{"id":399,"date":"2014-08-26T13:02:53","date_gmt":"2014-08-26T12:02:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.temphist.dk\/?page_id=399"},"modified":"2014-08-26T13:16:34","modified_gmt":"2014-08-26T12:16:34","slug":"identitetshistorie-%e2%80%93-en-replik","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.temphist.dk\/?page_id=399","title":{"rendered":"Identitetshistorie \u2013 en replik"},"content":{"rendered":"

[hent debatartiklen som pdf-fil her<\/a>]
<\/span><\/p>\n

RASMUS GLENTH\u00d8J<\/p>\n

En afhandling er produktet af et omfattende arbejde, og det er derfor gl\u00e6deligt, n\u00e5r andre finder den relevant nok til at blive anmeldt. Anmelderen kan naturligvis have en anden opfattelse end \u00e9ns egen, hvilket han eller hun er i sin gode ret til. Intet v\u00e6rk er h\u00e6vet over kritik eller uden fejl, og enhver historiker b\u00f8r v\u00e6re \u00e5ben for saglig kritik, og normalt ville jeg ikke kommentere herp\u00e5. Temp<\/em>s redaktion og kollegaer har imidlertid opfordret mig til at besvare Claus M\u00f8ller J\u00f8rgensens (CMJ) anmeldelse af min bog i sidste nummer,1<\/sup> hvilket jeg har valgt at g\u00f8re for at rette op p\u00e5 en r\u00e6kke misforst\u00e5elser og afklare forskellige standpunkter. Jeg vil gerne kvittere for den ros, der findes i CMJ\u2019s anmeldelse, men mit fokus her er p\u00e5 faktuelle fejl og faglig uenighed i forhold til bogens problemstilling, den eksisterende forskning, \u00e5ret 1830, nationalismeteori samt bogens struktur og analyser.<\/p>\n

Bogens emne og historiografien<\/h3>\n

Skilsmissen <\/em>er et bevidst fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re op med metodisk nationalisme og samtidig et forskningsbidrag til belysningen af udviklingen i dansk og norsk identitet f\u00f8r og efter adskillelsen i 1814 (1807-1830), forholdet mellem dansk og norsk identitet samt at s\u00e6tte dette i et europ\u00e6isk perspektiv.2<\/sup> CMJ g\u00f8r imidlertid opm\u00e6rksom p\u00e5, at han \u201dikke kender den norske forskning, og derfor ikke har foruds\u00e6tninger for at forholde mig til den side af sagen.\u201d3<\/sup> Det er beklageligt og problematisk.<\/p>\n

CMJ\u2019s valg betyder, at han hverken forholder sig til halvdelen af bogen eller betydningen af samspillet mellem dansk og norsk identitet. Det er naturligvis op til andre at bed\u00f8mme resultaterne heraf i v\u00e6rket, men efter min egen overbevisning har den komparative tilgang vist sig frugtbar. Den viser efter min mening, at der var en levende udveksling af forestillinger om nationalitet p\u00e5 tv\u00e6rs af Skagerrak, og hvordan der i det mindste i nogle tilf\u00e6lde kunne v\u00e6re en flydende overgang imellem dansk og norsk identitet. Den komparative tilgang skaber efter min mening en st\u00f8rre forst\u00e5else af, hvad statspatriotisme og nationalpatriotisme var, og hvilke forskellige udfordringer disse stod overfor i begyndelsen af 1800-tallet. Den g\u00f8r det ligeledes muligt at se et komplekst spil i begge lande, hvor forskellige akt\u00f8rer enten anvender det tidligere tvillingerige som et forbillede eller som et skr\u00e6mmebillede i nationsbygningen og den politiske kamp. Samtidigt mener jeg, at tilgangen tydeligg\u00f8r, hvordan omv\u00e6ltningerne og de forskellige styrerformer efter 1814 p\u00e5virkede to lande, der i udgangspunktet havde mange af de samme foruds\u00e6tninger, i forskellige retninger. Alt dette bliver vanskeligt at forst\u00e5, hvis man kun vil forholde sig til Danmark og ikke til Norge og norsk forskning. Med sit valg har anmelderen i realiteten valgt at se bort fra bogens emne og problemstilling, nemlig hvilken betydning 1814 havde for udviklingen af den nationale identitet i de to lande. I stedet fokuserer CMJ prim\u00e6rt p\u00e5 kun en af afhandlingens hypoteser, nemlig om perioden 1807-1830 udgjorde en del af en overgangsfase mellem statspatriotisme og nationalisme.<\/p>\n

CMJ mener, at sp\u00f8rgsm\u00e5let er veludforsket i den \u00e6ldre danske litteratur og i den nyere danske nationalismeforskning. CMJ har ret i, at der findes en \u00e6ldre og relevant forskning, men jeg genkender ikke mit v\u00e6rk, n\u00e5r han h\u00e6vder, at jeg ignorerer denne. Jeg erkl\u00e6rer eksplicit, at jeg st\u00f8tter mig til den.4<\/sup> Den \u00e6ldre forskning er imidlertid problematisk. Den er pr\u00e6get af nationalisme, herunder ogs\u00e5 metodisk, dens resultater er spredte, den forholder sig sj\u00e6ldent til det dansk-norske forhold, og der er en mangel p\u00e5 s\u00e5vel teorier som definitioner af centrale nationale begreber.5<\/sup> Hertil kan tilf\u00f8jes, at den \u00e6ldre litteratur om romantikken ofte er skrevet af litterater og kunsthistorikere, mens f\u00e5 historikere har besk\u00e6ftiget sig med perioden f\u00f8r 1830. Bertel Nygaard p\u00e5pegede for f\u00e5 \u00e5r siden det \u201dbem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt skarpe brud mellem litter\u00e6r og politisk offentlighed\u201d, der kun i mindre grad er blevet udfoldet i historiske unders\u00f8gelser.6<\/sup> Nygaard har selv kastet sig ud i dette studie, ligesom FKK har valgt at st\u00f8tte et projekt, der skal udforske den politiske kultur efter 1814.7<\/sup> CMJ mener, at afhandlingen fors\u00f8ger at underst\u00f8tte sine hypoteser ved hj\u00e6lp af marginale forskningsbidrag, mens centrale v\u00e6rker forbig\u00e5s.8<\/sup> Hvad der d\u00f8mmes som henholdsvis marginalt og centralt fremg\u00e5r ikke klart. CMJ\u2019s danske forskningsdiskussion er kortfattet og best\u00e5r prim\u00e6rt af en lang fodnote, mens norsk og international litteratur udelades. Det kan dog udledes, at CMJ is\u00e6r l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 Ole Feldb\u00e6ks og Lorenz Rerups bidrag til Dansk identitetshistorie<\/em>, Feldb\u00e6ks bind af Danmark-Norges historie<\/em>, Ove Korsgaards Kampen om Folket<\/em> og CMJ\u2019s egen ph.d.-afhandling.9<\/sup> Selvom Korsgaards v\u00e6rk sp\u00e6nder over 500 \u00e5r, og hermed ikke g\u00e5r i dybden med min periode, s\u00e5 medgiver jeg gerne, at Kors\u00adgaards fortjenstfulde v\u00e6rk med fordel kunne v\u00e6re inddraget i mit historiografiske afsnit. N\u00e5r det g\u00e6lder de \u00f8vrige, s\u00e5 n\u00e6vnes de alle her, og det er s\u00e5ledes faktuelt forkert, n\u00e5r CMJ h\u00e6vder at Rerup mangler.10<\/sup> Det er ligeledes forkert, at jeg ikke forholder mig til Feldb\u00e6ks forskning. Rerup, Feldb\u00e6k og CMJ indg\u00e5r alle i det historiografiske afsnit, de diskuteres l\u00f8bende i bogen, og der henvises til dem i noterne, mens Feldb\u00e6k takkes i forordet.11<\/sup><\/p>\n

Alle tre har bidraget til en forst\u00e5else af national identitet i perioden 1807-1830, men det betyder ikke, at studiet heraf er tilbundsg\u00e5ende unders\u00f8gt. Ingen af dem har efter min opfattelse givet en fyldestg\u00f8rende analyse af betydningen af 1814 for dansk national identitet, og kun Feldb\u00e6k har reelt forholdt sig til betydningen af det dansk-norske forhold frem til 1814. Feldb\u00e6ks skriver i det afsluttende bind af Danmark-Norges historie<\/em>\u201d:<\/p>\n

For i virkeligheden har forholdet mellem Norge og Danmark efter 1814 aldrig v\u00e6ret taget op og behandlet som et emne i sin egen ret. Desv\u00e6rre kun. For vidste vi mere om tiden efter 1814, ville vi formentlig forst\u00e5 f\u00e6llestiden bedre. Nu m\u00e5 dette korte afsluttende afsnit om emnet st\u00e5 som en konturtegning. Hvis v\u00e6sentligste v\u00e6rdi ville v\u00e6re at provokere andre til at skrive bogen om arven og mindet efter de 434 \u00e5rs f\u00e6llesskab.12<\/sup><\/p><\/blockquote>\n

Rerup mente, at der i denne periode opstod en litter\u00e6r nationalisme, der banede vejen for den senere politiske nationalisme. Det synspunkt erkl\u00e6rer jeg mig eksplicit enig i i det historiografiske afsnit, men n\u00e6sten hele v\u00e6gten i Rerups artikel ligger efter<\/em> 1830, blot 14 sider behandler det samme tidsrum som undertegnede, og betydningen af adskillelsen fra Norge ber\u00f8rer Rerup reelt ikke.13<\/sup> Rerup taler ikke om perioden som en \u201dformativ fase\u201d, og selvom man m\u00e5ske kan se en inspiration fra nationalismeteori, s\u00e5 er det ikke noget, han eksplicit benytter sig af i den n\u00e6vnte artikel. Man kan formode, at Rerup har v\u00e6ret inspireret af Hroch, men han bliver hverken n\u00e6vnt eller henvist til i artiklen eller i forskningsoversigten i f\u00f8rste bind af Dansk identitetshistorie<\/em>. Hroch fremg\u00e5r dog af litteraturlisten.14<\/sup> P\u00e5 den baggrund konstaterer jeg, at Rerups tese b\u00f8r underst\u00f8ttes yderligere og Norges betydning for Danmark unders\u00f8ges.<\/p>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder CMJ\u2019s afhandling, s\u00e5 har jeg benyttet mig af den, men som dens titel viser, s\u00e5 er emnet mere sn\u00e6vert end mit, og tiden f\u00f8r 1830 udg\u00f8r kun seks procent af afhandlingen. Jeg kan s\u00e5ledes ikke tilslutte mig, at der er tale om et gennemudforsket omr\u00e5de, navnlig n\u00e5r s\u00e5vel den \u00e6ldre som den nyere forskning kun sporadisk har forholdt sig til betydningen af adskillelsen fra Norge. Pointen er: Jeg h\u00e6vder ikke noget andet end f.eks. Rerup. Jeg h\u00e6vder noget mere, da jeg bl.a. s\u00e6tter udviklingen ind i en dansk-norsk, europ\u00e6isk og teoretisk kontekst.<\/p>\n

1830 som et skel?<\/h3>\n

Et centralt element i CMJ\u2019s kritik er sp\u00f8rgsm\u00e5lene om, i hvilket omfang \u00e5ret 1830 er blevet anvendt som et skel i historiografien, og hvorvidt de tre f\u00f8rste \u00e5rtier af 1800-tallet udgjorde en fase med flydende overgange mellem statspatriotisme, nationalpatriotisme og kulturnationalisme. Vi er enige om, at 1830 har v\u00e6ret anvendt som et skel i politisk historieskrivning samt i, at skellet er problematisk. CMJ anf\u00e6gter skellet ud fra den offentlighed, der fandtes i slutningen af 1820\u2019erne, mens jeg argumenterer for behovet for et st\u00f8rre opg\u00f8r, der is\u00e6r fokuserer p\u00e5 Napoleonskrigene og \u00e5rene fra Freden i Kiel til og med den korporlige j\u00f8defejde i 1819-1820, hvilket CMJ ikke forholder sig direkte til.15<\/sup><\/p>\n

Vores uenighed best\u00e5r i, hvorvidt dette klassiske politiske skel i st\u00f8rre eller mindre grad ogs\u00e5 har v\u00e6ret anvendt som et skel for den nationale udvikling. Det er min opfattelse, mens CMJ afviser det og udfordrer nogle af mine bel\u00e6g herfor, mens han forbig\u00e5r andre. I f\u00f8rste r\u00e6kke fremf\u00f8rer jeg P. Munch og CMJ som repr\u00e6sentanter for henholdsvis den radikale tradition og den nyere forskning. F\u00f8rstn\u00e6vnte g\u00f8r sig eksplicit til talsmand for 1830 som et skel b\u00e5de i en politisk og national forstand,16<\/sup> hvilket CMJ v\u00e6lger ikke at forholde sig til. Hvis jeg har misforst\u00e5et den holdning, som CMJ giver udtryk for i sin afhandling, s\u00e5 beklager jeg det uforbeholdent. Samtidig m\u00e5 jeg dog konstatere, at CMJ i sin anmeldelse to gange anvender 1830 som et skel i den nationale udvikling.17<\/sup><\/p>\n

Jeg fremf\u00f8rer ligeledes, at n\u00e5r Inge Adriansen i sit storv\u00e6rk om nationale symboler v\u00e6lger at tage udgangspunkt i \u00e5ret 1830, s\u00e5 benytter hun skellet ikke blot i en politisk, men ogs\u00e5 i en national forstand, mens Thomas Lyngbys forskning om Danmark og Norge under Napoleonskrigene kun ser p\u00e5 periodes statspatriotisme og forbig\u00e5r nationalpatriotisme.18<\/sup> CMJ n\u00e6vner Adriansen, men forholder sig ikke til, at hun benytter sig af 1830 som udgangspunktet for sin unders\u00f8gelse, mens Lyngby slet ikke n\u00e6vnes her, selvom han \u2013 med rette \u2013 indg\u00e5r i CMJ\u2019s liste over v\u00e6sentlige bidrag til den danske forskning, mens Lyngsbys nok s\u00e5 v\u00e6sentlige og fortjenstfulde analyse af statspatriotismen i Norge i 1813 ikke fremg\u00e5r noget sted hos CMJ.<\/p>\n

CMJ v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 Juliane Engelhardt, hvis afhandling fra 2004 efter min opfattelse ikke i tilstr\u00e6kkelig grad lagde v\u00e6gt p\u00e5 nationalpatriotiske opfattelser i Danmark og Norge op til og under Napoleonskrigene.19<\/sup> CMJ anf\u00e6gter dette. Det sker ikke med en henvisning til Engelhardts afhandling eller artikler, men derimod til, at jeg har hentet et eksempel fra Engelhardt til at underbygge min argumentation.20<\/sup> Denne slutningsform forekommer problematisk. For naturligvis kan man benytte sig af faktuelle oplysninger fra en forfatter, selvom man i st\u00f8rre eller mindre grad skulle v\u00e6re uenig med hans eller hendes tolkning p\u00e5 et omr\u00e5de.<\/p>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder selve tolkningen af materialet, s\u00e5 forholder jeg mig til, hvad Engelhardt har skrevet. Hendes afhandling er i mine \u00f8jne et vigtigt forskningsbidrag og resultatet af et stort stykke arbejde, der giver os indsigt i den statspatriotiske tankegang og praksis. Afhandlingen og den efterf\u00f8lgende artikel i Historisk Tidsskrift<\/em> er imidlertid ogs\u00e5 et bevidst opg\u00f8r med den nationale historieskrivning, der har forst\u00e5et den f\u00f8r-nationale patriotisme p\u00e5 eftertidens nationale pr\u00e6misser.21<\/sup> Heri er jeg fuldst\u00e6ndig enig med Engelhardt. Det, jeg har fremh\u00e6vet, er, at man ikke b\u00f8r underkende f\u00e6nomener som nationalpatriotisme. Et begreb, der hverken anvendes i den oprindelige afhandling fra 2004 eller i artiklen fra 2006. Det forholder sig imidlertid anderledes i bogudgaven af afhandlingen fra 2010, hvor Engelhardt b\u00e5de benytter sig af begrebet og i h\u00f8jere grad end tidligere fremh\u00e6ver de nationale tendenser, navnlig i Norge, i \u00e5rene frem mod 1814 og i dets k\u00f8lvand i Danmark.22<\/sup> Hermed synes der i dag ikke at v\u00e6re den store forskel mellem Engelhardts og mine egne synspunkter. Da mit historiografiske afsnit er skrevet i 2009, har jeg imidlertid ikke f\u00e5et taget h\u00f8jde herfor.<\/p>\n

Nationalismeteori<\/h3>\n

CMJ er ikke tilh\u00e6nger af den etno-symbolistiske tilgang, som jeg prim\u00e6rt \u2013 men bestemt ikke udelukkende \u2013 benytter mig af, ligesom han er kritisk indstillet til den m\u00e5de, som jeg benytter mig af nationalismeteori p\u00e5. CMJ mods\u00e6tter sig anvendelsen af teoretiske v\u00e6rkt\u00f8jer til at unders\u00f8ge, hvorvidt der finder en national udvikling sted i en periode, og argumenterer i stedet for en empirisk tilgang. Det g\u00e6lder bl.a. brugen af Hrochs fasemodel, som jeg anvender som et kategoriseringsv\u00e6rkt\u00f8j, mens CMJ kun \u00f8nsker den brugt til at forklare udviklingen.23<\/sup> Jeg mener derimod, at det vigtigt at skabe kategorier, der kan anvendes til at analysere et h\u00e6ndelsesforl\u00f8b, og som kan tjene til at placere den danske udvikling i en europ\u00e6isk kontekst.<\/p>\n

Min beskrivelse af Hroch er ligeledes en anst\u00f8dssten for CMJ, hvilket synes at bygge p\u00e5 en r\u00e6kke misforst\u00e5elser. Jeg kalder s\u00e5ledes intet sted i Skilsmissen<\/em>, som CMJ h\u00e6vder, Hroch for en modernist, ligesom jeg intet sted skriver, at Hroch f\u00f8rst mener, at man kan tale om nationalisme som et politisk f\u00e6nomen.24<\/sup> Hroch taler selv om, at nationer bliver formet over \u00e5rhundreder, fremh\u00e6ver at processen begynder i middelalderen og understreger betydningen af allerede eksisterende etniske, politiske, religi\u00f8se, \u00f8konomiske og kulturelle elementer, der kan udg\u00f8re grundsten i nationsdannelsen i 1800-tallet.25<\/sup> Det er synspunkter, der har en sl\u00e5ende lighed med etno-symbolisme, og jeg er fuldt ud enig med Hroch.<\/p>\n

At CMJ m\u00e5 have misforst\u00e5et, hvad jeg har skrevet om Hroch, er mindre vigtigt i forhold til, at vi \u00e5benbart l\u00e6ser hans fasemodel forskelligt. Det f\u00e5r CMJ til at kritisere mig for at h\u00e6vde, at \u201dbegyndelsen<\/em>\u201d af fase B i Danmark findes \u00e5rene 1814-1830, dvs. at der finder en overgang sted mellem fase A og B i disse \u00e5r.26<\/sup> Det g\u00f8r jeg med konkrete historiske eksempler og henvisninger til Hroch, hvilket CMJ imidlertid ikke forholder sig til i sin kritik. Det afg\u00f8rende for CMJ synes at v\u00e6re, at hele fase B er kendetegnet ved en politisk<\/em> agitation.27<\/sup> P\u00e5 de sider hos Hroch, som CMJ henviser til, n\u00e6vnes ordet politisk<\/em> imidlertid ikke. Hroch taler om \u201dpatriotisk agitation\u201d.28<\/sup> Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at Hobsbawm, som CMJ flere gange fremh\u00e6ver, ligesom J\u00f8rgensen eksplicit fremh\u00e6ver fase B som politisk.29<\/sup> Som jeg l\u00e6ser Hroch, er det afg\u00f8rende ved fase B, at eliten her \u00f8nsker at skabe en national bevidsthed hos folket gennem national agitation (Hroch har i sin senere forskning udskiftet begrebet \u201dpatriotisk\u201d med \u201dnational\u201d). At denne meget let kan f\u00f8re til en politisk udvikling og afstedkomme politiske krav er jeg enig i, hvilket betyder, at fase B i praksis n\u00e6sten altid bliver politisk f\u00f8r eller siden. Men det beh\u00f8ver den ikke at v\u00e6re i udgangspunktet, i det mindste ikke som jeg l\u00e6ser Hroch. Som det fremg\u00e5r af Skilsmissen<\/em>, s\u00e5 fors\u00f8gte m\u00e6nd som Grundtvig, Ingemann, Molbech, Engelstoft, Boisen, Thiele m.fl. aktivt at bevidstg\u00f8re den brede befolkning om nationen f\u00f8r 1830 gennem udgivelse af b\u00f8ger, f\u00e6drelandske katekismer og tidsskrifter m.m., hvilket bl.a. sker igennem Det kongelige nordiske Oldskriftselskab, der netop var viet studiet af nationens ophav. Der var s\u00e5ledes et organiseret element i formidlingen af nationen til masserne.<\/p>\n

Det er p\u00e5 den baggrund, at jeg h\u00e6vder, at vi ser en glidende overgang mellem fase A og B i k\u00f8lvandet p\u00e5 Napoleonskrigene, hvor vi begynder at se en \u201dpatriotisk agitation\u201d bedrevet af kulturnationalister. Hroch skriver selv, at \u201dnational agitation falls almost in all cases [\u2026] under conditions of a crisis of the old regime, [\u2026] sometimes, important events in international politics, for example the Napoleonic Wars could strengthen or accelerate the crises.\u201d30<\/sup> Det stemmer fint overens med John Hutchisons tese om, at nederlag ofte skaber grundlaget for nationale bev\u00e6gelser, der \u00f8nsker at genrejse nationen, som de bl.a. var tilf\u00e6ldet i Tyskland efter Napoleon.31<\/sup> Napoleonskrigenes betydning for den nationale udvikling i Europa er i det hele taget et veletableret m\u00f8nster i den internationale forskning, og det ville v\u00e6re overraskende, hvis Danmark og Norge havde adskilt sig.<\/p>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder Eric Hobsbawm, s\u00e5 anerkender jeg fuldt ud hans fortjeneste. Herunder betydningen af hans begreb \u201dopfundne traditioner\u201d og hans afd\u00e6kning af eksistensen af et t\u00e6rskelprincip indenfor nationalismen mellem 1830-1880, dvs. at en stat m\u00e5tte have en vis st\u00f8rrelse for at overleve, og at sm\u00e5 nationer \u2013 som de skandinaviske \u2013 m\u00e5tte sl\u00e5 sig sammen. T\u00e6rskelprincippet er efter min opfattelse afg\u00f8rende for at forst\u00e5 udviklingen af dansk nationalisme.32<\/sup> Der kan imidlertid ikke v\u00e6re nogen tvivl om, at Hobsbawms fokus i h\u00f8j grad er politisk, og hans opfattelse af nationalisme tager udgangspunkt i en politisk opfattelse af begrebet, som han forst\u00e5r ud fra Gellners klassiske definition af nationalisme som: \u201da principle which holds that the political and national unit should be congruent.\u201d33<\/sup> Nationerne er for Hobsbawm et nyere f\u00e6nomen, der skal ses i lyset af teknologisk udvikling samt politisk og social transformation,34<\/sup> og som han skriver: \u201dMy own concern [\u2026] is more with phase C when \u2013 and not before \u2013 nationalist programmes acquire mass support\u201d.35<\/sup> Det, som jeg fremh\u00e6ver i Skilsmissen,<\/em> er, at Hobsbawms og Gellners definition af nationalisme er meget smal, og at den vanskeligt kan benyttes til en analyse af kulturnationalisme f\u00f8r 1830. Derfor supplerer jeg deres tilgang med etno-symbolismens, der netop \u00f8nsker at integrere kultur i forst\u00e5elsen af nationalisme, og vel at m\u00e6rke i en anden forstand end Gellners, hvor den nationale kultur ses som et produkt af industrialiseringens krav til uddannelsessystemet.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 andre v\u00e6sentlige misforst\u00e5elser og en faglig uenighed, der m\u00e5 adresseres. Til den f\u00f8rste kategori h\u00f8rer bl.a., at min tilgang burde betyde, at bondestanden i det f\u00f8rmoderne samfund allerede besad en mere eller mindre udviklet national identitet, som eliten blot skulle aktivere i 1800-tallet.36<\/sup> Det kan jeg ikke se, at den g\u00f8r, og det er hverken noget jeg tror eller for den sags skyld har skrevet. Mit fokus er p\u00e5 eliten, og det er netop inden for den, at jeg er af den opfattelse, at man langt tilbage i tiden kan finde elementer<\/em> af en national tankegang, som f.eks. hos Saxo, uden at jeg dog mener, at vi kan tale om moderne nationer, national identitet eller nationalisme i middelalderen. CMJ fremf\u00f8rer ganske korrekt, at modernister som Hobsbawm taler om proto-nationale identiteter, der kan sammenlignes med hvad Smith kalder for etnier.37<\/sup> CMJ m\u00e5 have overset, at jeg flere gange skriver pr\u00e6cis det samme.38<\/sup><\/p>\n

Jeg er overordnet set enig med modernisterne, og jeg anerkender v\u00e6rdien i deres tilgang, men jeg mener stadig, den b\u00f8r suppleres med etno-symbolisme. Selvom man kunne f\u00e5 den modsatte opfattelse ud fra anmeldelsen, s\u00e5 er det helt ukontroversielt, n\u00e5r jeg h\u00e6vder, at modernisterne fokuserer p\u00e5 betydningen af det politiske, det ideologiske og det socio\u00f8konomiske, hvortil kan tilf\u00f8jes industrialisering, bureaukratisering, urbanisering og sekularisering, n\u00e5r de beskriver hvordan, og hvorn\u00e5r, nationer og nationalisme er opst\u00e5et. Derimod ser modernister for det meste <\/em>kulturens betydning som sekund\u00e6r eller som et afledt resultat, som i Ernest Gellners klassiske sociokulturelle tolkning.39<\/sup> Denne udl\u00e6gning findes stort set i ethvert opslags- og oversigtsv\u00e6rk om nationalisme og nationalismeteori.40<\/sup> N\u00e5r jeg nogle steder Skilsmissen<\/em> kritiserer modernismen, s\u00e5 sker det enten p\u00e5 baggrund af redeg\u00f8relsen for paradigmet i det teoretiske afsnit, med henvisning til en forfatter eller med en fodnote. Jeg er derfor uforst\u00e5ende overfor, at CMJ kan mene, at min \u201dpolemik mod modernisterne\u201d altid er uspecifik og sker uden henvisning til \u201den forfatter eller en bog\u201d.41<\/sup> Det er navnlig overraskende, n\u00e5r CMJ samtidigt fremf\u00f8rer, hvordan jeg forholder mig polemisk til Hobsbawm og Hroch.42<\/sup> Det sidste er i \u00f8vrigt udtryk for endnu en misforst\u00e5else. Jeg forholder mig til Hroch, men jeg kritiserer ham intet sted i min afhandling.<\/p>\n

Forskningsdesign og analyse<\/h3>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder bogens forskningsdesign og analyse, s\u00e5 vil jeg n\u00f8jes med at konstatere, at der i denne afhandling ligesom alle andre, er sket en afvejning mellem dybde og overblik, og at CMJ naturligvis er i sin gode ret til at mene, at bredden skulle v\u00e6re ofret for dybden, og at en kronologisk tilgang havde v\u00e6ret at foretr\u00e6kke for en tematisk. Mit v\u00e6rk er bredt anlagt, og f\u00f8lgelig har det ikke v\u00e6ret muligt at inddrage alle kildetekster p\u00e5 et omr\u00e5de, men omvendt viser de forskellige temaer et f\u00e6lles m\u00f8nster p\u00e5 tv\u00e6rs af tematikkerne, hvilket umiddelbart antyder, at de benyttede kilder er repr\u00e6sentative. Hvorvidt bogens pointer er tilstr\u00e6kkeligt underbygget, vil jeg overlade til andre at vurdere, men jeg vil \u2013 ligesom CMJ g\u00f8r \u2013 p\u00e5pege, at Skilsmissen<\/em> bygger p\u00e5 et meget omfattende materiale, og at v\u00e6rket indeholder mere end 1.700 fodnoter, hvoraf en stor andel indeholder et stort antal henvisninger, s\u00e5 helt uden underbygning er mine udsagn n\u00e6ppe. Kernen i CMJs kritik er i virkeligheden induktionsproblemet, men det er i sagens natur vanskeligt at komme uden om dette i denne type historiske unders\u00f8gelser. Jeg mener, at jeg har tilstr\u00e6kkeligt bel\u00e6g til at udtale mig, som jeg g\u00f8r, selvom jeg umuligt kan udelukke, at der eksisterer kildemateriale, som kunne underst\u00f8tte andre tolkninger. CMJ freml\u00e6gger imidlertid ikke selv modeksempler, ligesom han overordnet set ikke synes at v\u00e6re uenig i mine konklusioner, hvis man ser bort fra den teoretiske diskussion og sp\u00f8rgsm\u00e5let om Hrochs fase B. S\u00e5fremt CMJ kender til modeksempler eller et kildemateriale, der kan problematisere mine konklusioner, ser jeg det gerne fremlagt, da jeg som enhver anden forsker er parat til at revidere mit standpunkt ud fra kilderne og gode argumenter.<\/p>\n

Sammenfatning<\/h3>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder anmeldelsen i sin helhed, vil jeg gl\u00e6de mig over den ros og de elementer af konstruktiv kritik, som findes i den. Dem vil jeg tage til mig. Den del af kritikken, der bygger p\u00e5 fejl, misforst\u00e5elser og udeladelser er naturligvis uheldig, men afklaringen heraf viser, at afstanden mellem CMJ og undertegnede p\u00e5 flere omr\u00e5der ikke er n\u00e6vnev\u00e6rdig. Det er gl\u00e6deligt. Den uenighed, der st\u00e5r tilbage, m\u00e5 ses som en del af den konstruktive, faglige uenighed, der h\u00f8rer historiefaget til.<\/p>\n

RASMUS GLENTH\u00d8J
POSTDOC, PH.D.
INSTITUT FOR HISTORIE, SYDDANSK UNIVERSITET<\/p>\n

\n
\n

1. Claus M\u00f8ller J\u00f8rgensen: \u201dIdentitetshistorie\u201d, Temp<\/em>, nr. 7, 2014, s. 183-194.<\/p>\n<\/div>\n

\n

2. Jf. bl.a. Rasmus Glenth\u00f8j: Skilsmissen. Dansk og norsk f\u00f8r og efter 1814<\/em>, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2012, s. 12-18.<\/p>\n<\/div>\n

\n

3. J\u00f8rgensen: Identitetshistorie<\/em>, s. 185.<\/p>\n<\/div>\n

\n

4. Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, s. 47.<\/p>\n<\/div>\n

\n

5. Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, s. 41-42, 47.<\/p>\n<\/div>\n

\n

6. Bertel Nygaard: \u201cDe phantastiske forskruede Forestillinger. Introduktioner til socialisme og kommunisme i Danmark f\u00f8r 1848,\u201d Historisk Tidsskrift<\/em>, 109:2, 2009, s. 337.<\/p>\n<\/div>\n

\n

7. Projektet best\u00e5r af Michael Bregnsbo, der ser p\u00e5 enev\u00e6lden mellem 1814 og 1848, Lone K\u00f8lle Martinsen, der ser p\u00e5 samspillet mellem politik og kultur 1814-1848 samt Morten Nordhagen Ottosen og undertegnede, der skal se p\u00e5 skandinavisme i Danmark, Norge og Sverige 1814-1864. Projektets internationale panel best\u00e5r af Michael Broers, Joep Leerssen, Heinz-Gerhard Haupt og Ute Planert.<\/p>\n<\/div>\n

\n

8. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 186.<\/p>\n<\/div>\n

\n

9. Jf. Ole Feldb\u00e6k: \u201dDansk identitetshistorie\u201d, i samme (red.): Dansk identitetshistorie<\/em>, bind 1, K\u00f8benhavn: C.A. Reitzels Forlag 1991; Ole Feldb\u00e6k: \u201dF\u00e6dreland og indf\u00f8dsret \u2013 1700tallets danske identitet\u201d, Ole Feldb\u00e6k (red.): Dansk identitetshistorie, bind 1<\/em>, K\u00f8benhavn: C.A. Reitzels Forlag 1991; Ole Feldb\u00e6k: \u201dSkole og identitet 1789 \u2013 1848. Lovgivning og l\u00e6reboger\u201d, Ole Feldb\u00e6k (red.): Dansk identitetshistorie<\/em>, bind 2, K\u00f8benhavn: C.A. Reitzels Forlag 1991; Ole Feldb\u00e6k og Vibeke Winge: \u201dTyskerfejden 1789-1790. Den f\u00f8rste nationale konfrontation\u201d, Ole Feldb\u00e6k (red.): Dansk identitetshistorie<\/em>, bind 2, K\u00f8benhavn: C.A. Reitzels Forlag 1991; Ole Feldb\u00e6k: \u201dN\u00e6rhed og adskillelse 1720-1814\u201d, Danmark-Norge 1380-1814 bd. IV<\/em>, Oslo: Universitetsforlaget 1998; Lorenz Rerup: \u201dFra litter\u00e6r til politisk nationalisme. Udvikling og udbredelse fra 1800-1845\u201d, Ole Feldb\u00e6k (red.): Dansk Identitetshistorie<\/em>, bind 2, K\u00f8benhavn: C.A. Reitzels Forlag 1991; Ove Korsgaard: Kampen om folket, K\u00f8benhavn: Gyldendal 2004; Claus M\u00f8ller J\u00f8rgensen: Humanistisk videnskab og dannelse i Danmark i det 19. \u00e5rhundrede, reform, nationalisering, professionalisering<\/em>, Aarhus: Det Begrebshistoriske Netv\u00e6rk: Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet 2000.<\/p>\n<\/div>\n

\n

10. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 188, note.<\/p>\n<\/div>\n

\n

11. Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em> 2012, s. 7, 19, 39, 40, 42, 47, 64, 67, 194, 229 samt noterne 102, 110, 121, 125, 191, 192, 194, 197, 216, 224, 242, 608, 672, 687, 890, 1124, 1414, 1488, 1658, 1704, 1710.<\/p>\n<\/div>\n

\n

12. Feldb\u00e6k: N\u00e6rhed og adskillelse<\/em>, s. 389.<\/p>\n<\/div>\n

\n

13. Jf. Glenth\u00f8j: 1864 \u2013 s\u00f8nner af de slagne<\/em>, K\u00f8benhavn: Gads forlag 2014, s 42, 47, 229 (sidetallene er med forbehold, da bogen i skrivende stund endnu ikke er trykt).<\/p>\n<\/div>\n

\n

14. Rerup: \u201dFra litter\u00e6r til politisk nationalisme\u201d, s. 389; Lorenz Rerup: \u201dHovedtr\u00e6k i nationalismeforskningen. En kommenteret bibliografi\u201d, Ole Feldb\u00e6k: Dansk identitetshistorie<\/em>, bind 1, K\u00f8benhavn: Reitzels forlag 1991, s 21-25.<\/p>\n<\/div>\n

\n

15. Jf. Glenth\u00f8j \u201dSkilsmissen\u201d; Jens Rasmussen: \u201dJ\u00f8defejden og de besl\u00e6gtede uroligheder, 1819-1820. \u201dIndledningen til den store Scene\u201d?\u201d, Kirkehistoriske samlinger<\/em>, 2010; Sune Christian Pedersen: Brudte Segl. Spionage og censur I enev\u00e6ldens Danmark<\/em>, K\u00f8benhavn: Post & Tele Museum 2008; Sune Christian Pedersen: \u201dPrinsens gr\u00e5 kabinet. Brev censur og postspionage i efter\u00e5ret 1807\u201d, Peter Henningsen (red.): K\u00f8benhavn 1807. Belejring og bombardement<\/em>, K\u00f8benhavn: Jyllands-Postens Forlag 2007.<\/p>\n<\/div>\n

\n

16. P. Munch: Det danske folks politiske og nationale gennembrud efter julirevolutionen <\/em>(1830-1848<\/em>), K\u00f8benhavn: Gyldendal 1904, s. 5-6.<\/p>\n<\/div>\n

\n

17. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 189, 193.<\/p>\n<\/div>\n

\n

18. Thomas Lyngby: Den sentimentale patriotisme. Salget p\u00e5 reden og H. C. Knudsens patriotiske handlinger<\/em>, K\u00f8benhavn: Museum Tusculanum 2001; Thomas Lyngby: \u201dSkuespiller H.C. Knudsens patriotiske offensiv efter\u00e5ret 1813. Et forspil til Eidsvoll\u201d, Mette Skougaard (red.): Norgesbilleder. Dansk-norske forbindelser 1700-1905<\/em>, K\u00f8benhavn: Gads Forlag 2004.<\/p>\n<\/div>\n

\n

19. Juliane Engelhardt: \u201d\u2019Uberhaupt glauben wir uns als d\u00e4nische B\u00fcrger\u2019. Slesvig-holstensk helstatspatriotisme 1784-1814\u201d, Meddelelser fra Thorvalsens Museum<\/em>, 2001; Juliane Engelhardt: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1914. Borgerskab, foreningssociologi og statst\u00e6nkning<\/em>, Ph.d.-afdeling, Institut for Historie, K\u00f8benhavns Universitet 11.6.2004; Juliane Engelhardt: \u201dBorgerskab og f\u00e6llesskab. De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814\u201d, Historisk Tidsskrift<\/em>, 106:1, 2006; Juliane Engelhardt: Borgerskab og f\u00e6llesskab. De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814<\/em>, K\u00f8benhavn: Museum Tusculanum 2010.<\/p>\n<\/div>\n

\n

20. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 188.<\/p>\n<\/div>\n

\n

21. Engelhardt \u201dDe patriotiske selskaber\u201d, s. 10; Engelhardt \u201dBorgerskab og f\u00e6llesskab\u201d (2006), s. 34-35.<\/p>\n<\/div>\n

\n

22. Engelhardt: Borgerskab og f\u00e6llesskab<\/em> (2010), s. 344-356, 369ff.<\/p>\n<\/div>\n

\n

23. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 189-190.<\/p>\n<\/div>\n

\n

24. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 191.<\/p>\n<\/div>\n

\n

25. Miroslav Hroch: Social Preconditions of National Revival in Europe. A Comparative Analysis of the Social Composition of Patriotic Groups among the Smaller European Nations<\/em>, New York: Columbia University Press 2000 [1985]: xiii; Miroslav Hroch: \u201dEuropeisk nasjonalhistorie\u201d, \u00d8ystein S\u00f8rensen (red.): Jakten p\u00e5 det norske. Perspektiver p\u00e5 utviklingen av en norsk nasjonal identitet p\u00e5 1800-tallet<\/em>, Oslo: Ad Notam Gyldendal 1998, s. 217.<\/p>\n<\/div>\n

\n

26. Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, s. 395.<\/p>\n<\/div>\n

\n

27. J\u00f8rgensen: Identitetshistorie<\/em>, s. 191.<\/p>\n<\/div>\n

\n

28. Hroch: Social Preconditions<\/em>, s. 22-24.<\/p>\n<\/div>\n

\n

29. E.J. Hobsbawm: Nations and Nationalism since 1780. Second Edition<\/em>, Cambridge: Cambrige University Press 2002 [1992], s. 12.<\/p>\n<\/div>\n

\n

30. Hroch \u201dSocial Preconditions\u201d, s. xiv.<\/p>\n<\/div>\n

\n

31. John Hutchison: Nations as Zones of Conflict<\/em>, London: SAGE Publications 2005, s. 34, 37, 95, 152.<\/p>\n<\/div>\n

\n

32. Eric Hobsbawm: \u201cIntroduction: Inventing Traditions\u201d, Eric Hobsbawm og Terence Ranger (red.): The Invention of Tradition<\/em>, Cambridge: Cambrige University Press 2002 [1983]; Hobsbawm: Nations and Nationalism<\/em>, s. 23, 31ff, 102; Rasmus Glenth\u00f8j: 1864 \u2013 S\u00f8nner af de slagne<\/em>, s. 36, 38, 100, 264, 362 (sidetal med forbehold, da bogen i skrivende stund ikke er udgivet); S\u00f8ren Mentz: \u201dKunsten at fremstille en d\u00f8d helt. Officersportr\u00e6tter fra De slesvigske Krige og dansk nationalisme i slutningen af 1800-tallet\u201d, Fortid og Nutid<\/em>, nr. 4, december 2003, s. 244ff.<\/p>\n<\/div>\n

\n

33. Hobsbawm: Nations and Nationalism<\/em>, s. 9; Ernest Gellner: Nations and Nationalism<\/em>, Oxford: Blackwell Publishers 1983, s. 1.<\/p>\n<\/div>\n

\n

34. Hobsbawm: Nations and Nationalism<\/em>, s. 10.<\/p>\n<\/div>\n

\n

35. Hobsbawm: Nations and Nationalism<\/em>, s. 12.<\/p>\n<\/div>\n

\n

36. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 189.<\/p>\n<\/div>\n

\n

37. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 191.<\/p>\n<\/div>\n

\n

38. Glenth\u00f8j: Skilsmissen<\/em>, s. 21, 52, 54, 258.<\/p>\n<\/div>\n

\n

39. Gellner: Nations and Nationalism<\/em>.<\/p>\n<\/div>\n

\n

40. F.eks. Josep R. Llobera: \u201cModernization Theories of Nationalism\u201d, Athena S. Leoussi (red.): Encyclopaedia of Nationalism<\/em>, New Bunswich & London: Transaction Publishers 2001, s. 184-192; Liah Greenfeld: \u201cModernity and Nationalism\u201d, Gerard Delanty & Krishan Kumar (red.): The Sage Handbook of Nations and Nationalism<\/em>, London: SAGE Publications 2006, s. 157-181; Umut \u00d6zkirimli: Theories of Nationalism. A Critical Introduction<\/em>, London: Palgrave 2000, s. 46-51.<\/p>\n<\/div>\n

\n

41. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 194.<\/p>\n<\/div>\n

\n

42. J\u00f8rgensen: <\/span>Identitetshistorie<\/em>, s. 190.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[hent debatartiklen som pdf-fil her] RASMUS GLENTH\u00d8J En afhandling er produktet af et omfattende arbejde, og det er derfor gl\u00e6deligt, n\u00e5r andre finder den relevant nok til at blive anmeldt. Anmelderen kan naturligvis have en anden opfattelse end \u00e9ns egen, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/399"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=399"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/399\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":410,"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/399\/revisions\/410"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.temphist.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}