Findes der noget s\u00e5dant som \u2019dum historie\u2019? Det m\u00e5 der vel rimeligvis g\u00f8re, hvis der kan findes noget, man meningsfuldt kan kalde \u2019intellektuel historie\u2019. Eller er det s\u00e5dan, at der er historie \u2013 og mennesker i historien \u2013 der bare g\u00e5r rundt og g\u00f8r, hvad de nu g\u00f8r, og s\u00e5 er der en lille gruppe af folk, de intellektuelle, der foretager al den egentlige t\u00e6nkning, og hvis historie, de intellektuelle historikere skriver? Det indtryk kunne man godt f\u00e5 af den fortsatte og til tider massive kritik, der har v\u00e6ret af den intellektuelle historie for at v\u00e6re et elit\u00e6rt (samt hvidt, mandligt, \u2026) projekt for de uddannedes selvforherligelse. Med ganske f\u00e5, mestendels fortidige, undtagelser har det aldrig v\u00e6ret, hvad intellektuel historie handler om.<\/p>\n
Om end der ofte, men noget mindre i dag end tidligere, er et privilegeret fokus p\u00e5 \u2019de store id\u00e9er\u2019 og \u2019de store t\u00e6nkere\u2019, s\u00e5 er den dominerende tendens i intellektuel historie i dag, som pr\u00e6sidenten for det nyligt stiftede Society for US Intellectual History, Andrew Hartman, sagde i et interview for nylig: \u201cVi \u00f8nsker stadig at tale om id\u00e9er, men vi ser nu id\u00e9er overalt.\u201d[1]<\/sup><\/sup><\/a> Og det betyder ogs\u00e5 en klar pluralisering, m\u00e5ske endda demokratisering af, hvad der t\u00e6ller som intellektuel produktion, hvem der kan kvalificere som \u2019intellektuel\u2019, og dermed ogs\u00e5 hvad der er den intellektuelle histories kilder, temaer og akt\u00f8rer.<\/p>\n I gamle dage hed faget ofte \u2019id\u00e9historie\u2019. Det er en betegnelse, der stadig bruges mange steder i tidsskriftstitler og institutnavne, men tendensen er helt klart at samles om betegnelsen \u2019intellektuel historie\u2019. Betegnelsen id\u00e9<\/em>historie synes at antyde, at man besk\u00e6ftiger sig med autonome abstrakter, der af sig selv vandrer rundt og manifesterer sig i historien. Om end det er en karikatur af, hvad fagets ophavsm\u00e6nd foretog sig, s\u00e5 er der det sande i det, at id\u00e9historie oprindelig, hos folk som amerikaneren Arthur O. Lovejoy,[2]<\/sup><\/sup><\/a> engl\u00e6nderen Isaiah Berlin[3]<\/sup><\/sup><\/a> og den danske grundl\u00e6gger Johannes Sl\u00f8k,[4]<\/sup><\/sup><\/a> var at besk\u00e6ftige sig med id\u00e9en uden for dens konkrete kontekst. Store epokale p\u00e5stande tjente som eneste kontekstualisering, mens det man var mest interesseret i var at efterspore id\u00e9en gennem historien eller gennem vidensformerne snarere end ved at indlejre den i sin konkrete samtid. Betegnelsen intellektuel<\/em> historie foresl\u00e5r i mods\u00e6tning hertil, at genstandsfeltet er t\u00e6nkningens historie og dermed menneskets sproglige omgang med verden og sig selv. Det betegner ogs\u00e5, at t\u00e6nkning er en social praksis, en m\u00e5de ikke bare at begribe, men ogs\u00e5 handle i verden p\u00e5. Derfor ser man i dag ofte intellektuelle historikere undg\u00e5 ordet \u2019id\u00e9\u2019 og i stedet bruge andre betegnelser s\u00e5som tankesystemer, diskurser, paradigmer, dispositiver, betydning, kulturel repr\u00e6sentation, sproglige traditioner, begreber eller som minimum \u2019id\u00e9er i brug\u2019.<\/p>\n Denne artikel er en statusopg\u00f8relse over den aktuelle ud\u00f8velse af intellektuel historie<\/em>. Den slags er altid en slags overgreb p\u00e5 kolleger, der uforvarende kan se sig beskrevet eller afskrevet p\u00e5 en m\u00e5de, de ikke kan genkende eller godkende. Der er derfor et klart personligt og biografisk element i dette ved siden af det mere historiografiske. Den personlige \u2019rest\u2019 bilder jeg mig ind angiver mere end den biografiske tilf\u00e6ldighed, nemlig at min personlig-faglige historie p\u00e5 en vis m\u00e5de er flettet ind i mit fags historie, og at den bev\u00e6gelse, der fremtr\u00e6der i dem begge, er en perspektivforskydning fra filosofien til historien. Denne artikels argument er, at selv om intellektuel historie altid vil have et intimt mellemv\u00e6rende med filosofien, da en \u201dt\u00e6nkningens historie ikke kan undg\u00e5 at v\u00e6re t\u00e6nksom \u2013 eller lad os sige filosofisk\u201d,[5]<\/sup><\/sup><\/a> s\u00e5 har dens dynamik og udvikling de sidste efterh\u00e5nden mange \u00e5rtier kommet fra dens tiln\u00e6rmelse til historievidenskaberne.<\/p>\n Det f\u00f8lgende er derfor ikke en biografisk beretning, men det er heller ikke et manifest for, hvorledes alle andre b\u00f8r bedrive intellektuel historie. P\u00e5 godt og ondt er intellektuelle historikere altid manisk optaget af, hvem de egentlig er, hvad de g\u00f8r eller burde g\u00f8re, men det befriende er, at disse overvejelser n\u00e6sten altid g\u00f8res, mens der samtidig bedrives reel og interessant forskning.<\/p>\n Den intellektuelle histories kerneaktivitet er, som den engelske intellektuelle historiker Stefan Collini skriver, \u201ddet t\u00e6tte studie af skrevne udtryk for t\u00e6nkning, s\u00e6rligt de der formuleres p\u00e5 et rimeligt sofistikeret eller refleksivt niveau. En konstitutiv del af et s\u00e5dant studium er fors\u00f8get p\u00e5 at rekonstruere de foruds\u00e6tninger og sammenh\u00e6nge, der bidrog til den meningsdybde, som s\u00e5danne skrivere besad for deres oprindeligt tilt\u00e6nkte publikum.\u201d[6]<\/sup><\/sup><\/a> Intellektuel historie afgr\u00e6nser derfor sit genstandsfelt til t\u00e6nkningens historie og til den del af, ikke menneskeheden, men menneskelivet, der har id\u00e9er og t\u00e6nkning som sin prim\u00e6re aktivitet, enten som egentlig t\u00e6nkning eller som praksis informeret, muliggjort og begr\u00e6nset af t\u00e6nkning.<\/p>\n Den intellektuelle histories anliggende er den del af livet, hvor mennesker t\u00e6nker over, udkaster svar p\u00e5, begrunder, kritiserer, forsvarer og argumenterer for, hvad de p\u00e5 dette konkrete historiske tidspunkt anser for sandt og falsk, godt og ondt, ude og inde, mand og kvinde, historisk og evigt, krig og fred og alle andre systematiseringer af selv- og omverdensforst\u00e5elsen.<\/p>\n I en nylig artikel har Riccardo Bavaj identificeret seks debatter indenfor intellektuel historie, der synes at v\u00e6re n\u00e6rmest konstitutive for den intellektuelle histories konstante selvrefleksion (hvis ikke ofte selvflagellation):[7]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kan siges at blive kontinuerligt bearbejdet i s\u00e5vel det praktiske som det metateoretiske arbejde og udspiller sig ogs\u00e5 helt konkret i den r\u00e6kke af overordnede tilgange til intellektuel historie, der i dag er de mest dominerende.<\/p>\n Meget skematisk kan man identificere mindst syv aktuelle tilgange til intellektuel historie. De tre f\u00f8rste er selvst\u00e6ndigt udviklede traditioner, hvorimod de tre sidste er bearbejdninger af traditioner og udfordringer fra historiefaget:[8]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Genealogisk intellektuel historie<\/em> inspireret af Michel Foucault. Hans historiske nominalisme giver \u201dhistoriske beskrivelser af, hvordan teoretiske og institutionelle praksisser bidrager til opkomsten af s\u00e6rlige f\u00e6nomener s\u00e5som \u00f8konomi, galskab, seksualitet og staten.\u201d[9]<\/sup><\/sup><\/a> Om end Foucault med god ret kan kaldes for intellektuel historiker, s\u00e5 har de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret domineret af sociologiens l\u00e6sning og anvendelse af Foucault. Det er blevet bem\u00e6rket med beklagelse af flere intellektuelle historikere, bl.a. af Jens Erik Kristensen, der er den fremmeste Foucault-inspirerede intellektuelle historiker herhjemme. Der ser dog ud til at v\u00e6re opbrud b\u00e5de internationalt og herhjemme; senest har tidsskriftet Slagmark<\/em> annonceret et temanummer om \u2019Foucault som id\u00e9historiker\u2019, og hans bidrag kan ogs\u00e5 spores i den stadigt voksende optagethed af historiske studier af praksisformer og vidensinstitutionaliseringer og af nye tematikker s\u00e5som kroppen, seksualiteten, medicinen, afstraffelsen etc. i intellektuel historie-forskning.<\/p>\n Begrebshistorie<\/em> som udviklet f\u00f8rst og fremmest af Reinhart Koselleck[10]<\/sup><\/sup><\/a> og kanoniseret i 8-bindsv\u00e6rket Geschichtliche Grundbegriffe<\/em>.[11]<\/sup><\/sup><\/a> Begrebshistorien unders\u00f8ger politiske og sociale \u2019grundbegrebers\u2019 historiske semantik og har udviklet en ganske sofistikeret teori om begrebsforandringer. Begrebshistoriens vigtigste bidrag har v\u00e6ret en st\u00e6rk temporalisering af begreberne, der dels har analyseret, hvorledes begrebsbetydninger skifter over tid, men ogs\u00e5 hvorledes pr\u00e6gnante, s\u00e5kaldt grundbegreber er bundet op p\u00e5 en s\u00e6rlig tidslighed, der i overgangen fra det f\u00f8rmoderne til det moderne er et grundl\u00e6ggende skifte fra en sammensmeltning af erfaringsrum og forventningshorisont til stadigt mere dynamiske, fremtidsrettede begreber efterh\u00e5nden som menneskets erfaringsrum og dets forventningshorisont i det moderne glider stadigt l\u00e6ngere fra hinanden. Begrebshistorien er derfor ogs\u00e5 den tilgang, der mest \u00e5bent har arbejdet med og p\u00e5 en egentlig modernitetsteori. Begrebshistorien er den af tilgangene, der har v\u00e6ret mest optaget af at institutionalisere sig, fx i Concepta<\/em> samt History of Political and Social Concepts Group<\/em>, og den synes at samle og inspirere stadig flere forskere med v\u00e6gtige grupperinger i s\u00e6rligt Finland, Tyskland, Holland og Spanien, fx Kari Palonen,[12]<\/sup><\/sup><\/a> J\u00f6rn Leonhard[13]<\/sup><\/sup><\/a> og herhjemme Jan Ifversen.[14]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Historisk kontekstualisme<\/em> eller \u2019Cambridge-skolen\u2019 som udviklet af John Pocock[15]<\/sup><\/sup><\/a> og Quentin Skinner,[16]<\/sup><\/sup><\/a> hvis hovedanliggende er at insistere p\u00e5, at der kun kan skrives historier om \u2019id\u00e9er i brug\u2019 af konkrete akt\u00f8rer i specifikke, ofte polemiske kontekster, og at den intellektuelle historikers \u00e6rinde er at forst\u00e5 og fremstille den kontekst, den hensigt og den mulige forst\u00e5else af egen indsats, der var tekstproducentens: \u201dDet sp\u00f8rgsm\u00e5l, man er n\u00f8dt til at forholde sig til under studiet af s\u00e5danne tekster, lyder derfor, hvad deres forfattere \u2013 som skrev p\u00e5 et bestemt tidspunkt med et bestemt publikum for \u00f8je \u2013 i praksis kunne have haft til hensigt at kommunikere ved at ytre de givne udsagn.\u201d[17]<\/sup><\/sup><\/a> Der er ingen tvivl om, at \u2019Cambridge-skolen\u2019 har v\u00e6ret den vigtigste str\u00f8mning inden for intellektuel historie de sidste mere end 30 \u00e5r og vil forts\u00e6tte med at v\u00e6re en afg\u00f8rende reference i sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad intellektuel historie kan, skal og b\u00f8r. Men det ser ogs\u00e5 samtidig ud til, at tilgangen selv er ved at sande lidt til i stadigt mere specialiserede detailstudier. Det grundige arbejde i dybden synes ikke for indev\u00e6rende at blive tilsvaret af et lige s\u00e5 h\u00e5rdt arbejde med at udbrede tilgangen til andre tidsperioder end det, man kunne kalde det klassisk moderne (1400-1800), til andre emneomr\u00e5der end det politiske eller med at udvikle den analytiske tilgang. Meget kunne vindes ved at forts\u00e6tte i det spor som bl.a. Kari Palonen,[18]<\/sup><\/sup><\/a> Melvin Richter[19]<\/sup><\/sup><\/a> og Helge Jordheim[20]<\/sup><\/sup><\/a> har indledt med at kombinere tilgangen med begrebshistorien og genealogien; at udvikle videre p\u00e5 talehandlingsteorien, s\u00e6rligt m\u00e5ske i retning af Jacques Ranci\u00e8res arbejde; og endelig med at brede perspektivet ud i s\u00e5vel tid frem mod nutiden og i at reflektere over tilgangens bidrag til studiet af andet og mere end den politiske t\u00e6nkning. I alle disse tilgange synes endnu at v\u00e6re uindl\u00f8ste potentialer for intellektuel historie.<\/p>\n Videnskabsstudier<\/em> opstod samtidig med de ovenst\u00e5ende og har som ambition at situere den videnskabelige vidensproduktion i dens historiske kontekst. Men den klassiske videnskabshistorie ofte fokuserer p\u00e5 at definere videnskabens \u2019essens\u2019, vil disse videnskabsstudier unders\u00f8ge, hvorledes forskellige videnskabelige discipliner opst\u00e5r, udvikler sig, etablerer autoritativ viden etc. V\u00e6sentlige navne er Thomas Kuhn,[21]<\/sup><\/sup><\/a> David Bloor,[22]<\/sup><\/sup><\/a> Steven Shapin[23]<\/sup><\/sup><\/a> og Bruno Latour.[24]<\/sup><\/sup><\/a> To af dem, der m\u00e5ske mest eksplicit l\u00e6ner sig op af intellektuel historie, var den nu afd\u00f8de medicinhistoriker Roy Porter[25]<\/sup><\/sup><\/a> samt Ian Hacking.[26]<\/sup><\/sup><\/a> Denne tilgang har opbygget et yderst sofistikeret og differentieret analyseapparat, fx om intellektuelle netv\u00e6rk og vidensspredning, der dog indtil videre ikke synes at v\u00e6re blevet taget op uden for videnskabernes intellektuelle historie.<\/p>\n Dekonstruktivistisk\/litteraturteoretisk intellektuel historie<\/em> inspireret af f\u00f8rst og fremmest Jacques Derrida og bragt til anvendelse i intellektuel historie af amerikanerne Hayden White[27]<\/sup><\/sup><\/a> og Dominick LaCapra,[28]<\/sup><\/sup><\/a> der p\u00e5 yderst sofistikeret, nogle ville sige esoterisk, vis har udfordret den kontekstualistiske fordring i intellektuel historie. De insisterer p\u00e5, at sprog og tekster har en flerhed af meninger, hvorfor kontekstualisering fredeligg\u00f8r og fattigg\u00f8r en tekst ved at fiksere og begr\u00e6nse dens mulige mening. Forfatteren er ikke i kontrol over sin tekst eller sin intention og enhver teksts mange kontekster interagerer og konfliktuerer med hinanden. Derfor undslipper teksten s\u00e5vel sin forfatter som den intellektuelle historiker. Opgaven bliver i stedet at fremskrive s\u00e5 mange mulige betydningslag og intertekstuelle samtaler mellem lag i teksten og mellem tekster som overhovedet mulig.[29]<\/sup><\/sup><\/a> Dette har ikke v\u00e6ret en indflydelsesrig tilgang, men det er den formodentlig mest radikale udfordring indefra af, hvad intellektuel histories n\u00e6re forhold til tekster og sproglig kontekst egentlig indeb\u00e6rer af fortolkningsmuligheder.<\/p>\n Kulturhistorisk intellektuel historie<\/em> ud\u00f8vet af folk som Carlo Ginzburg,[30]<\/sup><\/sup><\/a> Robert Darnton,[31]<\/sup><\/sup><\/a> Lynn Hunt[32]<\/sup><\/sup><\/a> og Roger Chartier.[33]<\/sup><\/sup><\/a> Denne tilgang placerer sig mellem \u2019ren\u2019 intellektuel historie og socialhistorie. Men hvor socialhistorie kan siges at v\u00e6re optaget af handling, forbliver intellektuel historie interesseret i mening. I 1970\u2019erne og 80\u2019erne var kritikken fra socialhistorien \u00e9n af de v\u00e6sentligste udfordringer af intellektuel historie, og resultatet af udfordringen synes at v\u00e6re en markant st\u00f8rre kulturel sensitivitet blandt intellektuelle historikere samt en stadigt voksende interesse ikke bare i id\u00e9erne, men ogs\u00e5 i deres mangeartede b\u00e6rere samt i den vigtige indsigt, at alle dokumenter kan v\u00e6re en valid kilde for intellektuel historie.[34]<\/sup><\/sup><\/a> Denne tilgang har mest offensivt udvidet den intellektuelle histories persongalleri med sin afd\u00e6kning af, hvorledes alle mennesker producerer mening og bearbejder deres kulturelle sammenh\u00e6nge. I denne del af den intellektuelle historie er der ofte st\u00f8rre fokus end ellers p\u00e5 id\u00e9ernes cirkulation frem for kun deres formulering. Her finder vi derfor ogs\u00e5 en endnu svag, men voksende kobling mellem intellektuel historie og boghistorie, l\u00e6sningens historie samt receptionshistorie, der synes at v\u00e6re lovende tilgange til at analysere s\u00e5vel id\u00e9ers opkomst som deres udbredelsesm\u00f8nstre.[35]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n \u00c5nds- eller mentalhistorisk intellektuel historie<\/em>, som oprindelig blev udviklet af den franske Annales-skole (Phillipe Ari\u00e8s, Fernand Braudel, Jacques Le Goff), men som ogs\u00e5 i en metodeteoretisk sv\u00e6kket form synes at knytte godt an til en st\u00e6rk tradition i intellektuel historie for at skrive \u2019epokal intellektuel historie\u2019. Denne tilgang er ofte blevet associeret med en forkastet \u00e5ndshistorie \u00e0 la Hegels tanke om \u00e5ndens vandring gennem historien, dvs. en historieskrivning, hvor id\u00e9erne udvikler sig af sig selv og virker restl\u00f8st p\u00e5 sagesl\u00f8se mennesker gennem historien. Der findes dog nye sp\u00e6ndende bud p\u00e5 genren, fx amerikaneren Gordon Wood, der i flere v\u00e6rker har fremlagt en dynamisk mentalitetshistorie for den tidlige amerikanske republik, hvor en overordnet social- og begivenhedshistorie p\u00e5 samfundsniveau kombineres med det, man kunne kalde for en konkret probleml\u00f8sningshistorie p\u00e5 akt\u00f8rniveau.[36]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Intellektuel historie oplever for tiden en markant ekspansion, der ikke mindst afspejles i en stadigt voksende r\u00e6kke af tidsskrifter. Ved siden af de klassiske Journal of the History of Ideas<\/em> (1940), History of European Ideas<\/em> (1980) samt det danske Slagmark \u2013 tidsskrift for id\u00e9historie<\/em> (1983) er der i de seneste \u00e5r dukket en r\u00e6kke nye op: Redescriptions<\/em> (1997), Modern Intellectual History<\/em> (2004), Contributions<\/em> (2005), Ideas in History<\/em> (2006), Zeitschrift f\u00fcr Ideengeschichte<\/em> (2007), Lapham\u2019s Quarterly<\/em> (2007) og Intellectual History Review<\/em> (2007), hvor det sidstn\u00e6vnte udgives af International Society for Intellectual History, som blev stiftet i 1994. Der er kommet en afl\u00f8ser for 1973-opslagsv\u00e6rket Dictionary of the History of Ideas<\/em>, nemlig seksbind-v\u00e6rket New Dictionary of the History in Ideas<\/em>, der udkom i 2005. Der er kommet en r\u00e6kke samlev\u00e6rker, der fors\u00f8ger at skitsere mangfoldigheden af og retningen i intellektuel historie: I 2006 kom Intellectual History<\/em> fra Palgrave Advances-serien,[37]<\/sup><\/sup><\/a> og om kort tid kommer Intellectual History: 5 Questions<\/em>, der udsp\u00f8rger en lang r\u00e6kke forskere om deres faglige og personlige virke som intellektuelle historikere,[38]<\/sup><\/sup><\/a> samt Rethinking Modern European Intellectual History for the Twenty-First Century<\/em>.[39]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Denne ekspansion afspejles ogs\u00e5 institutionelt. Med undtagelse af Norden har det ikke v\u00e6ret kutyme, at der var egentlige afdelinger, institutter eller centre for intellektuel historie, men i de senere \u00e5r er faget blevet institutionaliseret p\u00e5 forskellig vis p\u00e5 universiteterne i bl.a. Sussex, London, Firenze, Sankt Petersborg, Harvard, Oxford, Cambridge og Jyv\u00e4skyl\u00e4. I mods\u00e6tning til Norge og Sverige, der har mange s\u00e5danne afdelinger og centre, har der i Danmark kun v\u00e6ret \u00e9t institutionaliseret sted for intellektuel historie, nemlig det i 1967 oprettede Institut for Id\u00e9historie p\u00e5 Aarhus Universitet, der i 2004 blev fusioneret til Institut for Filosofi og Id\u00e9historie for s\u00e5 i 2012 at indg\u00e5 i et k\u00e6mpeinstitut med det noget intetsigende navn Institut for Kultur og Samfund. I 2009 oprettede man Forskningsgruppen for Intellektuel Historie, der samler s\u00e6rligt de yngre forskere og PhD-studerende ved afdelingen. Men der er ogs\u00e5 blevet bedrevet intellektuel historie udenfor Id\u00e9historisk Institut\/Afdeling\/Fagklynge, s\u00e6rligt sidder der en r\u00e6kke id\u00e9historisk uddannede forskere p\u00e5 det tidligere DPU (hvis f\u00f8rste rektor var id\u00e9historikeren Lars-Henrik Schmidt) p\u00e5 programmet for P\u00e6dagogisk Samtidsdiagnostik (Jens Erik Kristensen, S\u00f8ren Christensen, Kirsten Hyldgaard). Og i de seneste \u00e5r er en r\u00e6kke, s\u00e6rligt yngre historikere begyndt at arbejde indenfor det, jeg (men m\u00e5ske ikke de) vil kalde for intellektuel historie, fx Bertel Nygaard (Historie, AU),[40]<\/sup><\/sup><\/a> Jeppe Nevers (Historie, SDU),[41]<\/sup><\/sup><\/a> Niklas Olsen (Saxo, KU)[42]<\/sup><\/sup><\/a> samt Leo Catana (Medier, Erkendelse og Formidling, KU). Sidstn\u00e6vnte st\u00e5r bl.a. bag Copenhagen Intellectual History Seminar.[43]<\/sup><\/sup><\/a> <\/strong><\/p>\n Intellektuelle historikere udvider aktuelt gr\u00e6nserne for deres arbejde: Geografisk<\/em> er intellektuel historie dels ved virkelig at etablere sig udenfor Vesten, f.eks. i Sydamerika og Kina, lige som man med lidt forsinkelse har omfavnet den s\u00e5kaldte \u2019transnationale vending\u2019,[44]<\/sup><\/sup><\/a> der er optaget af forbindelser og udvekslinger frem for kulturel autonomi. Periodem\u00e6ssigt<\/em> bliver intellektuel for indev\u00e6rende bragt i anvendelse som samtidsdiagnostik og dermed f\u00f8rt frem til nutiden p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end tidligere. Kildem\u00e6ssigt<\/em> arbejdes der p\u00e5 at inkludere en stadig m\u00e6ngde af forskellige dokumenter fx retsprotokoller, parlamentetstaler,[45]<\/sup><\/sup><\/a> musik,[46]<\/sup><\/sup><\/a> sk\u00f8nlitteratur,[47]<\/sup><\/sup><\/a> selvhj\u00e6lpsb\u00f8ger, managementtekster, billeder og s\u00e5 videre i. Emnem\u00e6ssigt<\/em> suppleres den klassiske kanon af filosofiske emner nu med en hastigt voksende gruppe af emner fra det mest oph\u00f8jede til det mest almindelige, fx kannibaler[48]<\/sup><\/sup><\/a> og p\u00e5 Afdeling for Id\u00e9historie kan man symptomatisk de seneste \u00e5r finde emner som kulturbegrebet, reklamer, h\u00f8jreekstremisme, jernbaner, videnskabelige netv\u00e6rk, subjektbegrebet, det danske bureaukrati, suver\u00e6nitetsbegrebet, opr\u00f8r, metaforer, oplysningstidens Kina-reception, amerikansk kapitalismedebat, steds- og byteori, angerpolitik mm. Akt\u00f8rm\u00e6ssigt<\/em> udvides feltet ogs\u00e5 til nu ogs\u00e5 at inkludere de marginaliserede, de koloniserede, de fattige, kvinder[49]<\/sup><\/sup><\/a> men s\u00e6rligt det, jeg nedenfor skal udl\u00e6gge som \u2019mellem-figurer\u2019, dvs. historiske akt\u00f8rer, hvis rolle ikke er at udt\u00e6nke de store id\u00e9er, men at udbrede og operationalisere dem i praksis; og endelig, som vist ovenfor, metodisk, hvor samtalepartnerne i stigende grad er historie- og litteraturvidenskaberne men ogs\u00e5 sociologien, materiel kultur, \u00e6stetik m.fl.<\/p>\n Lad mig afslutningsvis illustrere feltets aktuelle arbejde med to markante og lovende eksempler p\u00e5, hvordan intellektuelle historikere i dag arbejder og fors\u00f8ger at respondere p\u00e5 de seks problematikker rejst i f\u00f8rste afsnit, nemlig Jan-Werner M\u00fcller: Contesting Democracy: Political Ideas in Twentieth-Century Europe<\/em>[50]<\/sup><\/sup><\/a> samt Jonathan Israels monumentale tre-bindsv\u00e6rk om oplysningstiden.[51]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n M\u00fcller freml\u00e6gger i sin bog, der handler om den europ\u00e6iske diskussion om og udvikling af demokratiet i det tyvende \u00e5rhundrede, en tilgang der fokuserer p\u00e5 \u2019mellem-figurer\u2019, dvs. \u201dstatsm\u00e6nd-filosoffer, offentlige advokater, forfatningsr\u00e5dgivere, det ved f\u00f8rste \u00f8jekast underlige f\u00e6nomen \u2019vision\u00e6re bureaukrater\u2019, filosoffer t\u00e6t p\u00e5 de politiske partier og bev\u00e6gelser s\u00e5vel som det Friedrich von Hayek engang refererede til som \u2019brugtforhandlere af id\u00e9er\u2019 [secondhand dealers in ideas].\u201d[52]<\/sup><\/sup><\/a> Disse figurer, der ikke n\u00f8dvendigvis er store t\u00e6nkere, opererer i mellemrummet mellem t\u00e6nkning og handling, eller snarere: deres t\u00e6nkning s\u00e5vel som handling er historisk situerede probleml\u00f8sninger. Denne form for intellektuel historie anl\u00e6gger derfor to analyseniveauer. P\u00e5 den ene side er der en overordnet tematik, der forf\u00f8lges i det lange str\u00e6k, her demokratiet, i det tyvende \u00e5rhundredes Europa, og for det andet t\u00e6tte, historisk specifikke l\u00e6sninger af akt\u00f8rer i gang med dels at forholde sig til demokratiet, men ogs\u00e5 og derigennem at l\u00f8se det, de i deres konkrete samtid s\u00e5 som de presserende problemer. Vi er derfor med p\u00e5 de store diplomatiske konferencer, i skyttegravene, p\u00e5 barrikaderne, i t\u00e6nketankene, hos dissidenterne og bureaukraterne, politikerne og terroristerne. Opm\u00e6rksomheden p\u00e5 probleml\u00f8sning f\u00f8rer direkte til et bredere udvalg af t\u00e6nkere, \u2019intellektuelle\u2019, nemlig som alle dem, der formulerer tanker, mens de handler, og om det at de handler.<\/p>\n Israels bog har et noget andet sigte, om end ogs\u00e5 hans ambition er at fremdrage et langt st\u00f8rre (og andet) persongalleri, end man oftest ser, her i et n\u00e6rstudium af den europ\u00e6iske oplysningstid. Israels overordnede pointe og snit er at fremskrive en radikal oplysning fra Spinoza og frem, der er i opposition til b\u00e5de det gamle regime og den moderate oplysning, som er en slags halveret oplysningsprojekt. Israels tilgang har en r\u00e6kke problemer \u2013 der dog ikke fratager hans v\u00e6rk status som det vigtigste enkeltbidrag til udforskningen af oplysningst\u00e6nkningen i meget lang tid \u2013 men her er det afg\u00f8rende hans metodiske tilgang, som han i andet bind definerer som en \u201dkontroversialistisk tilgang til intellektuel historie\u201d, som han udl\u00e6gger som:<\/p>\n en metodologi, der t\u00e6nker interaktionen mellem samfundet og id\u00e9er som en r\u00e6kke sammenst\u00f8d, hvori begreber \u2013 til dels f\u00e6lles, til dels omstridte \u2013 ikke betragtes som den eneste kilde til social og politisk forandring, da materielle skift forbliver v\u00e6sentlige faktorer, men som den prim\u00e6re kanaliserende og dirigerende kraft. En s\u00e5dan restrukturering af historiske studier omkring en \u2019ny intellektuel historie\u2019 i direkte rivalisering med \u2019ny socialhistorie\u2019 ville t\u00e6nke samfundets system af politiske, \u00f8konomiske og kulturelle relationer som v\u00e6rende under konstant genevaluering, formning og omforming af kontroverser over basale begreber om autoritet, tradition, religion, videnskab og magt [\u2026] Ved at fokusere p\u00e5 kontroverser vil man hurtigt kunne vise, at samfund myldrer med mennesker, der har st\u00e6rke synspunkter (ganske som de har i dag) om tanker, der er kommet til udtryk i b\u00f8ger, som de ikke har l\u00e6st, og som de ved meget lidt om, sk\u00f8nt de m\u00e5ske har h\u00f8rt om dem.[53]<\/sup><\/sup><\/a><\/span><\/p>\n Denne \u201drekonstruktion af polemiske, ofte ul\u00f8ste argumenter\u201d stiller han i eksplicit mods\u00e6tning til social- og kulturhistorien for derved at frems\u00e6tte en offensiv p\u00e5stand om id\u00e9ernes primat til forklaring af social forandring og han afviser, at det skulle diskvalificere en id\u00e9str\u00f8mnings p\u00e5virkningskraft, at den kun var delt af f\u00e5, her oplysningsfilosofferne versus den brede befolkning. Det kan derfor synes som en tilbagevenden til en klassisk id\u00e9historie, der privilegerer de l\u00e6rde og ignorerer resten. Men styrken ved Israels metodologi er, at den kan anvendes til analysen af mange andre former for social forandring, der ikke er den \u2019l\u00e6rde republiks\u2019 kamp mod \u2019det gamle regime\u2019, men som er alle de konfrontationer og disputter, der udg\u00f8r og forvandler samfund, idet der foretages \u201den dramatisk udvidelse af forst\u00e5elsen af \u2019argument\u2019 til at inkludere ikke bare politiske, retslige og kirkelige interventioner i polemiske debatter men ogs\u00e5, og m\u00e5ske is\u00e6r, folkelige protester og interventioner.\u201d[54]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Der er stadig grund til at rejse tvivl om elitisme og id\u00e9-snobberi hos dele af den intellektuelle historie, men faget selv har taget vejen fra at hoppe mellem \u00e5ndens tinder til ogs\u00e5 og i stigende grad at bev\u00e6ge sig ned i dalene, hvor mennesker lever, k\u00e6mper, bygger, elsker, t\u00e6nker og skriver. Intellektuelle historikere stiller i dag bedre og mere specifikke sp\u00f8rgsm\u00e5l end tidligere, deres kildemateriale er st\u00f8rre og mere mangfoldigt, deres metoder er mere refleksive, og deres svar er \u2013 forh\u00e5bentlig \u2013 mere vedkommende end dengang, da intellektuel bet\u00f8d kun \u2019de intellektuelle\u2019 og historie ikke bet\u00f8d andet end de store t\u00e6nkeres omgang med det evige.[55]<\/sup><\/sup><\/a><\/p>\n Mikkel ThorupI<\/h3>\n
\n
II<\/h3>\n
III<\/h3>\n
IV<\/h3>\n
\nPH.d., Lektor i politisk id\u00e9historie
\nInstitut for Kultur og Samfund
\nAarhus Universitet<\/em><\/p>\n
[1]<\/sup><\/sup><\/a> The New York Times<\/em>: \u201dEmbattled Intellectual Historians Make a Stand\u201d, 22.11.2011.<\/p>\n