dansk nationalstat i perioden f\u00f8r 1830.2<\/sup><\/p><\/blockquote>\n

Jeg vil bruge dette citat til at runde denne duplik af. For det f\u00f8rste er dette et eksempel p\u00e5 den uspecificerede konstruktion af modernisternes synspunkter i bogens empiriske del, som jeg kritiserer Glenth\u00f8j for. Hvem er de modernister, der ikke ville kalde Molbech, Grundtvig og Ingemann nationalister (eller i det mindste nationalt t\u00e6nkende, hvis man forbinder nationalisme med en negativ, aggressiv form for nationalitet)? Mit svar vil v\u00e6re: ingen. Det g\u00f8r alle historikere, litterater og kunsthistorikere, uanset om de er pr\u00e6get af metodisk nationalisme eller ej, og uanset om de er modernister eller ikke. At Molbech, Grundtvig og Ingemann ikke var politiske nationalister i den forstand, at de ikke var tilh\u00e6ngere af folkesuver\u00e6nitetens princip, er rigtigt i dobbelt forstand, fordi de alle tre var enev\u00e6ldetilh\u00e6ngere. Men det \u00e6ndrer ikke ved, at de i forskningen unisont anskues som nationalt t\u00e6nkende foregangsm\u00e6nd; ingen, heller ikke modernister, \u201dvil ikke anskue dette som nationalisme\u201d. Glenth\u00f8js formening om, at det er Smiths etnosymbolske teori, som har \u00e5bnet erkendelsen af Molbechs, Grundtvigs og Ingemanns nationalisme, er pudsig; det er de ikke kun i Smiths forstand, men i alles. For det andet: talen om \u201dselskaber i almindelighed\u201d. I replikken n\u00e6vnes \u00e9t, nemlig Oldskriftsselskabet fra 1825. Der er sikkert flere, men ikke mange, slet ikke i forhold til perioden efter 1835-40, og ikke nok til at kr\u00e6ve en Hrochsk faseforskydning. For det tredje: At Lehmanns nationalisme eller Grundvigs nationale t\u00e6nkning, s\u00e5 idiosynkratisk den end p\u00e5 mange m\u00e5der udviklede sig, havde foruds\u00e6tninger, vil ingen vel ben\u00e6gte.<\/p>\n

CLAUS M\u00d8LLER J\u00d8RGENSEN<\/p>\n

LEKTOR, PH.D.<\/p>\n

INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND, AARHUS UNIVERSITET<\/p>\n

\n

1. Senest er jeg st\u00f8dt p\u00e5 den i en ret bastant udgave hos Michael B\u00f8ss: \u2019Grundtvigs nationalisme i lyset af nationalismeteori\u2019, in Ove Korsgaard og Michael Schelde (red.): Samfundsbyggeren<\/em>. Artikler om Grundtvigs Samfundst\u00e6nkning, K\u00f8benhavn: Forlaget Anis 2013, 57-87, 63ff.
\n2. Skilsmisssen s. 229.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[hent debatartiklen som pdf-fil her] CLAUS M\u00d8LLER J\u00d8RGENSEN I sin replik til min anmeldelse af Skilsmissen: Dansk og norsk identitet f\u00f8r og efter 1814 problematiserer Rasmus Glenth\u00f8j anmeldelsens pr\u00e6mis s\u00e5vel som dens kritik. Anmeldelsen bygger p\u00e5 en r\u00e6kke misforst\u00e5elser af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/403"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=403"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/403\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":412,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/403\/revisions\/412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=403"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}