[hent anmeldelsen som pdf-fil her<\/a>]<\/span><\/p>\n Det kan n\u00e6ppe have undg\u00e5et nogens opm\u00e6rksomhed, at Tom Buk-Swienty har skrevet en bog med titlen Dommedag Als om den sidste fase af krigen i 1864, om krigshandlingerne og om fredsslutningen. Den har f\u00e5et en ekstraordin\u00e6r medieomtale, som normalt ikke vil v\u00e6re en historisk bog forundt. Medied\u00e6kningen skyldes de sensationelle opdagelser, Buk-Swienty har gjort. Eller siger, han har gjort. For man kan ikke just sige, at han har v\u00e6ret udsat for kritisk journalistik, der har fors\u00f8gt at forholde sig til hans egen fremstilling af, hvad han har fundet ud af, eller hvorledes det forholder sig til den historieforskning, der er p\u00e5 omr\u00e5det. \u201dMasser af historikere har forsket i 1864-krigen, Danmarks bes\u00e6ttelse og den kolde krig. Alligevel er det p\u00e5faldende, at det er journalister og forfattere, som finder det sp\u00e6ndende ny. Forklaringen er en forsigtig dansk forskertradition\u201d. Dette h\u00e6vdes uimodsagt som et faktum. Et andet \u2019faktum\u2019 er det if\u00f8lge Buk-Swienty, at \u201dtidligere generationer har undertrykt dette s\u00e6rlige kapitel, fordi kongens handlinger ikke passede ind i det danmarksbillede, datidens historikere var med til at bygge op\u201d. Det er lykkedes Buk-Swienty at fremstille det s\u00e5ledes, s\u00e5 selv videnskabsportalen Videnskab.dk ender med f\u00f8lgende konklusion: \u201dMan kan undre sig over, hvordan en s\u00e5dan oplysning kan g\u00e5 glemmebogen i mere end et \u00e5rhundrede \u2013 uden at blive unders\u00f8gt til bunds af historikerne og uden at n\u00e5 ud til danskerne\u201d. Tom Buk-Swienty har nemlig gjort den sensationelle opdagelse, at Christian 9. ville s\u00e6lge Danmark til Tyskland \u2013 en opdagelse, som danske historikere hidtil har undertrykt, og at det er n\u00f8dvendigt for danskerne at se dette skr\u00e6mmende kapitel af landets historie i \u00f8jnene. Siger forfatteren alts\u00e5 om sin egen bog. Og journalister har st\u00e5et p\u00e5 rad og r\u00e6kke for at klappe i egne h\u00e6nder og bogens forfatter p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n B\u00e5de forfatterens \u2019opdagelse\u2019 af Christian 9.s s\u00e5kaldte \u2019landsforr\u00e6deri\u2019 og hans udpegning af 1864 som erindringspolitisk slagmark er imidlertid problematiske. Hans v\u00e6sentligste faktuelle oplysninger bygger p\u00e5 allerede kendt stof, tilsat insinuationer, spekulationer, ahistoriske vurderinger i sensationens navn og en lejlighedsbestemt oppustning af betydningen af \u00e5ret 1864 for os i dag. Den jublende og ukritiske modtagelse af bogen i store dele af pressen rejser imidlertid sp\u00f8rgsm\u00e5l om rimeligheden i Tom Buk-Swientys p\u00e5stande, fordi de kun i begr\u00e6nset omfang st\u00e5r for en n\u00e6rmere kritisk efterpr\u00f8velse.<\/p>\n Fremstillingen<\/strong> Forhandlingssammenbruddet f\u00f8rer til krigens genoptagelse, som er genstand for del 4: \u201dSlaget\u201d. Vi f\u00f8lger med helt t\u00e6t p\u00e5 kamphandlingerne, som de blev oplevet af deltagerne, med vidneberetninger fra begge sider. Vi m\u00f8der flere personer fra del 1 p\u00e5 slagmarken. Del 5 b\u00e6rer titlen \u201dUndergang\u201d og beskriver panikken i folketinget og i K\u00f8benhavn efter nederlaget. Dertil kommer en fremstilling af fredsforhandlingernes sidste runde i Wien og af de politiske begivenheder, holdninger og handlinger i den forbindelse. Dele af de sidste vil spille en hovedrolle i det kommende. Men f\u00f8rst om fort\u00e6llingen.<\/p>\n Fort\u00e6lleteknikkerne<\/strong> Fort\u00e6lleteknisk er der to lag i bogen. Del 3 og 5 er almindelig, men absolut velskrevet, historisk redeg\u00f8relse for politiske begivenhedsforl\u00f8b. Denne fremstillingsform adskiller sig ikke markant fra det, enhver historiker ville g\u00f8re. Med held benytter Buk-Swienty dog det kneb at meddele hvert sceneskift, hvor samtaler eller tildragelser fysisk foreg\u00e5r. Det giver en mosaik-effekt, der understreger kompleksiteten i det hele. Del 1 og del 4 er anderledes.<\/p>\n I del 1 er der anvendt, hvad man kunne kalde en montageform. Vi ser begivenhederne fra forskellige personer og perspektiver, hvilket illustrerer, hvorledes krigen tog sig ud fra forskellige udsigtspunkter i samfundet. Den sammenstillende mosaik, hvor vidneudsagnene kun kommenteres i begr\u00e6nset omfang, giver fremstillingen et \u2019h\u00e5ndholdt\u2019 dogmefilms-pr\u00e6g, der betyder, at l\u00e6seren kommer i \u00f8jenh\u00f8jde med samtidige personer. Der er ingen samlende analyse, der skal knytte de forskellige udsagn sammen \u2013 kilderne taler i vidt omfang for sig selv b\u00e5de ved hj\u00e6lp af citater og kildegengivende sammenskrivninger. Del 4 adskiller sig fra del 1 derved, at den er en mere sammenh\u00e6ngende kildegengivende beretning, dog stadig med fortl\u00f8bende \u00f8jenvidneberetninger i citat, der giver n\u00e6rv\u00e6r og liv til fremstillingen. \u201dVor k\u00e6de viger. Jeg l\u00f8ber med gev\u00e6ret i den ene h\u00e5nd og ladestokken i den anden…\u201d (s. 277).<\/p>\n Fort\u00e6llestilen kunne kaldes absolut eller final. Sj\u00e6ldent diskuteres forskellige tolkningsmuligheder, der argumenteres ikke eller tages forbehold for de givne tolkninger, men sl\u00e5s fast og beskrives konkret. Fremstillingen er heller ikke refleksiv, idet forfatteren aldrig henviser til sig selv som fortolker. Fort\u00e6lleren er til stede som alvidende iagttager, ogs\u00e5 af personernes karaktertr\u00e6k og tanker. Fort\u00e6lleren er ogs\u00e5 enkelte steder til stede som overs\u00e6tter og den, der forklarer. Men uanset om fort\u00e6lleren er iagttager eller overs\u00e6tter, optr\u00e6der han ikke som henvisningsinstans for beretningens perspektivisme, at fremstillingen er en fortolkning. Der er ogs\u00e5 kun f\u00e5 overvejelser over sandhedsv\u00e6rdien af vidnernes udsagn, ligesom der heller ikke er fodnoter eller l\u00f8bende diskussion af forskningens forskellige tolkninger. Dette adskiller til en vis grad fremstillingen fra historievidenskabelige fremstillinger. Gevinsten er, at fremstillingen bliver betydeligt lettere, end en faghistorisk fremstilling oftest ville v\u00e6re. Den gevinst er, set i et formidlingssammenh\u00e6ng, st\u00f8rre end det, der g\u00e5r tabt.<\/p>\n Erindringspolitikken<\/strong> Men hvordan skal man s\u00e5 tolke det? P\u00e5 hvilken m\u00e5de former 1864 til stadighed vores f\u00e6lles kulturelle identitet, vores \u2019folkesj\u00e6l\u2019, som den ogs\u00e5 kaldes i indledningen? Bogen giver ingen yderligere vejledning end ovenst\u00e5ende. Der er ingen analyse af nederlagets virkningshistorie eller af de spor af den, som if\u00f8lge Buk-Swienty stadig er hos os i dag. Bogen holder sig strikt til perioden fra slaget ved Dybb\u00f8l til fredsslutningen i Wien og de videre levnedsl\u00f8b for nogle af de mennesker, der er inddraget i fort\u00e6llingen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver stillet, men ikke besvaret.<\/p>\n L\u00e6ser man indledningen i lyset af den efterf\u00f8lgende fremstilling, tegner der sig for mig at se \u00e9n tolkning. Ved at vise de politiske ledere som kolde magthjerner \u2013 eller for de danskes vedkommende m\u00e5ske snarere f\u00f8lelsesm\u00e6ssige hotheads \u2013 der ud fra idealer eller magtstr\u00e6beriske statshensyn sendte unge m\u00e6nd i d\u00f8d og leml\u00e6stelse, uanset om de var preussere eller danskere, kan det erindringspolitiske form\u00e5l med bogen vel siges at v\u00e6re mellemfolkelig forst\u00e5else mellem danske og tyske. Som jeg l\u00e6ser fremstillingen, bliver det erindringspolitiske sigte, at vi, trods afstanden i tid, stadig lider af en antityskhed, som stammer fra 1864. Men denne antityskhed bygger p\u00e5 en fejlagtig fremstilling af krigen og ikke mindst de danske politikeres uvilje til at f\u00e5 den fred, som var mulig, og som ville have sikret det Danmark, der f\u00f8rst blev en realitet i 1920. Den er, som det fremg\u00e5r af bogens afsluttende gennemgang af kildematerialet, et opg\u00f8r med en af nationalistisk pr\u00e6get os-mod-dem-tankegang (s. 430). Bogens terapeutiske sigte er at mane til forst\u00e5else.<\/p>\n I et interview i Politiken udvikler Tom Buk-Swienty bogens erindringspolitiske sigte en del mere, hvilket underbygger denne l\u00e6sning:<\/p>\n \u00bbJeg har kaldt nederlaget i 1864 for Danmarks Stunde Null. Der er et Danmark f\u00f8r 1864 og et andet efter. Det Danmark, vi har i dag, er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 p\u00e5virket af s\u00e5 meget andet, men det er der, det moderne Danmark f\u00f8des, og megen af vores selvforst\u00e5else kommer derfra. Blandt andet vores opfattelse af tyskerne. F\u00f8r s\u00e5 vi os som en integreret del af Europa med tysk kultur som meget dominerende i Danmark. Men p\u00e5 grund af denne undergangsangst f\u00e5r vi en skepsis over for udlandet, som jeg mener er blevet et meget distinkt dansk karaktertr\u00e6k\u00ab. S\u00e5 uden at tage munden for fuld kan man godt, efter din mening, sige, at modstanden mod EU og den f\u00e6lles valuta osv. har sine r\u00f8dder i disse begivenheder?\u00bbJa, de har rod i det. Det er klart, at der er en masse andre ting, der spiller ind. Men ligesom du i dag ikke kan forst\u00e5 sydstaterne uden at vide, hvad der skete i borgerkrigen, kan du heller ikke forst\u00e5 Danmark uden at forst\u00e5 krigen i 1864. Vi har bare lukket ned for den kendsgerning, at institutioner og kulturelle tankegange er blevet pr\u00e6get af det, der skete dengang. P\u00e5 godt og ondt. For der er jo ogs\u00e5 kommet positive ting ud af 1864. For eksempel bliver Danmark jo et ufatteligt fredeligt land efter 1864, og demokratiet begynder at blomstre p\u00e5 sin egen danske m\u00e5de\u00ab, siger Tom Buk-Swienty.<\/p><\/blockquote>\n Set i lyset af Dommedag Als\u2019 erindringspolitiske sigte, synes jeg langt hen ad vejen det lykkes Tom Buk-Swienty i bogen at styre fri af en nutidig og national tolkningsramme og det gamle tyske fjendebillede. Der findes absolut tvetydigheder, som bevidst eller ubevidst spiller p\u00e5 det gamle tyske fjendebillede. Det g\u00e6lder problematikken omkring afs\u00f8gningen af Danmarks indtr\u00e6den i Det Tyske Forbund. I hovedsagen beskrives Det Tyske Forbund som et l\u00f8st forbund af nogenlunde autonome stater. Men i del 5 bliver det til en problemstilling om indlemmelse i Tyskland (som jo ikke eksisterede i statsform i 1864, og som ingen havde nogen anelse om, ville eksistere i 1871). At denne indlemmelse i Tyskland overhovedet kommer p\u00e5 tale, skyldes, at den nye konge Christian 9. er mere tysk end dansk. Og indlemmelsens konsekvens ville have v\u00e6ret, at Danmark var blevet tysk. Men Buk-Swienty tager i hovedsagen de n\u00f8dvendige forbehold i bogen, der peger bort fra en nutidig og national tolkning. I pressed\u00e6kningen forholder det sig anderledes, hvilket jeg vender tilbage til afslutningsvis.<\/p>\n Nyheder<\/strong> Dette er ikke som s\u00e5dan en nyhed. Historikere har bestemt beskrevet det tidligere. Som det fremg\u00e5r af bogens litteraturgennemgang, har b\u00e5de Niels Neergaard og Erik M\u00f8ller skrevet om det, i henholdsvis 1916 og 1958. For dem var det bare ikke en sensation, og Buk-Swienty pr\u00f8ver ih\u00e6rdigt at skrive sig uden om deres v\u00e6rdi.<\/p>\n Sammenligner man Buk-Swientys fremstilling med Neergaards og is\u00e6r M\u00f8llers, er der nemlig ikke noget nyt. I f\u00f8rste omgang handler det om, at den danske konge med den belgiske kong Leopold 1. som mellemmand tog kontakt til den preussiske konge, for at h\u00f8re om muligheden af, at hele monarkiet inklusive Danmark indtr\u00e5dte i Det Tyske Forbund. Kontakten s\u00e5vel som dens indhold fremg\u00e5r b\u00e5de af M\u00f8ller og Neergaard.<\/p>\n Buk-Swienty citerer et l\u00e6ngere uddrag af det brev, som Leopold 1. sendte med den danske konges foresp\u00f8rgsel til den preussiske kong Wilhelm 1. Brevet er den store holy shit-opdagelse, han har gjort i kongehusets arkiv. Han kunne imidlertid lige s\u00e5 vel have l\u00f8ftet det fra to \u00e6ldre samlinger af publicerede kilder, en tysk fra 1929, som Buk-Swienty godt kender, og en dansk fra 1936. At de danske delegerede ved fredsforhandlingerne i Wien af den danske regering fik i opdrag \u201daldeles confidentielt og uden paa nogen Maade at engagere den Kgl. Regering at sondere, hvorvidt og under hvilke Betingelser og Fordel den Danske Stat kunde optages i det Tydske Forbund\u201d. Det har Buk-Swienty fundet i Rigsarkivet. Han kunne dog have plukket citatet hos M\u00f8ller. Buk-Swienty bygger sin opdagelse af, at man fortsatte afs\u00f8gningerne selv under forhandlingerne i Wien, p\u00e5 netop dette. Det er derfor en sandhed med modifikationer, n\u00e5r han skriver om M\u00f8llers fremstilling: \u201dHan n\u00e6vner s\u00e5ledes ikke p\u00e5 noget tidspunkt de senere faktiske fors\u00f8g under selve forhandlingerne i Wien p\u00e5 at afs\u00f8ge mulighederne for, at Danmark kunne blive indlemmet i det tyske rige\u201d (s. 397, citat s. 436). M\u00f8ller skriver faktisk, at tanken bliver ved med at rumstere i regeringen i samme omfang som Buk-Swienty udl\u00e6gger det. M\u00f8ller oplyser os om, at afs\u00f8gningen fortsatte, ogs\u00e5 efter kongen og regeringen uden for Rigsr\u00e5det var holdt op med at tale om helstatsbevarelse som en farbar vej ud af moradset.<\/p>\n Det, der g\u00f8r de nye oplysninger sensationelle, er s\u00e5ledes ikke, at de er nye, men at Buk-Swienty g\u00f8r dem til genstand for nogle mere spekulative og insinuerende end afklarede overvejelser: Betyder det faktum, at kongen tog sin f\u00f8rste afs\u00f8gende kontakt til den tyske konge uden om regeringen og dens leder Monrad, at kongen var h\u00f8jforr\u00e6der? Kongen var med \u201ddenne fantastiske foresp\u00f8rgsel i f\u00e6rd med at beg\u00e5 noget, der kunne minde om h\u00f8jforr\u00e6deri og potentielt set kunne v\u00e6re blevet en slags statskup. Han tog initiativet uden om sine ministre og dermed grundloven\u201d. Senere skriver Buk-Swienty: \u201dHan [Christian 9.] tog alts\u00e5 initiativer, der efter i hvert fald en senere tids m\u00e5lestok (\u2026) havde en snert af landsforr\u00e6deri, endsk\u00f8nt det dog ingenlunde kan stilles s\u00e5 simpelt op, da kongen f\u00f8rst og fremmest fors\u00f8gte at bevare et intakt dansk monarki\u201d (s. 352f, s. 413). Anderledes ser det ud i de \u00e6ldre fremstillinger, hvor denne hypotetiske forr\u00e6derianklage ikke rejses, og hvor oplysningerne ikke till\u00e6gges sensationens h\u00f8je stemmef\u00f8ring.<\/p>\n N\u00e5r hverken Neergaard eller M\u00f8ller till\u00e6gger det sensationel betydning, synes det at h\u00e6nge sammen med, at de ser det som blot et blandt flere, i deres optik, mere eller mindre desperate l\u00f8sningsforslag i nederlagets time. Sigtet var at bevare helstaten hel, eller i det mindste bevare s\u00e5 meget som muligt, p\u00e5 den danske konges h\u00e6nder. De fremkom alle efter, at Hertugd\u00f8mmerne i realiteten var tabt, og som for forbundstilslutningens vedkommende blev det lige pr\u00e6cis ved afs\u00f8gningen. M\u00f8ller fremh\u00e6ver direkte i kursiv ordet \u201dkunde\u201d for at understrege, at det i hans tolkning er en afs\u00f8gning. Af M\u00f8ller fremg\u00e5r det ogs\u00e5 tydeligt, at han ser den danske regering og konges overvejelser som urealistiske og desperate, og at b\u00e5de id\u00e9en om en personalunion mellem Kongeriget og Hertugd\u00f8mmerne i forening og id\u00e9en om forbundsindtr\u00e6delsen sp\u00f8gte l\u00e6nge efter, man var holdt op med at tale om dem uden for regeringen. Enhver sten m\u00e5tte vendes, s\u00e5ledes ogs\u00e5 denne. Men, som man ogs\u00e5 kan se af regeringens reaktion, f.eks. da Bluhme selv bragte det i forslag i Rigsr\u00e5det, troede ingen p\u00e5, at det lod sig realisere. Derfor, tror jeg, g\u00f8res der ikke noget s\u00e6rligt ud af det. Det fik ingen reel betydning i virkelighedens verden. Claus Bj\u00f8rn har taget konsekvensen af dette i sin korte gennemgang i Dansk Udenrigspolitiks Historie og undlader at n\u00e6vne foresp\u00f8rgslen overhovedet.<\/p>\n Spekulationen om h\u00f8jforr\u00e6deri er irrelevant, og skulle den f\u00f8res igennem, ville den kr\u00e6ve en egentlig analyse af kongens formelle og reelle rolle i forhold til regeringen i udenrigspolitikken. Det er jo klart, at kongen var tilt\u00e6nkt en anden rolle i det politiske system i denne periode end senere. Der er mig bekendt intet i grundloven fra 1849, der forhindrer kongen i at tage udenrigspolitiske initiativer p\u00e5 egen h\u00e5nd. Ministrene var kongens ministre, ikke folkets eller folketingets. Christian 9. afskedigede Monrad i for\u00e5ret 1864 uden at blinke, og uden at hans ret til at g\u00f8re det blev anf\u00e6gtet. Kongens aktive deltagelse i statsstyrelsen var uomtvistelig og retten dertil uomtvistet. Buk-Swienty n\u00f8jes med at rejse mistanken ud fra en senere tids synspunkt.<\/p>\n Fra mit synspunkt kunne der ogs\u00e5 v\u00e6re andre grunde til ikke at till\u00e6gge det sensationel betydning. For det f\u00f8rste l\u00e5 Christian 9.s forpligtelse som konge p\u00e5 at bevare den stat, han var konge for. I den forbindelse er det ligegyldigt, om Christian 9. var mere tysk end dansk, som Buk-Swienty inddrager i sin tolkning af kongens handlinger. Christian 9. var helstatsmand, og derfor var han valgt som konge. Konger var traditionelt helstatsm\u00e6nd, med mindre de ikke var rigtige konger, som Frederik 7., der bare var levemand. Hans far, Christian 8. var helstatsmand, Frederik 6. var helstatsmand (og Christian 7. var sindssyg, men sikkert alligevel helstatsmand). Kongers opgave var at udvide eller i det mindste bevare deres kongerige. Kongen var konge af Helstaten, ikke af kongeriget Danmark alene. Christian 9. var allerede repr\u00e6senteret i Det Tyske Forbund som hertug af Holsten, som var en tysk forbundsstat, hvilket ikke anf\u00e6gtede hans rolle som suver\u00e6n der. Det har s\u00e5ledes n\u00e6ppe v\u00e6ret nogen revolutionerende, endsige forr\u00e6derisk tanke for ham, at hele hans stat skulle tr\u00e6de ind i det tyske forbund. For en ahistorisk betragtning kan Christian 9.s handling synes forr\u00e6derisk, mens den tager sig noget mindre kontroversiel ud for en historisk betragtning. Han gjorde s\u00e5dan set bare, hvad han skulle som regent i et Europa af dynastiske territorialstater, ganske som sin Habsburgske kollega Franz Joseph 1. gjorde i 1871, da han afviste \u00d8strigs indtr\u00e6delse i et samlet Tyskland. Ogs\u00e5 Franz Joseph satte sin helstats bevarelse over nationale hensyn.<\/p>\n For det andet, hvis man skal g\u00e5 ind p\u00e5 det spekulative spor, karakteren af Det Tyske Forbund. Det pr\u00e6senteres af Buk-Swienty ganske rigtigt som en l\u00f8s statssammenslutning. Flere steder bliver der skrevet Tyskland, men Det Tyske Forbund var en ganske anden sag. Den danske konges suver\u00e6nitet i Holsten var ikke sat ud af kraft, fordi Holsten var en forbundsstat. For ikke alene var Det Tyske Forbund en l\u00f8s sammenslutning, det var en sammenslutning af suver\u00e6ne stater, der var forpligtet p\u00e5 at yde hinanden milit\u00e6rhj\u00e6lp ved angreb udefra. Enkeltstaternes suver\u00e6nitet var helt central for Det Tyske Forbund. Det fremg\u00e5r m\u00e5ske mest illustrativt af Forbundets definition af national enhed i den revolution\u00e6re situation i 1848. I 1848 s\u00e5 man national enhed inden for f\u00f8derative rammer, som netop ikke m\u00e5tte pille ved det best\u00e5ende forhold mellem konger og folk, dvs. de best\u00e5ende suver\u00e6nitetsforhold. Alle sm\u00e5 40 tyske stater skulle forblive, som de var, og national enhed skabes som en overbygning p\u00e5 deres grundlag. Pointen er i denne sammenh\u00e6ng: Var kongeriget Danmark blevet en del af forbundet, havde det ikke forandret den danske konges stilling som suver\u00e6n over kongeriget Danmark. Man kan selvf\u00f8lgelig sp\u00f8rge, om kongen ikke ville have ofret det danske demokrati ved en indtr\u00e6den i forbundet. Men det er karakteristisk, at der ikke var enighed om at bek\u00e6mpe nationale eller liberale bev\u00e6gelser efter 1848, hvorfor man ikke gjorde noget i f\u00e6llesskab, selvom b\u00e5de Preussen og \u00d8strig pressede p\u00e5. Indd\u00e6mningen af liberalismen og de nationale bev\u00e6gelser faldt ind under den enkelte stats omr\u00e5de, med enorme forskelle i bek\u00e6mpelsen af dem til f\u00f8lge. Under krigen med Danmark var Forbundet p\u00e5 det n\u00e6rmeste handlingslammet og mistede de sidste rester af legitimitet, for s\u00e5 at g\u00e5 i opl\u00f8sning i 1866.<\/p>\n Buk-Swienty er ogs\u00e5 inde p\u00e5 det samme, idet han advarer mod at m\u00e5le datiden med nutidens m\u00e5lestok: \u201dAt hele det danske rige blev indlemmet i Tyskland, var derfor ikke en helt fremmed tanke for kongen (…) For en mand, der som kongen var vokset op i et tysktalende milj\u00f8 i det sydlige Slesvig, og som ikke br\u00f8d sig om det nymodens f\u00e6nomen nationalisme, var det, n\u00e5r det nu skulle v\u00e6re, en ganske logisk plan (…) Kongen mente desuden givetvis, at han handlede i det danske folks interesse. Herre gud, hvis man som kongen ikke gik op i, om man talte dansk eller tysk, men tv\u00e6rtimod foragtede nationalisme og ans\u00e5 den for en moderne destruktiv kraft, kunne det s\u00e5 ikke komme ud p\u00e5 \u00e9t, om man var en selvst\u00e6ndig helstat i nord eller en nogenlunde autonom helstat i et tysk forbund p\u00e5 linje med forbundets andre medlemsstater? Set med eftertidens briller er det dog en yderst bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig tanke, at Danmark som konsekvens af den tabte krig kunne v\u00e6re blevet tysk\u201d. (s. 353) For mig at se er denne udl\u00e6gning helt korrekt, hvis der med tysk menes tysk forbundsstat, med \u201dnogenlunde autonom\u201d menes suver\u00e6n, med \u201ddet danske folks interesse\u201d menes det danske monarkis interesser, og hvis der ses bort fra bem\u00e6rkningerne om sproget. Det Tyske Forbund besk\u00e6ftigede sig ikke med lovgivning og da slet ikke enkeltstatslig lovgivning eller sprogpolitik. Desuden er det tvivlsomt, om kongen og hans regering af helstatsm\u00e6nd ikke ville tage nationale hensyn til f.eks. sproget. De bad faktisk i den n\u00e6vnte instruks, hvor de delegerede underh\u00e5nden skulle unders\u00f8ge mulighederne for indtr\u00e6den i Det Tyske Forbund, om, at en fred skulle tage hensyn til de nationale forhold i Slesvig.<\/p>\n Dommedag i pressen<\/strong> Pressed\u00e6kningen fokuserer i f\u00f8rste r\u00e6kke p\u00e5 de nye afsl\u00f8ringer. Det er ikke s\u00e5 underligt, for det er ogs\u00e5 omdrejningspunktet i Gyldendals pressemeddelelse: \u201d\u2019Det er en helt utrolig historie, som takket v\u00e6re mine nye arkivfund for f\u00f8rste gang kan fort\u00e6lles i sin helhed, og som dokumenterer, hvor t\u00e6t Danmark var p\u00e5 at g\u00e5 under i 1864. Den danske kong Christian 9. og hans ministre var s\u00e5 desperate ved udsigten til at miste Slesvig og Holsten, at de fik den id\u00e9, at det m\u00e5ske var bedst, hvis hele riget blev tysk i stedet for, at Danmark blev reduceret til en sm\u00e5stat\u2019, fort\u00e6ller Buk-Swienty\u201d. Dette g\u00e5r igen i alle aviserne. Det er Buk-Swientys adgang til dele af kongehusets arkiv, som han som den f\u00f8rste har f\u00e5et adgang til af Dronning Margrethe, der har f\u00f8rt til \u201dfundet af yderst opsigtsv\u00e6kkende dokumenter, der fort\u00e6ller historien om, hvordan kongen og nogle af hans ministre i al hemmelighed arbejdede p\u00e5 at g\u00f8re Danmark til en del af Tyskland\u201d. I Politiken f\u00e5r den et ekstra pift med Tom Buk-Swientys \u201dJeg har flere gange t\u00e6nkt: Holy shit, st\u00e5r der virkelig, at man fors\u00f8gte at f\u00e5 Danmark til at blive en del af Tyskland\u201d, som ogs\u00e5 kommer til at g\u00e5 igen i andre aviser de f\u00f8lgende dage.<\/p>\n Politikens framing tog s\u00e5ledes afs\u00e6t i pointen om den sensationelle nyhed, og deraf f\u00f8lger, at v\u00e6gten l\u00e6gges p\u00e5 tesen om, at kongens afs\u00f8gning af mulighederne i forhold til det tyske forbund balancerede p\u00e5 kanten af h\u00f8jforr\u00e6deri. Det sidste fremg\u00e5r af forsideartiklen, men kvalificeres ikke yderligere. Det fremh\u00e6ves s\u00e5ledes ikke som i bogen, at det er for Buk-Swientys nutidige \u00f8je, at sagen tager sig s\u00e5dan ud. Inde i avisen forklarer Buk-Swienty videre: \u00bbDemokratiet er ungt, og der er en stor gr\u00e5zone, hvor det ikke er helt klart, hvor kongens magtbef\u00f8jelser ender. Men man kan roligt kalde kongens foresp\u00f8rgsel til den pr\u00f8jsiske konge for et kup mod demokratiet.\u00ab N\u00e5r kongen i det hele taget kunne komme p\u00e5 den tanke at afs\u00f8ge mulighederne for at Danmark blev optaget i Det Tyske Forbund, skyldes det if\u00f8lge Buk-Swienty, at \u201dChristian IX var selv vokset op i det sydlige Slesvig, han var p\u00e5 mange m\u00e5der meget mere tysk end dansk, og han fostrede nu den tanke at Danmark kunne indtr\u00e6de i Det Tyske Forbund for at redde stumperne. Og han spurgte \u2013 gennem den belgiske kong Leopold I \u2013 sin pr\u00f8jsiske kollega, kong Wilhelm I, om det var en mulighed\u201d.<\/p>\n I Politiken bem\u00e6rker man sig uklarheden i brugen af Det Tyske Forbund og Tyskland. Gennemg\u00e5ende er det dog, at der bliver sl\u00e5et p\u00e5 det tyske, p\u00e5 Tyskland, at Danmark var t\u00e6t p\u00e5 at blive tysk, en tysk delstat eller solgt til tyskerne. I Jyllands-Posten bliver det under overskriften \u201dHer begynder dommedag\u201d til Danmarks udslettelse: \u201dIf\u00f8lge Tom Buk-Swientys bog \u201dDommedag Als\u201d (…) var Danmark en h\u00e5rsbredde fra at forsvinde efter nederlaget i 1864. Kong Christian IX tilb\u00f8d nemlig Pr\u00f8jsen, at hele riget blev indlemmet i Det Tyske Forbund\u201d. Det eneste, der forhindrede det, var Bismarck afvisning af at optage Danmark i Forbundet. Ind imellem kommer der pr\u00e6ciseringer af Det Tyske Forbunds karakter, men Jyllands-Posten f\u00e5r som den eneste avis kompetent assistance til at afklare, hvad Det Tyske Forbund egentlig var. Det, der skaber s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed, er imidlertid netop det tyske sp\u00f8gelse.<\/p>\n Som n\u00e6vnt i forbindelse med bogens erindringspolitiske sigte findes der tvetydigheder i bogen. De omhandler problematikken om afs\u00f8gningen af Danmarks indtr\u00e6den i Det Tyske Forbund, som i visse passager kommer til at fremst\u00e5 som en indtr\u00e6delse i Tyskland og en derp\u00e5 f\u00f8lgende mulig fortyskning af den danske nation. De handler ogs\u00e5 om, hvordan Christian 9. n\u00e6sten begik forr\u00e6deri. Som ogs\u00e5 n\u00e6vnt s\u00f8ger Buk-Swienty, i hovedsagen med held, at holde tvetydighederne i ave med de n\u00f8dvendige forbehold for at d\u00f8mme samtiden p\u00e5 ahistoriske pr\u00e6misser. Det g\u00e6lder bogen. I aviserne har tvetydighederne til geng\u00e6ld f\u00e5et frit l\u00f8b. L\u00e6ser man indledningen til bogen i lyset af den efterf\u00f8lgende avisomtale, tegner der sig en anden tolkning, der knytter sig til det allerede citerede: \u201dFor Danmark \u2013 for alle danske ogs\u00e5 i dag \u2013 ville alt have set radikalt anderledes ud, hvis Bismarck havde sagt ja til den danske foresp\u00f8rgsel. S\u00e5 kunne Danmark v\u00e6re blevet \u2013 tysk\u201d. L\u00e6st i lyset af avisomtalen spilles der her p\u00e5 tyskerne som fjendebillede. Henvisningen til Tyskland og at Danmark kunne v\u00e6re blevet tysk, spiller p\u00e5 den mere tyske end danske konges vilje til forr\u00e6deri mod det danske folk, den spiller p\u00e5 nationale forestillinger og gamle nationale mods\u00e6tninger. Det gamle fjendebillede og insinuationerne dramatiserer og markedsf\u00f8rer bogens s\u00e5kaldte sensationer, men h\u00f8rer ikke hjemme i den historiske sammenh\u00e6ng. P\u00e5 den anden side forholder det sig s\u00e5dan, at den eneste grund til, at Christian 9.s handlinger og aff\u00e6ren om Det Tyske Forbund overhovedet kan blive til en sensation, er, at de med hj\u00e6lp fra Buk-Swienty kommer til at spille p\u00e5 det gamle fjendebillede. Uden at sige det direkte eller direkte tage afstand fra det, lader Buk-Swienty det gamle tyske fjendebillede ligge og lure i pressed\u00e6kningen, som det der giver bogens s\u00e5kaldte nye opdagelser sensationens pr\u00e6g.<\/p>\n Buk-Swienty har ikke gjort meget for at rive aviserne ud af deres uvidenhed. Han fremstiller konsekvent sine opdagelser som meget kontroversielle, s\u00e5 kontroversielle, at han m\u00e5 h\u00e5be p\u00e5 ikke at blive landsforvist. De sensationelle nye arkivfund fremstilles hele vejen igennem som undertrykte, dog ikke som en bevidst sammensv\u00e6rgelse: \u201dJeg tror ikke, at man bevidst har lavet en sammensv\u00e6rgelse og sagt, at nu skal vi aldrig tale om det. Det har bare gjort for ondt i lang tid. Dermed er det heller ikke blevet behandlet s\u00e6rlig grundigt i de faghistoriske b\u00f8ger\u201d. Det ender med at blive for meget af det gode.<\/p>\n Afslutning<\/strong> Hvad ang\u00e5r pressed\u00e6kningen har jeg det lidt p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r jeg af vanvare har l\u00e6st, hvad jeg tror, er en artikel om naturmedicin, for bagefter at finde ud af, at det var en reklame for et specifikt produkt. Man bliver lidt skeptisk overfor de \u00f8jensynligt neutrale udsagn om hensigten med at fremstille produktet. Jeg synes s\u00e5ledes ogs\u00e5, at Buk-Swienty skylder at vise, hvad det egentlig er for en \u2019sygdom\u2019 hans bog skal kurere; at slaget p\u00e5 Als skulle spille en s\u00e6rlig rolle i den danske folkesj\u00e6l eller f\u00e6lleskulturelle identitet er langt fra \u00e5benlyst for mig, og bogen besk\u00e6ftiger sig ikke med det, ud over at rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let. At der var undergangsstemning og d\u00f8dsangst i det danske samfund i \u00e5rtier efter 1864, kan man forvisse sig om i ethvert historisk oversigtsv\u00e6rk om perioden, selvom Buk-Swienty vel egentlig ogs\u00e5 gerne vil have det til at fremst\u00e5 som om, at det er noget han har fundet ud af og historikerne har s\u00f8gt undertrykt. P\u00e5standen om, at det kun er journalister og forfattere, som finder det sp\u00e6ndende og nye i Danmarks historie, mens historikerne er tilbageholdende og forsigtige, som jeg citerede indledningsvis, kommer i det mindste for mig til at st\u00e5 i et noget andet lys. For mig ser det anderledes ud, al den stund at Buk-Swienty ikke f\u00f8jer noget nyt til det billede faghistorikerne allerede havde tegnet i forvejen, han lader bare som om. Den h\u00f8jt besungne journalistiske t\u00e6ft synes alene at best\u00e5 i at skabe sensationer, hvor der ikke er nogen. Det har de historikere, der har besk\u00e6ftiget sig med krigen i 1864, ikke gjort indtil nu, og efter min mening er det ikke kritisabelt, men tv\u00e6rtimod en fortjeneste.<\/p>\n Claus M\u00f8ller J\u00f8rgensen. Ph.d. Lektor, Tom Buk-Swienty: Dommedag Als 29. juni 1864. Gyldendal 2010. 496 s. [hent anmeldelsen som pdf-fil her] Det kan n\u00e6ppe have undg\u00e5et nogens opm\u00e6rksomhed, at Tom Buk-Swienty har skrevet en bog med titlen Dommedag Als om den sidste fase af krigen … L\u00e6s resten
\n
\nDommedag Als handler om det afg\u00f8rende sidste slag i den Anden Slesvigske Krig i 1864 og fredsforhandlingerne under og efter det danske nederlag. Bogen falder i fem dele. F\u00f8rste del er bygget op som en dag-for-dag nedt\u00e6lling til dommedagsslaget p\u00e5 Als, hele tiden med forskellige personers oplevelser i centrum. Vi har med mennesker at g\u00f8re, pr\u00f8jsere som danske, deres overvejelser, bekymringer og usikkerheder. De personlige beretninger rammes ind af oplysninger om det s\u00f8nderskudte S\u00f8nderborg, troppernes placering og bev\u00e6gelser, den tyske h\u00e6rledelses planer. Del 2 giver et tilbageblik til tiden efter slaget ved Dybb\u00f8l. Fremstillingen er anderledes end del 1. Der er kun enkelte krigsoplevelser og mere redeg\u00f8relse for krigsplaner og milit\u00e6re omrokeringer og for meninger og holdninger i hovedstaden. I del 3 redeg\u00f8res der for den skr\u00f8belige storpolitiske magtbalance og de f\u00f8rste frugtesl\u00f8se fredsforhandlinger i London, hvor de nationalliberale med D.G. Monrad i spidsen forspilder enhver chance for en t\u00e5lelig fred.<\/p>\n
\nBogen er med rette blevet rost for sin formidling. Dens opbygning er vellykket. Den starter med noget dramatisk, g\u00e5r tilbage i tid og giver baggrund, vender sig til det politiske spil om freden, derfra tilbage til krigshandlingernes dramatik, og afslutningsvis til den endelige fredsforhandling, der ogs\u00e5 er nok s\u00e5 dramatisk, om end p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n
\nI bogens indledning giver Buk-Swienty sin begrundelse for, hvorfor endnu en bog om 1864 er relevant for os i dag. De sensationelle oplysninger, som jeg vender tilbage til nedenfor, om Christian 9.s afs\u00f8gning af mulighederne for at bevare sin helstat ved at f\u00e5 alle rigsdele optaget i Det Tyske Forbund, k\u00e6des samme med de konsekvenser, det ville have f\u00e5et for vort land, hvis forehavendet var lykkedes. \u201dFor Danmark \u2013 for alle danske ogs\u00e5 i dag \u2013 ville alt have set radikalt anderledes ud, hvis Bismarck havde sagt ja til den danske foresp\u00f8rgsel. S\u00e5 kunne Danmark v\u00e6re blevet \u2013 tysk\u201d (s. 6). L\u00e6nge var den danske folkesj\u00e6l martret af det \u00e5bne s\u00e5r fra 1864, og den selvretf\u00e6rdige udl\u00e6gning af krigen som et preussisk overgreb er m\u00e5ske stadig hos os, selvom krigen som s\u00e5dan for l\u00e6ngst er glemt. \u201dSp\u00f8rgsm\u00e5let er da ogs\u00e5, om denne fjerne krig til trods for, at den af nutidens danskere er delvist glemt, og af tidligere generationer blev set i et selvretf\u00e6rdigt lys, ikke stadig former vores f\u00e6lles kulturelle identitet mere, end vi er klar over, og m\u00e5ske endda mere, end vi fortsat vil st\u00e5 ved\u201d (s. 9).<\/p>\n
\nDet kan m\u00e5ske synes malplaceret at sp\u00f8rge til, hvilken ny viden bogen bidrager med. Ny viden er et videnskabeligt krav, som ikke omfatter en bog skrevet for publikum p\u00e5 det fri bogmarked. N\u00e5r det alligevel er rimeligt at forholde sig til sp\u00f8rgsm\u00e5let, er det fordi Buk-Swienty selv l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at store dele af det kildemateriale, bogen bygger p\u00e5, ikke har v\u00e6ret anvendt f\u00f8r. Det er kilderne, der giver bogen legitimitet, s\u00e5 at sige. Hvor meget bogen f\u00f8jer til krigshistorien har jeg ingen foruds\u00e6tninger for at bed\u00f8mme, men der er sikkert en del hentet fra breve, dagb\u00f8ger, erindringer, avisreportager, Forsvarets arkiv mm. Den selvforskyldte krig og billedet af de inkompetente nationalliberale politikere b\u00e5de i krigen og fredsforhandlingerne er til geng\u00e6ld standard i ethvert nyere oversigtsv\u00e6rk. Det samme g\u00e6lder fremstillingen af det kalkulerende magtgeni Bismarck. Fremh\u00e6velsen af bogens nye kildebaserede oplysninger knytter sig da ogs\u00e5 is\u00e6r \u2013 ja n\u00e6rmest udelukkende \u2013 til de kilder, som Hendes Majest\u00e6t Dronning Margrethe har givet forfatteren lov til at se i kongehusets arkiv. Mere pr\u00e6cist vil det sige Tom Buk-Swientys sensationelle opdagelse af nye oplysninger om den sidste fase op til og under fredsforhandlingerne i Wien og Kong Christian 9.s afs\u00f8gning af mulighederne for, at Danmark kunne indtr\u00e6de i Det Tyske Forbund sammen med Slesvig og Holsten med den danske konge som overhoved.<\/p>\n
\nDommedag Als har f\u00e5et en pressed\u00e6kning, som jeg ikke erindrer nogen anden historisk bog har f\u00e5et herhjemme. Det begyndte den 18. august med en forsideartikel p\u00e5 Politiken, skrevet af Kim Faber, der, som Buk-Swienty, underviser p\u00e5 journalistuddannelsen p\u00e5 Syddansk Universitet. Faber har v\u00e6ret den mest aktive journalist i d\u00e6kningen af Dommedag Als op til dens publicering den 25. august, og har blandt andet givet et smukt portr\u00e6t af Buk-Swienty under overskriften \u201dDen ideelle fort\u00e6ller\u201d. Det, der startede det hele, var imidlertid forsideartiklen i Politiken, som Kim Faber skrev fire dage tidligere med titlen: \u201dHemmeligt arkiv: Kongen tilb\u00f8d Danmark til tyskerne efter 1864\u201d. Den kom til at s\u00e6tte dagsordenen for de fleste andre avisers d\u00e6kning, s\u00e5 den bliver ogs\u00e5 rygraden her.<\/p>\n
\nIntet nyt og intet sensationelt for en historisk betragtning. Det m\u00e5 vist v\u00e6re konklusionen. Det er kun, n\u00e5r handlingerne l\u00f8ftes ud af den historiske sammenh\u00e6ng og s\u00e6ttes ind i en nutidig, at der kommer sensationelle nationale boller p\u00e5 suppen. For en nutidig betragtning var det forr\u00e6deri, eller i hvert fald n\u00e6sten. For en nutidig betragtning er det pudsigt at t\u00e6nke p\u00e5, at Danmark kunne v\u00e6re blevet tysk eller i hvert fald n\u00e6sten. Det peger p\u00e5 den omkostning, der er, n\u00e5r historie skal formidles ud fra hensyn til nyhedskriterier om identifikationsmuligheder, sensation og konflikt. Omkostningen ved at aktualisere 1864 p\u00e5 den m\u00e5de det er gjort, er, at den nuancerede og historisk korrekte historie g\u00e5r tabt i letforst\u00e5elige mods\u00e6tninger og spekulationer uden historisk bund. I pressen hj\u00e6lpes sensationer p\u00e5 vej med halvkv\u00e6dede viser, der spiller p\u00e5 tvetydigheder og de spekulative r\u00e6sonnementer. Var det forr\u00e6deri? Ville det have f\u00f8rt til Danmarks undergang? Ekstra krydderi har v\u00e6ret p\u00e5standen om, at historikerne bevidst har undertrykt de sensationelle, m\u00e5ske h\u00f8jforr\u00e6deriske handlinger, som kunne have gjort Danmark til en del af Tyskland og kunne have udslettet den danske nation. Og som det ekstra guf p\u00e5 toppen l\u00e6gges den alment accepterede journalistsandhed, at kun journalister skriver vigtig historie, og at kun de kan skrive og formidle historie interessant, bakket op af et par studieledere, der har fundet ud af, at historikere mangler journalistisk t\u00e6ft.<\/p>\n
\nInstitut for Historie og Omr\u00e5destudier,
\nAarhus Universitet<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"