ABSTRACT [DK]

Mathias Stii Kusk Malmborg
Renæssanceadelens forhold til krig 1563-1660
Afmilitarisering, remilitarisering eller kontinuitet?

Denne artikel undersøger den idéen og idealet om adelskab i den danske adelstand i årene 1563-1660. Med udgangspunkt i adelens oprindelige samfundsrolle som krigere, belyser artiklen et forskningsmæssigt negligeret aspekt af den danske renæssanceadel: standens fortsatte ideologiske dyrkelse af krig og krigsførelse. Dette forhold er ellers afgørende i forståelsen af adelstandens ideologi og selvforståelse i århundredet før enevældens indførelse. I dansk historieforskning er renæssanceadelen ofte blevet beskrevet som en stand, der undergik en pacificeringsproces efter middelalderens afslutning. Selvom dette utvivlsomt er korrekt i et socialt perspektiv, har man forsømt at undersøge adelens interne kulturelle holdning til udviklingen. Artiklen forsøger belyse dette aspekt og dermed nuancere billedet og forståelsen af renæssanceadelen med udgangspunkt i, at adelens sociale pacificering blot er del af den overordnede fortælling. Ud fra en analyse af periodens kilder med ophav i adelstanden fremgår det, at adelen ganske vist kulturelt set fortsatte med at dyrke krig og forsvaret af riget som et særligt adeligt ansvarsområde, men også at forholdet udviklede sig markant efter samfundsudviklingen. Forholdet til krig var vigtigt for datidens adel, men forholdet udviklede sig fra en middelalderlig krigerisk tilgang til en kontrolleret professionel tilgang.


ABSTRACT [UK]

Mathias Stii Kusk Malmborg
The Nobility of the Renaissances relation to war 1563-1660
– Demilitarisation, remilitarisation or continuity?

This article researches the idea of nobility in Denmark in the years 1563-1660. With a basis in the nobility’s original role as warriors, this article illuminates a neglected aspect of nobility in early Danish modernity: its continued cultural veneration of war and warfare. An aspect that is crucial to the understanding of what it encompassed to be noble in the hundred years before absolutism. The consensus in modern historical research is that the Danish nobility underwent a process of social pacification, whereby the nobility became detached from their original raison d’être and instead focused on “new” social functions such as state officials and civil servants. This is undoubtedly correct. However, it is only part of the story, as this interpretation often neglects to take the continued ideological veneration of the nobility’s role as the defenders of the realm into account. This article, through an analysis of contemporary sources related to the nobility, i.e. letters, obituaries and instructions, argues that the nobility kept a strong cultural attachment to war and warfare at least until 1660.

Der er lukket for kommentarer.