ABSTRACT [DK]

Leonora Lottrup Rasmussen
Fattighaver og forhandlinger af medborgerskab Et studie af forhandlingen mellem fattighjælpsmodtager og fattigudvalg i tiden efter 1849

Med udgangspunkt i fattighaverne i Aarhus sætter denne artikel fokus på forhandlingen mellem fattighjælpsmodtager og fattigudvalg. Eftersom offentlig fattighjælp, i tiden efter junigrundlovens indførelse, var knyttet til et tab af både civile og politiske rettigheder, behandler artiklen mødet mellem modtager og giver, ikke kun som en forhandling om fattighjælp, men også som en forhandling af medborgerskab. Selvom fattighaverne var en del af byens offentlige fattigforsorg, medførte tildelingen af en fattighave ikke rettighedsfortabelse. Havernes brugere havde derved muligheden for på én og samme tid, at være offentlige fattighjælpsmodtagere og politiske medborgere. Mens offentlig hjælp blev set som værende umyndiggørende og i opposition til det politiske medborgerskab, argumenterer artiklen for, at fattighaverne blev givet i kraft af ansøgerens myndighed og samtidigt understøttede udviklingen af samme. Gennem en analyse af ansøgninger til haver viser artiklen, hvordan ansøgerne fik forhandlet sig til en have ved at fremstille sig selv som myndige medborgere, der på bedste vis forsøgte at forsørge deres familie. Derudover udgjorde selve havebruget en konkret mulighed for fattighjælpsmodtagerne til at bevise, at de var i besiddelse af den arbejdsomhed og selvstændighed, der gjorde dem til værdige, politiske medborgere. Gennem kontrol og eftersyn med haverne, søgte fattigudvalget samtidigt at kultivere en bestemt tilsigtet adfærd hos havebrugerne, hvorfor haverne også kan ses som et led i en moralsk opdragelse af de fattige.


ABSTRACT [UK]

Leonora Lottrup Rasmussen
Allotments and negotiations of citizenship: A study on negotiations between the recipient and the provider of public poor relief after 1849

Through the examination of allotments in Aarhus, this article focuses on the negotiation between the recipient of public poor relief and the poor committee. Since public relief was linked to the loss of both civil and political rights in the wake of the constitution of 1849, the article treats the negotiations of poor relief, as negotiations of citizenship. Even though the allotments were a part of the public poor relief system, the allocation of an allotment did however not deprive the beneficiary of any rights. Thus, the allotment tenants had the possibility of being both a recipient of public poor relief and political citizen at the same time. While the ability to provide was seen as a precondition for political citizenship, the article argues that the allotments were given by virtue of this ability to provide. By analysing applications for allotments, the article gives insights into the ways in which the applicants positioned themselves as providing family fathers, striving for their family’s economic survival. Cultivating the allotments, also offered the recipients an opportunity to display their independence and work-ethic, thereby proving that they were in fact worthy political citizens. For the poor committee, the allotments offered a chance to develop an ‘independent spirit’ among the tenants and to teach them middleclass values, thereby functioning as a tool in the moral reform of the poor.

Der er lukket for kommentarer.